Fremsat den 5. februar 2019 af Nikolaj Villumsen (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX22642
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B88/20181_B88_som_fremsat.pdf
Fremsat den 5. februar 2019 af Nikolaj Villumsen (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL) og Søren Søndergaard (EL) Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i Rådet Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at gennem- føre de forslag om øget åbenhed i Rådet og Det Europæiske Råd, som 26 nationale parlamenter sendte til EU’s institutio- ner den 19. december 2017, og at rapportere til Folketinget hvert år om de fremskridt, som er opnået. Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2018-19 AX022642 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at den danske regering arbejder for, at de forslag om øget åbenhed i Rådet og Det Europæiske Råd, som 26 nationale parlamenter send- te til EU’s institutioner den 19. december 2017, kan indgå i Rådets aktuelle drøftelser om dette emne. Det drejer sig om følgende fire forslag: 1) Lovgivningsmæssige rådsdokumenter skal offentliggø- res systematisk uden forsinkelse 2) Rådet skal standardisere rapporteringen fra lovgiv- ningsmæssige drøftelser i Rådet ved at vedtage mere specifikke og detaljerede regler herfor 3) Uformelle, men indflydelsesrige mødeformater i EU skal formaliseres og i det mindste anvende aktindsigts- forordningen (1049/2001) samt på sigt indskrive ad- gang til dokumenter i en forretningsorden for disse 4) Forhandlinger om aktindsigtsforordningen skal genåb- nes, således at forordningen kommer til at omfatte alle EU-organer i henhold til TEUF, artikel 15, stk. 3 (Europaudvalget, alm. del – bilag 265, folketingsåret 2017-18). Større åbenhed i Rådets lovgivningsmæssige arbejde vil give de nationale parlamenter bedre mulighed for at udøve kontrol med deres regeringer og give offentligheden bedre indsigt i EU’s lovgivningsarbejde. Forslagsstillerne anerkender, at Rådet allerede har tilken- degivet, at der er behov for en grundig gennemgang og for- bedring af offentlighedens adgang til dokumenter fra EU- lovgivningsprocessen. Rådssekretariatet lægger selv op til en ny tilgang i et notat fra juli 2018 (»Council of EU ponde- ring new approach to legislative transparency«, artikel fra Agence Europe nr. 12067, den 20. juli 2018), hvor behovet for en ny tilgang bl.a. begrundes med henvisning til domme fra EU-Domstolen og navnlig de Capitani-dommen fra for- året 2018 (EU-Domstolens sag nr. T540/15 af 22. marts 2018). Forslagsstillerne bemærker, at det nederlandske Tweede Kamer den 22. februar 2018 med enstemmighed vedtog at opfordre den nederlandske regering til at sikre, at de fire for- slag fra de 26 nationale parlamenter drøftes på et kommende formelt europæisk topmøde, og at den nederlandske regering aktivt taler for vedtagelsen af disse forslag. Den nederland- ske regering bedes desuden om at rapportere om fremskridt i disse drøftelser til det nederlandske parlament (https:// www.tweedekamer.nl/kamerstukken/moties/detail? id=2018Z03265&did=2018D06523). Forslagsstillerne lægger med dette forslag op til, at Folke- tingets partier følger samme linje og støtter regeringen, så den aktivt kan arbejde for øget åbenhed i Rådets lovgiv- ningsmæssige arbejde. 2 Skriftlig fremsættelse Nikolaj Villumsen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i Rådet. (Beslutningsforslag nr. B 88) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3