Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. (Bilag 1)
Aktører:
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L159/bilag/1/2011473.pdf
NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om en terrorforsik- ringsordning på skadesforsikringsområdet 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at etablere en ny ordning, der yder erstat- ning for skader opstået som følge af et terrorangreb på dansk territorium ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben (kaldet NBCR-terror). Lovforslaget erstatter den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, jf. lov nr. 469 af 17. juni 2008. Lovforslaget indebærer, at staten i tilfælde af et NBCR-terrorangreb yder et genudlån til Terrorforsikringsrådet, der gennem forsikringsselskaberne formidler betaling til de skadesramte. Genudlånet tilbagebetales efterføl- gende via opkrævninger hos alle forsikringstagere, indtil statens udlæg er tilbagebetalt. Udkast til lovforslaget blev sendt i høring den 5. november 2018 med frist for svar den 17. december 2018. Der er modtaget fire høringssvar med materielt indhold fra hhv. Rigsrevisionen, Danske Rederier, Parcelhus- ejernes Landsforening og Forsikring & Pension samt en række hørings- svar fra organisationer, der ikke har bemærkninger til lovforslaget. De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Rigsrevisionens bemærkninger er af lovtek- nisk karakter og imødekommet, hvorfor de ikke behandles yderligere. Høringssvar fra Forsikring & Pension har givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger, som gennemgås og kommenteres i afsnit 3 og 4. Disse ændrer dog ikke ved substansen i det pågældende forslag til lovbestemmelser. Desuden indeholder høringssvaret fra Forsikring & Pension bemærkninger til ind- holdet af de bekendtgørelser, som skal udstedes med hjemmel i loven, når denne er vedtaget. Disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i for- bindelse med udarbejdelse af bekendtgørelserne og kommenteres derfor kun i begrænset omfang nedenfor i afsnit 4. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 159 Bilag 1 Offentligt 2/12 2. Generelle bemærkninger Bemærkninger af mere konkret karakter behandles i afsnit 3. Følgende emner behandles i dette afsnit: 2.1. Kollisionsansvar 2.2. Forsikringsprocent 2.1. Kollisionsansvar Danske Rederier bemærker, at lovforslaget i sin nuværende form medfø- rer, at ansvar over for tredjemand i forbindelse med en skade, herunder f.eks. ved forurening, kollisionen eller personskade på besætningen, ikke dækkes, men alene kaskoskader og driftstab dækkes. Danske Rederier opfordrer derfor til, at kollisionsansvaret dækkes under kaskoforsikringen. Kommentar Det har med lovforslaget været hensigten, at den nye ordning dækker samme typer skader som den eksisterende ordning. Efter den eksisterende ordning dækkes udelukkende kaskoskader i henhold til forsikringsaftalen. Kollisionsansvar er således ikke dækket af den eksisterende ordning. Det er foreslået, at de nærmere regler og betingelser for erstatning fastsættes af erhvervsministeren i en bekendtgørelse. Disse betingelser vil tage ud- gangspunkt i dækningen for en typisk forsikringsaftale, der dækker NBCR-terrorrisici. Udgangspunktet er således, at lovforslaget ikke skal udvide dækningsom- fanget i forhold til den eksisterende ordning. Lovforslaget indeholder hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler og betin- gelser for erstatning. Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive udarbejdet et sæt standardiserede dækningsbetingelser for erstatninger efter NBCR-terrorangreb. 2.2. Tilbagebetalingsbidrag fra de forsikrede Parcelhusejernes Landsforening finder det urimeligt, at afdækningen ikke placeres som en statslig forpligtelse, men at finansieringen knytter sig til brandforsikringerne. Parcelhusejernes Landsforening bemærker hertil, at parcelhusejere alt andet lige har en højere grad af forsikring end andre befolkningsgrupper, hvorfor det er boligejersegmentet, der kommer til at betale en relativ større del af de eventuelle udgifter. Parcelhusejernes Landsforening finder samtidig, at en tilbagebetalingsprocentsats (5 %) frem for et fast beløb, vil medføre en potentiel skævvridning i forsik- ringsmarkedet, idet forskellig dækningsgrad og selvrisiko indebærer en præmieforskel. Parcelhusejernes Landsforening opfordrer derfor til, at NBCR-terrorbegivenheder finansieres udelukkende via Finansloven. 3/12 Kommentar Lovforslaget er opbygget efter samme overordnede principper som den eksisterende stormflodsordning, der dækker skader forvoldt ved stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer på fast ejendom og løsøre. Lov- forslaget baseres således på, at risikoen bæres af en særlig enhed etable- ret ved lov, understøttet af den danske stat og finansieret via et præmietil- læg fra alle danske forsikringstagere. Dermed sikres det, at erhvervsdri- vende og personer fortsat har mulighed for at få erstatning for økonomi- ske følger af NBCR-terrorangreb. I den nye ordningen bæres risikoen i først omgang af staten, men tilbage- betaling af ordningens udlæg finansieres ligesom i stormflodsordningen - ved kollektive tilbagebetalinger fra alle forsikringstagere, uanset at risiko for skader af denne type ikke er ens for alle husstande og virksomheder. I stormflodsordningen betaler alle forsikringstagere nominelt samme bi- drag, uanset størrelsen af værdier, der kan dækkes af ordningen. Tilbagebetalingspligten påhviler alle forsikringer, der dækker brandrisici på de i lovforslaget nævnte genstande. Det vil sige, at løsøre og kasko på for eksempel biler også er omfattet. Det er således ikke kun ejere af fast ejendom med bygningsbrandforsikringerne, der er omfattet af tilbagebe- talingspligten. Det er også for eksempel lejere, der har forsikret deres indbo mod brand samt bilejere med kaskoforsikringer på motorkøretøjer, der skal medvirke til at tilbagebetale genudlånet. Da der er valgt en tilbagebetalingsprocentsats og ikke et fast beløb, vil forsikringstagere med de dyreste omfattede forsikringer bidrage for- holdsmæssigt mest til tilbagebetalingen. Dermed vil tilbagebetalingens størrelse for den enkelte i højere grad afspejle størrelsen af de værdier, den enkelte har mulighed for at få erstattet med ordningen. 3. Bemærkninger til konkrete emner Forsikring & Pension har afgivet høringssvar til følgende konkrete emner, der behandles nedenfor: 3.1. Lovens forrang 3.2. Erstatning af forurenet grund 3.3. Taksation og skadesopgørelse 3.4. Tilbagebetaling af statslige genudlån 3.1. Lovens forrang Forsikring & Pension bemærker, at der kan opstå et overgangsproblem i forbindelse med lovens ikrafttræden. Ved lovens ikrafttræden vil der be- stå forsikringsaftaler med NBCR-terrordækninger, som er omfattede af den eksisterende terrorforsikringsordning. Hvis disse forsikringer på grund af forsikringsaftalernes umiddelbare uopsigelighed ikke kan ændres 4/12 fra forsikringsselskabets side, vil selskaberne hæfte for en dækning, som ikke længere er omfattede af den eksisterende ordning, herunder tabsud- jævningsmekanisme og genforsikring indkøbt af Terrorpoolen samt stats- lig genforsikringsgaranti. Forsikring & Pension opfordrer derfor til, at det af lovforslaget fremgår, at retten til erstatning efter loven har forrang i forhold til en eventuel ret til erstatning efter en tegnet forsikring. Forsik- ring & Pension foreslår endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at en forsikringstager ikke kan opsige en forsikringsaftale, som alene er be- grundet i bortfald eller begrænsning af dækningen på en tegnet forsikring for NBCR-terrorskader. Kommentarer Det følger af lovforslagets § 1, stk. 4, at en forsikring er omfattet af ord- ningen, hvis den dækker risikoen for brand. Det forventes, at genstande, der er særskilt forsikret mod NBCR-terror efter den nuværende ordning, også er forsikret mod brand. Med den foreslåede ordnings ikrafttræden ophæves den eksisterende ord- ning og dermed forsvinder også de muligheder, som forsikringsselskaber- ne havde for i samarbejde med resten af skadesforsikringsselskaberne at udjævne skader i Terrorpoolen og at afdække NBCR-terrorrisikoen via fælles indkøb af genforsikring og den statslige genforsikringsgaranti. Den risiko, selskaberne herefter hæfter for, er betydelig. Det er derfor hen- sigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at forsikringsselskaber i denne situation er omfattet af ordningen, fordi selskaberne bærer risiko- en for genstanden, så længe selskaberne ikke har nået at justere deres forsikringspolicer på baggrund af den nye lov. Dette skal også ses i lyset af, at der ikke er et ønske om, at selskaberne begynder processen med at ændre deres policer, førend den nye ordning er trådt i kraft, så forsik- ringstagerne ikke oplever en periode uden dækning. Det foreslås derfor, at det tilføjes til § 2, at ordningen dækker forsikrings- selskaber, der har indgået forsikringsaftaler, der særskilt dækker NBCR- terror. Det betyder, at disse forsikringsselskaber kan få erstatning gen- nem den foreslåede ordning. Erstatningen begrænses til den erstatning, som forsikringstageren ville kunnet have fået gennem den foreslåede ord- ning. Det vil også sige, at såfremt ordningen kun kan dække en forholds- mæssig del af tabet, jf. § 4, stk. 2, mens den private forsikringsdækning dækker 100 pct., vil selskabet fortsat selv bære restrisikoen. Dette giver selskaberne et incitament til hurtigst muligt at få deres forsikringspolicer bragt i overensstemmelse med de nye lovgivningsmæssige rammer. I forbindelse med opsigelse af forsikringsaftalen vil de almindelige aftale- retlige regler finde anvendelse. Lovforslaget påvirker således ikke de al- 5/12 mindelige aftaleretlige regler i forbindelse med opsigelse af en forsik- ringsaftale. 3.2. Erstatning af forurenet grund Forsikring & Pension bemærker, at det bør fremgå, at loven også giver ret til erstatning af udgifter til rensning af forurenet jord eller bortkørsel og destruktion af jorden samt erstatning for en grunds værdi i tilfælde af uanvendelighed. Kommentar Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, fastsætter, at erstatning kan ydes for ska- der på bygninger og løsøre, herunder driftstab. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at skader ifølge den eksisterende ordning dækkes i henhold til de forsikringsbetingelser, som gælder for den tegnede forsikring, og som dækker NBCR-terrorrisici. Udgifter til f.eks. oprydning, oprensning, lovliggørelse og genhusning vil i dag typisk være omfattet af forsikringsdækningen i forbindelse med en brandskade. Da det ikke med lovforslaget har været hensigten at ændre på dæknings- omfanget i forhold til den eksisterende ordning vil erstatning for udgifter forbundet med håndteringen af forurenet jord dermed ligeledes vil være dækket fremover. Med henblik på at undgå, at lovforslagets dækningsomfang ændres eller indskrænkes, tilføjes det i lovforslagets § 1, stk. 2, nr., 1, at erstatning desuden kan ydes for skader på jord. Hermed sikres det, at lovforslaget i videst muligt omfang ikke medfører ændringer i den hidtidige adgang til erstatning. 3.3. Taksation og skadesopgørelse Forsikring & Pension bemærker, at det af lovbemærkningerne til § 11, stk. 3, bør fremgå, at Terrorforsikringsrådet kan forhåndsgodkende aftaler om et andet selskabs varetagelse af skadesbehandlingen. Kommentar Lovforslagets § 11, stk. 3, indebærer, at skadesforsikringsselskabet kan lade et andet skadesforsikringsselskab varetage selskabets opgaver i hen- hold til denne lov. Sådanne aftaler skal godkendes af Terrorforsikrings- rådet inden det andet skadesforsikringsselskab påbegynder varetagelse af opgaver efter denne lov. 6/12 Det følger således allerede af bestemmelsen, at Terrorforsikringsrådet skal godkende sådanne aftaler inden det andet skadesforsikringsselskab påbegynder varetagelsen af opgaverne. Der er dermed tale om en for- håndsgodkendelse, som allerede er indeholdt i bestemmelsen. For at tydeliggøre dette og gøre bestemmelserne i § 11 mere overskueli- ge, opdeles bestemmelsen i tre separate paragraffer, således at § 11, stk. 3, bliver til en ny § 8. 3.4. Tilbagebetaling af statsligt genudlån Forsikring & Pension bemærker, at bestemmelsen i § 15, stk. 5, kan med- føre, at nogle skadesforsikringsselskaber vil opdele forsikringer, der dæk- ker flere typer af risici, i en forsikring mod brand og en forsikring omfat- tende øvrige risici for at mindske kundernes samlede præmie. Forsikring & Pension bemærker endvidere, at det forhold, at opkrævning af tilbage- betalingsbidrag ikke skal opkræves af det nye forsikringsselskab i forbin- delse med forsikringsskifte, hvis kunden kan godtgøre, at afgiften er be- talt til tidligere selskab, er administrativt tung. Forsikring & Pension fore- slår derfor, at tillægge alle præmieopkrævninger afgift og i stedet tilbage- betale ved førtidigt ophør af forsikringen. Kommentar Tillægget på 5 pct., som udgør et tillæg til forsikringspræmien pr. police på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og genstande omfattet af § 1, opkræves sammen med den første præmie i kalenderåret efter udbeta- lingen. En opsplitning af flerrisikoforsikringerne, så brandrisikoen tegnes som en særskilt brandforsikring, vil alt andet lige blot medføre en længere tilba- gebetalingsperiode af statens genudlån, idet forsikringspræmien og der- med afgiften må formodes at blive lavere. En sådan opdeling må i det omfang, den markant sænker prisen på en forsikring, forventes at brede sig på forsikringsmarkedet pga. konkurrencepres. Dermed afbødes en eventuel skævvridning af tilbagebetalingen mellem forsikringstagerne. Medfører forsikringsopdeling, at tilbagebetalingen bliver forlænget uri- meligt, vil tillægssatsen kunne sættes op ved lov, således at tilbagebeta- lingsperioden afkortes. Ønsker en forsikringstager at skifte forsikringsselskab i løbet af forsik- ringsperioden, og efter udbetalinger i medfør af ordningen har fundet sted, indebærer lovforslaget, at det nye forsikringsselskab ikke skal op- kræve afgiften, såfremt forsikringstageren kan dokumentere over for det nye selskab, at afgiften er betalt. 7/12 Da forsikringsselskabet, som har opkrævet afgiften, efter udgangen af hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned, skal anmelde stør- relsen af forfaldne afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet, vil lovforslaget sikre, at afgiften, som skal indbetales til Terrorforsikringsrådet, jf. lov- forslagets § 13, stemmer overens med det allerede anmeldte afgiftsbeløb, jf. lovforslagets § 12. Høringssvarets metode til afgiftsopkrævning anses ikke for samlet set at være administrativt simplere end lovforslagets metode. 4. Øvrige bemærkninger Forsikring & Pension har desuden haft bemærkninger til følgende emner, som behandles i dette afsnit: 4.1. Præcisering af skibe 4.2. Ekspertudvalg 4.3. Skadesbehandlingsfrister 4.4. Nedsættelse og bortfald 4.5. Skader skal være indtrådt i Danmark 4.6. Håndtering af forsikringssvindel 4.7. Præcisering af motorkøretøjer 4.1. Præcisering af skibe Forsikring & Pension foreslår, at det i lovbemærkningerne præciseres, hvad der menes med skib, således at for eksempel kun fartøjer over en bestemt størrelse eller vægt er omfattet af retten til erstatning. Kommentar For at præcisere, hvilke skibe der er omfattet af retten til erstatning, tilfø- jes det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2, nr., 4, at der med skibe menes flydende materiel, der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet, med en skroglængde over 5 meter eller over 1000 kg egenvægt. Det er således ikke hensigten, at småbåde, joller, windsurfere og lignende er omfattet af ordningen. 4.2. Ekspertudvalg Forsikring & Pension er efter aftale med Finanstilsynet og Erhvervsmini- steriet i gang med at forberede et udkast til principper for erstatningsbe- regningen. Forsikring & Pension bemærker i den forbindelse, at manglen- de erfaringer med NBCR-terrorskader ikke gør det muligt at udarbejde meget detaljerede erstatningsprincipper. Forsikring & Pension foreslår derfor, at det af lovbemærkningerne fremgår, at Terrorforsikringsrådet kan nedsætte et udvalg af eksperter med aktuelle erfaringer fra skadesbe- handling, der kan fastsætte supplerende principper for opgørelse af erstat- ningskrav efter loven. 8/12 Kommentar Da erhvervsministeren med hjemmel i lovforslagets § 4, stk. 5, fastsætter nærmere regler for Terrorforsikringsrådets virke, vil muligheden for ned- sættelse af et ekspertudvalg forventes at fremgå af bekendtgørelse udstedt i medfør af denne bestemmelse. 4.3. Skadesbehandlingsfrister Forsikring & Pension bemærker, at flere forsikringsselskaber er bekymre- de for de relativt korte frister for selskabernes taksationer og skadesopgø- relser og efterlyser eksempler på, hvilke forhold der kan begrunde en fristudsættelse. Kommentar For at imødekomme denne bekymring, tilføjes det i lovbemærkningerne til lovforslagets nu § 7, stk. 1, 2. pkt., at også svære skader på infrastruktur kan være årsag til, at taksation ikke kan foretages, da de nødvendige op- lysninger ikke er tilgængelige. Fristen på 30 arbejdsdage begynder først, når taksator er besiddelse af de nødvendige oplysninger til at foretage taksationen. 4.4. Nedsættelse og bortfald Forsikring & Pension foreslår, at det klarere fremgår af lovbemærknin- gerne, hvad der menes med, at erstatningen eventuelt kan nedsættes eller bortfalde. Kommentar De nærmere regler og betingelser for erstatning forventes fastsat i be- kendtgørelse udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 5. Det forventes således, at det af bekendtgørelsen kommer til at fremgå, at undladelse af at foretage rimelig skadesbegrænsning kan medføre nedsæt- telse. Endvidere vil et eventuelt erstatningskrav efter ordningen, som en person måtte have i medfør af loven, bortfalde, såfremt vedkommende dømmes for at have deltaget i det pågældende terrorangreb. 4.5. Skader skal være indtrådt i Danmark Forsikring & Pension foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til lov- forslagets § 1, at skader på genstande i Danmark, der opstår som følge af angreb, der er fundet sted i eksempelvis Tyskland, også vil være omfattet af loven. Kommentar Denne bemærkning tages til efterretning. Det tilføjes derfor i bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, at også skader på genstande i Danmark, der 9/12 opstår som følge af angreb, der er fundet sted i eksempelvis Tyskland, vil være omfattet af loven. 4.6. Håndtering af forsikringssvindel Forsikring & Pension foreslår, at der i lovbemærkningerne medtages op- lysninger om forventningerne til forsikringsselskabernes håndtering af mistanke om svindel fra de skadelistes side, herunder honorering af sel- skabernes eventuelle indsats på dette område. Kommentar Bemærkningen tages til efterretning. Det tilføjes således i bemærkninger- ne til lovforslagets nu § 17, at taler særlige omstændigheder herfor, kan forsikringsselskaberne få bevilget flere afregnede timer for at sikre en ordentlig sagsbehandling og for at tilskynde selskaber til at afdække for- holdene, hvis der er mistanke om svindel. 4.7. Præcisering af motorkøretøjer Forsikring & Pension foreslår, at det i lovbemærkningerne overvejes, om skader på eksempelvis campingvogne, trailere og rullende arbejdsredska- ber skal meddækkes. Kommentar Det er ikke hensigten med lovforslaget at udvide dækningsomfanget i for- hold til den eksisterende ordning. Den eksisterende ordning dækker ude- lukkende motordrevne køretøjer, hvorfor lovforslaget ikke vil udvides med de foreslåede genstande. 5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. november 2018 til den 17. december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Organisationer: Advokatrådet Akademisk Arkitektforening Andelskassen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Arbejdsskadestyrelsen Intertrust (Denmark) Danish Venture Capital and Private Equity Association Danmarks Nationalbank Danmarks Rederiforening 10/12 Danmarks Skibskredit A/S Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) Dansk Industri Dansk Investor Relations Forening – DIRF Dansk Kredit Råd Dansk Metal Dansk Pantebrevsforening Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Maritime Danske Regioner Den Danske Aktuarforening Den Danske Dommerforening Den Danske Finansanalytikerforening Den danske Fondsmæglerforening Ejendomsforeningen Energi og Olieforum FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel FinansDanmark Finans og Leasing Finansforbundet Finanshuset i Fredensborg A/S Finansiel Stabilitet Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen Foreningen Danske Revisorer Foreningen for platformsøkonomi FOREX Forsikring & Pension Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch 11/12 Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor) FSR – danske revisorer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Garantiformuen Garban-Intercapital Scandinavia Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) ISACA Denmark Chapter IT-branchen KommuneKredit Kommunernes Landsforening Kuratorforeningen KøbmandStandens OplysningsBureau Landbrug & Fødevarer Landsdækkende banker Landsforeningen af forsvarsadvokater Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Landsorganisationen i Danmark (LO) Lokale Pengeinstitutter Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Mybanker NASDAQ Copenhagen A/S Nets Parcelhusejernes Landsforening Postnord Juridiske afdeling Revisornævnet Rigsrevisionen Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Telekommunikationsindustrien i Danmark Udbetaling Danmark VP Securities A/S Western Union Thomson Reuters Nordic Transparency International Danmark Ørsted Færøerne og Grønland Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland. 12/12 Ministerier Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsy- nings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, For- svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sund- heds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændin- ge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Styrelser, tilsyn m.v. Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbruger- styrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sik- kerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes Hus. Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold: Forsikring & Pension (F&P) Danske Rederier Parcelhusejernes Landsforening Rigsrevisionen
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L159/bilag/1/2011474.pdf
Parcelhusejernes Landsforening • Sekretariatet • Kirke Værløsevej 24, 1.C. • • • • 3500 Værløse Telefon: 70 20 19 77 (9-15) Mail: sekretariat@parcelhus.dk - WEB: www.parcelhus.dk Dato: 18. december 2018 Emne: Høringssvar, terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet Parcelhusejernes Landsforening (PL) skal hermed fremkomme med sin generelle holdning til nærværende høring. PL er fuldt forstående for, at der bør være en sådan ordning, der løser en række problemer specielt i forsikringsbranchen. PL finder det dog uacceptabelt, at det, der opfattes som en samfundsopgave at afdække, ikke placeres som en statslig forpligtigelse men ”privatiseres”. PL hæfter sig ved, at man igen vil forsøge at sætte en finansiering op, der knytter sig til blandt andet brandforsikringerne, og gør opmærksom på, at parcelhusejere alt andet lige har en højere grad af forsikring og højere præmiesum end andre befolkningsgrupper. Hertil kommer at forsikringsprocenten er højere - også fordi en boligejer har direkte eller indirekte pligt til at have tegnet en række forsikringer. Det samme koncept er tidligere set i forhold til blandt andet Stormflodsordningen, og de samme betænkeligheder gør sig for PL gældende i denne relation. I nærværende løsningsforslag er der angivet et 5%´s tillæg til præmien. Men det forhold, at der ikke er tale om et fast beløb, vil åbne for, at der kan ske en skævvridning også i forsikringsmarkedet, idet forskellig dækningsgrad og selvrisiko mv. indebærer en præmieforskel. Vi har tidligere set politikerne ”løse” problemer for en befolkningsgruppe, der var ramt af stormflod, men som ikke betalte til brandforsikringspuljen, ved at lade brandforsikringspuljen holde for. PL kan frygte, at det samme vil kunne gøre sig gældende i forhold til denne terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Parcelhusejernes Landsforening Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 159 Bilag 1 Offentligt PL finder det urimeligt, at man foreslår en finansieringsmodel, hvor det er boligejersegmentet, der kommer til at betale en relativ større del af de eventuelle udgifter, mens det endog er således, at de der vælger at være helt eller delvist uforsikrede skal bære en mindre andel. Strengt taget bør en eventuel begivenhed, når det er en samlet samfundsopgave, finansieres via Finansloven. Med venlig hilsen Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær Cand.polit., landsformand 1 / 2 Finanstilsynet Att.: Morten Koppel, MKO@ftnet.dk Høringssvar vedrørende udkast til lov om en terrorforsikringsord- ning på skadesforsikringsområdet Hermed bekræftes modtagelsen af Finanstilsynets høringsbrev af 5. no- vember 2018 vedrørende ovennævnte lovforslag. Danske Rederier er positiv over for, at der etableres en obligatorisk statslig ordning, der også dækker skader på skibe som følge af et terrorangreb på dansk territorium med nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben (NBCR-terror), og hvor staten har likviditetsrisikoen dog med en sumbe- grænsning. Det er dog Danske Rederiers forståelse, at alene kaskoskader dækkes. Det vil sige, at skader på skibet og driftstab dækkes men ikke umiddelbart ansvar overfor tredjemand i forbindelse med skaden (f.eks. ved forure- ning, kollisionen eller personskade på besætningen), som heller ikke er forsikringsbart i det omfang, det er afledt af et NBCR-terror angreb. Det betyder, at ordningen har begrænset rækkevidde, og Danske Rederier op- fordrer til, at i hvert ifald kollisionsansvaret dækkes under kaskoforsikrin- gen. Danske Rederier bemærker derudover, at loven om krigsforsikring for skibe1, som trådte i kraft i 1997, endnu ikke er gennemført til trods for forslag fra rederierhvervet om begrænsning af statens likviditetsrisiko. Det er yderst beklageligt, at Danmark, som førende søfartsnation, er i en situation, hvor danske skibe kan risikere ikke at kunne sejle fx forsyninger i en krigssituation (”9/11”, stormagtskrig), hvis det kommercielle 1 Lov om krigsforsikring af skibe nr. 387 af 10. juni 1997. 15. november 2018 2 / 2 forsikringsmarked bryder samme eller opsiger krigsdækningerne i eksiste- rende policer. Dette er også særlig uforståeligt, idet krigsforsikringsordninger i fx Norge og Sverige dækker disse skader. Singapore har også et krigsforsikrings- institut, som de bruger til at gøre sig selv attraktiv som maritim hub. Dan- ske skibe bør stilles tilsvarende. Danske Rederier står naturligvis til rådighed for en uddybning af hørings- svaret eller spørgsmål til samme. Med venlig hilsen Henriette Ingvardsen Erhvervsjuridisk chef M: +45 20 33 06 09 hei@danishshipping.dk 26.11.2018 Insurance & Pension Denmark Philip Heymans Allé 1 DK-2900 Hellerup Phone: +45 41 91 91 91 Fax: +45 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Claus Tønnesen Legal advisor Dir. +4541919047 ct@fogp.dk Case No. GES-2018-00267 DocID 372791 Finanstilsynet Att. Morten Koppel mko@ftnet.dk Udkast til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik- ringsområdet - Forsikringsbranchens bemærkninger Terrorforsikringspool for Skadesforsikring og Forsikring & Pension takker for lovudkastet til en ændret terrorforsikringsordning, hvor skadesforsikringsselska- bernes opgave indskrænkes til at taksere skader under loven, at træffe afgørelse om erstatningens størrelse og anvise erstatningen til udbetaling via Terrorforsik- ringsrådet. Forsikringsbranchen støtter lovudkastet Forsikringsbranchen kan generelt støtte udkastet til lovtekst og de tilhørende lovbemærkninger. Den eksisterende lov har flere - heraf også nogle ikke forud- sete - negative konsekvenser for forsikringskunderne og forsikringsselskaberne og tillige nogle uhensigtsmæssigheder, som forsikringsbranchen meget gerne og gerne snarest muligt ønsket fjernet og erstattet af det foreliggende lovudkast. Forsikringsbranchen har bl.a. på baggrund af den løbende uformelle dialog med Finanstilsynet og Erhvervsministeriet om udarbejdelsen af lovudkastet nogle bemærkninger til lovudkastet, som dog ikke skal tilsløre branchens overordnede uforbeholdne støtte til lovudkastet og den valgte model. Generelle bemærkninger Forsikringsbranchen finder anledning til at understrege, at den kommende lov – i lighed med den hidtil gældende terrorforsikringslov for skadesforsikring – har til opgave at sætte rammer for skadelidtes ret til erstatning på et område, hvor der (heldigvis) stort set mangler skadeserfaringer. Hertil kommer, at der af- hængigt af den pågældende skadebegivenheds karakter og størrelse, vil kunne være tale om en egentlig national katastrofe, hvor områder, bygninger mv. kan være utilgængelige i kortere eller længere tid eller endda for altid, og hvor der tillige kan være alvorlige personskader. Der vil derfor i skadesituationer – især hvis de er mere omfattende – være behov for et omfattende og effektivt samar- bejde med mange aktører i samfundet, herunder det nationale og kommunale beredskab og øvrige myndigheder, som har det brede ansvar for håndteringen sådanne situationer. Der skal ikke herske tvivl om, at forsikringsbranchen vil gøre alt hvad den kan for at være forberedt på at kunne løfte branchens opgaver efter situationer, hvor terrorister har anvendt nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben, således at de personer og virksomheder, hvis genstande er blevet beskadigede, Insurance & Pension Denmark Case No. GES-2018-00267 DocID 372791 Page 2 forurenede eller ligefrem uanvendelige, kan få deres erstatning hurtigst muligt og dermed økonomisk set kan komme videre på den bedst mulige måde. Konkrete bemærkninger Lovens forrang Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af lovteksten eller af lovbemærk- ningerne, at retten til erstatning efter loven har forrang i forhold til en eventuel ret til erstatning efter en tegnet forsikring for samme interesse. Dette resultat følger indirekte af det såkaldte berigelsesforbud i forsikringsaftalelovens § 39, men foreslås alligevel præciseret i terrorforsikringsloven. Bestemmelsen vil især have betydning i den første tid efter ikrafttræden af loven, hvor det på grund af forsikringsaftalernes uopsigelighed kan være umuligt for forsikringsselskabet at ændre de aftalte forsikringsbetingelser. Af samme grund foreslås det endvidere, at der indsættes en bestemmelse i lov- udkastets kapitel 7 med følgende indhold: ”En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale, som alene er begrundet i bortfald eller begrænsning af dækningen på en tegnet forsikring for NBCR- terrorskader, der følge af denne lov.” En bestemmelse af denne art blev indsat i erstatningsansvarsloven i forbindelse med ændringen af loven i 2002. Erstatning af forurenet grund bør omfattes af loven Det foreslås, at det enten af § 1, stk. 2 eller af bemærkningerne til denne be- stemmelse kommer til at fremgå, at loven også giver ret til erstatning af udgifter til rensning af forurenet jord eller om nødvendigt til bortkørsel og destruktion af jorden. Det foreslå endvidere, at der kan ydes erstatning for en grunds værdi, hvis grunden som følge en begivenhed, der er omfattet af loven, må betragtes uanvendeligt og dermed værdiløs. Præcisering af, hvilke skibe der er omfattet af loven Det fremgår af lovbemærkningerne til § 1 (s. 21 midt), at der med skibe ”menes større fartøjer, der kan sejle på vand.” Det foreslås, at lovbemærkningerne på dette punkt gøre mere præcise, f.eks. således at kun fartøjer over en bestemt størrelse eller vægt er omfattet af retten til erstatning. Ekspertudvalg i relation til lovens erstatningsprincipper Det følger af § 1, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for erstatning efter loven. Efter aftale med Finanstilsynet og Erhvervsministeriet forbereder forsikrings- branchen pt. et første udkast til supplerende principper for erstatningsberegnin- gen under loven. De manglende erfaringer med NBCR-terrorskader gør det imidlertid ikke muligt og formentlig heller ikke hensigtsmæssigt at udarbejde meget detaljerede er- statningsprincipper. På den baggrund foreslås det, at af lovbemærkningerne til § 4, stk. 4 kommer til at fremgå, at Terrorforsikringsrådet bl.a. kan nedsætte et udvalg af eksperter med aktuelle erfaringer fra skadebehandling, der kan fastsætte supplerende principper for opgørelse af erstatningskrav efter loven. Samarbejde mellem selskaberne om taksation og skadeopgørelse Insurance & Pension Denmark Case No. GES-2018-00267 DocID 372791 Page 3 Da flere skadesforsikringsselskaber har faste aftaler, hvor de overlader skade- behandlingen til andre selskaber, foreslås det, at det af lovbemærkningerne til § 11, stk. 3 kommer til at fremgå, at Terrorforsikringsrådet efter bestemmelsen kan forhåndsgodkende aftaler om et andet selskabs varetagelse af skadebe- handlingen. Selskabernes skadebehandling – frister Flere forsikringsselskaber er bekymrede for de relativt korte frister for selska- bernes taksationer og skadeopgørelser. De efterlyser eksempler på, hvilke for- hold der kan begrunde en fristudsættelse, idet det ikke er hensigtsmæssigt først at skulle foretage sådanne vurderinger i en skadesituation. Tilbagebetaling af statslige genudlån Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen i § 15, stk. 5, hvorefter der skal betales 5 pct. af hele forsikringspræmien på en forsikring, selvom den på- gældende forsikring udover at dække brandrisikoen også dækker andre typer af risici, kan medføre, at nogle selskaber efter en mere omfattende skade – for at mindske kundernes samlede præmie – vil opdele flerrisikoforsikringer i en forsik- ring mod brand og en forsikring omfattende øvrige risici. Det fremgår af § 15 stk. 4 og 5, at opkrævning af tilbagebetalingsbidrag hos kunderne skal ske i forbindelse med første præmieopkrævning i kalenderåret, efter en skade er indtruffet. Skifter kunden selskab, skal det nye selskab ikke opkræve afgiften for det pågældende kalenderår, da den er opkrævet i det gam- le selskab. Forslaget virker imidlertid administrativt tungt, og kræver en væsentlig kommu- nikation mellem de involverede selskaber. Det vil administrativt være simplere at tillægge alle præmieopkrævninger i et kalenderår afgift og ristornere ved førtidigt ophør af forsikringen. Spørgsmålet kan evt. reguleres i bekendtgørel- sesform. Nedsættelse og bortfald af eventuel erstatning Det foreslås, at det klarere fremgår af lovbemærkningerne i næstsidste afsnit på side 22, hvad der menes med, at erstatningen eventuelt kan nedsættes eller bortfalde. Underskrift på selskabernes indberetninger af forfaldne afgifter Det foreslås, at kravet om underskrift af selskabets ansvarlige ledelse blødes op, således at andre i selskabet, der efter selskabet interne retningslinjer er bemyn- diget hertil, kan underskrive anmeldelserne. Skader skal være indtrådt i Danmark Det foreslås, at indholdet af 6. nye afsnit på side 20 præciseres, således at tek- sten bliver følgende: ”Det er endvidere en forudsætning for at være omfattet af loven, at den fysiske skade er indtrådt hér i landet. Det betyder, at den beskadigede genstand skal være i Danmark på tidspunktet for skadens indtræden. Det er ikke en forudsæt- ning, at selve angrebet har fundet sted i Danmark. Fysiske skader på genstande i Danmark, der som følge af angreb sket i eksempelvis Tyskland, vil således være omfattet af loven.” Insurance & Pension Denmark Case No. GES-2018-00267 DocID 372791 Page 4 Selskabernes håndtering af forsikringssvindel i forbindelse med taksati- on og skadeopgørelse Det foreslås, at der i lovbemærkningerne medtages oplysninger om forventnin- gerne til selskabernes håndtering af mistanke om svindel fra de skadelidtes side, herunder om hvem der konkret skal håndtere sådanne tilfælde og om honore- ring af selskabernes eventuelle indsats på dette område. Kontanterstatning i stedet for reparation/genanskaffelse Det foreslås, at det overvejes enten i lovteksten og/eller i lovbemærkningerne at omtale muligheden for, at skadelidte kan få kontanterstatning i stedet for at få dækket udgifter til reparation og genanskaffelse af beskadigede genstande, jf. § 4, stk. 7 i lov om stormflod og stormfald og §§ 16 – 18 i Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Præcisering af begrebet motorkøretøjer Det foreslås, at det i relation til 4. nye afsnit på side 21 i lovbemærkningerne overvejes, om skader på eksempel vis campingvogne, trailere og rullende ar- bejdsredskaber skal meddækkes under loven. Nogle redaktionelle forslag I sidste afsnit på 16 bør bemærkningen om, at selskaberne varetager udbetaling af forsikringssummer udgå, da staten v. Terrorforsikringsrådet varetager denne opgave. Henvisningen i første afsnit på side 17 skal vist være til § 5, stk. 4 og ikke § 6, stk. 4. I sidste sætning på side 10 i lovbemærkninger foreslås det at ”…brand eller ka- skoforsikringer…” udgår og erstattes af ”…der har tegnet forsikring, som dækker brandrisikoen….” Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af 3. afsnit på side 22 i lovbe- mærkningerne, at argumentet om hensynet til panthaverne også gælder i for- hold til erhvervsvirksomheder. I § 6 mangler der et ”som” foran ”..er omfattet af § 1” Sidste ord i § 7, stk. 2 foreslås ændret til ”erstatningsberettigede.” Med venlig hilsen Claus Tønnesen Fra: rr@rigsrevisionen.dk Til: Høringer Cc: Morten Koppel (FT) Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet Dato: 14. november 2018 13:14:05 Vedhæftede filer: image002.png Security Marking.txt Til Finanstilsynet. Finanstilsynet har den 5. november 2018 sendt udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet i høring. Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og har kun en enkelt kommentar til forslaget. På side 27 – 1. linje henvises til § 4 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Henvisningen bør være til § 2. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Ledelsessekretariatet Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir.+45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Fra: Morten Koppel (FT) Sendt: 5. november 2018 14:14 Til: samfund@advokatsamfundet.dk; mail@arkitektforeningen.dk; disek@dabank.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; ask@ask.dk; mail@dbmf.dk; denmark@intertrustgroup.com; dvca@dvca.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk; info@shipowners.dk; danmarks@skibskredit.dk; daf@shareholders.dk; politik@shareholders.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk; de@de.dk; de@danskenergi.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; dfim@forsikringogpension.dk; di@di.dk; dirf@dirf.dk; Sekretariat@dk-r.dk; metal@danskmetal.dk; zak@mail.dk; hhk@danskeadvokater.dk; mail@danskeadvokater.dk; dfl@dfl.dk; mail@danskemaritime.dk; regioner@regioner.dk; sekretaer@aktuarforeningen.dk; dommerforeningen@gmail.com; Lonnierasmussen@oestrelandsret.dk; ddf@finansanalytiker.dk; info@fondsmaeglerforeningen.dk; info@ejendomsforeningen.dk; eof@eof.dk; formand@fdfa.dk; het@fdih.net; mail@finansdanmark.dk; post@finansogleasing.dk; post@finansforbundet.dk; mail@finanshus.dk; mail@finansielstabilitet.dk; fa@fanet.dk; forbrugerombudsmanden@kfst.dk; hoeringer@fbr.dk; fbo@forbrugsforeningen.dk; Peter.Hecht- Hansen@allianz.com; ksh@nykredit.dk; fdr@fdr.dk; niels@danskeplatforme.dk; tim.nielsen@forexbank.dk; fp@forsikringogpension.dk; plj@fmf.dk; info@frivilligraadet.dk; fsr@fsr.dk; ftf@ftf.dk; gii@gii.dk; f.lindelov@g-icap.dk; agr@horesta.dk; hvr@hvr.dk; isobro@isobro.dk; info@ifb.dk; formand@isaca.dk; itb@itb.dk; kk@kommunekredit.dk; kl@kl.dk; saj@kromannreumert.com; kob@experian.dk; hoering@lf.dk; pt@strafferetsadvokaten.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk; lo@lo.dk; Sekretariatet@lopi.dk; info@ld.dk; mw@mybanker.dk; Anne.zeuthen.loekkegaard@nasdaq.com; corporate-centre- dk@nets.eu; sekretariat@parcelhus.dk; bi3@post.dk; rbf@regionalebanker.dk; revisor@revisornaevnet.dk; Rigsrevisionen ; ser@di.dk; saoek@ankl.dk; post@teleindu.dk; pote@atp.dk; legal@vp.dk; compliance.nordic@westernunion.com; Jan.Persson- Tryggedsson@thomsonreuters.com; sekretariatet@transparency.dk; ro@fo.stm.dk; ro@gl.stm.dk; info@ecb.europa.eu Cc: Høringer Emne: Høring over udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet Til høringsparterne Vedhæftet fremsendes udkast til forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Formålet med loven er at etablere en ny ordning, der yder erstatning for skader, som opstår på dansk territorium som følge af et terrorangreb ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben (kaldet NBCR-terror). Vedhæftet fremsendes også høringsbrev samt høringsliste. Høringen kan findes på Høringsportalen via dette link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/details/62404 Høringsperiode og bemærkninger: Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget. Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest mandag den 17. december 2018 Bemærkninger bedes sendt til hoeringer@ftnet.dk med kopi til mko@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Morten Koppel på tlf. 61 93 07 44. Eventuelle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen. Med venlig hilsen Morten Koppel Juridisk kontor __________________________________________________ Århusgade 110, 2100 København Ø Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00 Direkte tlf.: +45 61 93 07 44 mko@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk
Høringsliste
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L159/bilag/1/2011472.pdf
F:\JURA\Personlig\MKO\Forsikring\Lov om Terrorforsikring\Høring\Høringsliste.docx Høringsliste Organisationer Advokatrådet Akademisk Arkitektforening Andelskassen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægs- pension (ATP) Arbejdsskadestyrelsen Intertrust (Denmark) Danish Venture Capital and Private Equity Association Danmarks Nationalbank Danmarks Rederiforening Danmarks Skibskredit A/S Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) Dansk Industri Dansk Investor Relations Forening - DIRF Dansk Kredit Råd Dansk Metal Dansk Pantebrevsforening Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Maritime Danske Regioner Den Danske Aktuarforening Den Danske Dommerforening Finanstilsynet 5. november 2018 JURA J.nr.560-0096 /MKO Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 159 Bilag 1 Offentligt 2/4 Den Danske Finansanalytikerforening Den danske Fondsmæglerforening Ejendomsforeningen Energi og Olieforum FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel FinansDanmark Finans og Leasing Finansforbundet Finanshuset i Fredensborg A/S Finansiel Stabilitet Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen Foreningen Danske Revisorer Foreningen for platformsøkonomi FOREX Forsikring & Pension Forsikringsmæglerfore-ningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor) FSR – danske revisorer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Garantiformuen Garban-Intercapital Scandinavia Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) ISACA Denmark Chapter IT-branchen KommuneKredit Kommunernes Landsforening Kuratorforeningen KøbmandStandens OplysningsBureau Landbrug & Fødevarer Landsdækkende banker Landsforeningen af forsvarsadvokater Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Landsorganisationen i Danmark (LO) Lokale Pengeinstitutter Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 3/4 Mybanker NASDAQ Copenhagen A/S Nets Parcelhusejernes Landsforening Postnord Juridiske afdeling Revisornævnet Rigsrevisionen Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Telekommunikationsindustrien i Danmark Udbetaling Danmark VP Securities A/S Western Union Thomson Reuters Nordic Transparency International Danmark Ørsted Færøerne og Grønland (Der skal tages tages særskilt stilling til, om Færøerne og Grønland skal høres i det enkelte tilfælde. I tvivlstilfælde, kontakt da den ansvarlige for Færøerne og Grønland i JURA) Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland Ministerier Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Erhvervsministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet Statsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet 4/4 Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Styrelser, tilsyn m.v. Digitaliseringsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer) Erhvervsstyrelsen (EU-høringer) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Moderniseringsstyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Datatilsynet Nævnenes Hus
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L159/bilag/1/2011475.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 5. februar 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar og høringsliste ad L 159 forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Lovforslaget er den 5. november 2018 blevet sendt i offentlig høring med frist for bemærkninger torsdag den 17. december 2018. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 159 Bilag 1 Offentligt