Henvendelse af 22/11-13 fra lægegruppen i bedsteforældre for Asyl
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.). (Bilag 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven. (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.). (Bilag 5)
Aktører:
kommentar til JMs kommentar til BfAs lægegruppes høringssvar.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L11/bilag/5/1303721.pdf
22. november 2013 Til Udvalget for udlændinge og integration Til Justitsministeren Justitsministerens kommentar til Bedsteforældre for Asyls lægegruppes høringssvar (L11-bilag 2) illustrerer et stort problem i dansk udlændingepolitik og administrationen af denne. Man konstaterer et problem (in casu at en ansøgning om humanitært ophold kan forlænge asylansøgningsproceduren), man laver en lov, der giver mulighed for at ansøge samtidig med eller kort efter asylansøgningen. I denne lov giver en tidlig ansøgning opsættende virkning på kravet om udrejse. Det forlænger i nogle tilfælde urimeligt et processuelt ophold. Så laver man en lov, der siger at heller ikke en tidlig ansøgning har automatisk opsættende virkning på udrejse, mens ansøgningen behandles. Som ved alle senere ansøgninger har ansøgningen nu kun opsættende virkning på udrejsen, såfremt der på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt humanitær opholdstilladelse Men Justitsministeren tager ikke fat på hovedproblemet i denne del af loven: Afslaget på opsættende virkning på udrejse sker i praksis ofte på et ganske ufuldstændigt grundlag. Ansøgeren, som ikke må arbejde og er helt uden økonomiske midler, skal selv fremskaffe de nødvendige erklæringer. Hvis ikke han kan det, anvendes helt utilstrækkelige notater fra asylcentrenes sundhedsjournaler. Han er derfor afhængig af at humanitært sindede læger per bono undersøger ham og udfærdiger en kvalificeret erklæring. Bedømmelsen af erklæringerne sker alene af en sagsbehandler uden lægefaglig baggrund. Og selv om andre forhold end alvorlig sygdom ifølge Justitsministeriets praksisnotat kan give humanitært ophold, indgår det næppe i vurderingen af om ansøgningen har opsættende virkning. Hvad angår det retssikkerhedsmæssige: Justitsministeren finder ikke, at lovændringen er ’retssikkerhedsmæssig betænkelig’. Men det kan ikke skjule, at hele sagsbehandlingen er retssikkerhedsmæssigt betænkelig: Alle afgørelser beror på skøn uden klageadgang. Den tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har udtrykt det således: der er ikke ret mange administratorer, der er virkelig egnet til at sidde og træffe afgørelser i en situation, hvor de har det sidste ord, hvor de ikke efterfølgende kan blive kigget i kortene. (Om retssikkerhed – en foredragsserie i Undervisningsministeriet1989 på initiativ af dav. Undervisningsminister Bertel Haarder). Der er mange gode grunde til at få hele flygtningelovgivningen kulegravet, forenklet og ikke mindst styrket hvad angår retssikkerheden. Med venlig hilsen På vegne af lægegruppen i bedsteforældre for Asyl Inge Lynge Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Udvalget for Udlæ og Integrationspolitik 2013-14 L 11 Bilag 5, L 11 A Bilag 5, L 11 B Bilag 5 Offentligt