Ændringsforslag, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/bilag/5/1303808.pdf

Dok. nr. 1967933
Ændringsforslag
til L 20
Forslag til lov om mediestøtte
Til § 3
1) I stk. 2, nr. 1, indsættes efter ”medie” ordene: ”med en ansvarshavende
redaktør”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
2) I stk. 2, nr. 2, ændres ”har en ansvarshavende redaktør, og at de redaktionelle
medarbejdere på redaktionen udgør minimum tre årsværk” til: ”på redaktionen
har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende
redaktør udgør minimum tre årsværk”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3) I stk. 2, nr. 8, ændres ”af det samlede indhold har mindst en sjettedel
selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i
det pågældende nyhedsmedie, og” til: ”har et indhold, hvor mindst en sjettedel
af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på
offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
Til § 4
4) I stk. 1, nr. 2, ændres ”der direkte eller indirekte er støttet i henhold til lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, eller som er omfattet af bestemmelser om
fritagelse for afgift i henhold til momsloven” til: ”der er omfattet af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fritagelse for afgift i
henhold til momsloven”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
5) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”opnå” ordet: ”supplerende”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
6) I stk. 2, 1. pkt., ændres ”skal behandle” til: ”med behandling af”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 5
Offentligt
Side 2
Til § 17
7) I stk. 1 ændres ”vil kræve” til: ”kræver” og ”vil tilbagekalde” ændres til:
”tilbagekalder”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
8) I stk. 2 udgår ”, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af vilkår for
tilskud”.
[Præcisering af redaktionel karakter]
Til § 18
9) I stk. 3 udgår ”, lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om
distributionstilskud vil visse periodiske blade og tidsskrifter”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
Ny paragraf
10) Efter § 18indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:
Ӥ 01.I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse
periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer, som
ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 foretages følgende ændringer:
1) Titlen ”lov omdistributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
samt dagbladslignende publikationer” ændres til:”lov om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter”, og
2) § 1 a ophæves.”
[Ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
samt dagbladslignende publikationer som følge af forslag til lov om mediestøtte]
Ny paragraf
11) Efter § 18 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:
”§ 02. I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr.
1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1) § 44, stk. 1, nr. 1, affattes således:
”1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte
nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier”.”
[Ændring af afskrivningsloven som følge af forslag til lov om mediestøtte]
Side 3
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering.Ordene ”en ansvarshavende redaktør”
flyttes fra stk. 2, nr. 2, til stk. 2, nr. 1, idet nyhedsmediet for at kunne betragtes
som et selvstændigt medie som minimum skal have en ansvarshavende redaktør.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse i lyset af ændringsforslag nr. 1 samt en
sproglig præcisering af betingelsen om antal årsværk på redaktionen.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om, at mindst en sjettedel af
det samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik
på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om, hvilke skrevne
internetbaserede nyhedsmedier, der har mulighed for at opnå supplerende tilskud.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig præcisering af, at der er tale om ”supplerende” tilskud.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen, idet det er mere præcist at
skrive”med behandling af aktuelt nyhedsstof” i den pågældende sammenhæng end
”skal behandle aktuelt nyhedsstof”.
Til nr. 7
Der er tale om en sproglig præcisering, idet det er mere præcist at skrive, at
Medienævnet ”kræver” udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og
”tilbagekalder” tilsagn om tilskud end ”vil kræve” og ”vil tilbagekalde”.
Til nr. 8
Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen om
Medienævnetsmulighed for at fastsætte skærpede vilkår for tilskud til et
nyhedsmedie.
Side 4
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 10
Der indsættes en ny paragraf om ændringer i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt
dagbladslignende publikationer som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006, idet
forslag til lov om mediestøtte fremover omfatter dagbladslignende publikationer
(Ugeavispuljen) men ikke visse periodiske blade og tidsskrifter (Bladpuljen). Titlen
på loven ændres til lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter, og § 1 a om dagbladslignende publikationer, dvs. publikationer, der
indholdsmæssigt svarer til egentlige dagblade, men som har en lavere
udgivelsesfrekvens, ophæves.
Til nr. 11
Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1, kan afskrivningsberettigede aktiver, der
er betalt af finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af
Dagbladsnævnet, straksafskrives.Forslag til lov om mediestøtte medfører, at
Dagbladsnævnet nedlægges. Der oprettes i stedet et Medienævn. Medienævnet
behandler ansøgninger om projekt- og saneringsstøtte samt ansøgninger om
redaktionel produktionsstøtte. Medforslag til lov om mediestøtte udvides reglerne
for betaling af projekt- og saneringsstøtte, så der fremover også kan udbetales
projekt- og saneringsstøtte til internetbaserede nyhedsmedier.
Afskrivningsloven foreslås derfor ændret, så aktiver, der betales af projekt- og
saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet efter §§ 6-10 i lov om mediestøtte, kan
straksafskrives. Ændringen betyder, at internetbaserede nyhedsmedier fremover
også kan straksafskrive aktiver, der betales af projekt- og saneringsstøtte, der er
ydet af Medienævnet.
Provenumæssige konsekvenser
Da der alene budgetteres med en mindre stigning i den samlede
afskrivningsberettigede støtte på området fra 6 mio. kr. årligt til 20 mio. kr. årligt,
skønnes ændringen alene at have begrænsede provenumæssige virkninger.


Flg. skr..doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/bilag/5/1304052.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1967960
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
25. november 2013
Hermed fremsendes ændringsforslag til L 20 om forslag til lov om mediestøtte.
Ændringerne består af redaktionelle og sproglige præciseringer samt en lovteknisk æn-
dring. Ændringerne foreslås som følge af Folketingets Lovsekretariats bemærkninger.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 5
Offentligt