Henvendelse af 25/11-13 fra Søren Friis, Odense C
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse fra Søren Friis.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L34/bilag/8/1303858.pdf
Odense den 25.11.2013 Søren Friis | Rosengade 8 | 5000 Odense C | tlf. 4028 9901 Til Udvalgssekretær Marie Louise Fischer, Folketingets Boligudvalg, samt til minister Carsten Hansen og medlemmer af Folketingets Boligudvalg. Ændringsforslag til L34: På baggrund af minister Carsten Hansens svar på de stillede spørgsmål til L34 (Forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund) er grundlejeren efter min mening ikke beskyttet i tilstrækkelig grad, når Markedslejen bruges som beregningsmodel. Hertil kommer, at eksisterende lejeaftaler ikke er omfattet af L34. Derfor vil jeg opfordre ministeren og medlemmerne af Folketingets Boligudvalg til at stille følgende ændringsforslag til L34, for kun på den måde kan den uhensigtsmæssige og umulige konstruktion - ejere af sommerhuse på lejet grund - elimineres én gang for alle: 1. Ejere af sommerhuse på lejet/fremmed grund skal ved hjælp af ny lovgivning tilbydes at købe den grund, deres hus ligger på (evt. på andelsboligvilkår). For at udlejer bliver kompenseret så retfærdigt som muligt, skal købsprisen af grunden afspejle markedsprisen. Markedsprisen skal fastsættes af uvildige syns- og skønsmænd. 2. Hvis ejere af sommerhuse på lejet grund ikke ønske at købe den lejede grund, træder L34 i kraft for disse ejere. Inspiration til forslaget er hentet i ”Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten”, vedtaget i 2010 (Lov nr. 246 af 23. marts 2010), og desuden i statens jordreform med Lov nr. 563 af 4. oktober 1919. I øvrigt har også kommuner som f.eks. Kerteminde Kommune solgt grunde til sommerhusejere på lejet grund (i 2011). Efter at disse grundlejere har fået mulighed for at købe den lejede jord, er usikkerheden mht. fremtidige grundlejestigninger fjernet – i det mindste for disse familier. En sådan løsning bør tilbydes alle ejere af sommerhuse på lejet grund. I håb om at ovennævnte ændringsforslag bliver realiseret, sendes de venligste hilsener Søren Friis Rosengade 8, 5000 Odense C By- og Boligudvalget 2013-14 L 34 Bilag 8 Offentligt