FÆU alm. del - svar på spm. 13 om om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt tidsplan for sagen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


(20171) FÆU alm. del - svar på spm. 13.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/13/svar/1552352/2008907.pdf

Ministeren
Side 1/2
31. januar 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 17296
Akt-id 539679
Færøudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Færøudvalget har den 25. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (alm.
del) efter ønske fra Magni Arge (T) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Over en lang række år har der været forhandlinger mellem Udlændinge- og
Integrationsministeriet og det færøske landsstyre om at forberede en færøsk
overtagelse af udlændingeområdet. Dette har imidlertid vist sig at trække ud, og
der har i flere omgange været oplysninger om at der både foreligger
vanskeligheder og samtidig at overtagelsen nærmer sig.
Kan ministeren oplyse om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt
tidsplan for sagen?
Svar:
De færøske og de danske myndigheder har i flere år samarbejdet om at
tilvejebringe grundlaget for at gennemføre de færøske myndigheders beslutning
om at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen inden for rammerne af
loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
(overtagelsesloven).
En eventuel snarlig overtagelse er imidlertid udfordret af en række principielle
spørgsmål om forholdet til Danmarks Schengenforpligtelser, som søges afklaret
med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tidskrævende.
Fra færøsk side har man derfor udtrykt ønske om, at kompetencen til at træffe
afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne –
forinden en eventuel fuldstændig overdragelse af sagsområdet – delegeres fra de
danske udlændingemyndigheder til færøske myndigheder.
På den baggrund er der udarbejdet et udkast til et lovforslag, hvorefter
udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes
landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse
sager om udlændinges ophold på Færøerne fra danske udlændingemyndigheder
til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2/2
Udkastet til lovforslag er den 22. januar 2019 sammen med et udkast til ændring
af anordningen for Færøerne af udlændingeloven sendt i høring på Færøerne.
Arbejdet med at afklare de spørgsmål, som en overtagelse af udlændingeområdet
og grænsekontrollen rejser, herunder en afklaring med Kommissionen, fortsætter
parallelt hermed.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori