Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om en terrorforsik-
ringsordning på skadesforsikringsområdet
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at etablere en ny ordning, der yder erstat-
ning for skader opstået som følge af et terrorangreb på dansk territorium
ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben
(kaldet NBCR-terror). Lovforslaget erstatter den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, jf. lov nr. 469 af
17. juni 2008.
Lovforslaget indebærer, at staten i tilfælde af et NBCR-terrorangreb yder
et genudlån til Terrorforsikringsrådet, der gennem forsikringsselskaberne
formidler betaling til de skadesramte. Genudlånet tilbagebetales efterføl-
gende via opkrævninger hos alle forsikringstagere, indtil statens udlæg er
tilbagebetalt.
Udkast til lovforslaget blev sendt i høring den 5. november 2018 med frist
for svar den 17. december 2018. Der er modtaget fire høringssvar med
materielt indhold fra hhv. Rigsrevisionen, Danske Rederier, Parcelhus-
ejernes Landsforening og Forsikring & Pension samt en række hørings-
svar fra organisationer, der ikke har bemærkninger til lovforslaget. De
væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås
og kommenteres nedenfor. Rigsrevisionens bemærkninger er af lovtek-
nisk karakter og imødekommet, hvorfor de ikke behandles yderligere.
Høringssvar fra Forsikring & Pension har givet anledning til redaktionelle
og tekniske ændringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger,
som gennemgås og kommenteres i afsnit 3 og 4. Disse ændrer dog ikke
ved substansen i det pågældende forslag til lovbestemmelser. Desuden
indeholder høringssvaret fra Forsikring & Pension bemærkninger til ind-
holdet af de bekendtgørelser, som skal udstedes med hjemmel i loven, når
denne er vedtaget. Disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i for-
bindelse med udarbejdelse af bekendtgørelserne og kommenteres derfor
kun i begrænset omfang nedenfor i afsnit 4.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 159 Bilag 1
Offentligt
2/12
2. Generelle bemærkninger
Bemærkninger af mere konkret karakter behandles i afsnit 3. Følgende
emner behandles i dette afsnit:
2.1. Kollisionsansvar
2.2. Forsikringsprocent
2.1. Kollisionsansvar
Danske Rederier bemærker, at lovforslaget i sin nuværende form medfø-
rer, at ansvar over for tredjemand i forbindelse med en skade, herunder
f.eks. ved forurening, kollisionen eller personskade på besætningen, ikke
dækkes, men alene kaskoskader og driftstab dækkes. Danske Rederier
opfordrer derfor til, at kollisionsansvaret dækkes under kaskoforsikringen.
Kommentar
Det har med lovforslaget været hensigten, at den nye ordning dækker
samme typer skader som den eksisterende ordning. Efter den eksisterende
ordning dækkes udelukkende kaskoskader i henhold til forsikringsaftalen.
Kollisionsansvar er således ikke dækket af den eksisterende ordning. Det
er foreslået, at de nærmere regler og betingelser for erstatning fastsættes
af erhvervsministeren i en bekendtgørelse. Disse betingelser vil tage ud-
gangspunkt i dækningen for en typisk forsikringsaftale, der dækker
NBCR-terrorrisici.
Udgangspunktet er således, at lovforslaget ikke skal udvide dækningsom-
fanget i forhold til den eksisterende ordning. Lovforslaget indeholder
hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler og betin-
gelser for erstatning. Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive
udarbejdet et sæt standardiserede dækningsbetingelser for erstatninger
efter NBCR-terrorangreb.
2.2. Tilbagebetalingsbidrag fra de forsikrede
Parcelhusejernes Landsforening finder det urimeligt, at afdækningen ikke
placeres som en statslig forpligtelse, men at finansieringen knytter sig til
brandforsikringerne. Parcelhusejernes Landsforening bemærker hertil, at
parcelhusejere alt andet lige har en højere grad af forsikring end andre
befolkningsgrupper, hvorfor det er boligejersegmentet, der kommer til at
betale en relativ større del af de eventuelle udgifter. Parcelhusejernes
Landsforening finder samtidig, at en tilbagebetalingsprocentsats (5 %)
frem for et fast beløb, vil medføre en potentiel skævvridning i forsik-
ringsmarkedet, idet forskellig dækningsgrad og selvrisiko indebærer en
præmieforskel. Parcelhusejernes Landsforening opfordrer derfor til, at
NBCR-terrorbegivenheder finansieres udelukkende via Finansloven.
3/12
Kommentar
Lovforslaget er opbygget efter samme overordnede principper som den
eksisterende stormflodsordning, der dækker skader forvoldt ved stormflod
eller oversvømmelse fra vandløb og søer på fast ejendom og løsøre. Lov-
forslaget baseres således på, at risikoen bæres af en særlig enhed etable-
ret ved lov, understøttet af den danske stat og finansieret via et præmietil-
læg fra alle danske forsikringstagere. Dermed sikres det, at erhvervsdri-
vende og personer fortsat har mulighed for at få erstatning for økonomi-
ske følger af NBCR-terrorangreb.
I den nye ordningen bæres risikoen i først omgang af staten, men tilbage-
betaling af ordningens udlæg finansieres ligesom i stormflodsordningen -
ved kollektive tilbagebetalinger fra alle forsikringstagere, uanset at risiko
for skader af denne type ikke er ens for alle husstande og virksomheder. I
stormflodsordningen betaler alle forsikringstagere nominelt samme bi-
drag, uanset størrelsen af værdier, der kan dækkes af ordningen.
Tilbagebetalingspligten påhviler alle forsikringer, der dækker brandrisici
på de i lovforslaget nævnte genstande. Det vil sige, at løsøre og kasko på
for eksempel biler også er omfattet. Det er således ikke kun ejere af fast
ejendom med bygningsbrandforsikringerne, der er omfattet af tilbagebe-
talingspligten. Det er også for eksempel lejere, der har forsikret deres
indbo mod brand samt bilejere med kaskoforsikringer på motorkøretøjer,
der skal medvirke til at tilbagebetale genudlånet.
Da der er valgt en tilbagebetalingsprocentsats og ikke et fast beløb, vil
forsikringstagere med de dyreste omfattede forsikringer bidrage for-
holdsmæssigt mest til tilbagebetalingen. Dermed vil tilbagebetalingens
størrelse for den enkelte i højere grad afspejle størrelsen af de værdier,
den enkelte har mulighed for at få erstattet med ordningen.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Forsikring & Pension har afgivet høringssvar til følgende konkrete emner,
der behandles nedenfor:
3.1. Lovens forrang
3.2. Erstatning af forurenet grund
3.3. Taksation og skadesopgørelse
3.4. Tilbagebetaling af statslige genudlån
3.1. Lovens forrang
Forsikring & Pension bemærker, at der kan opstå et overgangsproblem i
forbindelse med lovens ikrafttræden. Ved lovens ikrafttræden vil der be-
stå forsikringsaftaler med NBCR-terrordækninger, som er omfattede af
den eksisterende terrorforsikringsordning. Hvis disse forsikringer på
grund af forsikringsaftalernes umiddelbare uopsigelighed ikke kan ændres
4/12
fra forsikringsselskabets side, vil selskaberne hæfte for en dækning, som
ikke længere er omfattede af den eksisterende ordning, herunder tabsud-
jævningsmekanisme og genforsikring indkøbt af Terrorpoolen samt stats-
lig genforsikringsgaranti. Forsikring & Pension opfordrer derfor til, at det
af lovforslaget fremgår, at retten til erstatning efter loven har forrang i
forhold til en eventuel ret til erstatning efter en tegnet forsikring. Forsik-
ring & Pension foreslår endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at
en forsikringstager ikke kan opsige en forsikringsaftale, som alene er be-
grundet i bortfald eller begrænsning af dækningen på en tegnet forsikring
for NBCR-terrorskader.
Kommentarer
Det følger af lovforslagets § 1, stk. 4, at en forsikring er omfattet af ord-
ningen, hvis den dækker risikoen for brand. Det forventes, at genstande,
der er særskilt forsikret mod NBCR-terror efter den nuværende ordning,
også er forsikret mod brand.
Med den foreslåede ordnings ikrafttræden ophæves den eksisterende ord-
ning og dermed forsvinder også de muligheder, som forsikringsselskaber-
ne havde for i samarbejde med resten af skadesforsikringsselskaberne at
udjævne skader i Terrorpoolen og at afdække NBCR-terrorrisikoen via
fælles indkøb af genforsikring og den statslige genforsikringsgaranti. Den
risiko, selskaberne herefter hæfter for, er betydelig. Det er derfor hen-
sigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at forsikringsselskaber
i denne situation er omfattet af ordningen, fordi selskaberne bærer risiko-
en for genstanden, så længe selskaberne ikke har nået at justere deres
forsikringspolicer på baggrund af den nye lov. Dette skal også ses i lyset
af, at der ikke er et ønske om, at selskaberne begynder processen med at
ændre deres policer, førend den nye ordning er trådt i kraft, så forsik-
ringstagerne ikke oplever en periode uden dækning.
Det foreslås derfor, at det tilføjes til § 2, at ordningen dækker forsikrings-
selskaber, der har indgået forsikringsaftaler, der særskilt dækker NBCR-
terror. Det betyder, at disse forsikringsselskaber kan få erstatning gen-
nem den foreslåede ordning. Erstatningen begrænses til den erstatning,
som forsikringstageren ville kunnet have fået gennem den foreslåede ord-
ning. Det vil også sige, at såfremt ordningen kun kan dække en forholds-
mæssig del af tabet, jf. § 4, stk. 2, mens den private forsikringsdækning
dækker 100 pct., vil selskabet fortsat selv bære restrisikoen. Dette giver
selskaberne et incitament til hurtigst muligt at få deres forsikringspolicer
bragt i overensstemmelse med de nye lovgivningsmæssige rammer.
I forbindelse med opsigelse af forsikringsaftalen vil de almindelige aftale-
retlige regler finde anvendelse. Lovforslaget påvirker således ikke de al-
5/12
mindelige aftaleretlige regler i forbindelse med opsigelse af en forsik-
ringsaftale.
3.2. Erstatning af forurenet grund
Forsikring & Pension bemærker, at det bør fremgå, at loven også giver ret
til erstatning af udgifter til rensning af forurenet jord eller bortkørsel og
destruktion af jorden samt erstatning for en grunds værdi i tilfælde af
uanvendelighed.
Kommentar
Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, fastsætter, at erstatning kan ydes for ska-
der på bygninger og løsøre, herunder driftstab.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at skader ifølge den
eksisterende ordning dækkes i henhold til de forsikringsbetingelser, som
gælder for den tegnede forsikring, og som dækker NBCR-terrorrisici.
Udgifter til f.eks. oprydning, oprensning, lovliggørelse og genhusning vil i
dag typisk være omfattet af forsikringsdækningen i forbindelse med en
brandskade.
Da det ikke med lovforslaget har været hensigten at ændre på dæknings-
omfanget i forhold til den eksisterende ordning vil erstatning for udgifter
forbundet med håndteringen af forurenet jord dermed ligeledes vil være
dækket fremover.
Med henblik på at undgå, at lovforslagets dækningsomfang ændres eller
indskrænkes, tilføjes det i lovforslagets § 1, stk. 2, nr., 1, at erstatning
desuden kan ydes for skader på jord.
Hermed sikres det, at lovforslaget i videst muligt omfang ikke medfører
ændringer i den hidtidige adgang til erstatning.
3.3. Taksation og skadesopgørelse
Forsikring & Pension bemærker, at det af lovbemærkningerne til § 11,
stk. 3, bør fremgå, at Terrorforsikringsrådet kan forhåndsgodkende aftaler
om et andet selskabs varetagelse af skadesbehandlingen.
Kommentar
Lovforslagets § 11, stk. 3, indebærer, at skadesforsikringsselskabet kan
lade et andet skadesforsikringsselskab varetage selskabets opgaver i hen-
hold til denne lov. Sådanne aftaler skal godkendes af Terrorforsikrings-
rådet inden det andet skadesforsikringsselskab påbegynder varetagelse af
opgaver efter denne lov.
6/12
Det følger således allerede af bestemmelsen, at Terrorforsikringsrådet
skal godkende sådanne aftaler inden det andet skadesforsikringsselskab
påbegynder varetagelsen af opgaverne. Der er dermed tale om en for-
håndsgodkendelse, som allerede er indeholdt i bestemmelsen.
For at tydeliggøre dette og gøre bestemmelserne i § 11 mere overskueli-
ge, opdeles bestemmelsen i tre separate paragraffer, således at § 11, stk.
3, bliver til en ny § 8.
3.4. Tilbagebetaling af statsligt genudlån
Forsikring & Pension bemærker, at bestemmelsen i § 15, stk. 5, kan med-
føre, at nogle skadesforsikringsselskaber vil opdele forsikringer, der dæk-
ker flere typer af risici, i en forsikring mod brand og en forsikring omfat-
tende øvrige risici for at mindske kundernes samlede præmie. Forsikring
& Pension bemærker endvidere, at det forhold, at opkrævning af tilbage-
betalingsbidrag ikke skal opkræves af det nye forsikringsselskab i forbin-
delse med forsikringsskifte, hvis kunden kan godtgøre, at afgiften er be-
talt til tidligere selskab, er administrativt tung. Forsikring & Pension fore-
slår derfor, at tillægge alle præmieopkrævninger afgift og i stedet tilbage-
betale ved førtidigt ophør af forsikringen.
Kommentar
Tillægget på 5 pct., som udgør et tillæg til forsikringspræmien pr. police
på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og genstande omfattet af
§ 1, opkræves sammen med den første præmie i kalenderåret efter udbeta-
lingen.
En opsplitning af flerrisikoforsikringerne, så brandrisikoen tegnes som en
særskilt brandforsikring, vil alt andet lige blot medføre en længere tilba-
gebetalingsperiode af statens genudlån, idet forsikringspræmien og der-
med afgiften må formodes at blive lavere. En sådan opdeling må i det
omfang, den markant sænker prisen på en forsikring, forventes at brede
sig på forsikringsmarkedet pga. konkurrencepres. Dermed afbødes en
eventuel skævvridning af tilbagebetalingen mellem forsikringstagerne.
Medfører forsikringsopdeling, at tilbagebetalingen bliver forlænget uri-
meligt, vil tillægssatsen kunne sættes op ved lov, således at tilbagebeta-
lingsperioden afkortes.
Ønsker en forsikringstager at skifte forsikringsselskab i løbet af forsik-
ringsperioden, og efter udbetalinger i medfør af ordningen har fundet
sted, indebærer lovforslaget, at det nye forsikringsselskab ikke skal op-
kræve afgiften, såfremt forsikringstageren kan dokumentere over for det
nye selskab, at afgiften er betalt.
7/12
Da forsikringsselskabet, som har opkrævet afgiften, efter udgangen af
hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned, skal anmelde stør-
relsen af forfaldne afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet, vil lovforslaget
sikre, at afgiften, som skal indbetales til Terrorforsikringsrådet, jf. lov-
forslagets § 13, stemmer overens med det allerede anmeldte afgiftsbeløb,
jf. lovforslagets § 12.
Høringssvarets metode til afgiftsopkrævning anses ikke for samlet set at
være administrativt simplere end lovforslagets metode.
4. Øvrige bemærkninger
Forsikring & Pension har desuden haft bemærkninger til følgende emner,
som behandles i dette afsnit:
4.1. Præcisering af skibe
4.2. Ekspertudvalg
4.3. Skadesbehandlingsfrister
4.4. Nedsættelse og bortfald
4.5. Skader skal være indtrådt i Danmark
4.6. Håndtering af forsikringssvindel
4.7. Præcisering af motorkøretøjer
4.1. Præcisering af skibe
Forsikring & Pension foreslår, at det i lovbemærkningerne præciseres,
hvad der menes med skib, således at for eksempel kun fartøjer over en
bestemt størrelse eller vægt er omfattet af retten til erstatning.
Kommentar
For at præcisere, hvilke skibe der er omfattet af retten til erstatning, tilfø-
jes det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2, nr., 4, at der med
skibe menes flydende materiel, der anvendes eller kan anvendes som
transportmiddel på vandet, med en skroglængde over 5 meter eller over
1000 kg egenvægt. Det er således ikke hensigten, at småbåde, joller,
windsurfere og lignende er omfattet af ordningen.
4.2. Ekspertudvalg
Forsikring & Pension er efter aftale med Finanstilsynet og Erhvervsmini-
steriet i gang med at forberede et udkast til principper for erstatningsbe-
regningen. Forsikring & Pension bemærker i den forbindelse, at manglen-
de erfaringer med NBCR-terrorskader ikke gør det muligt at udarbejde
meget detaljerede erstatningsprincipper. Forsikring & Pension foreslår
derfor, at det af lovbemærkningerne fremgår, at Terrorforsikringsrådet
kan nedsætte et udvalg af eksperter med aktuelle erfaringer fra skadesbe-
handling, der kan fastsætte supplerende principper for opgørelse af erstat-
ningskrav efter loven.
8/12
Kommentar
Da erhvervsministeren med hjemmel i lovforslagets § 4, stk. 5, fastsætter
nærmere regler for Terrorforsikringsrådets virke, vil muligheden for ned-
sættelse af et ekspertudvalg forventes at fremgå af bekendtgørelse udstedt
i medfør af denne bestemmelse.
4.3. Skadesbehandlingsfrister
Forsikring & Pension bemærker, at flere forsikringsselskaber er bekymre-
de for de relativt korte frister for selskabernes taksationer og skadesopgø-
relser og efterlyser eksempler på, hvilke forhold der kan begrunde en
fristudsættelse.
Kommentar
For at imødekomme denne bekymring, tilføjes det i lovbemærkningerne til
lovforslagets nu § 7, stk. 1, 2. pkt., at også svære skader på infrastruktur
kan være årsag til, at taksation ikke kan foretages, da de nødvendige op-
lysninger ikke er tilgængelige. Fristen på 30 arbejdsdage begynder først,
når taksator er besiddelse af de nødvendige oplysninger til at foretage
taksationen.
4.4. Nedsættelse og bortfald
Forsikring & Pension foreslår, at det klarere fremgår af lovbemærknin-
gerne, hvad der menes med, at erstatningen eventuelt kan nedsættes eller
bortfalde.
Kommentar
De nærmere regler og betingelser for erstatning forventes fastsat i be-
kendtgørelse udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 5.
Det forventes således, at det af bekendtgørelsen kommer til at fremgå, at
undladelse af at foretage rimelig skadesbegrænsning kan medføre nedsæt-
telse. Endvidere vil et eventuelt erstatningskrav efter ordningen, som en
person måtte have i medfør af loven, bortfalde, såfremt vedkommende
dømmes for at have deltaget i det pågældende terrorangreb.
4.5. Skader skal være indtrådt i Danmark
Forsikring & Pension foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, at skader på genstande i Danmark, der opstår som følge af
angreb, der er fundet sted i eksempelvis Tyskland, også vil være omfattet
af loven.
Kommentar
Denne bemærkning tages til efterretning. Det tilføjes derfor i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, at også skader på genstande i Danmark, der
9/12
opstår som følge af angreb, der er fundet sted i eksempelvis Tyskland, vil
være omfattet af loven.
4.6. Håndtering af forsikringssvindel
Forsikring & Pension foreslår, at der i lovbemærkningerne medtages op-
lysninger om forventningerne til forsikringsselskabernes håndtering af
mistanke om svindel fra de skadelistes side, herunder honorering af sel-
skabernes eventuelle indsats på dette område.
Kommentar
Bemærkningen tages til efterretning. Det tilføjes således i bemærkninger-
ne til lovforslagets nu § 17, at taler særlige omstændigheder herfor, kan
forsikringsselskaberne få bevilget flere afregnede timer for at sikre en
ordentlig sagsbehandling og for at tilskynde selskaber til at afdække for-
holdene, hvis der er mistanke om svindel.
4.7. Præcisering af motorkøretøjer
Forsikring & Pension foreslår, at det i lovbemærkningerne overvejes, om
skader på eksempelvis campingvogne, trailere og rullende arbejdsredska-
ber skal meddækkes.
Kommentar
Det er ikke hensigten med lovforslaget at udvide dækningsomfanget i for-
hold til den eksisterende ordning. Den eksisterende ordning dækker ude-
lukkende motordrevne køretøjer, hvorfor lovforslaget ikke vil udvides med
de foreslåede genstande.
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. november 2018 til den
17. december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Organisationer:
Advokatrådet
Akademisk Arkitektforening
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP)
Arbejdsskadestyrelsen
Intertrust (Denmark)
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
10/12
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Pantebrevsforening
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Ejendomsforeningen
Energi og Olieforum
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings
Agenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
11/12
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Garantiformuen
Garban-Intercapital Scandinavia
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Kuratorforeningen
KøbmandStandens OplysningsBureau
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets
Parcelhusejernes Landsforening
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands
Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
12/12
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, For-
svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,
Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sund-
heds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sik-
kerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes Hus.
Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold:
 Forsikring & Pension (F&P)
 Danske Rederier
 Parcelhusejernes Landsforening
 Rigsrevisionen


Parcelhusejernes Landsforening • Sekretariatet • Kirke Værløsevej 24, 1.C. •
•
•
• 3500 Værløse
Telefon: 70 20 19 77 (9-15)
Mail: sekretariat@parcelhus.dk - WEB: www.parcelhus.dk
Dato:
18. december 2018
Emne: Høringssvar, terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
Parcelhusejernes Landsforening (PL) skal hermed fremkomme med sin generelle holdning til
nærværende høring.
PL er fuldt forstående for, at der bør være en sådan ordning, der løser en række problemer
specielt i forsikringsbranchen.
PL finder det dog uacceptabelt, at det, der opfattes som en samfundsopgave at afdække, ikke
placeres som en statslig forpligtigelse men ”privatiseres”.
PL hæfter sig ved, at man igen vil forsøge at sætte en finansiering op, der knytter sig til blandt
andet brandforsikringerne, og gør opmærksom på, at parcelhusejere alt andet lige har en højere
grad af forsikring og højere præmiesum end andre befolkningsgrupper.
Hertil kommer at forsikringsprocenten er højere - også fordi en boligejer har direkte eller indirekte
pligt til at have tegnet en række forsikringer.
Det samme koncept er tidligere set i forhold til blandt andet Stormflodsordningen, og de samme
betænkeligheder gør sig for PL gældende i denne relation.
I nærværende løsningsforslag er der angivet et 5%´s tillæg til præmien. Men det forhold, at der
ikke er tale om et fast beløb, vil åbne for, at der kan ske en skævvridning også i
forsikringsmarkedet, idet forskellig dækningsgrad og selvrisiko mv. indebærer en præmieforskel.
Vi har tidligere set politikerne ”løse” problemer for en befolkningsgruppe, der var ramt af
stormflod, men som ikke betalte til brandforsikringspuljen, ved at lade brandforsikringspuljen
holde for.
PL kan frygte, at det samme vil kunne gøre sig gældende i forhold til denne
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.
Parcelhusejernes
Landsforening
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 159 Bilag 1
Offentligt
PL finder det urimeligt, at man foreslår en finansieringsmodel, hvor det er boligejersegmentet, der
kommer til at betale en relativ større del af de eventuelle udgifter, mens det endog er således, at
de der vælger at være helt eller delvist uforsikrede skal bære en mindre andel.
Strengt taget bør en eventuel begivenhed, når det er en samlet samfundsopgave, finansieres via
Finansloven.
Med venlig hilsen
Parcelhusejernes Landsforening
Allan Malskær
Cand.polit., landsformand
1 / 2
Finanstilsynet
Att.: Morten Koppel, MKO@ftnet.dk
Høringssvar vedrørende udkast til lov om en terrorforsikringsord-
ning på skadesforsikringsområdet
Hermed bekræftes modtagelsen af Finanstilsynets høringsbrev af 5. no-
vember 2018 vedrørende ovennævnte lovforslag.
Danske Rederier er positiv over for, at der etableres en obligatorisk statslig
ordning, der også dækker skader på skibe som følge af et terrorangreb på
dansk territorium med nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben
(NBCR-terror), og hvor staten har likviditetsrisikoen dog med en sumbe-
grænsning.
Det er dog Danske Rederiers forståelse, at alene kaskoskader dækkes.
Det vil sige, at skader på skibet og driftstab dækkes men ikke umiddelbart
ansvar overfor tredjemand i forbindelse med skaden (f.eks. ved forure-
ning, kollisionen eller personskade på besætningen), som heller ikke er
forsikringsbart i det omfang, det er afledt af et NBCR-terror angreb. Det
betyder, at ordningen har begrænset rækkevidde, og Danske Rederier op-
fordrer til, at i hvert ifald kollisionsansvaret dækkes under kaskoforsikrin-
gen.
Danske Rederier bemærker derudover, at loven om krigsforsikring for
skibe1, som trådte i kraft i 1997, endnu ikke er gennemført til trods for
forslag fra rederierhvervet om begrænsning af statens likviditetsrisiko.
Det er yderst beklageligt, at Danmark, som førende søfartsnation, er i en
situation, hvor danske skibe kan risikere ikke at kunne sejle fx forsyninger
i en krigssituation (”9/11”, stormagtskrig), hvis det kommercielle
1
Lov om krigsforsikring af skibe nr. 387 af 10. juni 1997.
15. november 2018
2 / 2
forsikringsmarked bryder samme eller opsiger krigsdækningerne i eksiste-
rende policer.
Dette er også særlig uforståeligt, idet krigsforsikringsordninger i fx Norge
og Sverige dækker disse skader. Singapore har også et krigsforsikrings-
institut, som de bruger til at gøre sig selv attraktiv som maritim hub. Dan-
ske skibe bør stilles tilsvarende.
Danske Rederier står naturligvis til rådighed for en uddybning af hørings-
svaret eller spørgsmål til samme.
Med venlig hilsen
Henriette Ingvardsen
Erhvervsjuridisk chef
M: +45 20 33 06 09
hei@danishshipping.dk
26.11.2018
Insurance & Pension Denmark
Philip Heymans Allé 1
DK-2900 Hellerup
Phone: +45 41 91 91 91
Fax: +45 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Claus Tønnesen
Legal advisor
Dir. +4541919047
ct@fogp.dk
Case No. GES-2018-00267
DocID 372791
Finanstilsynet
Att. Morten Koppel
mko@ftnet.dk
Udkast til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-
ringsområdet - Forsikringsbranchens bemærkninger
Terrorforsikringspool for Skadesforsikring og Forsikring & Pension takker for
lovudkastet til en ændret terrorforsikringsordning, hvor skadesforsikringsselska-
bernes opgave indskrænkes til at taksere skader under loven, at træffe afgørelse
om erstatningens størrelse og anvise erstatningen til udbetaling via Terrorforsik-
ringsrådet.
Forsikringsbranchen støtter lovudkastet
Forsikringsbranchen kan generelt støtte udkastet til lovtekst og de tilhørende
lovbemærkninger. Den eksisterende lov har flere - heraf også nogle ikke forud-
sete - negative konsekvenser for forsikringskunderne og forsikringsselskaberne
og tillige nogle uhensigtsmæssigheder, som forsikringsbranchen meget gerne og
gerne snarest muligt ønsket fjernet og erstattet af det foreliggende lovudkast.
Forsikringsbranchen har bl.a. på baggrund af den løbende uformelle dialog med
Finanstilsynet og Erhvervsministeriet om udarbejdelsen af lovudkastet nogle
bemærkninger til lovudkastet, som dog ikke skal tilsløre branchens overordnede
uforbeholdne støtte til lovudkastet og den valgte model.
Generelle bemærkninger
Forsikringsbranchen finder anledning til at understrege, at den kommende lov –
i lighed med den hidtil gældende terrorforsikringslov for skadesforsikring – har
til opgave at sætte rammer for skadelidtes ret til erstatning på et område, hvor
der (heldigvis) stort set mangler skadeserfaringer. Hertil kommer, at der af-
hængigt af den pågældende skadebegivenheds karakter og størrelse, vil kunne
være tale om en egentlig national katastrofe, hvor områder, bygninger mv. kan
være utilgængelige i kortere eller længere tid eller endda for altid, og hvor der
tillige kan være alvorlige personskader. Der vil derfor i skadesituationer – især
hvis de er mere omfattende – være behov for et omfattende og effektivt samar-
bejde med mange aktører i samfundet, herunder det nationale og kommunale
beredskab og øvrige myndigheder, som har det brede ansvar for håndteringen
sådanne situationer.
Der skal ikke herske tvivl om, at forsikringsbranchen vil gøre alt hvad den kan
for at være forberedt på at kunne løfte branchens opgaver efter situationer, hvor
terrorister har anvendt nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben,
således at de personer og virksomheder, hvis genstande er blevet beskadigede,
Insurance & Pension Denmark
Case No. GES-2018-00267
DocID 372791
Page 2
forurenede eller ligefrem uanvendelige, kan få deres erstatning hurtigst muligt
og dermed økonomisk set kan komme videre på den bedst mulige måde.
Konkrete bemærkninger
Lovens forrang
Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af lovteksten eller af lovbemærk-
ningerne, at retten til erstatning efter loven har forrang i forhold til en eventuel
ret til erstatning efter en tegnet forsikring for samme interesse. Dette resultat
følger indirekte af det såkaldte berigelsesforbud i forsikringsaftalelovens § 39,
men foreslås alligevel præciseret i terrorforsikringsloven. Bestemmelsen vil især
have betydning i den første tid efter ikrafttræden af loven, hvor det på grund af
forsikringsaftalernes uopsigelighed kan være umuligt for forsikringsselskabet at
ændre de aftalte forsikringsbetingelser.
Af samme grund foreslås det endvidere, at der indsættes en bestemmelse i lov-
udkastets kapitel 7 med følgende indhold:
”En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale, som alene er begrundet
i bortfald eller begrænsning af dækningen på en tegnet forsikring for NBCR-
terrorskader, der følge af denne lov.”
En bestemmelse af denne art blev indsat i erstatningsansvarsloven i forbindelse
med ændringen af loven i 2002.
Erstatning af forurenet grund bør omfattes af loven
Det foreslås, at det enten af § 1, stk. 2 eller af bemærkningerne til denne be-
stemmelse kommer til at fremgå, at loven også giver ret til erstatning af udgifter
til rensning af forurenet jord eller om nødvendigt til bortkørsel og destruktion af
jorden. Det foreslå endvidere, at der kan ydes erstatning for en grunds værdi,
hvis grunden som følge en begivenhed, der er omfattet af loven, må betragtes
uanvendeligt og dermed værdiløs.
Præcisering af, hvilke skibe der er omfattet af loven
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 1 (s. 21 midt), at der med skibe ”menes
større fartøjer, der kan sejle på vand.”
Det foreslås, at lovbemærkningerne på dette punkt gøre mere præcise, f.eks.
således at kun fartøjer over en bestemt størrelse eller vægt er omfattet af retten
til erstatning.
Ekspertudvalg i relation til lovens erstatningsprincipper
Det følger af § 1, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler og
betingelser for erstatning efter loven.
Efter aftale med Finanstilsynet og Erhvervsministeriet forbereder forsikrings-
branchen pt. et første udkast til supplerende principper for erstatningsberegnin-
gen under loven.
De manglende erfaringer med NBCR-terrorskader gør det imidlertid ikke muligt
og formentlig heller ikke hensigtsmæssigt at udarbejde meget detaljerede er-
statningsprincipper.
På den baggrund foreslås det, at af lovbemærkningerne til § 4, stk. 4 kommer til
at fremgå, at Terrorforsikringsrådet bl.a. kan nedsætte et udvalg af eksperter
med aktuelle erfaringer fra skadebehandling, der kan fastsætte supplerende
principper for opgørelse af erstatningskrav efter loven.
Samarbejde mellem selskaberne om taksation og skadeopgørelse
Insurance & Pension Denmark
Case No. GES-2018-00267
DocID 372791
Page 3
Da flere skadesforsikringsselskaber har faste aftaler, hvor de overlader skade-
behandlingen til andre selskaber, foreslås det, at det af lovbemærkningerne til §
11, stk. 3 kommer til at fremgå, at Terrorforsikringsrådet efter bestemmelsen
kan forhåndsgodkende aftaler om et andet selskabs varetagelse af skadebe-
handlingen.
Selskabernes skadebehandling – frister
Flere forsikringsselskaber er bekymrede for de relativt korte frister for selska-
bernes taksationer og skadeopgørelser. De efterlyser eksempler på, hvilke for-
hold der kan begrunde en fristudsættelse, idet det ikke er hensigtsmæssigt først
at skulle foretage sådanne vurderinger i en skadesituation.
Tilbagebetaling af statslige genudlån
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen i § 15, stk. 5, hvorefter der
skal betales 5 pct. af hele forsikringspræmien på en forsikring, selvom den på-
gældende forsikring udover at dække brandrisikoen også dækker andre typer af
risici, kan medføre, at nogle selskaber efter en mere omfattende skade – for at
mindske kundernes samlede præmie – vil opdele flerrisikoforsikringer i en forsik-
ring mod brand og en forsikring omfattende øvrige risici.
Det fremgår af § 15 stk. 4 og 5, at opkrævning af tilbagebetalingsbidrag hos
kunderne skal ske i forbindelse med første præmieopkrævning i kalenderåret,
efter en skade er indtruffet. Skifter kunden selskab, skal det nye selskab ikke
opkræve afgiften for det pågældende kalenderår, da den er opkrævet i det gam-
le selskab.
Forslaget virker imidlertid administrativt tungt, og kræver en væsentlig kommu-
nikation mellem de involverede selskaber. Det vil administrativt være simplere
at tillægge alle præmieopkrævninger i et kalenderår afgift og ristornere ved
førtidigt ophør af forsikringen. Spørgsmålet kan evt. reguleres i bekendtgørel-
sesform.
Nedsættelse og bortfald af eventuel erstatning
Det foreslås, at det klarere fremgår af lovbemærkningerne i næstsidste afsnit på
side 22, hvad der menes med, at erstatningen eventuelt kan nedsættes eller
bortfalde.
Underskrift på selskabernes indberetninger af forfaldne afgifter
Det foreslås, at kravet om underskrift af selskabets ansvarlige ledelse blødes op,
således at andre i selskabet, der efter selskabet interne retningslinjer er bemyn-
diget hertil, kan underskrive anmeldelserne.
Skader skal være indtrådt i Danmark
Det foreslås, at indholdet af 6. nye afsnit på side 20 præciseres, således at tek-
sten bliver følgende:
”Det er endvidere en forudsætning for at være omfattet af loven, at den fysiske
skade er indtrådt hér i landet. Det betyder, at den beskadigede genstand skal
være i Danmark på tidspunktet for skadens indtræden. Det er ikke en forudsæt-
ning, at selve angrebet har fundet sted i Danmark. Fysiske skader på genstande
i Danmark, der som følge af angreb sket i eksempelvis Tyskland, vil således
være omfattet af loven.”
Insurance & Pension Denmark
Case No. GES-2018-00267
DocID 372791
Page 4
Selskabernes håndtering af forsikringssvindel i forbindelse med taksati-
on og skadeopgørelse
Det foreslås, at der i lovbemærkningerne medtages oplysninger om forventnin-
gerne til selskabernes håndtering af mistanke om svindel fra de skadelidtes side,
herunder om hvem der konkret skal håndtere sådanne tilfælde og om honore-
ring af selskabernes eventuelle indsats på dette område.
Kontanterstatning i stedet for reparation/genanskaffelse
Det foreslås, at det overvejes enten i lovteksten og/eller i lovbemærkningerne at
omtale muligheden for, at skadelidte kan få kontanterstatning i stedet for at få
dækket udgifter til reparation og genanskaffelse af beskadigede genstande, jf. §
4, stk. 7 i lov om stormflod og stormfald og §§ 16 – 18 i Bekendtgørelse om
erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og
søer.
Præcisering af begrebet motorkøretøjer
Det foreslås, at det i relation til 4. nye afsnit på side 21 i lovbemærkningerne
overvejes, om skader på eksempel vis campingvogne, trailere og rullende ar-
bejdsredskaber skal meddækkes under loven.
Nogle redaktionelle forslag
I sidste afsnit på 16 bør bemærkningen om, at selskaberne varetager udbetaling
af forsikringssummer udgå, da staten v. Terrorforsikringsrådet varetager denne
opgave.
Henvisningen i første afsnit på side 17 skal vist være til § 5, stk. 4 og ikke § 6,
stk. 4.
I sidste sætning på side 10 i lovbemærkninger foreslås det at ”…brand eller ka-
skoforsikringer…” udgår og erstattes af ”…der har tegnet forsikring, som dækker
brandrisikoen….”
Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af 3. afsnit på side 22 i lovbe-
mærkningerne, at argumentet om hensynet til panthaverne også gælder i for-
hold til erhvervsvirksomheder.
I § 6 mangler der et ”som” foran ”..er omfattet af § 1”
Sidste ord i § 7, stk. 2 foreslås ændret til ”erstatningsberettigede.”
Med venlig hilsen
Claus Tønnesen
Fra: rr@rigsrevisionen.dk
Til: Høringer
Cc: Morten Koppel (FT)
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
Dato: 14. november 2018 13:14:05
Vedhæftede filer: image002.png
Security Marking.txt
Til Finanstilsynet.
Finanstilsynet har den 5. november 2018 sendt udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige
revisions- og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og har kun en enkelt kommentar
til forslaget.
På side 27 – 1. linje henvises til § 4 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Henvisningen bør
være til § 2.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Morten Koppel (FT)
Sendt: 5. november 2018 14:14
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; mail@arkitektforeningen.dk; disek@dabank.dk; ae@ae.dk;
pote@atp.dk; ask@ask.dk; mail@dbmf.dk; denmark@intertrustgroup.com; dvca@dvca.dk;
nationalbanken@nationalbanken.dk; info@shipowners.dk; danmarks@skibskredit.dk;
daf@shareholders.dk; politik@shareholders.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk; de@de.dk;
de@danskenergi.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; dfim@forsikringogpension.dk; di@di.dk;
dirf@dirf.dk; Sekretariat@dk-r.dk; metal@danskmetal.dk; zak@mail.dk;
hhk@danskeadvokater.dk; mail@danskeadvokater.dk; dfl@dfl.dk; mail@danskemaritime.dk;
regioner@regioner.dk; sekretaer@aktuarforeningen.dk; dommerforeningen@gmail.com;
Lonnierasmussen@oestrelandsret.dk; ddf@finansanalytiker.dk;
info@fondsmaeglerforeningen.dk; info@ejendomsforeningen.dk; eof@eof.dk;
formand@fdfa.dk; het@fdih.net; mail@finansdanmark.dk; post@finansogleasing.dk;
post@finansforbundet.dk; mail@finanshus.dk; mail@finansielstabilitet.dk; fa@fanet.dk;
forbrugerombudsmanden@kfst.dk; hoeringer@fbr.dk; fbo@forbrugsforeningen.dk; Peter.Hecht-
Hansen@allianz.com; ksh@nykredit.dk; fdr@fdr.dk; niels@danskeplatforme.dk;
tim.nielsen@forexbank.dk; fp@forsikringogpension.dk; plj@fmf.dk; info@frivilligraadet.dk;
fsr@fsr.dk; ftf@ftf.dk; gii@gii.dk; f.lindelov@g-icap.dk; agr@horesta.dk; hvr@hvr.dk;
isobro@isobro.dk; info@ifb.dk; formand@isaca.dk; itb@itb.dk; kk@kommunekredit.dk;
kl@kl.dk; saj@kromannreumert.com; kob@experian.dk; hoering@lf.dk;
pt@strafferetsadvokaten.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk; lo@lo.dk; Sekretariatet@lopi.dk;
info@ld.dk; mw@mybanker.dk; Anne.zeuthen.loekkegaard@nasdaq.com; corporate-centre-
dk@nets.eu; sekretariat@parcelhus.dk; bi3@post.dk; rbf@regionalebanker.dk;
revisor@revisornaevnet.dk; Rigsrevisionen ; ser@di.dk; saoek@ankl.dk; post@teleindu.dk;
pote@atp.dk; legal@vp.dk; compliance.nordic@westernunion.com; Jan.Persson-
Tryggedsson@thomsonreuters.com; sekretariatet@transparency.dk; ro@fo.stm.dk;
ro@gl.stm.dk; info@ecb.europa.eu
Cc: Høringer
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet
Til høringsparterne
Vedhæftet fremsendes udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Formålet med loven er at etablere en ny ordning, der yder erstatning for skader, som opstår på
dansk territorium som følge af et terrorangreb ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske
og radioaktive våben (kaldet NBCR-terror).
Vedhæftet fremsendes også høringsbrev samt høringsliste.
Høringen kan findes på Høringsportalen via dette link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/details/62404
Høringsperiode og bemærkninger:
Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i
Folketinget. Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest mandag den 17. december 2018
Bemærkninger bedes sendt til hoeringer@ftnet.dk med kopi til mko@ftnet.dk. Eventuelle
spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Morten Koppel på tlf. 61 93 07 44.
Eventuelle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Morten Koppel
Juridisk kontor
______________________________________________­­­­­­____
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 44
mko@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk


F:\JURA\Personlig\MKO\Forsikring\Lov om
Terrorforsikring\Høring\Høringsliste.docx
Høringsliste
Organisationer
Advokatrådet
Akademisk Arkitektforening
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP)
Arbejdsskadestyrelsen
Intertrust (Denmark)
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Pantebrevsforening
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Finanstilsynet
5. november 2018
JURA
J.nr.560-0096
/MKO
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 159 Bilag 1
Offentligt
2/4
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Ejendomsforeningen
Energi og Olieforum
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerfore-ningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Garantiformuen
Garban-Intercapital Scandinavia
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Kuratorforeningen
KøbmandStandens OplysningsBureau
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
3/4
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets
Parcelhusejernes Landsforening
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ørsted
Færøerne og Grønland
(Der skal tages tages særskilt stilling til, om Færøerne og Grønland skal høres
i det enkelte tilfælde. I tvivlstilfælde, kontakt da den ansvarlige for Færøerne
og Grønland i JURA)
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Socialministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Skatteministeriet
Statsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
4/4
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus


ERHVERVSMINISTEREN
5. februar 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
og høringsliste ad L 159 forslag til lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Lovforslaget er den 5. november 2018 blevet sendt i offentlig høring med
frist for bemærkninger torsdag den 17. december 2018.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 159 Bilag 1
Offentligt