Betænkningsbidrag, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Betænkningsbidrag

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L19/bilag/8/1303761.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 1971216
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
25. november 2013
Bidrag til betænkning om L 19 om kommunalt tilskud til biografvirksomhed
I forbindelse med Kulturudvalgets behandling af L 19 ønsker jeg at fremsætte følgende
bemærkninger overfor udvalget.
Lovforslaget fastsætter, at alle biografer vil kunne modtage støtte efter de minimis-
forordningen, der giver mulighed for offentlig støtte på op til 500.000 kr. om året. Dette
følger Kommissionens filmmeddelelse, der fastsætter kriterierne for statsstøtte til film
og biografer i EU-medlemslandene. I filmmeddelelsen anviser Kommissionen de
minimis-forordningen til brug for støtte af biografer i landdistrikter og til
kunstbiografer.
Herudover omtaler filmmeddelelsen muligheden for at få vurderet behovet for
yderligere støtte til biografdriften, hvis de minimis-forordningen ikke er tilstrækkelig.
Dette kræver, at medlemslandene kan retfærdiggøre en yderligere støtte overfor
Kommissionen. Medlemslandene skal fastsætte kriterier for en sådan støtte, der skal
godkendes af Kommissionen. Det er tilfældet med lovforslagets støtteordning for
kunstbiografer, hvor det er min vurdering, at der er behov for en støtteramme ud over
de 500.000 kr. årligt.
Hvad angår støtte til lokale biografer, vil alle biografer kunne fortsætte den
biografdrift, der finder sted i dag, ved at modtage støtte til den direkte biografdrift
inden for de minimis-forordningen støttegrænse på 500.000 kr. årligt. Denne vurdering
bygger jeg på oplysninger fra kommunerne om kommunal støtte til biografvirksomhed,
som Kulturministeriet har indhentet.
Jeg har desuden afholdt en række møder med flertallet af borgmestrene fra de
københavnske omegnskommuner og Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer,
hvor jeg har haft mulighed for at forklare, at den foreslåede ordning ikke er til hinder
for, at en kommune kan give støtte til kulturelle aktiviteter i biografen ud over den
Kulturudvalget 2013-14
L 19 Bilag 8
Offentligt
Side2
støtte, der kan gives inden for de minimis-forordningen. Dette kræver blot, at støtten til
de kulturelle aktiviteter ikke gives direkte til biografvirksomheden selv.
Jeg forventer derfor ingen biograflukninger på grund af lovforslaget.
Jeg er meget optaget af, at der er et lokalt biografmiljø i Danmark, og at borgerne
udenfor de større byområdet også har adgang til et biograftilbud. Disse lokale biografer
har ofte behov for offentligt tilskud, da der ikke nødvendigvis er grundlag for
kommerciel biografdrift. Det er hensigten med lovforslaget, at kommunerne fortsat vil
kunne yde støtte til lokale biografer, der sikrer den fortsatte biografdrift i kommunerne.
Skulle det mod min forventning vise sig, at støtten inden for de minimis-forordningen
ikke kan sikre den lokale biografdrift, vil jeg drøfte sagen med partierne bag loven med
henblik på at finde en ordning, der løser problemet.
Med venlig hilsen
Marianne Jelved