Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
31. januar 2019
CVR 10172748
J.nr. 2019-206
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Hermed sendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering forslag til lov om ændring
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse
af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til re-
fusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførsels-
indkomster) – L 143, som blev fremsat den 30. januar 2019.
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 21. januar 2019 til den
28. januar 2019.
Jeg vedlægger her de indkomne høringssvar og høringsnotat samt ligestillingsvur-
dering.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 1
Offentligt


Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 30. januar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
andre love
(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt
ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 17 r, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til
supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
efter samme regler og inden for de samme områder, som
gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 8. I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser el-
ler bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyn-
digelser i forhold til bidrag indbetalt til supplerende arbejds-
markedspension for førtidspensionister.«
2. Efter kapitel 5 d indsættes:
»Kapitel 5 e
Obligatorisk pensionsordning
§ 17 s. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bi-
drag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af
følgende ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring.
2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring.
4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.
5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.
7) Førtidspension, jf. § 33 f i lov om social pension, og §
33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpoli-
tik.
9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpo-
litik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv social-
politik.
12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. §
80 b i lov om aktiv socialpolitik.
13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf.
§ 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpoli-
tik.
15) Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt ef-
ter den 1. januar 2013 efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før
den 1. januar 2013 efter § 75 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 fradrages et beløb efter reglerne
i § 16 inden bidraget anvendes til erhvervelse af ret til pen-
sion efter reglerne i § 8 c.
Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions øvrige formue.
Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin,.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/001259
BE007920
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 1
Offentligt
Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter
reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 5. For bidrag efter stk. 1 optjenes ret til udbetaling af
ydelser ved dødsfald efter §§ 14 b og 14 e. Bidrag indbetalt
på baggrund af indberetning i henhold til stk. 1, omregnes til
årsbidrag, jf. § 15, stk. 1, og sammenlægges med antallet af
eventuelle tidligere indbetalte årsbidrag, jf. § 15, indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne i § 8 c. Det
samlede udregnede årsbidrag anvendes til opfyldelse af kra-
vet om indbetaling af 2 årsbidrag i § 14 b, stk. 4, og § 14 e,
stk. 3. Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og §
14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter den 1. ja-
nuar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension eller til obligatorisk pensionsordning.
Stk. 6. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til
obligatorisk pensionsordning efter samme regler og inden
for de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 7. I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser el-
ler bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyn-
digelser i forhold til bidrag indbetalt til obligatorisk pensi-
onsordning.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i
lov nr. 1710 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudo-
ver en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør
0,75.«
2. § 47 a ophæves.
3. § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 16. Beløbene i stk. 1-3 reguleres én gang om året pr.
1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det på-
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der
fradrages derudover en procentsats, som for finansårene
2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.«
Stk. 19 bliver herefter stk. 17.
4. Overskriften til kapitel 12 a affattes således:
»Kapitel 12 a
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning«.
5. Efter § 84 indsættes i kapitel 12 a:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 85. For medlemmer, som modtager dagpenge eller fe-
riedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger eller efterløn, indbeta-
les et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 85 a på grundlag af ydelsen til medlemmet efter
fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlem-
mets eget ATP-bidrag efter § 85 c. Bidraget for en måned
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning be-
tales af staten.
§ 85 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 85 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
6. Før § 85 c indsættes:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
§ 3
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar
2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 38, 1. pkt., ændres »satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent og efter § 38 a« til: »1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent«.
2. I § 38 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finans-
årene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
3. § 38 a ophæves.
4. Efter § 39 indsættes:
2
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 39 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter den-
ne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procent-
sats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af refusionen til ar-
bejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget
til refusion.
§ 39 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes
med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 39 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ar-
bejdsgiverens tillæg til refusion, herunder regler om bereg-
ning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af
tillæg til refusion.«
5. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
»Kapitel 11
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning«.
6. Før § 44 indsættes efter overskriften til kapitel 11:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
7. Efter § 46 indsættes i kapitel 11:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 47. For personer, som modtager dagpenge efter denne
lov fra Udbetaling Danmark, indbetaler Udbetaling Dan-
mark et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejds-
markedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 47 a, på grundlag af dagpenge til personen efter
fradrag for personens ATP-bidrag efter § 44, stk. 3. Bidraget
for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i dagpengene. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
§ 47 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 47 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
8. I § 54, stk. 1, ændres »afgørelser om ret til barselsdagpen-
ge« til: »afgørelser om ret til barselsdagpenge og om ar-
bejdsgivers ret til tillæg til refusion«.
§ 4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 54 indsættes i kapitel 19:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 54 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter den-
ne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procent-
sats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til ar-
bejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refu-
sion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af
staten.
§ 54 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes
med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ar-
bejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om bereg-
ning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af
tillæg til refusion.«
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »satsreguleringsprocenten ef-
ter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64 a« til:
»1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
3
3. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finans-
årene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. § 64 a ophæves.
5. Overskriften til kapitel 26 affattes således:
»Kapitel 26
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning«
6. Før § 65 indsættes efter overskriften til kapitel 26:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«
7. Efter § 66 indsættes i kapitel 26:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 67. For personer, som modtager sygedagpenge fra kom-
munen, indbetaler kommunen et bidrag til obligatorisk pen-
sionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene til personen
efter fradrag for personens ATP-bidrag efter § 65, stk. 3. Bi-
draget for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i sygedagpengene. Bidraget til obligatorisk pensions-
ordning betales af staten.
§ 67 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
§ 5
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1526 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 indsættes i kapitel 2:
»Indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 14 a. For personer, som modtager fleksydelse, indbeta-
ler Udbetaling Danmark et bidrag til obligatorisk pensions-
ordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 14 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fra-
drag for arbejde, indtægter og pensioner, samt ATP-bidrag
efter §§ 11-13. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning be-
tales af staten.
§ 14 b. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 14 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
2. § 17, stk. 8-10, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres én
gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en
procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 9-11.
§ 6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1526 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 33 e indsættes før overskriften før § 34:
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 f. For personer, som modtager førtidspension efter
denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Stk. 2. Bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes
med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af
den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, efter fra-
drag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og
efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en
4
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidra-
get afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i pensionen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
§ 33 g. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 33 h. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
2. § 49, stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes
følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb
efter § 27, stk. 8, udgør 329.000 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 82.920 kr. for
enlige og 41.364 kr. for gifte og samlevende. I perio-
den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et
kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.
i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-
fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-
sion, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes
indtægt op til 227.300 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-
læg efter § 29, stk. 7, udgør 72.600 kr. for enlige og
145.700 kr. for gifte og samlevende.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,
helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør
20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samle-
vende.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §
14 a udgør 87.700 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr.
årligt, hvoraf førtidspensionens pensionstillæg udgør
62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspen-
sionen 192.528 kr. årligt, hvoraf førtidspensionens
pensionstillæg udgør 53.304 kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle
eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.
§ 32 a, stk. 4, udgør 196.728 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for
førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for
enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan
der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget.
For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægts-
grundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension,
jf. § 33 b, udgør 6.384 kr. årligt.«
3. § 49, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og
§ 69, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den 1. janu-
ar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49
a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2020.«
4. I § 49, stk. 4, ændres »samt i §§ 69-72« til: »samt i § 69«.
5. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »satsreguleringsprocenten
for det pågældende finansår« til: »den beregnede procentsats
efter § 49, stk. 3,«.
6. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »912 kr.« til: »1.392 kr.«, og
i 3. pkt. ændres »1.980 kr.« til: »3.000 kr.«
7. I § 69, stk. 2, 2. pkt., ændres »2.784 kr.« til: »4.248 kr.«,
og i 3. pkt. ændres »4.020 kr.« til: »6.072 kr.«
8. §§ 71 og 72 ophæves.
9. I § 72 b, 1. pkt., ændres »28.236 kr.« til: »42.720 kr.«, og
i 2. pkt. ændres »§ 49, stk. 3,« til: »§ 49, stk. 3, 3. pkt.,«.
10. I § 72 d, stk. 1, ændres »15.900 kr.« til: »17.500 kr.«
11. § 72 d, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med 100.«
§ 7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 6 i lov
nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:
5
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 a. For personer, som modtager førtidspension efter
denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes
med den procentsats, der er nævnt i § 33 b, på grundlag af
pension, jf. § 13, beregnet efter reglerne i kapitel 4. Har per-
sonen valgt at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 32, fra-
drages modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, i lov
om social pension i beregningsgrundlaget. Tilsvarende gæl-
der, hvis personen har valgt at være omfattet af en supple-
rende arbejdsmarkedspension, jf. § 33. Bidraget afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i pensionen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
§ 33 b. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 33 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
2. § 48, stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes
følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb
efter § 25, stk. 5, udgør 329.000 kr. for enlige og
223.300 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr. for
enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-
fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-
sion, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes
indtægt op til 227.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-
læg efter § 26, stk. 4, udgør 72.600 kr. for enlige og
145.700 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,
helbredstillæg og mediecheck efter § 26, stk. 5, udgør
20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samle-
vende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 37.656
kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør
50.844 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør diffe-
rencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet.
Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et be-
løb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348 kr. år-
ligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr. årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.
i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §
18 udgør 87.900 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk.
4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
3. § 48, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7, 9 og
10, reguleres én gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent og § 48 a. De beløb, der er nævnt i
stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a. Re-
guleringen sker første gang den 1. januar 2020.«
4. I § 48, stk. 4, udgår »samt § 60,«.
5. I § 48 a, stk. 1, ændres »satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår« til: »den beregnede procentsats efter §
48, stk. 3,«.
6. § 60 ophæves.
7. I § 61, 1. pkt., ændres »29.928 kr.« til: »42.720 kr.«, og i
2. pkt. ændres »§ 48, stk. 3,« til: »§ 48, stk. 3, 3. pkt.,«.
§ 8
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 320 af
25. april 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 1527 af 18.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 69 v indsættes i kapitel 6 b:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 69 x. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69
t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procent-
sats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til ar-
bejdsgiveren. Tillægget til refusion for en måned afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes
med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
6
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4. Tillægget til refusion udbetales af kommunen.
Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten,
jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler for bereg-
ning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af
tillæg til refusion.«
2. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning«.
3. Før § 79 indsættes efter overskriften til kapitel 9:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
4. Efter § 80 a indsættes i kapitel 9:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 80 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23 og
24, § 25, stk. 1-4, § 27 a, § 52, stk. 1, §§ 68 og 69 j og § 74
a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til obligatorisk
pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §
17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til
personen efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, §
69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3, og efter fradrag for
personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2.
Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning be-
tales af staten.
§ 80 c. Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes
med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 80 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberet-
ning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om tilbagebetaling af bidrag.«
5. I § 105 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgif-
ter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter § 69 x.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. § 109, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Én gang årligt den 1. januar reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-
ter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2. Én gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der
følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per-
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar-
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I § 109, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »§ 127, stk. 1, nr.
3,« til: »§ 127 a«.
8. § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen
efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er
nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 9-13.«
7
§ 9
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 21 affattes således:
»Kapitel 21
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning«.
2. Før § 114 indsættes efter overskriften til kapitel 21:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«
3. Efter § 115 a indsættes i kapitel 21:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 115 b. For følgende personer indbetaler kommunen et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension:
1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under
ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f.
2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i
form af tilskud, jf. § 70 g.
3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i
form af tilskud, jf. § 75.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 115 c, på grundlag af ydelsen til personen efter
fradrag for arbejde og personens ATP-bidrag efter § 114.
Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i tilskuddet. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
§ 115 c. Bidraget til obligatorisk pensionsordning bereg-
nes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 115 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indbe-
retning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«
4. I § 127, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 70 g, stk. 5, § 71, stk. 3,
og § 75, stk. 2,« til: »§ 71, stk. 3, og«.
5. § 127, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
6. Efter § 127 indsættes i kapitel 23:
»§ 127 a. Beløbene efter § 70 f, stk. 2, § 70 g, stk. 5, og §
75, stk. 2, reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 10
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1569 af
18. december 2018 og § 8 i lov nr. 1701 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Bidrag til obligatorisk pensionsordning og tillæg til refusion
§ 17. For personer, som modtager SVU, indbetales der et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 18, på grundlag af den beregnede SVU, jf. § 13.
Bidraget for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages
ikke i den beregnede SVU. Bidraget til obligatorisk pensi-
onsordning betales af staten.
Stk. 4. En arbejdsgiver, som udbetaler sædvanlig løn
under uddannelsen, og som får udbetalt SVU efter regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er berettiget til at modtage et
tillæg til refusion. Tillægget til refusion fastsættes på bag-
grund af den beregnede SVU med den procentsats, der er
nævnt i § 18. Tillægget for en uge afrundes til nærmeste he-
le kronebeløb.
§ 18. Bidraget til obligatorisk pensionsordning og tillæg
til refusion beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 18 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med vedkommende minister regler om beregning af bi-
drag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
om tilbagebetaling af bidrag og tillæg til refusion.«
8
§ 11
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni
2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009 og senest ved § 122 i lov nr. 1703 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som nr. 5:
»5) Indbetalinger til en obligatorisk pensionsordning efter §
17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 12
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49
af 12. januar 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1727
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 7, ændres »samt bidragssatser« til: »og
bidragssatser samt om bidrag til obligatorisk pensionsord-
ning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion«.
§ 13
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, som ændret senest ved § 125 i
lov nr. 1703 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. I § 19, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder indbetalinger til obligatorisk pensi-
onsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 17 s i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 14
I lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregulerings-
procent foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 5 ophæves.
2. § 5 ophæves.
3. I § 6 udgår »samt størrelsen af puljebeløbet«.
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk pensionsordning
2.1.1. Udvidelse af medlemskredsen af ATP og administration af obligatorisk pensionsordning
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.1.1. Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.1.1. Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.5. Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.7. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med ud-
betaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.1.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.1.2. Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.9. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
10
2.1.10.1. Gældende ret
2.1.10.1.1 Bidrag til pension af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
2.1.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.2.1. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.11. Ændringer i arbejdsmarkedsbidragsloven, lov om et indkomstregister og pensionsbeskatningsloven
2.1.11.1. Gældende ret
2.1.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af satsregulering m.v.
2.2.1. Ophævelse af puljebeløb
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v.
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge
2.2.2.3.1. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
2.2.2.3.2. Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)
2.2.3. Ændring af satsregulering af barselsdagpenge
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.5. Ændring af satsregulering af fleksydelse
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6. Ændring af satsregulering af folkepension efter lov om social pension
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.7. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om social pension
2.2.7.1. Gældende ret
2.2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.8. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v.
2.2.8.1. Gældende ret
2.2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.9. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
2.2.9.1. Gældende ret
2.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.10. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.10.1. Gældende ret
2.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti den 30. november 2018 indgået Aftale om ny re-
gulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-
sparing for overførselsmodtagere.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har
den 21. december 2018 aftalt, at Socialdemokratiet, Sociali-
11
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilslutter
sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny re-
gulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-
sparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018.
Med aftalen sker der dels et stop for nytilførsel af midler
til satspuljen, dels indføres der en obligatorisk pensionsord-
ning af visse overførselsindkomster, der hidtil har bidraget
til finansieringen af satspuljen. Aftalen betyder også en
ændret satsregulering af overførselsindkomsterne, herunder
af afledte beløb og grænser af overførselsindkomsterne.
1.2. Baggrund
Det fremgår af aftalen:
”Regeringen og Dansk Folkeparti er med Aftale om ny re-
gulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-
sparing for overførselsmodtagere enige om at styrke både
folkepensionen og den opsparingsbaserede pension yderli-
gere.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fremover lade folke-
pensionen følge lønudviklingen, så alle folkepensionister får
større del i den generelle velstandsfremgang i samfundet.
Med den nye regulering af folkepensionen vil folkepensioni-
sterne generelt – og særligt også folkepensionister uden be-
tydelig supplerende indkomst – få udsigt til større indkomst-
fremgang. Folkepensionisterne kan herudover se frem til en
fremgang i den disponible indkomst, hvilket bl.a. skal ses i
lyset af den øgede udbredelse af arbejdsmarkedspensioner,
der gradvist slår igennem på ældres indkomster, og at stadig
flere arbejder efter folkepensionsalderen.
Regeringen og Dansk Folkeparti finder, at det er vigtigt
for hvert enkelt individ at bidrage til at sikre sin egen ind-
komst i seniorlivet. Derfor vil regeringen og Dansk Folke-
parti sikre, at de opsparingsbaserede pensioner styrkes, så
den enkelte også i perioder med overførselsindkomst sparer
op til egen alderdom. Beskeden pensionsopsparing kan være
et problem for den enkelte, der risikerer at få en lavere leve-
standard i seniorlivet. Og det er svært at rette op på, når man
først har nået pensionsalderen.
Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at
indføre en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.
Førtidspensionister omfattes også af obligatorisk opspa-
ring for at sikre, at alle førtidspensionister har en opsparing
– og for at bidrage til en mere jævn indkomstudvikling ved
overgang til folkepension.
De midler, der i dag i kraft af satsreguleringen overføres
til satspuljen, skal frem mod 2030 gå til overførselsmodta-
gerenes egen pensionsopsparing. Målet er, at en større del af
befolkningen indbetaler til egen pension i alderdommen, og
at restgruppen af borgere, som ikke eller i ringe omfang spa-
rer op til pension, reduceres. ”
Den obligatoriske pensionsordning indføres med virkning
fra 2020. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020
på 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst, og bi-
dragsprocenten stiger hvert år med 0,3 procentpoint til og
med 2030. Det betyder, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning i 2030 er på 3,3 pct. af ydelsen.
Efter aftalen skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling
til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over 3,3
pct.
Efter aftalen skal obligatorisk pensionsordning admini-
streres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da de fleste
borgere allerede har en opsparing i ATP-livslang pension,
og løbende får indbetalt bidrag til ordningen i løbet af ar-
bejdslivet, minimeres udgifterne til administration af obliga-
torisk pensionsordning.
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær som føl-
ge af sygdom eller barsel, kan arbejdsgiveren søge om refu-
sion efter lov om sygedagpenge eller barselsloven. Tilsva-
rende har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefra-
vær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb,
ret til refusion efter lov om aktiv socialpolitik. En arbejdsgi-
ver, der udbetaler løn under uddannelsen, kan på tilsvarende
vis få udbetalt SVU-støtten efter regler fastsat i medfør af §
13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. I fra-
værsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ik-
ke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i
disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiverad-
ministreret pensionsordning. I disse situationer indbetales
ikke bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtage-
ren, men i stedet udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgi-
veren, som modtager refusion.
Det fremgår også af Aftale om ny regulering af folkepen-
sionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagere, at aftaleparterne blandt andet er enige om
følgende:
”De indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk
opsparing (jf. …) reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det svarer til en regulering på 2,0
pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
Lov om en satsreguleringsprocent, fratrukket et fast fradrag
på 0,3 pct. point. Det gælder både satser og satsregulerede
grænser efter gældende regler. Dog gælder for førtidspensio-
nister med tilkendelser efter gældende regler før 2003 (gam-
mel ordning), at de satsregulerede grænser efter gældende
regler også fremover følger grænserne for folkepension.
Andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen,
men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, regu-
leres fortsat med satsreguleringsprocenten. Eventuel forskel
mellem satsreguleringsprocenten og lønudviklingen (2,0 pct.
+ tilpasningsprocenten) vil ved ophør af nytilførsler til sats-
puljen fra 2020 (jf. nedenfor) bidrage til finansieringen af
obligatorisk opsparing. Dog gælder, at selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrati-
onsydelse) reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringspro-
centen, men selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og over-
gangsydelsen (tidligere integrationsydelse) omfattes ikke af
obligatorisk opsparing.
12
Alle øvrige ydelser og ordninger, der enten er reguleret
med satsreguleringsprocenten eller hvis regulering er koblet
til denne, herunder fx regulering af beløbsgrænserne i per-
sonskatteloven § 20, fortsætter efter gældende regler. ”
Det fremgår endelig af aftalen, at parterne er enige om, at
den allerede aftalte regulering af visse indkomstoverførsler i
2020-2023 som følge af Aftale om skattereform fra 2012
fastholdes.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk pensionsordning
2.1.1. Udvidelse af medlemskredsen af ATP og
administration af obligatorisk pensionsordning
2.1.1.1. Gældende ret
Der findes ikke lovgivning om obligatorisk pensionsord-
ning for overførselsmodtagere.
Efter de gældende regler i kapitel 1 i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer, er for-
målet med ATP at udbetale tillægspension til lønmodtagere
m.fl. Det fremgår af det gældende kapitel 2 i ATP-loven,
hvilke personer, der er omfattet af loven.
Efter den gældende bestemmelse i § 16 i ATP-loven be-
regnes der et årligt beløb for ATP-medlemmer, som fradra-
ges i ATP-bidraget, inden der erhverves pensionsret for bi-
draget. Dette beløb går til at dække den såkaldte dødsfalds-
ydelse. Såfremt et ATP-medlem dør, udbetales en engangs-
ydelse i form af dødsfaldsydelse til medlemmets evt. ægte-
fælle/samlever samt evt. børn, jf. ATP-lovens §§ 14 b og 14
e.
Efter den gældende bestemmelse i § 9 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension udbetales ATP-pensionen auto-
matisk, medmindre medlemmet vælger at udskyde udbeta-
lingen efter § 9 a. Efter § 9 a kan medlemmet vælge at ud-
skyde udbetalingen af tillægspensionen i ikke mere end 10
år regnet fra den 1. i måneden, efter at medlemmet har nået
folkepensionsalderen.
Efter det gældende kapitel 9 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension påser Finanstilsynet overholdelsen af en
række nærmere definerede forhold i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension med mulighed for at få adgang til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplys-
ninger, herunder ved inspektioner.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster.
Det foreslås i § 17 s, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
2, at medlemskredsen af ATP udvides til at omfatte en ny-
oprettet obligatorisk pensionsordning. Efter den foreslåede §
17 s kan Arbejdsmarkedets Tillægspension modtage bidrag
til obligatorisk pensionsordning for overførselsmodtagere,
som indbetales for modtagere af de overførselsindkomster,
der er nævnt i lovforslagets §§ 2-10.
Det fremgår desuden af aftalen, at den obligatoriske pensi-
onsordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, og at denne knyttes til ATP Livslang Pension.
De fleste danskere har allerede i dag indbetalinger til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension i løbet af arbejdslivet. Her-
ved kan de administrative konsekvenser minimeres. Med
henblik på at holde administrationsomkostningerne nede er
parterne enige om, at den obligatoriske pensionsordning til-
knyttes ATP’s eksisterende Livslang Pension.
Integrationen i ATP Livslang Pension vil bidrage til at
sikre en omkostningseffektiv løsning. Integrationen til ATP
Livslang Pension vil derved holde administrationsomkost-
ningerne på et niveau, der ikke vurderes at indebære risiko
for udhuling af den obligatoriske pensionsordning, idet om-
kostningerne vil udgøre en forholdsvis lille og faldende an-
del af de indbetalte midler.
Det foreslås på den baggrund, at den obligatoriske pensi-
onsordning integreres i ATP Livslang Pension.
Medlemmer af ATP Livslang Pension har ikke en egentlig
konto med et indestående, men lønmodtageren køber løben-
de pensionsrettigheder for sine indbetalinger af ATP-bidrag.
Det foreslås derfor, at den obligatoriske pensionsordning
følger den måde, hvorpå ATP Livslang Pension er indrettet,
således at midlerne indgår i en samlet pensionspulje, som
forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås som følge heraf, at det obligatoriske pensi-
onsbidrag udgør et tillæg til ATP-bidraget, sådan at der kø-
bes pensionsrettigheder for det obligatoriske pensionsbidrag
på samme vilkår, som ATP-bidraget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.2. Obligatorisk pensionsordning af
arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 85 c i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 14.
oktober 2018 med senere ændringer, indbetales der et ATP-
bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel
64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordnin-
ger. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-ni-
veau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange
ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bidraget finansieres af dagpengemodtage-
ren med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten eller
via et finansieringsbidrag, der betales af a-kasserne og pri-
vate arbejdsgivere.
Der betales ikke ATP-bidrag af feriedagpenge.
Efter den gældende bestemmelse i § 85 d i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge
at indbetale ATP-bidrag af efterlønnen. Det er således frivil-
13
ligt for efterlønsmodtageren at betale ATP-bidrag. Bidraget
er på 1,78 kr. pr. time (2019-niveau), der udbetales efterløn
for, hvilket svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efterlønsmodtageren
finansierer selv hele indbetalingen af ATP-bidraget.
Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dag-
penge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de soci-
ale sikringsordninger og efterløn, indbetales der ikke bidrag
til en pensionsordning for de nævnte ydelser.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efter-
løn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdag-
penge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering
af de sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 85 a, som affattet i lov-
forslagets § 2, nr. 5.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for ar-
bejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-
bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mind-
stegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kas-
sen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor
stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er bereg-
net for medlemmet. Den vil også blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes ind-
beretninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af
bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale ydelsen til-
bage til arbejdsløshedskassen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.3. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter
barselsloven og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.1.1. Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven
Efter den gældende bestemmelse i § 44 i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, indbetales der
ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark til løn-
modtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede
bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt
dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget
finansieres af modtageren af barselsdagpenge med 1/3, og
de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der
betales af private arbejdsgivere.
Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse
nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfa-
rende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til
søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven ind-
betales der ikke bidrag til en pensionsordning for dagpenge
udbetalt efter barselsloven.
2.1.3.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
Efter den gældende bestemmelse i § 39 i barselsloven er
en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet,
berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion),
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling
Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med
et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere ar-
bejdsgivere, deles barselsdagpengene mellem arbejdsgiver-
ne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejds-
forhold berettiger til.
Efter den gældende bestemmelse i § 17 i bekendtgørelse
nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfa-
rende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under
fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdag-
penge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfarts-
styrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med
et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for
samme tidsrum.
14
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter
barselsloven
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter bar-
selsloven, der udbetales af Udbetaling Danmark til ledige og
lønmodtagere. Det foreslås også, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning for selvstændigt er-
hvervsdrivende, der modtager barselsdagpenge fra Udbeta-
ling Danmark.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at procentsat-
sen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3
procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen
i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 47 a, som af-
fattet i lovforslagets § 3, nr. 7.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grund af dagpengene fratrukket perso-
nen eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget bregnes på
grund af dagpengene før beregning af skat. Der fastsættes
ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i barselsdagpengene. Bidraget til obligatorisk pensi-
onsordning betales af staten.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark indbetaler bidraget
til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Reglerne om administration og udbetaling af
obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene
tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.3.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær kan ar-
bejdsgiveren søge om refusion efter barselsloven. I fravær-
sperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke
adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i
disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiverad-
ministreret pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren,
men at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen til ar-
bejdsgiveren, som modtager refusion fra Udbetaling Dan-
mark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter be-
kendtgørelsen om barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås, at tillæg til refusionen til arbejdsgiveren i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til re-
fusionen fremgår af den foreslåede § 39 b, som affattet i lov-
forslagets § 3, nr. 4.
Det foreslås videre, at tillæg til refusionen til arbejdsgive-
ren beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusio-
nen. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en perio-
de, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for
samme periode ligeledes tilbagebetales til Udbetaling Dan-
mark eller Søfartsstyrelsen.
Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen opgør og udbe-
taler tillæg til refusionen til arbejdsgiveren. Tillæg til refusi-
onen betales af staten. Arbejdsgiveren kan klage over afgø-
relsen om tillæg til refusionen efter de samme regler som
ved refusion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.4. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra
kommunen og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.1.1. Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen
Efter den gældende bestemmelse i § 65 i lov om sygedag-
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, ind-
betales der ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen
til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det sam-
lede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er ud-
betalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget ef-
ter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bidraget finansieres af modtageren af sygedagpenge med
1/3, og de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbi-
drag, der betales af private arbejdsgivere.
Efter den gældende bestemmelse i § 20 i bekendtgørelse
nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, ind-
betales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende,
der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i §
15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
15
Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ik-
ke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge fra kom-
munen eller Søfartsstyrelsen.
2.1.4.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
Efter den gældende bestemmelse i § 54 i lov om sygedag-
penge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær
fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (re-
fusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kom-
munen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et
beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får
lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgi-
vere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold
til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold beretti-
ger til.
Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse
nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er
en arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehy-
re) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra arbej-
det, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den
søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrø-
rende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb sva-
rende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tids-
rum.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra
kommunen
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske pen-
sionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge, der
udbetales af kommunen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at procentsat-
sen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3
procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen
i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 67 a, som af-
fattet i lovforslagets § 4, nr. 7.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grund af sygedagpengene fratrukket
personens eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget bereg-
nes på grund af sygedagpengene før beregning af skat. Der
fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bi-
drag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i sygedagpengene. Bidraget til obligatorisk pensi-
onsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kom-
munen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret,
hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bi-
dragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale sygedagpen-
ge tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.4.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær kan
arbejdsgiveren søge om refusion efter sygedagpengeloven. I
fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt
ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også
i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiverad-
ministreret pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren,
men at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen arbejds-
giveren som modtager refusion efter lov om sygedagpenge
fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at procentsat-
sen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3
procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen
i tillægget til refusion fremgår af den foreslåede § 54 b, som
affattet i lovforslagets § 4, nr. 1.
Det foreslås videre, at tillægget til refusion til arbejdsgive-
ren beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion.
Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode,
skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme
periode ligeledes tilbagebetales til kommunen eller Søfarts-
styrelsen.
Tillæg til refusion betales af staten. Kommunen eller Sø-
fartsstyrelsen opgør og udbetaler tillæg til refusion til ar-
bejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om
tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærknin-
gerne hertil.
16
2.1.5. Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse
2.1.5.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 11 i lov om fleks-
ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september
2015, kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-
bidrag af fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydel-
sesmodtageren at betale ATP-bidrag. Bidraget er på 1,78 kr.
pr. time (2019-niveau), der udbetales fleksydelse for, hvilket
svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension. Fleksydelsesmodtageren finan-
sierer selv hele indbetalingen af ATP-bidraget.
Ud over ATP-bidraget af fleksydelse indbetales der ikke
bidrag til en pensionsordning.
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske pensi-
onsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af fleksydelse.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 14 b, som affattet i lov-
forslagets § 5, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for ar-
bejde, indtægter og pensioner samt bidrag til ATP. Det bety-
der, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før bereg-
ning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for ind-
betalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension
på grundlag af arbejdsløshedskassernes indberetninger. Der
vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt for-
faldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.6. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter
lov om social pension
2.1.6.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social
pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november
2017 med senere ændringer, indbetales der et ATP-bidrag af
førtidspension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned,
svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af før-
tidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af
staten.
Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bi-
drag til en supplerende arbejdsmarkedspension for førtids-
pensionister. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller det livsforsikringssel-
skab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har
valgt. Det samlede bidrag til en supplerende arbejdsmar-
kedspension er på 532 kr. pr. måned, og bidraget finansieres
af førtidspensionisten med 1/3 og af staten med 2/3.
Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at
spare op til pension – udover hvad der følger af reglerne om
ATP-bidrag – når man modtager førtidspension efter lov om
social pension.
2.1.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster, herunder førtidspension.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter
lov om social pension.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 33 g, som affattet i lov-
forslagets § 6, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af førtidspensionen efter ned-
sættelse af førtidspensionen, jf. §§ 32 c og 32 d i lov om so-
cial pension og efter fradrag af modtagerens eget ATP-bi-
drag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens even-
tuelle bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf.
§ 33 b, stk. 2. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag
af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en
mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
17
Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører således
ikke fradrag i førtidspensionen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte
en overgangsordning vedrørende implementering og admi-
nistration af obligatorisk pension af førtidspension, hvor ob-
ligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Danmarks
nye it-system på pensionsområdet for 2020, og hvor der i
slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020,
og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implemente-
res fuldt ud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.7. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
2.1.7.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 32 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017
med senere ændringer, kan førtidspensionisten på frivillig
basis vælge at være omfattet af ATP-ordningen i § 33 i lov
om social pension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. må-
ned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af
førtidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres
af staten. Bidraget indbetales efter reglerne i § 33 a i lov om
social pension.
Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bi-
drag til en supplerende arbejdsmarkedspension for førtids-
pensionister, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Udbe-
taling Danmark indbetaler bidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller det livsforsikringsselskab eller den pen-
sionskasse, som førtidspensionisten har valgt. Det samlede
bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension er på 532
kr. pr. måned, og bidraget finansieres af førtidspensionisten
med 1/3 og af staten med 2/3.
Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at
spare op til pension, når man modtager førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension mv.
2.1.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster, herunder førtidspension.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 33 b, som affattet i lov-
forslagets § 7, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af førtidspensionen efter ned-
sættelse af førtidspensionen, jf. § 29 i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og efter fradrag af et eventuelt bidrag til ATP, jf. § 33
a, stk. 3, i lov om social pension og/eller efter fradrag af et
eventuelt eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspen-
sion for førtidspensionister, jf. § 33 b, stk. 2, i lov om social
pension. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mind-
stegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører således
ikke fradrag i førtidspensionen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
18
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte
en overgangsordning vedrørende implementering og admi-
nistration af obligatorisk pension af førtidspension, hvor ob-
ligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Danmarks
nye it-system på pensionsområdet for 2020, og hvor der i
slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020,
og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implemente-
res fuldt ud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.8. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og
kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion
til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under
jobafklaringsforløb
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.1. 1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og
kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017
med senere ændringer, indbetales der et ATP-bidrag af ud-
dannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede
bidrag er på 284 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Bidraget finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3. De
resterende 2/3 finansieres af staten, med undtagelse af bi-
drag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb,
hvor de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag,
der betales af private arbejdsgivere.
Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for
en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag for arbejde,
indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for
forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau) for ikke-forsørgere.
For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det
derudover en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammen-
hængende periode på 12 måneder.
Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og
ledighedsydelse indbetaler kommunen i dag ikke bidrag til
en pensionsopsparing.
2.1.8.1.2. Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med
udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
Efter den gældende bestemmelse i § 69 t i lov om aktiv
socialpolitik har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sy-
gefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklarings-
forløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgive-
ren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et be-
løb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse,
som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den syge-
meldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i res-
sourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressource-
forløbsydelsen for indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan
dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og
kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere ar-
bejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgi-
ver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte ar-
bejdsforhold. Refusionen nedsættes med det beløb, som ar-
bejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Den gældende bestemmelse i § 69 u i lov om aktiv social-
politik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesmini-
steren til at fastsætte regler om beregning, nedsættelse af re-
fusion, frister for anmodning, udbetaling, administration mv.
for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Be-
skæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om
tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er
udbetalt på et urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet
med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december
2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbage-
betaling af refusion i forbindelse med medarbejderes delta-
gelse i et jobafklaringsforløb m.v.
2.1.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og
kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og
kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a
i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 80 c, som affattet i lov-
forslagets § 8, nr. 4.
19
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er beregnet
efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, 69 j, stk. 5
og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3, i loven og efter fradrag for per-
sonens bidrag til Arbejdsmarkeds Tillægspension, efter reg-
lerne i § 79, jf. § 80, stk. 2, i loven. Det betyder, at bidraget
beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der
fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bi-
drag, og det er derudover ikke en betingelse for indbetaling
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, at modtageren har
fået udbetalt ydelse i en sammenhængende periode på 12
måneder, sådan som det er tilfældet for indbetaling af ATP-
bidrag for personer, der modtager uddannelses- eller kon-
tanthjælp, i medfør af § 79, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli-
tik.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i selve ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensions-
ordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kom-
munen skal indberette, hvor stort et bidrag til obligatorisk
pensionsordning, der er beregnet for personen, til eInd-
komstregisteret én gang om måneden. Den vil videre blive
anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvar-
tal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag
samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale forsørgel-
sesydelsen tilbage til kommunen.
2.1.8.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse
med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
For lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller an-
sættelsesaftale modtager løn under sygefravær, kan arbejds-
giveren søge om refusion efter § 69 t i lov om aktiv social-
politik. Refusionen efter lov om aktiv socialpolitik ydes for
det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. I fra-
værsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ik-
ke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i
disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiverad-
ministreret pensionsordning.
En lønmodtager, som modtager løn under fravær som føl-
ge af sygdom, og hvor arbejdsgiveren får udbetalt refusion
efter lov om aktiv socialpolitik, vil efter forslaget ikke få
indbetalt bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås, at der i stedet udbetales et tillæg til refusion
til en arbejdsgiver, som modtager refusion.
Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med
en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med
2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i
2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til refusion fremgår af
den foreslåede § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås videre, at tillæg til refusion til arbejdsgiveren
beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Der
fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal
arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal til-
læg til refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilba-
gebetales til kommunen. Kommunen opgør og udbetaler til-
lægget til refusion til arbejdsgiveren. Kommunernes udgifter
til tillæg til refusion betales af staten.
Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til re-
fusion efter de samme regler som ved refusion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.9. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud
2.1.9.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 114 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.
november 2016 med senere ændringer, indbetales der for
personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansæt-
telse i fleksjob, jf. lovens § 70 f, et forhøjet ATP-bidrag. Bi-
draget fra personen er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog
højst 500 kr. pr. måned.
Derudover indbetaler kommunen et ATP-bidrag for de ti-
mer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet af timer be-
regnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen
og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i
fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er
på 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, svarende til 1,19 kr. pr.
time. Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet
er mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønne-
de eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbeta-
les et ATP-bidrag fra kommunen, der svarer til det bidrag,
der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, dvs. 284 kr. pr. måned.
Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, af-
hængig af overenskomsten som ansættelsen i fleksjobbet
kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensions-
ordning af lønnen i fleksjobbet.
2.1.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske pen-
sionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud.
20
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 115 c, som affattet i lov-
forslagets § 9, nr. 3.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for ar-
bejde og personens eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidra-
get beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kom-
munen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret,
hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bi-
dragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til kommunen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.10. Obligatorisk pensionsordning af statens
voksenuddannelsesstøtte og tillæg til refusion til
arbejdsgiveren
2.1.10.1. Gældende ret
2.1.10.1.1. Bidrag til pension af statens
voksenuddannelsesstøtte
Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, indbetales der ikke
ATP-bidrag eller bidrag til anden pensionsordning af statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
2.1.10.1.2. Refusion til arbejdsgiveren
Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af
16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat
regler om, at uddannelsessøgende, der modtager løn under
uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov,
kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for
4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en betin-
gelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst
svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når
der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme
periode.
2.1.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.1.10.2.1. Obligatorisk pensionsordning af statens
voksenuddannelsesstøtte
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af den
obligatoriske opsparing.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af SVU.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragspro-
centen fremgår af den foreslåede § 18, som affattet i lovfor-
slagets § 10, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes på grundlag af den SVU, som er beregnet
på baggrund af de beregningsregler, der følger af § 13 i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte. Det betyder, at bidraget
beregnes på grundlag af SVU før beregning af skat. Der
fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bi-
drag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke
fradrag i SVU. Bidraget til obligatorisk pensionsordning be-
tales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reg-
lerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensi-
onsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med vedkommende minister, dvs. undervisnings-
ministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, be-
myndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til
obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte månedligt skal
indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til ob-
ligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen.
Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Sty-
relsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
21
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale støtten tilba-
ge til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
2.1.10.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
Det fremgår af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af 16.
juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte, at uddannel-
sessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den ar-
bejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med ar-
bejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til
arbejdsgiverens Nemkonto. I uddannelsesperioder med løn
vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra an-
dre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbe-
talinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensions-
ordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning til den uddannelsessø-
gende, der modtager løn under uddannelsen, men at der i
stedet udbetales en tillæg til refusion til arbejdsgiveren, når
denne modtager SVU-udbetalingen fra Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte.
Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i
2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de føl-
gende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint,
således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til re-
fusion fremgår af den foreslåede § 18, som affattet i lovfor-
slagets § 10, nr. 1.
Det foreslås videre, at tillæg til refusion til arbejdsgiveren
beregnes på grundlag af den beregnede SVU. Der fastsættes
ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgi-
veren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til re-
fusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligele-
des tilbagebetales til Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.11. Ændringer i arbejdsmarkedsbidragsloven, lov om et
indkomstregister og pensionsbeskatningsloven
2.1.11.1. Gældende ret
Det foreslås i lovforslagets § 1, at bidrag til den obligato-
riske pensionsordning anvendes til erhvervelse af ret til pen-
sion i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidrag til den obli-
gatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår
og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige med-
lemmer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Den obligatoriske pensionsordning integreres således i
ATP Livslang Pension. Bidragene til den obligatoriske pen-
sionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions øvrige formue.
Den foreslåede livsvarige pension vil være omfattet af den
gældende pensionsbeskatningslovs § 2, hvorefter en pensi-
onsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre
pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder
ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales af det
offentlige (tjenestemandspension), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, pensionskasser eller forsikringsselskaber. Den
obligatoriske pensionsordning vil dermed være omfattet af
de almindelige beskatningsregler i pensionsbeskatnings-
loven.
Det betyder, at løbende, livsvarige udbetalinger af den ob-
ligatoriske pensionsordning vil være indkomstskattepligtige
efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 20. Kapitali-
serede engangsbeløb fra den obligatoriske pensionsordning,
der udbetales efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1,
3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil være
afgiftspligtige med 40 pct., jf. den gældende pensionsbeskat-
ningslovs § 29 B.
Efter gældende ret vil der imidlertid ikke være bortseel-
sesret for indbetalingerne til den obligatoriske pensionsord-
ning. Bortseelsesret betyder, at pensionsopspareren ikke skal
medregne arbejdsgiverens eller en offentlig myndigheds
m.v. indbetaling til den pågældendes pensionsordning, når
pensionsopspareren opgør sin skattepligtige indkomst, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19. Når der ikke vil være bort-
seelsesret for indbetalinger til den obligatoriske pensions-
ordning, vil indbetalingerne umiddelbart være skattepligtige
for pensionsopspareren efter pensionsbeskatningslovens §
56, stk. 1. Pensionsopspareren vil dog samtidigt have fra-
dragsret for indbetalingen efter pensionsbeskatningslovens §
18, stk. 1, 4 og 5.
Efter gældende ret beregnes der et ekstra pensionsfradrag
af pensionsindbetalinger, der er fradrags- eller bortseelses-
berettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller § 19.
Da indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning
umiddelbart vil være fradragsberettigede, vil der derfor også
blive beregnet ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til den
obligatoriske pensionsordning.
Der vil ikke blive beregnet jobfradrag efter den gældende
bestemmelse i ligningslovens § 9 J eller beskæftigelsesfra-
drag efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 9
K, allerede fordi der ikke er tale om en bortseelsesberettiget
pensionsindbetaling.
Indbetalingerne på den obligatoriske pensionsordning vil
ikke være arbejdsmarkedsbidragspligtige, idet der efter gæl-
dende ret kun beregnes arbejdsmarkedsbidrag af pensions-
indbetalinger foretaget af arbejdsgivere eller offentlige myn-
digheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19.
Løbende udbetalinger af den obligatoriske pensionsord-
ning vil efter gældende ret være A-indkomst for pensionsop-
spareren, jf. § 18, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 499 af 27.
marts 2015 om kildeskat, som er udstedt i medfør af kilde-
skattelovens § 43, stk. 2, og Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion vil efter gældende ret skulle indeholde kildeskat af ud-
betalingerne, jf. kildeskattelovens § 46. Efter skatteindberet-
22
ningslovens § 1, stk. 2, nr. 3, vil Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension hver måned skulle indberette udbetalinger af den
obligatoriske pensionsordning til indkomstregisteret, jf. §§ 3
og 4 i lov om et indkomstregister.
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1,
stk. 2, nr. 4, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension være pen-
sionsafkastskattepligtig på institutniveau af afkastet på de
obligatoriske pensionsordninger. Den enkelte pensionsop-
sparer vil ikke være pensionsafkastskattepligtig, jf. den gæl-
dende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 1, litra
a.
Det er foreslået, at der udbetales et tillæg til refusion til ar-
bejdsgivere som modtager refusion for lønmodtagere, der i
henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager
løn under fravær som følge af sygdom eller barsel m.v. Til-
lægget til refusionen vil efter gældende ret være skatteplig-
tigt for arbejdsgiveren på linje med selve refusionen. Efter
skatteindberetningslovens § 37 er skatteministeren bemyndi-
get til at fastsætte regler om, at staten, en region eller en
kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller god-
skrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløb til ind-
komstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Skatteministeren kan efter skatteindberetningslovens § 37
desuden fastsætte regler om, at de udgifter, som de nævnte
tilskud skal dække, hver måned skal indberettes til ind-
komstregisteret. Det foreslåede tillæg til refusion, der udta-
les til arbejdsgivere, vil være omfattet af den gældende be-
myndigelse i skatteindberetningslovens § 37.
2.1.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af aftalen om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning
ikke skal være skattepligtige for overførselsmodtageren. Det
foreslås på denne baggrund, at indbetalingerne gøres bortse-
elsesberettigede, således at indbetalingerne ikke medregnes
ved opgørelsen af den enkelte opsparers skattepligtige ind-
komst, svarende til den skattemæssige behandling af indbe-
talinger hidrørende fra overførselsindkomster til Arbejds-
markedets Tillægspension.
Der vil blive beregnet ekstra pensionsfradrag af pensions-
indbetalingerne, idet der beregnes ekstra pensionsfradrag af
alle bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger. Da jobfra-
draget og beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsakti-
ve personer, vil der derimod ikke blive beregnet jobfradrag
eller beskæftigelsesfradrag af indbetalinger til den obligato-
riske pensionsordning.
Det er lagt til grund, at der ikke betales arbejdsmarkedsbi-
drag af indbetalinger til obligatorisk opsparing. Det foreslås
derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal inde-
holde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til den obliga-
toriske pensionsordning.
Endelig foreslås det, at oplysninger om bidrag til obligato-
risk pensionsordning indberettes til indkomstregisteret, i det
omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til eInd-
komstregisteret. Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte
ydelsesområder fastsætte regler for den udbetalende myn-
digheds indberetning af beregnede bidrag til obligatorisk
pensionsordning til eIndkomstregisteret, tidspunkter for ind-
betaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og tilbageførsel af bidrag i
de tilfælde, hvor en person skal betale ydelser tilbage til den
udbetalende myndighed.
Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens §
37, hvorefter skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte
regler om, at offentlige myndigheder, der har udbetalt eller
godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløb
mv. til indkomstregisteret, tænkes udnyttet i den kommende
skatteindberetningsbekendtgørelse, således at offentlige
myndigheder månedligt skal foretage indberetning til ind-
komstregisteret om tillæg til refusion til arbejdsgivere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11-13 og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Ændring af satsregulering m.v.
2.2.1. Ophævelse af puljebeløb
2.2.1.1. Gældende ret
Lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent
indeholder med § 5 bestemmelser om fastsættelsen og an-
vendelsen af puljebeløbet.
Det fremgår af § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i årsløn-
nen, jf. lovens § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes et beløb
til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til til-
pasningsprocenten, dog højst 0,3 procent af de samlede of-
fentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der regule-
res med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i
millioner kroner med én decimal.
Det fremgår videre af lovens § 5, stk. 2, at puljebeløbet
anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkåre-
ne for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den
nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finanslo-
ven.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstiden-
de 2002-03, tillæg A, side 1912, fremgår det bl.a., at stk. 1
er en lovfæstelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter
der skal danne grundlaget for beregningen af puljebeløbet,
dvs. det beløb, der skal afsættes, hvis årslønsudviklingen
overstiger 2,0 pct. Beregningsgrundlaget er de samlede of-
fentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der regule-
res af satsreguleringsprocenten. Det drejer sig om udgifter
til indkomstoverførsler, der udbetales som kompensation for
bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er afhængi-
ge af familie- og boligforhold.
Det fremgår også af bemærkningerne, at stk. 2 lovfæster,
hvilke formål puljebeløbet skal anvendes til. Puljebeløbet
skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkå-
23
rene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende
foranstaltninger mv. over for svage grupper.
De samlede disponible midler til udmøntning for et givent
år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som puljebelø-
bet tillagt frigivne midler som følge af udløb af satspuljebe-
villinger og tillagt tilbageførte uforbrugte satspuljemidler.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at nytilførsler til satspuljen ophører fra 2020. Rege-
ringen og Dansk Folkeparti vil invitere de øvrige nuværende
satspuljeforligspartier (Socialdemokratiet, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Alternativet) til en årlig ud-
møntning af en reserve svarende til de resterende frigivne
midler i fremtidige finansår, der følger af Aftale om ud-
møntning af satspuljen for 2019, samt et beløb svarende til
niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen
som følge af uforbrugte midler og omprioritering af opspa-
ring i perioden 2015-2019. Reserven anvendes fortsat til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-
de m.v., men der gives helt særlig prioritet til socialområdet,
som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne.
Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfunge-
rende civilsamfund. Samtidig ophører aktuelle forligsbindin-
ger på eksisterende satspuljebevillinger. Derfor – og for at
forenkle administrationen – følges der ikke særskilt op på
uforbrugte midler, der således ikke genudmøntes i regi af
satspuljen.
På den baggrund foreslås det, at § 5 i lov om en satsregu-
leringsprocent ophæves.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.2. Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge
og efterløn m.v.
2.2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 47 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 14.
oktober 2018 med senere ændringer, reguleres dagpengenes
højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent og efter lovens § 47 a.
Lovens § 47 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september
2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012.
Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af arbejds-
løshedsdagpengene med en procentsats i årene 2016-2023.
Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for
hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpe-
de regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes
højeste beløb for en måned for 2019 nedsættes til 1,25 pct.
(2,0 minus 0,75=1,25).
Der gælder tilsvarende regler for regulering af efterløn-
nens størrelse, jf. lovens § 74 l, stk. 16.
Hvis medlemmet får dagpenge med en individuelt bereg-
net sats, dvs. hvor satsen er mindre end dagpengenes højeste
beløb, reguleres medlemmets hidtidige indtægtsgrundlag, og
dermed satsens størrelse, med samme procentsats som gæl-
der for dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 48, stk. 3.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der en række bi-
drag, grænsebeløb m.v., der henviser til arbejdsløshedsdag-
pengenes højeste beløb. Det drejer sig om følgende:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efter-
løn i udlandet uden at være medlem af en dansk ar-
bejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for
medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen,
jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens §
77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag,
jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lo-
vens § 77 a, stk. 6.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af ind-
komstgrænser og omregningssats m.v. Følgende er reguleret
med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæm-
pet regulering):
1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbevi-
set, jf. lovens § 74 b, stk. 3.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbej-
de samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.
3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der vi-
dereføres i efterlønsperioden under 962-timers ordnin-
gen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.
4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf.
lovens § 74 g, stk. 1.
5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i
efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.
Følgende er reguleret med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent (uden afdæmpet
regulering):
1) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53,
stk. 7.
2) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
24
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres
fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er efter aftalens indgåelse besluttet, at denne regule-
ring også skal gælde ydelser, beløb og beløbsgrænser m.v.,
som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af en ydel-
se, der er omfattet af den fast nedsatte satsregulering.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedsdagpengenes og ef-
terlønnens højeste beløb for en måned fra den 1. januar 2020
én gang om året reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I
finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fast-
sat på grundlag af eller som en faktor af arbejdsløshedsdag-
pengenes højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den
foreslåede regulering af arbejdsløshedsdagpenge. Det vil si-
ge, at følgende omfattes af den foreslåede regulering med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i fi-
nansårene 2020-2023:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efter-
løn i udlandet uden at være medlem af en dansk ar-
bejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for
medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen,
jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens §
77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag,
jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lo-
vens § 77 a, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af føl-
gende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbevi-
set, jf. lovens § 74 b, stk. 3.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbej-
de samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.
3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der vi-
dereføres i efterlønsperioden under 962-timers ordnin-
gen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.
4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf.
lovens § 74 g, stk. 1.
5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i
efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.
6) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53,
stk. 7.
7) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.2.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering
af arbejdsløshedsdagpenge
2.2.2.3.1. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Efter den gældende bestemmelse i § 13 i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af
30. august 2017 med senere ændringer, udgør SVU et beløb,
der er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
for en dag. SVU udgør:
1) til forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne ved heltidsuddannelse et beløb
pr. uge svarende til fem gange dagpengenes højeste be-
løb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
2) til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial ud-
dannelse ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge svaren-
de til 80 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb
for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., og
3) til videregående uddannelse et beløb pr. uge svarende
til 60 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb for
en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløsheds-
dagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent, reguleres SVU tilsvarende.
2.2.2.3.2. Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-
godtgørelse)
Efter den gældende bestemmelse i § 5 i lov om godtgørel-
se og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018
med senere ændringer, udgør VEU-godtgørelsen et beløb,
der er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
for en dag. VEU-godtgørelsen udgør pr. uge højst et beløb
svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for en dag, jf. §
47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløsheds-
dagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent, reguleres VEU tilsvarende.
25
2.2.3. Ændring af satsregulering af barselsdagpenge
2.2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 38, 1. pkt. i barselslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, regule-
res barselsdagpengenes højeste beløb for en uge én gang om
året pr. den første mandag i januar med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lo-
vens § 38 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til
2,0.
Lovens § 38 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september
2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012.
Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af barsels-
dagpengene med en procentsats i årene 2016-2023. Procent-
satsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af
årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regule-
ring betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste
beløb for en uge for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus
0,75=1,25).
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele krone-
beløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at barselsdagpengene reguleres én
gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge
med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 ned-
sættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at sats-
reguleringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.4. Ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 64, stk. 1, 1. pkt. i lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar
2019, reguleres sygedagpengenes højeste beløb for en uge
én gang om året pr. den første mandag i januar med satsre-
guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
og efter lovens § 64 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er
fastsat til 2,0.
Lovens § 64 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september
2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012.
Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af sygedag-
pengene med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsat-
sen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene
i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering
betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb
for en uge for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus
0,75=1,25).
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele krone-
beløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at sygedagpengene reguleres én gang
om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres sygedagpengenes højeste beløb for en må-
ned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023
nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at
satsreguleringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.4.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering
af sygedagpenge
Efter den gældende bestemmelse i § 4 i lov om delpensi-
on, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015
med senere ændring, beregnes delpensionen forholdsmæs-
sigt efter et årligt basisbeløb, som svarer til 82 pct. af syge-
dagpengenes højeste beløb. Som afledt konsekvens heraf re-
guleres det årlige basisbeløb på baggrund af reguleringen af
sygedagpenge, som efter den gældende § 64, stk. 1, pkt., i
lov om sygedagpenge sker med satsreguleringsprocenten ef-
ter lov om en satsreguleringsprocent og med den afdæmpede
satsreguleringen i finansårene 2020-2023.
Efter § 4 a, stk. 11, i lov om delpension fremkommer det
individuelle basisbeløb ved, at der i basisbeløbet efter lo-
vens § 4, stk. 1, foretages fradrag for pension. Den årlige
delpension til personen udgør 1/37 af det individuelle basis-
beløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige ar-
bejdstid nedsættes.
26
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af
bundfradraget ved beregning af fradrag for pensioner i del-
pensionen, jf. lovens § 4 a, stk. 12, hvorefter bundfradraget
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele krone-
beløb, der kan deles med 100.
Som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpenge
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent, reguleres såvel delpensionens basisbe-
løb som det individuelle basisbeløb tilsvarende.
2.2.5. Ændring af satsregulering af fleksydelse
2.2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, 1. pkt., i
lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015 med senere ændringer, udgør fleksydelsen
et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksy-
delsens højeste beløb reguleres som en konsekvens af satsre-
guleringen af sygedagpengenes højeste beløb.
Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst ud-
gøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har
haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måne-
den inden overgangen til fleksydelse. Hvis visitationen er
sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse, ganges indtægten efter visitationen indtil den
1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt
beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lo-
vens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første mandag i
januar med en procentsats svarende til satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lo-
vens § 17, stk. 9 og 10. Satsreguleringsprocenten for 2019 er
fastsat til 2,0.
Lovens § 17, stk. 9 og 10, blev indsat ved lov nr. 928 af
18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattere-
form fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsregulerin-
gen af den individuelt beregnede fleksydelse med en pro-
centsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på
0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden
2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder
f.eks. satsreguleringen af den individuelt beregnede fleks-
ydelse for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus
0,75=1,25).
I lov om fleksydelse er der en række bidrag, grænsebeløb
m.v., der henviser til sygedagpengenes højeste beløb. Det
drejer sig om følgende:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfat-
tet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbi-
drag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf.
lovens § 32, stk. 2.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af ind-
komstgrænser og omregningssats m.v. Følgende er reguleret
med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæm-
pet regulering):
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i
fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbej-
de samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med fleksydelse under 400-timers ordningen,
jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. septem-
ber 2018, som er fastsat med hjemmel i lovens § 21,
stk. 1 og 3.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres
fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er efter aftalens indgåelse besluttet, at denne regule-
ring også skal gælde ydelser, beløb og beløbsgrænser m.v.,
som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af en ydel-
se, der er omfattet af den fast nedsatte satsregulering.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at den individuelt beregnede fleks-
ydelse, jf. lovens § 17, stk. 4-6, fra den 1. januar 2020 regu-
leres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I
finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fast-
sat på grundlag af eller som en faktor af sygedagpengenes
højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den foreslåe-
de regulering af sygedagpenge. Det vil sige, at følgende om-
fattes af den foreslåede regulering med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag
for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfat-
tet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbi-
drag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf.
lovens § 32, stk. 2.
27
Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af føl-
gende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i
fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbej-
de samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med fleksydelse under 400-timers ordningen,
jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. septem-
ber 2018, som er fastsat med hjemmel i lovens § 21,
stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.6. Ændring af satsregulering af folkepension efter lov
om social pension
2.2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om
social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. novem-
ber 2017 med senere ændringer, reguleres de beløb, der lig-
ger til grund for beregningen af folkepension én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent og efter § 49 a om afdæmpet regu-
lering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og
førtidspension i årene 2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb,
der ligger til grund for beregningen af folkepension, dvs.
pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om
social pension med satsreguleringsprocenten, blev indført
ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af
de sociale pensioner blev afskaffet.
Den gældende bestemmelse i § 49 a om afdæmpet regule-
ring af pensionsbeløb blev indført ved lov nr. 928 af 18. sep-
tember 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsregulerin-
gen af pensionsbeløbene (grundbeløb, pensionstillæg og før-
tidspension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for
2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i pe-
rioden 2018-2023 på 0,75.
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for
det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fra-
trækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også ha-
ve betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Efter § 49 b forhøjes pensionstillæg med et kompensati-
onstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der sva-
rer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pen-
sionstillægget i det pågældende år som følge af den afdæm-
pede regulering, jf. § 49 a.
Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en
forhøjelse af pensionstillægget og er dermed varig. Det ind-
går derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regule-
ring af det følgende års pension.
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at folkepensionen fra 2020 skal reguleres med lønud-
viklingen, dvs. 2,0 pct. + tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, fremfor
med satsreguleringsprocenten. Det gælder både satser og
satsregulerede grænser efter gældende regler.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering
af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Afta-
le om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregnin-
gen af folkepension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og
formuegrænsen, fremover reguleres med lønudviklingen, så-
dan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent. Med forslaget
vil satserne for beregning af folkepension herefter blive re-
guleret én gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt til-
pasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regule-
ring og kompensationstillæg videreføres, og dermed også
fremadrettet vil indgå ved fastsættelsen af den procentsats,
der ligger til grund for den årlige regulering.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning
fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1.
januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019.
Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser,
der gælder for finansåret 2019.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.7. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov
om social pension
2.2.7.1. Gældende ret
Lov om social pension gælder for personer, der er tilkendt
førtidspension fra 1. januar 2003 eller senere. Efter den gæl-
dende bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension,
reguleres de beløb, der ligger til grund for beregningen af
førtidspension én gang om året pr. 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-
ter § 49 om afdæmpet regulering af folkepensionens grund-
beløb og pensionstillæg og førtidspension i årene
2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb,
der ligger til grund for beregningen af førtidspensionen, dvs.
pensionsbeløb og fradragsbeløb.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om
social pension med satsreguleringsprocenten, blev indført
ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af
de sociale pensioner blev afskaffet.
28
Den gældende regel om afdæmpet regulering af pensions-
beløb (§ 49 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18. september
2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af
pensionsbeløbene (grundbeløb, pensionstillæg og førtids-
pension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016
var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden
2018-2023 på 0,75.
Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0. Den
afdæmpede regulering betyder som følge heraf, at procenten
for reguleringen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til
1,25 pct. (2,0 minus 0,75 = 1,25).
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for
det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fra-
trækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også ha-
ve betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
2.2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering
af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Afta-
le om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregnin-
gen af førtidspension, for personer der har fået tilkendt pen-
sionen den 1. januar 2003 eller senere, dvs. pensionsbeløb
og fradragsbeløb, fremover reguleres med lønudviklingen,
sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasnings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket
0,3 pct. point.
Med forslaget vil satserne for beregning af førtidspension
herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til
en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte
fradrag på 0,3 pct. point.
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regule-
ring videreføres, og dermed også fremadrettet vil indgå ved
fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den
årlige regulering.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning
fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1.
januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019.
Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser,
der gælder for finansåret 2019.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.8. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
2.2.8.1. Gældende ret
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af
17. november 2017 med senere ændringer, gælder for perso-
ner, der er tilkendt førtidspension efter de gældende regler
før 2003.
Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 3, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., reguleres de beløb, der ligger til grund for
beregningen af førtidspension én gang om året pr. 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent og efter § 48 a om afdæmpet regulering af før-
tidspensionens grundbeløb og pensionstillæg og erhvervs-
udygtighedsbeløb i årene 2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb,
der ligger til grund for beregningen af førtidspension, dvs.
pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om
social pension med satsreguleringsprocenten, blev indført
ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af
de sociale pensioner blev afskaffet.
Den gældende regel om afdæmpet regulering af førtids-
pensionens grundbeløb og pensionstillæg og erhvervsudyg-
tighedsbeløb (§ 48 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18. sep-
tember 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsregulerin-
gen af beløbene med en fastsat procentsats. Procentsatsen
for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i
perioden 2018-2023 på 0,75.
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for
det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fra-
trækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også ha-
ve betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
2.2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår dog af aftalen, at for
førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler
før 2003 (gammel ordning), følger de satsregulerede græn-
ser efter gældende regler også fremover grænserne for folke-
pension.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering
af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Afta-
le om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de pensionsbeløb, der ligger til grund for
beregningen af førtidspension, invaliditetsydelse og bi-
stands- og plejetillæg, for personer der har fået tilkendt pen-
sionen før den 1. januar 2003, fremover reguleres med løn-
udviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af
29
tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
fratrukket 0,3 pct. point.
Med forslaget vil satserne for beregning af førtidspension
herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til
en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte
fradrag på 0,3 pct. point (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. po-
int).
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regule-
ring videreføres, og dermed også fremadrettet vil indgå ved
fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den
årlige regulering.
Det foreslås, at de satsregulerede grænser for fradragsbe-
løb og formuebeløbet ved beregning af førtidspensionen
fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne
beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent. Med forslaget vil beløbene
herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med
2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Disse grænse-
beløb vil dermed blive reguleret med samme sats, som gæl-
der for folkepension.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning
fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1.
januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene
med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019.
Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser,
der gælder for finansåret 2019.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.9. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om
aktiv socialpolitik
2.2.9.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts
2017, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven, én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109, stk. 3 og 4.
Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.
Lovens § 109, stk. 3 og 4, blev indsat ved lov nr. 928 af
18. september 2012, som udmøntede Aftale om en skattere-
form fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsregulerin-
gen af ydelsen med en procentsats i årene 2016-2023. Pro-
centsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert
af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede re-
gulering betyder f.eks. satsreguleringen af kontanthjælp for
2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25). Den af-
dæmpede regulering finder kun anvendelse i forhold til de
ydelser m.v., der er nævnt nedenfor i nr. 1-7, 10-13, 14 og
15.
Satsreguleringen finder anvendelse for følgende ydelser
m.v.:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 (integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp) om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per-
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar-
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) § 85 a om efterlevelseshjælp.
15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
Efter lovens § 109, stk. 2, reguleres niveauet for det beløb,
som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d,
stk. 3, 1. pkt., dog efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 9, nr.
6, og bemærkningerne hertil.
2.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres
fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås, at følgende beløb m.v. fortsat reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
30
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Det foreslås også, at følgende ydelser m.v. reguleres én
gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per-
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar-
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point. med undtagelse af
beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
og § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I
finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærknin-
gerne hertil.
2.2.10. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.10.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 127 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.
november 2016, reguleres følgende beløb én gang årligt
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobregler-
ne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt
den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til
arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt
før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter
fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som
er tilkendt før den 1. januar 2013)
3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i
fleksløntilskud med lav sats) og
4) jobrotationsydelse efter § 98 a.
De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regule-
ring.
2.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, fortsat re-
guleres med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at følgende beløb reguleres én gang om
året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent:
1) Grænsebeløbet for, hvornår fradrag i fleksløntilskud for
lønindtægt beregnes med den lave sats (30 pct. af ), jf.
lovens § 70 f, stk. 2.
2) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt er-
hvervsdrivende efter lovens § 70 g, stk. 5, kan ydes
med.
3) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt er-
hvervsdrivende efter lovens § 75, stk. 2, kan beregnes
af.
Fleksløntilskuddet, jf. lovens § 70 f, stk. 1, beregnes med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs-
hedsdagpengenes højeste beløb, og reguleres derfor som en
konsekvens af reguleringen af arbejdsløshedsdagpengene
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås videre, at tilskudsbeløb m.v. reguleres efter
lovens § 63, § 71, stk. 3, og § 98 a, fortsat reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Reguleringen af disse tilskudsbeløb m.v. ændres såle-
des ikke i forhold til de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærknin-
gerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre en gradvis
svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) med ca. 0,2
31
mia. kr. i 2020 stigende til 1,0 mia. kr. i 2025 stigende til 1,7
mia. kr. i 2030, på grund af udskydelse af skat og tilbageløb
af indbetalingerne til obligatorisk pensionsordning. På sigt
vil de forhøjede pensionsopsparinger bidrage til at styrke
den offentlige økonomi.
Med lovforslaget indføres fra 2020 en obligatorisk pensi-
onsordning for modtagere af en række indkomsterstattende
ydelser. Staten indbetaler 0,3 pct. af overførselsydelsen på
en obligatorisk fradragsberettiget livsvarig pensionsordning
i 2020. I 2021 indbetaler staten 0,6 pct., i 2022 indbetaler
staten 0,9 pct. og så fremdeles frem til 2030, hvor statens
indbetaling bliver 3,3 pct.
Forslaget medfører, at de indkomsterstattende ydelser, der
er omfattet af obligatorisk pensionsordning, fra og med
2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor
med satsreguleringsprocenten.
Forslaget medfører endvidere, at folkepensionen fra og
med 2020 reguleres med lønudviklingen (2,0 pct. + tilpas-
ningsprocenten) fremfor med satsreguleringsprocenten.
Ydelser mv., der ikke er omfattet af obligatorisk pensions-
ordning, men hvis satser er koblet op på ydelser, der er om-
fattet af obligatorisk pensionsordning, vil med lovforslaget
blive reguleret med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor
med satsreguleringsprocenten fra og med 2020. Ligeledes
vil selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-
sen (tidligere integrationsydelse) blive reguleret med 1,7
pct. + tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringspro-
centen.
Det foreslås, at den obligatoriske pensionsordning admini-
streres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og knyttes til
ATP’s eksisterende Livslang Pension. STAR, kommuner og
Udbetaling Danmark indbetaler pensionsbidraget til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, og får 100 pct. statslig refu-
sion for udgifterne.
Det skønnes, at den obligatoriske opsparing vil medføre,
at der i 2020 indbetales 0,3 mia. kr. til Arbejdsmarkedets
Tillægspension stigende til 2,0 mia. kr. i 2025 og 3,8 mia.
kr. i 2030 (2019-niveau).
Statens skønnede udgifter til refusion af obligatorisk op-
sparing er afsat på § 35.11. Reserver mv. på finansloven for
2019. Udgifterne vil blive indarbejdet på en ny refusions-
konto på Beskæftigelsesministeriets område på finansloven
for 2020.
For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk pen-
sionsordning, kan udbetalingerne enten ske til borgeren, el-
ler som refusion til arbejdsgiveren i de tilfælde hvor der ud-
betales løn. Det gælder syge- og barselsdagpenge, ressour-
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens vok-
senuddannelsesstøtte. Det foreslås, at hvis ydelsen sker til
borgeren, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensions-
ordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hvis ydelsen
tilfalder arbejdsgiveren, foreslås det, at arbejdsgiveren får et
tillæg til refusion, der svarer til bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning, hvis ydelsen var tilfaldet borgeren.
Det skønnes, at tillægget til refusion til arbejdsgiverne iso-
leret set medfører merudgifter til arbejdsgiverne på ca. 37
mio. kr. i 2020 og ca. 223 mio. kr. i 2025 set i forhold til en
situation, hvor refusionerne reguleres med lønudviklingen
fratrukket 0,3 pct.
Der ydes 100 pct. statslig refusion for tillæg til refusion til
arbejdsgiverne.
I tabel 1 er angivet de statslige udgifter til obligatorisk
pensionsordning, tillæg til refusion og øgede udgifter til fol-
kepension. Statens udgifter til refusion vil blive indarbejdet
på finanslovsforslaget for 2020.
Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til Beskæftigelsesministeri-
ets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions admini-
stration af de indbetalte midler til obligatorisk pensionsop-
sparing.
Det skønnes endvidere med usikkerhed, at forslaget vil
medføre merudgifter for Udbetaling Danmark, Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, SKAT, Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet, Ankestyrelsen og kommunerne i form af etable-
ringsomkostninger.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Tabel 1. Statslige udgifter til obligatorisk pensionsordning, tillæg til refusion og øgede udgifter til folkepen-
sion. 2019-2022
Mio. kr. 2019-pl 2019 2020 2021 2022
Refusion af indbetalinger til obligatorisk pensions-
ordning 0 344,4 703,6 1.073,1
Tillæg til refusion til arbejdsgiverne 0 36,6 73,3 111,3
Øgede udgifter til folkepension (før skat og tilbage-
løb)
0 413,8 817,8 1.211,0
Øgede udgifter til folkepension (efter skat og tilbage-
løb)
194,5 384,4 569,2
I alt (før skat og tilbageløb) 0 794,8 1.594,7 2.395,4
I alt (efter skat og tilbageløb) 0 575,5 1.161,3 1.753,6
Note: Der angives ikke udgifter til obligatorisk pensionsordning efter skat og tilbageløb, da indbetalingerne er fradragsberettigede, og der først afregnes skat og
afgifter på tidspunktet for udbetaling.
32
De omfattede ydelser reguleres frem til 2019 med satsre-
guleringsprocenten, som beregnes som lønudviklingen mi-
nus et fradrag på op til 0,3 pct. Når lønudviklingen er på 2,3
pct. eller derover svarer satsreguleringsprocenten til den nye
regulering af de overførselsindkomster, der er omfattet af
obligatorisk pensionsordning. Ved en lavere lønudvikling er
satsreguleringen højere end den nye reguleringsmekanisme
for overførselsindkomster omfattet af obligatorisk pensions-
ordning. Hertil kommer dog et bidrag til pensionsordning.
Fradraget i satsreguleringsordningen i forhold lønudvik-
lingen er hidtil blevet anvendt til finansiering af satspuljen.
Som en del af finanslovsaftalen for 2019 er det besluttet, at
nytilførsler fra satsreguleringsordningen til satspuljen ophø-
rer fra 2020.
Merudgifterne til obligatorisk pensionsordning og tillæg
til refusion samt højere regulering af folkepension modsva-
res dermed af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund
skønnes det, at de direkte økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget er stort set udgiftsneutrale. De fradragsberettigede
indbetalinger til obligatorisk pensionsordning indebærer dog
en udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger.
Lovforslaget om indførelse af obligatorisk pensionsord-
ning for modtagere af overførselsindkomst medfører imple-
menteringskonsekvenser for staten, idet forslaget indebærer
statslige omkostninger til Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets etablering af it-løsning for indbetaling af bidrag til
obligatorisk pensionsordning af SVU. Derudover indebærer
forslaget statslige omkostninger for tilretning af eIndkomst-
registret.
Forslaget indebærer også implementeringskonsekvenser
for kommunerne, idet forslaget indebærer kommunale om-
kostninger til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bi-
drag til obligatorisk pensionsordning til modtagere af ud-
dannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og sygedagpen-
ge. Derudover skal kommunerne etablere it-løsning til beta-
ling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med
udbetaling af løn under sygefravær.
Forslaget indebærer også implementeringsomkostninger
for Udbetaling Danmark, idet forslaget indebærer omkost-
ninger for Udbetaling Danmark til tilpasning af it-løsninger
for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til
modtagere af førtidspension, barselsdagpenge og fleksydel-
se. Derudover skal Udbetaling Danmark etablere it-løsning
til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbin-
delse med udbetaling af løn under barsel.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra-
tionen af indberetning og indbetaling af bidrag til obligato-
risk pensionsordning kan ske digitalt og under hensyntagen
til borgernes retssikkerhed.
Indberetning og indbetaling om obligatorisk pensionsord-
ning er tilrettelagt så det i så vidt muligt omfang svarer til de
gældende procedurer for indberetning og indbetaling af
ATP-bidrag af overførselsindkomster. Det indebærer, at der
anvendes fællesoffentlig infrastruktur til administration af
ordningen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering, og
indeholder derfor ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Da lovforslaget ikke indeholder erhvervsrettet regulering,
har det ikke været relevant at vurdere, om de 5 principper
for agil erhvervsrettet regulering er overholdt.
For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk pen-
sionsordning, kan udbetalingerne enten ske til borgeren, el-
ler som refusion til arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der udbe-
tales løn. Det gælder syge- og barselsdagpenge, ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens voksen-
uddannelsesstøtte. Ved indgåelsen af Aftale om ny regule-
ring af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opspa-
ring for overførselsmodtagere har det været en grundlæg-
gende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et til-
læg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske op-
sparing for de enkelte ydelser. På den måde vil det samlede
beløb til arbejdsgiveren også i fremtiden svare til den brutto-
ydelse (dvs. udbetalt ydelse plus indbetaling til obligatorisk
pensionsordning), som borgeren er berettiget til i de tilfælde,
hvor der ikke udbetales løn.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar
2019 til og med den 28. januar 2019 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Advokatsamfun-
det, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger,
Ankestyrelsen, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Besty-
relsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advoka-
ter, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjsko-
ler, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske
revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale socia-
le-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Institut for
33
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening,
Landforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen af
Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lands-
skatteretten, Lederforeningen (VUC), Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for
de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk
sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SE-
GES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Ud-
betaling Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
2018pl Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative
konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Staten;
Ingen
Kommunerne:
Ingen
Regionerne:
Ingen
Staten;
2019: 0 mio. kr.
2020: 794,8 mio. kr.
2021: 1.594,7 mio. kr.
2022: 2.395,4 mio. kr.
Kommunerne;
Ingen
Regionerne:
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Staten;
Ingen
Kommunerne;
Ingen
Regionerne:
Ingen
Staten;
Ingen
Kommunerne;
Forslaget vil med usikkerhed medføre
merudgifter i form af etableringsomkost-
ninger.
Regionerne:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
2019: 0 mio. kr.
2020: 36,6 mio. kr.
2021: 73,3 mio. kr.
2022: 111,3 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
34
Efter den gældende bestemmelse i § 17 r, stk. 7, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan Finanstilsynet fast-
sætte regler for udarbejdelse af regnskabet sammen med de
øvrige regler for den supplerende arbejdsmarkedspension
for førtidspensionister. Der kan blandt andet fastsættes reg-
ler om, at der skal udarbejdes særskilt regnskab for midlerne
i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensio-
nister. Denne hjemmel er udnyttet til at udstede bekendtgø-
relse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, hvorefter ATP hvert regnskabsår skal udarbejde og
offentliggøre en årsrapport og en halvårsrapport. Bekendt-
gørelse indeholder nærmere bestemmelser om krav til for-
mat og indhold af disse rapporter.
Det foreslås at ophæve særbestemmelsen i den gældende
bestemmelse i § 17 r, stk. 7, om at Finanstilsynet kan fast-
sætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om supplerende
arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) i års-
rapporten, idet en tilsvarende bemyndigelse hertil for fremti-
den vil følge af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Finanstilsynet vil efter denne bestemmelse
fastsætte regler for årsrapporten, herunder krav til noter, jf.
bekendtgørelse nr. 570 af 2. juni 2016 om finansielle rap-
porter for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås et nyt stk. 8, at i det omfang finanstilsynet er
tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension efter de øvrige bestemmelser i loven,
skal disse beføjelser og bemyndigelser også gælde i forhold
til bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkedspension
for førtidspensionister (SUPP). Dette skal ses i sammen-
hæng med ændringen af tilsynsområdet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 17 s, stk. 7, og området for Finanstilsynets
bemyndigelser og beføjelser, jf. den foreslåede § 17 s, stk. 8,
hvorefter Finanstilsynet som følge af indførelsen af obliga-
torisk pensionsordning også har bemyndigelser og beføjelser
til at føre tilsyn med midlerne indbetalt på obligatorisk pen-
sionsordning på tilsvarende måde bidrag til ATP Livslang
Pension.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.1.2.
Til nr. 2
Efter gældende regler i kapitel 2 i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension indbetales der ATP-bidrag for en nær-
mere defineret personkreds, når betingelserne for indbeta-
ling til ATP Livslang Pension er opfyldt. Disse midler for-
valtes af Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
at udbetale tillægspension til lønmodtagere. Reglerne herfor
følger af bekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. En obligatorisk
pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere, som af-
talt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførel-
se af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er ik-
ke på nuværende tidspunkt en del af dette regelsæt, hvilket
foreslås indført med dette lovforslag.
Det foreslås i § 17 s, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsord-
ning for modtagere af de ydelser, som fremgår af det fore-
slåede § 17 s, nr. 1-18. Det betyder, at det er den myndig-
hed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager,
som skal indberette bidraget til obligatorisk pensionsordning
efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter her-
om, jf. forslaget til stk. 8.
Forslaget svarer til gældende regler om indberetning af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 2, at bidragsbeløb, som overføres til ob-
ligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion anvendes, efter fradrag af beløb efter § 16, til erhver-
velse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejds-
markedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til
§ 16 anses medlemmerne af Obligatorisk Pensionsordning
som bidragsbetalende medlemmer.
Det foreslås i stk. 3, at overførte bidrag til obligatorisk
pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension admi-
nistreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension
sammen med den øvrige formue. Herved sikres en enkel og
omkostningseffektiv administration – også i forhold til
eventuelle små pensionsbidrag, idet 98-99 pct. af de kom-
mende medlemmer, som vil modtage bidrag til obligatorisk
pensionsordning, tillige forventes at være omfattet af ATP
Livslang Pension.
Forslaget indebærer, at obligatorisk pensionsordning inte-
greres i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspo-
litik på tværs af alle rettigheder, og hvor omkostninger, in-
vesteringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring
deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bo-
nuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.
Integration af obligatorisk pensionsordning i ATP Livs-
lang Pension indebærer, at ydelsesmodtagerne, for hvem der
indbetales obligatoriske pensionsbidrag, pålægges omkost-
ninger på lige fod med Arbejdsmarkedets Tillægspensions
øvrige medlemmer. Omkostninger afholdes kollektivt via
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale, hvor-
ved medlemmernes andel af omkostningerne svarer til deres
andel af de samlede rettigheder, uanset om rettighederne er
en del af obligatorisk pensionsordning, ATP Livslang Pen-
sion eller Supplerende Arbejdsmarkedspension.
Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil administreres
som bidrag til ATP Livslang Pension, hvor pt. 80 pct. af bi-
draget går til garanterede pensioner (garantibidrag), mens 20
pct. går til bonuspotentialet (bonusbidrag). Der opnås
samme pension for hver krone i garantibidrag, der indbeta-
les til Arbejdsmarkedets Tillægspension i det enkelte år uan-
set, om garantibidraget indbetales til obligatorisk pensions-
ordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejds-
markedspension for Førtidspensionister. Bonusbidraget for-
ventes over tid at vende tilbage til medlemmerne i form af
bonus. Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil indgå i de
samme investerings- og afdækningsporteføljer, der er i ATP
Livslang Pension.
Ligesom på ATP Livslang Pension er der tale om en liv-
rente, hvor medlemmet får udbetalt en løbende pension fra
35
folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetalingstids-
punkterne vil følge udbetalingstidspunkterne for ATP Livs-
lang Pension. Ved udbetaling afregnes der indkomstskat på
individuelt niveau. PAL-beskatning sker på det samlede in-
vesteringsafkast inden beregning af pensionsret.
Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen. Ind-
betalinger bliver omregnet til pensionsret ved indberetnings-
tidspunktet. Det vil sige, at borgerne ikke får noget depot i
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er dermed ikke
muligt at udbetale de indbetalte midler før opnåelse af folke-
pensionsalderen. Det er således heller ikke muligt at søge
om udbetaling i særlige situationer såsom udrejse, sygdom,
førtidspensionering mv., da det kræver en konto-ordning.
Det foreslås i stk. 4, at udbetaling af ATP Livslang Pen-
sion optjent på baggrund af bidrag til den obligatoriske pen-
sionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reg-
lerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved
ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive på-
begyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil
som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet.
Hvis et medlem af obligatorisk pensionsordning samtidig
har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang Pension
og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtids-
pensionister vil de optjente pensionsrettigheder blive lagt
sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan
udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom
fastsat i medfør af § 9. Engangsbeløbet beregnes som kapi-
talværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder.
Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente pensionsret udbe-
tales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig
pension, fastsættes jf. § 9 af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions bestyrelse.
Udbetalingen af pensionen kan udskydes jf. § 9 a. Et med-
lem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin pension ud-
over opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen ud-
skydes, får medlemmet forhøjet sin årlige optjente pension i
overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem
vælger at udskyde udbetalingen af sin pension, omfatter ud-
skydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP
Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspen-
sion for Førtidspensionister.
Det foreslås i stk. 5, at de indbetalte bidrag til obligatorisk
pensionsordning indgår i optjeningen af ret til dødsfalds-
dækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16
fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bi-
drag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til obligato-
risk pensionsordning.
I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbeta-
ling af 2 årsbidrag, jf. § 14b, stk.4 og § 14e, stk. 3, er op-
fyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til
ATP Livslang Pension samt en separat beregning for bidra-
gene til obligatorisk pensionsordning. Det er således det
samlede antal udregnede årsbidrag, som lægges til grund for
vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbi-
drag er opfyldt.
Ved at integrere dødsfaldsdækningerne for de to ordninger
sikres ved medregningen af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning i beregningen af bidragskarens på de 2 årsbidrag, at
medlemmer i højere grad er sikret at modtage en dødsfalds-
udbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I karensoptjeningen i henhold til § 14b, stk. 4 og § 14e
stk. 3 indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb svarende
til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Det foreslås, at de indbetal-
te bidrag til obligatorisk pensionsordning omregnes til bi-
drag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler ATP-bidrag
med A-sats. Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP
Livslang Pension.
Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e,
stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1. januar 2002,
hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension
eller til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i stk. 6, at som følge af integrationen af obli-
gatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets skal de befø-
jelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i forhold til
bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet fører tilsyn med de
finansielle forhold for bidrag indbetalt til obligatorisk pensi-
onsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn
med bidrag indbetalt til ATP Livslang Pension.
Baggrunden herfor er, at indbetalte bidrag til obligatorisk
pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Ordningen integreres i det eksister-
ende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension
med ATP Livslang Pension, således at der føres en fælles
investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, hvor omkost-
ninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og real-
værdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres
en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonus-
potentiale.
De tilsynsområder, som Finanstilsynet fører tilsyn med for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremgår af § 27, stk. 1 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og dækker en
række bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
governance og ledelse samt kapitel 6 om pensions- og hen-
sættelsesgrundlag, kapitel 7a om regnskab og revision og
kapitel 8 om fondsanbringelse.
Efter gældende regler er Finanstilsynet i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension tillagt en række bemyndigelser og
beføjelser med henblik på dels at fastsætte regler om en ræk-
ke forhold, f.eks. regler om regnskab, dels at kunne udøve
sine tilsynsbeføjelser, f.eks. gennem inspektioner, anmod-
ning om information og tilsynsreaktioner.
Som følge af integrationen af obligatorisk pensionsord-
ning i Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det i stk. 7,
at, at de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har
over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i
forhold til bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.1.2.
36
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, 2. pkt., i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres dagpengenes
højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent og efter lovens § 47 a.
Reguleringen efter § 47 a medfører en afdæmpning af re-
guleringen i § 47, stk. 1, 2. pkt., med en procentsats, som for
finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligato-
risk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende af-
dæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattere-
form fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes
således, at arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en
måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent, og der derudover fradrages en procentsats, der for fi-
nansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene
2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point,
således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der er i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en række bi-
drag, grænsebeløb m.v., der er fastsat på grundlag af eller er
en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Som
en konsekvens af den foreslåede regulering af arbejdsløs-
hedsdagpenges højeste beløb for en måned med 1,7 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og
med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene
2020-2023, reguleres disse bidrag, grænsebeløb m.v. tilsva-
rende. Det drejer sig om følgende:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efter-
løn i udlandet uden at være medlem af en dansk ar-
bejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for
medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen,
jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens §
77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag,
jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lo-
vens § 77 a, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.2.2.
Til nr. 2
Efter § 47 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anven-
des ved den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb for en måned satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats. For fi-
nansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret
2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for finansårene
2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås, at § 47 a ophæves som følge af lovforslagets
§ 2, nr. 1, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dag-
pengenes højeste beløb for en måned for finansårene
2020-2023 fastsættes i § 47 om satsregulering af arbejdsløs-
hedsdagpengene.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.2.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 74 l stk. 16, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres efterlønnens højeste
beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsre-
guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
og efter lovens § 74 l, stk. 17 og 18.
Reguleringen efter § 74 l, stk. 17 og 18, medfører en af-
dæmpning af reguleringen i § 74 l, stk. 16, med en procent-
sats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligato-
risk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende af-
dæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattere-
form fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og at
det i stedet indsættes i § 74 l, stk. 16, at efterlønnens højeste
beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en pro-
centsats, der for finansårene er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene
2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point,
således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.2.2.
Til nr. 4
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som kon-
37
sekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 12 a affattes
således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 85 c i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af ar-
bejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF
om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Efter den gældende § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge at indbetale ATP-
bidrag af efterlønnen.
Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dag-
penge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de soci-
ale sikringsordninger og efterløn, indbetales der ikke bidrag
til en pensionsordning for de nævnte ydelser.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efter-
løn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i § 85, stk. 1, at der skal indbetales bidrag til
obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge,
dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de
sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn. Bidra-
get skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter
bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions
øvrige formue.
Det foreslås i § 85, stk. 2, at, bidraget beregnes med den
procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 85 a, på grund-
lag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, ind-
tægter og pensioner. Endvidere fradrages medlemmets ATP-
bidrag, som for dagpengemodtagere er på 1/3 af det samlede
ATP-bidrag. ATP-bidraget af efterløn finansieres fuldt ud af
efterlønsmodtageren selv.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen
før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2020 udbetalt dagpenge med
fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller andre ind-
tægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ik-
ke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner, der er oprettet som
led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af
dagpengene. ATP-bidraget af dagpengene, som medlemmet
selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundla-
get for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr.
Bidraget er således 18.651 x 0,3 pct.=55,95 kr., som afrun-
des til 56 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed
701 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning ud-
gør 56 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3
af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-kas-
sernes 2/3 af bidraget, udgør 645 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2030 udbetalt dagpenge med
fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller andre ind-
tægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ik-
ke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner, der er oprettet som
led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af
dagpengene. ATP-bidraget af dagpengene, som medlemmet
selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundla-
get for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr.
Bidraget er således 18.651 x 3,3 pct.=615,48 kr., som afrun-
des til 615 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for marts 2030 dermed
1.260 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning
udgør 615 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets
1/3 af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-
kassernes 2/3 af bidraget, udgør 645 kr.
Eksempel 3 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2020 efterløn med 91 pct. af
dagpengenes højeste beløb. Medlemmet har hverken arbejde
eller andre indtægter, der nedsætter efterlønnen. Medlemmet
pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, aldersop-
sparinger, pensioner, der er oprettet som led i et ansættelses-
forhold), medfører nedsættelse af efterlønnen med 6751 kr.
Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af efterlønnen,
som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning er 17.168 kr. – (6751 kr.+285
kr.)= 10.132 kr. Bidraget er således 10.132 x 0,3 pct.=30,40
kr., som afrundes til 30 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed
315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning ud-
gør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning for en måned.
Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til
nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 85, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås
også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres
fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 85 a, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
38
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 85 b, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kas-
sen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor
stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er bereg-
net for medlemmet. Den vil også blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes ind-
beretninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af
bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale ydelsen til-
bage til arbejdsløshedskassen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.2.2.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
sættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 38, 1. pkt., i barsels-
loven reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge
én gang om året pr. den første mandag i januar med satsre-
guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
og efter lovens § 38 a.
Reguleringen efter § 38 a medfører en afdæmpning af re-
guleringen i § 38, stk. 1, med en procentsats, som for finans-
årene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligato-
risk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 1, ændres således, at dag-
penge efter barselsloven reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.3.2.
Til nr. 2
Efter § 38 a i barselsloven afdæmpes reguleringen i § 38,
stk. 1, med en procentsats. For finansåret 2016 udgjorde
procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsat-
sen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås i § 38 indsættes stk. 2, hvorefter der i satsre-
guleringen efter stk. 1 fradrages en procentsats, der for fi-
nansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct., reguleres dagpengene efter barselsloven med 1,7 pct.
+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsre-
guleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen
er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.3.2.
Til nr. 3
Det foreslås, at § 38 a ophæves som følge af lovforslagets
§ 3, nr. 2, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dag-
pengene efter barselsloven for finansårene 2020-2023, fast-
sættes i § 38, stk. 2.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 39 i barselsloven er
en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet,
berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion),
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling
Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med
et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere ar-
bejdsgivere, deles barselsdagpenge mellem arbejdsgiverne i
forhold til de barselsdagpengebeløb, som de enkelte arbejds-
forhold berettiger til. Efter gældende bestemmelse i § 42 i
barselsloven afholder staten udgifterne til Udbetaling Dan-
marks udbetalinger efter denne lov.
Efter den gældende bestemmelse i § 17 i bekendtgørelse
nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfa-
rende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under
fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdag-
penge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfarts-
styrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med
39
et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for
samme tidsrum.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensio-
nen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere har det været en grundlæggende forudsætning for
aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende
til bidraget til obligatoriske pensionsopsparing for de enkel-
te ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet i
forbindelse med barsel.
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær vil af-
lønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre løn-
perioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger
til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag
til obligatorisk pensionsordning til lønmodtageren i denne
situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusion
til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra Udbetaling
Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter
bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås, at der efter § 39 i barselsloven indsættes en
ny overskrift – ”Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion” – ef-
terfulgt af 3 nye bestemmelser - §§ 39 a, 39 b og 39 c.
Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en arbejdsgiver, som mod-
tager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage til-
læg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at ar-
bejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse
med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget til refu-
sion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refu-
sion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har
ret til refusion, skal Udbetaling Danmark opgøre tillægget til
refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke
anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører ar-
bejdsgiverens ret til refusion ophører retten til tillæg til refu-
sion ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion
trods udbetaling af løn under fraværet, vil således ikke have
ret til tillæg til refusion. Tilsvarende gælder for en arbejdsgi-
ver, som ikke længere udbetaler løn under fraværet men som
fortsat indbetaler på lønmodtagerens pensionsordning under
fraværet.
Tillægget til refusion er ikke en barselsdagpenge-ydelse,
men et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til refusion til
arbejdsgiveren vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret
til udligning efter barselsudligningsordningen.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, at tillægget til refusion bereg-
nes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag
af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en
uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Arbejdsgiverens refusionsbeløb – som opgøres på ugeba-
sis - anvendes som grundlag for beregningen af tillæg til re-
fusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perio-
den relevante procentsats, jf. forslaget til § 39 b, og afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver
f.eks. i en uge i februar 2020 3.800,- kr. i refusion, vil til-
lægget til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr.
som afrundes til nærmeste hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der
er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refu-
sion. Der kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til
refusion for en uge.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at Udbetaling Danmark opgør
og udbetaler tillægget til refusion.
Det er Udbetaling Danmark som opgør og udbetaler refu-
sion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være Udbetaling
Danmark som skal opgøre og udbetale tillægget til refusion
til arbejdsgiveren. Staten afholder Udbetaling Danmarks ud-
gifter til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter barselslo-
ven, jf. barselsloven § 42, og derved også Udbetaling Dan-
marks udgifter til udbetaling af tillæg til refusion til arbejds-
giveren.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om
barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås i § 39 b, stk. 1, at tillægget til refusion til ar-
bejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Procentsatsen for beregningen af tillæg til refusion til ar-
bejdsgiveren foreslås således fastsat til den samme procent-
sats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk pensi-
onsordning for ydelsesmodtagere.
Dagpenge efter barselsloven beregnes som en ugeydelse,
og derfor reguleres dagpenge efter barselsloven med virk-
ning fra den første mandag i året. Der vil derfor tidligst kun-
ne blive udbetalt tillæg til refusion med virkning fra den
første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020. Tilsvarende
regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge
til søfarende.
Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i § 39 c, til
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsgi-
verens tillæg til refusion, herunder regler om beregning, ud-
betaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til
refusionen.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af
tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen
skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering
af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske regulering af
tillægget til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler
om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en
arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til Udbetaling
Danmark.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om
barselsdagpenge til søfarende.
40
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.3.2.2.
Til nr. 5
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som kon-
sekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 11 affattes
således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
sættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 44 i barselsloven ind-
betales der ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Dan-
mark til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det
samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er
udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse
nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfa-
rende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til
søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven ind-
betales der ikke bidrag til en pensionsordning for dagpenge
udbetalt efter barselsloven.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
Det foreslås i § 47, stk. 1, at der for personer, som modta-
ger dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark,
indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bi-
draget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter
bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions
øvrige formue.
Det foreslås i § 47, stk. 2, at, bidraget beregnes med den
procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 47 a, på grund-
lag af ydelsen til personen efter fradrag for personens ATP-
bidrag, som er på 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Det bety-
der, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før bereg-
ning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2020 barselsdagpenge for
37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpenge-
ne, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter
beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensions-
ordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3
pct.=12,92 kr., som afrundes til 13 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2020
dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ord-
ning udgør 13 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlem-
mets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidra-
get, udgør 149 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2030 barselsdagpenge for
37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpenge-
ne, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter
beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensions-
ordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 3,3
pct.=142,07 kr., som afrundes til 142 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2030
dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ord-
ning udgør 142 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. med-
lemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bi-
draget, udgør 149 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nær-
meste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 47, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås
også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres
fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 47 a, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
41
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 47 b, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene
tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.3.2.1.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, i bar-
selsloven, at Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til bar-
selsdagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
En arbejdsgiver har således mulighed for at påklage en afgø-
relse fra Udbetaling Danmark om refusion til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver ligeledes skal kunne på-
klage en afgørelse fra Udbetaling Danmark om tillæg til re-
fusion til arbejdsgiveren. Det foreslås derfor i § 54, stk. 1, at
ændre ”afgørelser om ret til barselsdagpenge” til ”afgørelser
om ret til barselsdagpenge og arbejdsgivers ret til tillæg til
refusion”. Derved vil en arbejdsgiver få mulighed for at på-
klage Udbetaling Danmarks afgørelse om tillæg til refusion
til arbejdsgiveren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.3.2.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 54 i lov om sygedag-
penge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær
fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (re-
fusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kom-
munen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et
beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får
lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgi-
vere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold
til de sygedagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold be-
rettiger til.
Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse
nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er
en arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehy-
re) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra arbej-
det, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den
søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrø-
rende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb sva-
rende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tids-
rum.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensio-
nen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere har det været en grundlæggende forudsætning for
aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende
til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefravæ-
ret.
For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær vil
aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre
lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbeta-
linger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsord-
ning. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales
bidrag til obligatorisk pensionsordningen for lønmodtageren
i denne situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til
refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kom-
munen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen
efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Det foreslås, at der efter § 54 i lov om sygedagpenge ind-
sættes en ny overskrift – ”Arbejdsgivers ret til tillæg til refu-
sion” – efterfulgt af 3 nye bestemmelser – §§ 54 a, 54 b og
54 c.
Det foreslås i § 54 a, stk. 1, at en arbejdsgiver, som mod-
tager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et
tillæg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at ar-
bejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse
med udbetaling af løn under sygefraværet, idet tillægget til
refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage
refusion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren
har ret til refusion, skal kommunen opgøre tillægget til refu-
sion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke an-
mode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejds-
giverens ret til refusion ophører retten til tillæg til refusion
ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion trods
udbetaling af løn under sygefraværet, vil således ikke have
ret til tillæg til refusion.
Tillæg til refusion er ikke en sygedagpenge-ydelse, men et
særskilt tillæg til refusion. Kommunen vil ikke kunne med-
tage tillæg til refusion i et evt. regreskrav mod en ansvarlig
skadevolder, jf. § 78 i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i § 54 a, stk. 2, at tillægget til refusion bereg-
nes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag
af refusionen til arbejdsgiveren. Tillæg til refusion for en
uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Arbejdsgiverens refusionsbeløb – som opgøres på ugeba-
sis - anvendes som grundlag for beregningen af tillæg til re-
fusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perio-
den relevante procentsats, jf. forslaget til § 54 b, og afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver
f.eks. i en uge i februar 2020 3.800,- kr. i refusion, vil tillæg
til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr. som af-
42
rundes til nærmeste hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der er ikke
en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der
kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion for
en uge.
Det foreslås endvidere i § 54 a, stk. 3, 1. pkt., at kommu-
nen opgør og udbetaler tillægget til refusion.
Det er kommunen, som opgør og udbetaler refusion til ar-
bejdsgiveren, og det vil ligeledes være kommunen som skal
opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren.
Det fremgår af § 77 i lov om sygedagpenge, at kommu-
nens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg. Kommunens afgørelser om til-
læg til refusion til arbejdsgiveren vil ligeledes kunne ind-
bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås endvidere i § 54 a, stk. 3, 2. pkt., at kommu-
nens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten. Der er
således tale om 100 pct. statsfinansiering af tillæg til refu-
sion til arbejdsgiveren.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sy-
gedagpenge til søfarende.
Det foreslås i § 54 b, at tillægget til refusion til arbejdsgi-
veren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Procentsatsen for beregningen af tillægget til refusion til
arbejdsgiveren foreslås således fastsat til den samme pro-
centsats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk
pensionsordning for ydelsesmodtagere.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge beregnes som
en ugeydelse, og derfor reguleres sygedagpengene med virk-
ning fra den første mandag i året, jf. § 64 i lov om sygedag-
penge. Det foreslås derfor at procentsatsen til brug for be-
regningen af tillægget til refusion til arbejdsgiveren regule-
res med virkning fra den første mandag i året. Der vil derfor
tidligst kunne blive udbetalt tillæg til refusion med virkning
fra den første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sy-
gedagpenge til søfarende.
Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i § 54 c, til
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for arbejdsgi-
vers tillæg til refusion, herunder regler om beregning, udbe-
taling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til re-
fusion.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af
tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen
skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering
af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske regulering af
tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om
tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en ar-
bejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen. Til-
svarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om syge-
dagpenge til søfarende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.4.2.2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 64, 1. pkt. i lov om sygedagpenge
reguleres sygedagpenges højeste beløb for en uge én gang
om året pr. den første mandag i januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lo-
vens § 64 a.
Reguleringen efter § 64 a medfører en afdæmpning af re-
guleringen i § 64, stk. 1, med en procentsats, som for finans-
årene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligato-
risk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at § 64, stk. 1, ændres således, at dag-
penge efter lov om sygedagpenge reguleres med 1,7 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 3
Efter § 64 a i lov om sygedagpenge afdæmpes regulerin-
gen i § 64, stk. 1, med en procentsats. For finansåret 2016
udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde
procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør pro-
centsatsen 0,75.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som
blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås, at der i § 64 indsættes stk. 2, hvorefter der i
satsreguleringen efter stk. 1 fradrages en procentsats, der for
finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. reguleres dagpengene efter lov om sygedagpenge med
1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsæt-
tes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsregu-
leringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.4.2.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 64 a ophæves som følge af lovforslagets
§ 4, nr. 3, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dag-
pengene efter lov om sygedagpenge for finansårene
2020-2023, fastsættes i § 64, stk. 2.
43
Til nr. 5
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som kon-
sekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 26 affattes
således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
sættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 65 i lov om sygedag-
penge indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra kom-
munen til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag.
Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau),
der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bi-
draget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Efter den gældende bestemmelse i § 20 i bekendtgørelse
nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, ind-
betales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende,
der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i §
15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ik-
ke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge fra kom-
munen eller Søfartsstyrelsen.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske pen-
sionsordning.
Det foreslås i § 67, stk. 1, at der for personer, som modta-
ger dagpenge efter lov om sygedagpenge fra kommunen,
indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bi-
draget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter
bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions
øvrige formue.
Det foreslås i § 67, stk. 2, at, bidraget beregnes med den
procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 67 a, på grund-
lag af ydelsen til personen efter fradrag for personens ATP-
bidrag, som er på 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Det bety-
der, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før bereg-
ning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2020 sygedagpenge for 37
timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene,
som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter bereg-
ningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning
er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=12,92
kr., som afrundes til 13 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2020
dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ord-
ning udgør 13 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlem-
mets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidra-
get, udgør 149 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2030 sygedagpenge for 37
timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene,
som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter bereg-
ningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning
er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 3,3 pct.=142,07
kr., som afrundes til 142 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2030
dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ord-
ning udgør 142 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. med-
lemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bi-
draget, udgør 149 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nær-
meste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 67, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning ikke medfører fradrag i sygedagpengene. Det
foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning fi-
nansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 67 a, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
44
Det foreslås i § 67 b, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kom-
munen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret,
hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bi-
dragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene
tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.4.2.1.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 11 i lov om fleks-
ydelse kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-
bidrag af fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydel-
sesmodtageren at betale ATP-bidrag. Ud over ATP-bidraget
af fleksydelse indbetales der ikke bidrag til en pensionsord-
ning.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske pensi-
onsordning.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at der skal indbetales bidrag til
obligatorisk pensionsordning af fleksydelse. Bidraget skal
indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter
lovforslagets § 1, nr. 2, administrerer og forvalter bidraget
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige for-
mue.
Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at, bidraget beregnes med den
procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 14 b, på grund-
lag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde, indtæg-
ter og pensioner. Endvidere fradrages personens ATP-bi-
drag, som fuldt ud finansieres af fleksydelsesmodtageren
selv.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen
før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
En person får for marts 2020 fleksydelse med 91 pct. af
sygedagpengenes højeste beløb. Personen har hverken arbej-
de eller andre indtægter, der nedsætter fleksydelsen. Perso-
nens pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, al-
dersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et an-
sættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med
6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af
fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for
bidrag til obligatorisk pensionsordning er 17.173 kr. – (6751
kr.+285 kr.)= 10.137 kr. Bidraget er således 10.137 x 0,3
pct.=30,41 kr., som afrundes til 30 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed
315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning ud-
gør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
En person får for marts 2030 fleksydelse med 100 pct. af
sygedagpengenes højeste beløb. Personen har hverken arbej-
de eller andre indtægter, der nedsætter fleksydelsen. Perso-
nens pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, al-
dersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et an-
sættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med
6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af
fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for
bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.871 kr. – (6751
kr.+285 kr.)= 11.735 kr. Bidraget er således 11.735 x 3,3
pct.=387,26 kr., som afrundes til 387 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension, udgør for marts 2030 dermed
672 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning ud-
gør 387 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning for en måned.
Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til
nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 14 a, stk. 3, at bidraget til obligatorisk
pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det fore-
slås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finan-
sieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 14 b, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
45
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 14 c, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.5.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, 1. pkt., i
lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer
til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov
om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksydelsens højeste be-
løb reguleres som en konsekvens af satsreguleringen af sy-
gedagpengenes højeste beløb.
Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst ud-
gøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har
haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måne-
den inden overgangen til fleksydelse. Hvis visitationen er
sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse, ganges indtægten efter visitationen indtil den
1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt
beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lo-
vens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første mandag i
januar med en procentsats svarende til satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lo-
vens § 17, stk. 9 og 10.
Reguleringen efter § 17, stk. 9 og 10, medfører en af-
dæmpning af reguleringen i § 17, stk. 4-6, med en procent-
sats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligato-
risk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende af-
dæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattere-
form fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 17, stk. 8-10, ophæves, og den in-
dividuelt beregnede fleksydelse, jf. lovens § 17, stk. 4-6, fra
den 1. januar 2020 reguleres én gang om året pr. den første
mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene
2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I
finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der er i lov om fleksydelse en række bidrag, grænsebeløb
m.v., der er fastsat på grundlag af eller er en faktor af syge-
dagpengenes højeste beløb. Som en konsekvens af den fore-
slåede regulering af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb
for en måned med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede
regulering i finansårene 2020-2023, reguleres disse bidrag,
grænsebeløb m.v. tilsvarende. Det drejer sig om følgende:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfat-
tet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbi-
drag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf.
lovens § 32, stk. 2.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af ind-
komstgrænser og omregningssats m.v. som er reguleret med
henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet re-
gulering). Det foreslås, at den særskilte regulering af følgen-
de beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i
fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbej-
de samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse
samtidig med fleksydelse under 400-timers ordningen,
jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. septem-
ber 2018, som er fastsat med hjemmel i lovens § 21,
stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.5.2.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social
pension indbetales ATP-bidrag for personer, der modtager
førtidspension, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.
Efter § 33 a, stk. 3, betaler modtageren af førtidspension
1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten.
Efter § 33 a, stk. 4, indeholdes ATP-bidraget fra modtage-
ren af førtidspension månedsvis ved udbetalingen af førtids-
pensionen.
46
Der er fastsat regler om bidragsbetaling til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, herunder betingelser for ophør af bi-
dragsbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 190 af 26. februar 2013
om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspen-
sion.
Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned (2019-satser),
svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Herudover gælder der regler i § 33 b-33 e i lov om social
pension om en supplerende arbejdsmarkedspension, som
førtidspensionister kan vælge at indbetale til.
Efter den gældende bestemmelse i § 33 b, stk. 1, kan før-
tidspensionisten indbetale bidrag til en supplerende arbejds-
markedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14. Efter § 33 b, stk. 2,
betaler modtageren af førtidspension 1/3 af bidraget, mens
2/3 betales af staten. Det samlede bidrag til den supplerende
arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned (2019-sat-
ser).
Udbetaling Danmark fratrækker modtagerens bidrag ved
den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på ind-
betaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension el-
ler til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter
modtagerens valg, jf. bestemmelsens stk. 3.
Der er fastsat regler om bidragsbetaling til den suppleren-
de arbejdsmarkedspension, jf. bekendtgørelse nr. 368 af 20.
april 2016 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister.
Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om social pen-
sion om pensionsordninger for førtidspensionister.
Førtidspension efter lov om social pension er en indkom-
sterstattende ydelse, der gives til personer, hvis arbejdsevne
er varigt nedsat, og hvor nedsættelsen er af et sådant om-
fang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspen-
sionens størrelse er reguleret i § 49, stk. 1, nr. 9. Pensionen
beregnes efter reglerne i kapitel 4 a.
Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 f-33
h), som skal implementere en obligatorisk pensionsordning
for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne ind-
sættes i lovens kapitel 5, hvor ordningerne om bidrag til
ATP og en supplerende arbejdsmarkedspension også er be-
skrevet.
Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under
overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.
Det foreslås i § 33 f, stk. 1, at for personer, som modtager
førtidspension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Dan-
mark et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejds-
markedets Tillægspension, jf. § 17 s, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 2, at bidrag til obligatorisk pensionsord-
ning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på
grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4
a, efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a,
stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bi-
drag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b,
stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Med den foreslåede § 33 f, indføres en ordning, hvorefter
det er obligatorisk for førtidspensionister at indbetale bidrag
til en pensionsordning. Pensionsordningen skal administre-
res af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes
med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 33 g.
Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
den førtidspension, som udbetales efter kapitel 4 a. Størrel-
sen af bidraget beregnes på grundlag af den beregnede pen-
sion efter reglerne i kapitel 4 a, hvor det er reguleret hvor-
dan førtidspensionen beregnes.
Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes,
skal der ske fradrag af modtagerens ATP-bidrag, jf. § 33 a,
stk. 3, og der skal endvidere ske fradrag, hvis modtageren
indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §
33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til obligatorisk
pensionsordning til de førtidspensionister, som allerede fri-
villigt indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension,
vil blive mindre end bidraget til førtidspensionister, som ik-
ke indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension.
Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at de førtids-
pensionister, der frivilligt indbetaler til en supplerende ar-
bejdsmarkedspension allerede modtager bidrag fra staten,
idet staten betaler 2/3.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.
Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i pensionen
som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i § 33 g, at bidrag til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
47
Det foreslås i § 33 h, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om beregning af bidrag til obligatorisk pen-
sionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bi-
drag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte
en overgangsordning vedrørende implementering og admi-
nistration af obligatorisk pension af førtidspension. Der er
behov for at fastsætte en overgangsordning for førtidspen-
sion fordi det forventes, at Udbetaling Danmark den 1.
marts 2020 skal idriftsætte et nyt it-system på pensionsom-
rådet, sammenholdt med at førtidspension udbetales som en
foreløbig ydelse i løbet af året, hvorefter der sker efterregu-
lering af ydelsen, når årsopgørelsen foreligger. Bemyndigel-
sen vil derfor blive anvendt til at fastsætte en ordning, hvor
obligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Dan-
marks nye it-system på pensionsområde for 2020, og hvor
der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele
2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 imple-
menteres fuldt ud. Denne løsning er valgt for at undgå, at
der skal ske implementering i to it-systemer, og for at imø-
degå en forsinkelse af det nye it-system.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.6.2.
Til nr. 2
De gældende regler i lov om social pension om de beløb,
der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalender-
året følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13.
Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.
De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at
f.eks. 2019-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk
gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringspro-
cent, der gælder for 2019. De regulerede beløb offentliggø-
res årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regule-
ring af satser på Beskæftigelsesministeriets område. De gæl-
dende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26.
oktober 2018.
Det foreslås at nyaffatte § 49, stk. 1.
Det foreslås, at der vedfastsættelsen af pension for kalen-
deråret anvendes de beløb, der fremgår af nr. 1-13. Det
fremgår af nr. 1, at grundbeløb efter § 12 årligt udgør
75.780 kr.
Det fremgår af nr. 2, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for grundbeløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.000 kr.
Det fremgår af nr. 3, at pensionstillæg efter § 12 udgør år-
ligt 82.920 kr. for enlige og 41.364 kr. for gifte og samle-
vende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med
et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
Det fremgår af nr. 4, at mediecheck efter § 14 e udgør 235
kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022
og frem.
Det fremgår af nr. 5, at fradragsbeløbet i den opgjorte ind-
tægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af den-
nes indtægt op til 227.300 kr.
Det fremgår af nr. 6, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.600 kr.
for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
Det fremgår af nr. 7, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter §
29, stk. 8, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte
og samlevende.
Det fremgår af nr. 8, at formuegrænsen for tildeling af
helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.700 kr.
Det fremgår af nr. 9, at førtidspension efter § 16 for enlige
udgør 226.500 kr. årligt, hvoraf førtidspensionens pensions-
tillæg udgør 62.028 kr. og at førtidspensionen for gifte og
samlevende udgør 192.528 kr. årligt, hvoraf førtidspensio-
nens pensionstillæg udgør 53.304 kr.
Det fremgår af nr. 10, at fradragsbeløbet i den opgjorte
indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 196.728 kr.
Det fremgår af nr. 11, at fradragsbeløbet i det samlede
indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, ud-
gør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samle-
vende.
Det fremgår af nr. 12, at for en ægtefælle eller samlever,
der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i ind-
tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er
pensionist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægts-
grundlaget.
Det fremgår af nr. 13, at bidraget til den supplerende ar-
bejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.384 kr. årligt.
Bestemmelsen betyder, at beløbene i nr. 1-13, at beløbene
i bestemmelserne opdateres til de satser, der gælder i dag.
Dvs. for finansåret 2019. De gældende satser for 2019 frem-
går af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering
pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets
område.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske
størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsæt-
te pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr.
3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår heraf, at regule-
ringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Den-
48
ne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Sat-
serne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske
på baggrund af.
Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløbene i nr. 1-3 og
5-8, og beløbene i nr. 9-12 fremover reguleres med hen-
holdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020
første gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb
med henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
De beløb, der er nævnt i nr. 4 og 13, vil efter forslaget
fortsætte med at blive reguleret på baggrund af satsregule-
ringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af
gældende ret for så vidt angår reguleringen af disse beløb.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135 –
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension,
forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og
forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers
indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som
forventes vedtaget efter fremsættelsen af dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 3, i
lov om social pension, at de beløb, der er nævnt i stk. 1 samt
§§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og
jf. § 49 a.
De gældende regler om regulering af beløb med satsregu-
leringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af 13. juni
1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pen-
sioner afskaffet.
Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsregule-
ringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en række
overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvor-
ved takten i årslønsudviklingen bestemmer reguleringen af
overførselsindkomsterne.
Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således
for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf. lov om en
satsreguleringsprocent
Reglerne i § 49 a og § 49 b blev indført ved lov nr. 928 af
18. september 2012. Det følger af § 49 a, at der ved den årli-
ge regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringspro-
centen for det pågældende finansår med fradrag af en pro-
centsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er
nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Det betyder, at der sker en
afdæmpet regulering af pensionsbeløbene efter loven
(grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension) med den pro-
centsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år. Det føl-
ger af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen udgør 0,3 for
finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør procentsatsen
0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49 b, at pensi-
onstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i pe-
rioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensati-
onstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samle-
de stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det på-
gældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49
a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2 og 5, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås at nyaffatte § 49, stk. 3.
Det foreslås i 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1-3 og 5-8, og § 69, reguleres én gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a.
Bestemmelsen betyder, at folkepensionens pensionsbeløb
og de satsregulerede grænser for beregning af folkepensio-
nen (fradragsbeløb og formuebeløb) fremover reguleres med
lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen
af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsregule-
ringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpas-
ningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det
foreslås derfor, at folkepensionen og de satsregulerede
grænser for beregning af folkepensionen fremover reguleres
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til
en regulering med lønudviklingen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering
af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gæl-
dende regler.
Den nyaffattede bestemmelse henviser til de beløb, der er
nævnt i § 69. Der er tale om en ændring i forhold til den
gældende regel, som henviser til de beløb, der er nævnt i §§
69-72. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til §
6, nr. 7 om at ophæve overgangsbestemmelserne i §§ 71 og
72 og at § 70 blev ophævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001.
Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering
af folkepensionens pensionsbeløb (grundbeløb og pensions-
tillæg) for årene 2020-2023, jf. henvisningen til § 49 a. Der
er tale om en videreførelse af de gældende regler om af-
dæmpet regulering af disse beløb. Der henvises til lovforsla-
gets § 6, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Den gældende bestemmelse i § 49 b videreføres uændret.
Det betyder, at pensionstillæg forhøjes med et kompensati-
onstillæg. Kompensationstillægget for det enkelte år indgår
som en forhøjelse af pensionstillægget og dermed er varig.
Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den
mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillæg-
get i det pågældende år som følge af fradraget af en procent-
sats, jf. § 49 a.
49
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den 1. janu-
ar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49
a.
Bestemmelsen betyder, at førtidspension efter lov om so-
cial pension og de satsregulerede grænser for beregning af
førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen,
sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasnings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket
0,3 pct. point. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med
satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpas-
ningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det
foreslås derfor, at førtidspensionen og de satsregulerede
grænser for beregning af førtidspensionen fremover regule-
res med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point) til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering
med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på 0,3
pct. point.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr.
1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning for førtids-
pensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsord-
ning indbetaler staten 0,3 pct. af førtidspensionen på en obli-
gatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem
til 2030, hvor statens indbetaling på en obligatorisk pensi-
onsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering
af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gæl-
dende regler.
Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt., at de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar
2020.
Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis medie-
check og bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspensi-
on blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale
om en videreførelse af gældende regler for så vidt angår re-
guleringen af disse beløb.
Det foreslås i 4. pkt., at reguleringen sker første gang den
1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at
overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis med 2,0
pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter
forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. ja-
nuar 2020.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første
gang vil skulle ske regulering af beløb med henholdsvis 2,0
pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regu-
leringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forsla-
get til § 6, nr. 2, hvor beløbene opdateres til satserne for
2019.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 49, stk. 4, i lov om social
pension, fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den år-
lige satsregulering af beløbene i loven. Det er fastsat i be-
stemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløb i §§ 69-72
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Det foreslås i § 49, stk. 4, at henvisningen til §§ 69-72 æn-
dres til en henvisning til § 69.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 8, om at
ophæve §§ 71 og 72, og at § 70 blev ophævet ved lov nr.
285 af 25. april 2001.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 49 a, i lov om social pen-
sion, blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det
følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf.
§ 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det på-
gældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2,
ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr.
1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb, pensionstillæg og førtidspen-
sion.
Det fremgår af § 49 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske
fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret
2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023
udgør procentsatsen 0,75.
Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering
af pensionsbeløbene efter loven (grundbeløb, pensionstillæg
og førtidspension) med den procentsats, der følger af stk. 2
for det pågældende år.
I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grund-
lag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvor-
efter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder
for året.
Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fra-
drag indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering.
Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i
et år, vil således også have betydning for størrelsen af belø-
bene i de efterfølgende år.
Den afdæmpede regulering betyder f.eks., at satsregulerin-
gen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0
minus 0,75 = 1,25).
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49 b, at pensi-
onstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i pe-
rioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensati-
onstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samle-
de stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det på-
gældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49
a.
50
Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en
forhøjelse af pensionstillægget og er dermed varig. Det ind-
går derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regule-
ring af det følgende års pension. Pensionister, som modtager
pensionstillæg, vil derfor få fuld kompensation for den æn-
drede regulering. Kompensationstillægget sikrer, at størrel-
sen af den samlede pension i form af grundbeløb og pensi-
onstillæg for folkepensionister uden betydelige supplerende
indkomster vil være uændret i forhold til, hvis der ikke skete
afdæmpet regulering, jf. § 49 a.
Det foreslås at ændre § 49 a, stk. 1, således, at henvisnin-
gen til satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår
ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter
§ 49, stk. 3.
Det følger herefter af bestemmelsen, at der ved den årlige
regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procent-
sats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk.
2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1,
nr. 1, 3 og 9.
Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet re-
gulering af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9,
dvs. grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension.
Bestemmelsen henviser til § 49, stk. 3, som denne er nyaf-
fattet efter forslaget til § 6, nr. 3. Efter den nyaffattede be-
stemmelse i § 49, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i §
49, stk. 1, nr. 1 og 3, (grundbeløb og pensionstillæg) med
2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der er
nævnt i § 49, stk. 1, nr. 9, (førtidspension) reguleres med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 49 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske
fradrag med en procentsats på 0,75. Det betyder, at der i pe-
rioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med
finansåret for 2023 skal ske fradrag med en procentsats på
0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte be-
løb skal reguleres med.
Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget
på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det følgende
års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den
årlige regulering i et år, vil således også have betydning for
størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Efter forslaget videreføres reglen om kompensationstillæg
uændret. Det betyder, at pensionstillæg til folkepensionister
fortsat vil blive forhøjet med et kompensationstillæg, jf. §
49 b. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til
den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstil-
lægget i det pågældende år som følge af fradraget af en pro-
centsats, jf. § 49 a. Kompensationstillægget for det enkelte
år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og dermed
er varig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.
Til nr. 6-7
De gældende regler i lov om social pension om de beløb,
der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalender-
året følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13. Herudover er der også
fastsat beløb i lovens overgangsbestemmelser, jf. §§ 69-72.
Efter disse bestemmelser udbetales tillæg til personer, der er
omfattet af de pågældende overgangsbestemmelser. Vente-
tillæg, jf. § 69, invaliditetstillæg, jf. § 71, og husligt bi-
standstillæg, jf. § 72.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr.
9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af
satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i § 69 opdateres til de satser, der
gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske
størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsæt-
te pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr.
3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår heraf, at regule-
ringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne
regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satser-
ne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske
på baggrund af.
Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløb i § 69 fremover
reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første
gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.7.2.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i § 71 i lov om
social pension, at der udbetales invaliditetstillæg til folke-
pensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984.
Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsregule-
res efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. ja-
nuar 2003.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 72, at der ud-
betales husligt bistandstillæg til folkepensionister og invali-
ditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. okto-
ber 1984. Tillægget udgør 9.180 kr. årlig, jf. § 49.
Det foreslås, at §§ 71 og 72 ophæves, da der ikke længere
lever personer, som er omfattet af bestemmelserne. Ifølge
oplysninger fra KMD er de sidste modtagere af invaliditets-
tillæg og husligt bistandstillæg afgået ved døden.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 b, i lov om
social pension, at der udbetales tillæg til enlige personer, der
i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands-
eller plejetillæg.
51
Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i §
49, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr.
9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af
satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i § 72 b opdateres til de satser,
der gælder i dag, og at henvisningen til § 49, stk. 3, ændres
til en henvisning til § 49, stk. 3, 3. pkt.
Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende
regler. Ændringen har ikke betydning for den faktiske stør-
relse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte
pensionen for kalenderåret 2019 eller for den måde beløbet i
dag reguleres.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr.
3, om at nyaffatte § 49, stk. 3, hvorefter de beløb, der skal
reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestem-
melsens 3. pkt. Det fremgår af § 49, stk. 3, 4. pkt., at regule-
ringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Den-
ne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Sat-
sen for tillægget opdateres derfor til den sats, som regulerin-
gen skal ske på baggrund af.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 d, stk. 1, i
lov om social pension, at der kan udbetales en supplerende
pensionsydelse (ældrecheck) på op til 15.900 kr., som opfyl-
der betingelserne i bestemmelsens stk. 2-6. Beløbet regule-
res én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsregule-
ringsprocenten, jf. stk. 7.
Det beløb, der reguleres, er det faktisk gældende, dvs. at
f.eks. 2019-satsen beregnes ved at opregulere den faktisk
gældende sats i 2018 med den satsreguleringsprocent, der
gælder for 2019. Det regulerede beløb offentliggøres årligt i
Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af sat-
ser på Beskæftigelsesministeriets område. De gældende sat-
ser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober
2018.
Det foreslås, at beløbet i § 72 d, stk. 1, opdateres til den
sats, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.
Ændringen har således ikke betydning for den faktiske
størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsæt-
te pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr.
11, om at nyaffatte § 72 d, stk. 7. Det fremgår heraf, at regu-
leringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne
regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satser-
ne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske
på baggrund af.
Efter forslaget til § 72 d, stk. 7, skal beløbet i stk. 1 fremo-
ver reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020
første gang vil skulle ske en ny regulering af dette beløb
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.6.2.
Til nr. 11
Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 d, stk. 7, i
lov om social pension, at den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2014. Be-
løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Det foreslås at nyaffatte § 72 d, stk. 7.
Det foreslås efter bestemmelsens 1. pkt., at det beløb, der
er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med
2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Bestemmelsen betyder, at den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) fremover reguleres med lønudviklingen, så-
dan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet
for at regulere beløbet med satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpas-
ningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det
foreslås derfor, at den supplerende pensionsydelse (ældre-
checken) fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudvik-
lingen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering
af beløbet pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gæl-
dende regler.
Det foreslås efter bestemmelsens 2. pkt., at reguleringen
sker første gang den 1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at
overgå til at regulere beløbet med 2,0 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske
med virkning fra 1. januar 2020.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første
gang vil skulle ske regulering af beløbet med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grund-
lag af satsen for 2019, jf. forslaget til § 6, nr. 10, hvor belø-
bet opdateres til satsen for 2019.
Det foreslås efter bestemmelsens 3. pkt., at beløbet afrun-
des til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Der er med forslaget tale om en videreførelse af den gæl-
dende regel om afrunding.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.6.2.
52
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 32 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., kan personer, der modtager førtidspension efter loven,
vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen,
jf. § 33 a i lov om social pension.
Efter den gældende bestemmelse i § 33 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., kan personer, der modtager førtidspension, vælge at
være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf.
§§ 33 b-33 e i lov om social pension.
For yderligere om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
en supplerende arbejdsmarkeds pension, henvises til de spe-
cielle bemærkninger til § 6, nr. 1, hvor ordningerne beskri-
ves.
Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., om pensionsordninger for førtidspensionister.
Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.er en indkom-
sterstattende ydelse, der tilkendes efter reglerne i lovens §§
13-15. Førtidspension er en ydelse sammensat af forskellige
beløb. Jf. § 13, stk. 1, omfatter førtidspension:
1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invali-
ditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstil-
læg,
2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, in-
validitetsbeløb og pensionstillæg,
3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grund-
beløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstil-
læg, eller
4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ek-
stra tillægsydelse og pensionstillæg.
Pensionen beregnes efter reglerne i kapitel 4.
Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 a-33
c), som skal implementere en obligatorisk pensionsordning
for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne ind-
sættes i lovens kapitel 5, hvor ordningerne om ATP-bidrag
og en supplerende arbejdsmarkedspension også er beskre-
vet.
Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under
overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.
Det foreslås i § 33 a, stk. 1, at for personer, som modtager
førtidspension efter denne lov, indbetales der et bidrag til
obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Det foreslås i stk. 2, at bidrag til obligatorisk pensionsord-
ning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 b, på
grundlag af pension, jf. § 13, beregnet efter reglerne i kapi-
tel 4. Hvis personen har valgt at være omfattet af ATP-ord-
ningen, jf. § 32, fradrages modtagerens eget ATP-bidrag, jf.
§ 33 a, stk. 3, i lov om social pension i beregningsgrundla-
get. Tilsvarende gælder, hvis personen har valgt at være om-
fattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33. Bi-
draget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Med den foreslåede § 33 a, indføres en ordning, hvorefter
det er obligatorisk for førtidspensionister at indbetale bidrag
til en pensionsordning. Pensionsordningen skal administre-
res af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes
med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 33 b.
Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
de ydelser, der tilsammen udgør førtidspensionen, jf. lovens
§ 13. Der skal ikke betales bidrag til obligatorisk pensions-
ordning af andre tillæg og ydelser, der udbetales til førtids-
pensionister efter denne lov eller lov om social pension.
Størrelsen af bidraget beregnes på grundlag af den bereg-
nede pension efter reglerne i kapitel 4, hvor det er reguleret
hvordan førtidspensionen beregnes.
Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes,
skal der ske fradrag af modtagerens eventuelle ATP-bidrag,
jf. § 33 a, stk. 3, og der skal endvidere ske fradrag, hvis
modtageren indbetaler til en supplerende arbejdsmarkeds-
pension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til
obligatorisk pensionsordning til de førtidspensionister, som
allerede frivilligt indbetaler til ATP og/eller til en suppleren-
de arbejdsmarkedspension, vil blive mindre end bidraget til
førtidspensionister, som ikke indbetaler til nogen af de to
ordninger. Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at
de førtidspensionister, der frivilligt indbetaler til en eller
begge ordninger, allerede modtager bidrag fra staten, idet
staten betaler 2/3 af bidragene både til ATP og en suppleren-
de pensionsordninger.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.
Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i pensionen
som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i § 33 b, at bidrag til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
53
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 33 c, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om beregning af bidrag til obligatorisk pen-
sionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bi-
drag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbe-
taling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregi-
steret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning,
der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til
at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til Udbetaling Danmark.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte
en overgangsordning vedrørende implementering og admi-
nistration af obligatorisk pension af førtidspension. Der er
behov for at fastsætte en overgangsordning for førtidspen-
sion fordi det forventes, at Udbetaling Danmark den 1.
marts 2020 skal idriftsætte et nyt it-system på pensionsom-
rådet, sammenholdt med at førtidspension udbetales som en
foreløbig ydelse i løbet af året, hvorefter der sker efterregu-
lering af ydelsen, når årsopgørelsen foreligger. Bemyndigel-
sen vil derfor blive anvendt til at fastsætte en ordning, hvor
obligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Dan-
marks nye it-system på pensionsområde for 2020, og hvor
der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele
2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 imple-
menteres fuldt ud. Denne løsning er valgt for at undgå, at
der skal ske implementering i to it-systemer, og for at imø-
degå en forsinkelse af det nye it-system.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.7.2.
Til nr. 2
De gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., om de beløb,
der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalender-
året følger af § 48, stk. 1, nr. 1-10 og 12-15. Reglerne gæl-
der for beregning af førtidspension for personer tilkendt før-
tidspension efter regler gældende før 2003.
Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.
De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at
f.eks. 2019-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk
gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringspro-
cent, der gælder for 2019. De regulerede beløb offentliggø-
res årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regule-
ring af satser på Beskæftigelsesministeriets område. De gæl-
dende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26.
oktober 2018.
Det foreslås at nyaffatte § 48, stk. 1.
Det foreslås, at der vedfastsættelsen af pension for kalen-
deråret anvendes de beløb, der fremgår af nr. 1-16.
Det fremgår af nr. 1, at grundbeløb efter § 13 udgør
75.780 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 2, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.000 kr. for
enlige og 223.300 kr. for gifte.
Det fremgår af nr. 3, at pensionstillæg efter § 13 årligt ud-
gør 78.720 kr. for enlige og 38.040 kr. for gifte og samle-
vende.
Det fremgår af nr. 4, at fradragsbeløbet i den opgjorte ind-
tægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af den-
nes indtægt op til 227.300 kr.
Det fremgår af nr. 5, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.600 kr.
for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
Det fremgår af nr. 6, at fradragsbeløb i den opgjorte ind-
tægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter §
26, stk. 5, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte
og samlevende.
Det fremgår af nr. 7, at invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1
og 2, udgør 37.656 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 8, at invaliditetsydelse efter § 21 udgør
37.908 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 9, at erhvervsudygtighedsbeløb efter §
13, nr. 1, udgør 50.844 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 10, at førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, ud-
gør 19.704 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 11, at den ekstra tillægsydelse efter §
13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og
førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, ud-
gør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
Det fremgår af nr. 12, at bistandstillæg efter § 16, stk. 1,
udgør 39.348 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 13, at plejetillæg efter § 16, stk. 2, ud-
gør 78.528 kr. årligt.
Det fremgår af nr. 14, at mediecheck efter § 20 a udgør
235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i
2022 og frem.
Det fremgår af nr. 15, at formuegrænsen for tildeling af
helbredstillæg efter § 18 udgør 87.900 kr.
Det fremgår af nr. 16, at minimumsbeløb for udbetalt pen-
sion efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Bestemmelsen betyder, at beløbene i nr. 1-10 og 12-15, at
beløbene i bestemmelserne opdateres til de satser, der gæl-
der i dag. Dvs. for finansåret 2019. De gældende satser for
2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om
regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesmi-
nisteriets område.
54
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske
størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsæt-
te pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr.
3, om at nyaffatte § 48, stk. 3. Det fremgår heraf, at regule-
reingen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020.
Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019.
Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal
ske på baggrund af.
Efter forslaget til § 48, stk. 3, skal beløbene i nr. 1, 3, 7, 9
og 10, og beløbene i nr. 2, 4-6 og 15, fremover reguleres
med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar
2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af disse be-
løb med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent.
De beløb, der er nævnt i nr. 8 og 12-14, vil efter forslaget
fortsætte med at blive reguleret på baggrund af satsregule-
ringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af
gældende ret for så vidt angår reguleringen af disse beløb.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135 –
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension,
forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og
forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers
indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som
forventes vedtaget efter fremsættelsen af dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.8.2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i 48, stk. 3, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i
§ 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. §
48 a.
De gældende regler om regulering af beløb med satsregu-
leringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af 13. juni
1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pen-
sioner afskaffet.
Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsregule-
ringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en række
overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvor-
ved takten i årslønsudviklingen bestemmer reguleringen af
overførselsindkomsterne.
Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således
for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf. lov om en
satsreguleringsprocent
Den gældende bestemmelse i § 48 a blev indført ved lov
nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af bestemmelsen,
at der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes
satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med
fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de
beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Det betyder,
at der sker en afdæmpet regulering af de pågældende beløb
(grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb)
med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende
år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen ud-
gør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør pro-
centsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsat-
sen 0,75.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås at nyaffatte § 48, stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens 1. pkt., at de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7, 9 og 10, reguleres én gang årligt
den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent og § 48 a.
Bestemmelsen betyder, at de pågældende ydelsesbeløb
fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne
beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point. Dvs. i
stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocen-
ten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpas-
ningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det
foreslås derfor, at de pågældende ydelsesbeløb fremover re-
guleres med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point)
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regule-
ring med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på
0,3 pct. point.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr.
1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning for førtids-
pensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsord-
ning indbetaler staten 0,3 pct. af førtidspensionen på en obli-
gatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem
til 2030, hvor statens indbetaling på en obligatorisk pensi-
onsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering
af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gæl-
dende regler.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang årligt den
1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det på-
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og §
48 a.
Bestemmelsen betyder, at de satsregulerede grænser for
fradragsbeløb og formuebeløb ved beregning af førtidspen-
sionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som
denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten ef-
ter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at re-
gulere beløbene med satsreguleringsprocenten.
55
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpas-
ningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det
foreslås derfor, at fradragsbeløb og formuebeløb fremover
reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det svarer til en regulering med lønudviklingen.
Med forslaget vil de satsregulerede grænser for fradrags-
beløb og formuebeløb følge de satsregulerede grænser for
beregning af folkepensionen (fradragsbeløb og formuebe-
løb). Der er herved tale om en videreførelse af den gældende
retstilling, hvor disse beløb også følger grænserne for folke-
pension.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering
af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gæl-
dende regler.
Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering
af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og er-
hvervsudygtighedsbeløb for årene 2020-2023, jf. henvisnin-
gen til § 48 a. Der er tale om en videreførelse af de gælden-
de regler om afdæmpet regulering af disse beløb. Der henvi-
ses til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt., at de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar
2020.
Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis invalidi-
tetsydelse, bistandstillæg, plejetillæg og mediecheck blive
reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale om en
videreførelse af gældende regler for så vidt angår regulerin-
gen af disse beløb.
Det foreslås i bestemmelsens 4. pkt., at reguleringen sker
første gang den 1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at
overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis med 1,7
pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter
forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. ja-
nuar 2020.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første
gang vil skulle ske regulering af beløb med henholdsvis 1,7
pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regu-
leringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forsla-
get til § 7, nr. 2, hvor beløbene opdateres til satserne for
2019.
Som en konsekvens af forslaget til § 7, nr. 6, om at ophæ-
ve lovens § 60, henviser den nyaffattede bestemmelse ikke
til de beløb, der er nævnt i § 60.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.8.2.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den
årlige satsregulering af beløbene i loven. Det er fastsat i be-
stemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløbet i § 60 om
husligt bistandstillæg, afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 12.
Det foreslås i § 48, stk. 4, at henvisningen til § 60 udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 7, nr. 6, om at
ophæve § 60.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 48 a, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012.
Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering,
jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk.
2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1,
nr. 1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb, pensionstillæg og erhvervs-
udygtighedsbeløb.
Det fremgår af § 48 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske
fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret
2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023
udgør procentsatsen 0,75.
Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering
af de pågældende pensionsbeløb (grundbeløb, pensionstil-
læg og erhvervsudygtighedsbeløb) med den procentsats, der
følger af stk. 2 for det pågældende år.
I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grund-
lag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvor-
efter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder
for året.
Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fra-
drag indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering.
Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i
et år, vil således også have betydning for størrelsen af belø-
bene i de efterfølgende år.
Det foreslås at ændre § 48 a, stk. 1, således, at henvisnin-
gen til satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår
ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter
§ 48, stk. 3.
Det følger herefter af bestemmelsen, at der ved den årlige
regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes den beregnede procent-
sats efter § 48, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk.
2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1,
nr. 1, 3 og 9.
Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet re-
gulering af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9,
dvs. grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbe-
løb.
Bestemmelsen henviser til § 48, stk. 3, som denne er nyaf-
fattet efter forslaget til § 7, nr. 3. Efter den nyaffattede be-
stemmelse i § 48, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i §
48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, (grundbeløb, pensionstillæg og er-
56
hvervsudygtighedsbeløb) med 1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Efter § 48 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske
fradrag med en procentsats på 0,75. Det betyder, at der i pe-
rioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med
finansåret for 2023 skal ske fradrag med en procentsats på
0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte be-
løb skal reguleres med.
Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget
på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det følgende
års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den
årlige regulering i et år, vil således også have betydning for
størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.8.2.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 60 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., at der udbetales husligt bistandstillæg til
invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den
1. oktober 1984.
Det foreslås at ophæve § 60, da der ikke længere lever
personer, som er omfattet af bestemmelsen. Ifølge oplysnin-
ger fra KMD er de sidste modtagere af husligt bistandstillæg
afgået ved døden.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 61 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., at der udbetales tillæg til enlige personer,
der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bi-
stands- eller plejetillæg.
Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i §
48, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr.
9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af
satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i § 61 opdateres til de satser, der
gælder i dag, og at henvisningen til § 48, stk. 3, ændres til
en henvisning til § 48, stk. 3, 3. pkt.
Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende
regler. Ændringen har ikke betydning for den faktiske stør-
relse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte
pensionen for kalenderåret 2019 eller for den måde beløbet i
dag reguleres.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr.
3, om at nyaffatte § 48, stk. 3, hvorefter de beløb, der skal
reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestem-
melsens 3. pkt. Det fremgår af § 48, stk. 3, 4. pkt., at regule-
ringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Den-
ne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Sat-
sen for tillægget opdateres derfor til den sats, som regulerin-
gen skal ske på baggrund af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.8.2.
Til § 8
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 69 t i lov om aktiv
socialpolitik, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafkla-
ringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejds-
giveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et
beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbs-
ydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den syge-
meldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i res-
sourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressource-
forløbsydelsen for indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan
dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og
kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere ar-
bejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgi-
ver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte ar-
bejdsforhold. Refusionen nedsættes med det beløb, som ar-
bejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Den gældende bestemmelse i § 69 u i lov om aktiv social-
politik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesmini-
steren til at fastsætte regler om beregning, nedsættelse af re-
fusion, frister for anmodning, udbetaling, administration mv.
for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Be-
skæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om
tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er
udbetalt på et urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet
med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december
2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbage-
betaling af refusion i forbindelse med medarbejderes delta-
gelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensio-
nen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere har det været en grundlæggende forudsætning for
aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende
til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefravæ-
ret.
Det foreslås, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk
pensionsordning for lønmodtagere, der på baggrund af over-
enskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under syge-
fravær. Det foreslås, at der i stedet udbetales et tillæg til re-
fusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kom-
munen.
Det foreslås, at der efter § 69 v i lov om aktiv socialpolitik
indsættes en ny overskrift – ”Arbejdsgiverens ret til tillæg til
refusion” – efterfulgt af en ny bestemmelse § 69 x. Efter
indholdet af forslaget til § 69 x vil en arbejdsgiver, som
modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik,
57
blive berettiget til at modtage tillæg til refusion. Retten til
tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren ind-
betaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling
af løn under sygefraværet, idet tillægget til refusion en-til-en
følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven.
Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til refusion,
skal kommunen opgøre tillægget til refusion til arbejdsgive-
ren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling
af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refu-
sion, ophører retten til tillæg til refusion ligeledes. En ar-
bejdsgiver, som ikke har ret til refusion trods udbetaling af
løn under sygefraværet, vil således ikke have ret til tillæg til
refusion.
Tillæg til refusion er ikke en ressourceforløbsydelse, men
et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til refusion beregnes
med den procentsats, der er nævnt i stk. 2 i forslaget til § 69
x, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til
refusion for en måned afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Det foreslås videre, at kommunen opgør og udbetaler til-
lægget til refusion. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for
tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion
for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt for samme
periode ligeledes tilbagebetales til kommunen.
Det foreslås, at tillægget til refusion finasieres af staten,
således vil en kommune efter forslagets indhold modtage
100 pct. refusion fra staten for sine udgifter til tillæg til refu-
sion til en arbejdsgiver efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med
en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med
2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i
2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i tillægget til refusion fremgår af den foreslåe-
de § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1. Procentsat-
sen, som tillægget til refusion til arbejdsgiveren skal bereg-
nes med, vil således være:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Endelig foreslås det i § 69 x, stk. 5, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler for arbejdsgivers tillæg til refusion,
herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til re-
fusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af
tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen
skal opgøres pr. måned, og at der derfor ved en evt. regule-
ring af refusionen for en måned, tilsvarende skal ske regule-
ring af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat reg-
ler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor
en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen.
En arbejdsgiver kan klage over en afgørelse om tillæg til
refusion efter de samme regler som ved refusion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.8.2.2.
Til nr. 2
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som kon-
sekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 9 affattes så-
ledes, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 3
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
sættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om aktiv so-
cialpolitik indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på
284 kr. pr. måned (2019-niveau), svarende til ATP-bidraget
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Bidraget finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3,
mens kommunen indbetaler de restende 2/3, jf. lovens § 80,
stk. 2. De 2/3 finansieres af staten, jf. lovens § 105, stk. 1,
med undtagelse af bidrag af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et
finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.
Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for
en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag for arbejde,
indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for
forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau) for ikke-forsørgere.
For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det der-
udover en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at mod-
tageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhæn-
gende periode på 12 måneder.
Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb, ressourceforløbsydelse under afklaringsforløb og le-
58
dighedsydelse indbetaler kommunen efter de gældende reg-
ler ikke bidrag til en pensionsopsparing.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp
til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, re-
valideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og le-
dighedsydelse omfattes af den obligatoriske pensionsord-
ning.
Det foreslås i § 80 b, stk. 1, at for personer, som modtager
uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøk-
pension efter § 27 a i loven, revalideringsydelse, ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse skal kommu-
nen indbetale et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i § 80 b, stk. 2, at kommunen beregner bidra-
get med den procentsats, der er nævnt i forslaget til § 80 c.
Bidraget vil blive beregnet på grundlag af den ydelse, der er
beregnet til personen efter reglerne om fradrag i ydelsen i §§
30-33 (om fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for ind-
tægter m.v., herunder arbejdsindtægter), §§ 36-43 (om sank-
tioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v.
og sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig
med arbejde eller ophold i udlandet), § 58 (om indtægter der
trækkes fra i revalideringsydelsen), § 59 (om nedsættelse af
revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetaling
fra forsikringer og pensionsordninger) og § 68 a (om ind-
tægter der trækkes fra i ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb), § 69 j, stk. 5 og 9, (om indtægter der trækkes
fra i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), og §
74 d, stk. 2 og 3 (om lønindtægters nedsættelse af ledigheds-
ydelse), og efter fradrag for personens eget ATP-bidrag, ef-
ter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk
pensionsordning ikke bliver fradraget i ydelsen. Det foreslås
endvidere i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensi-
onsordning betales af staten.
Det foreslås i § 80 c, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) I 2030 med 3,3 pct.
Det foreslås i § 80 d, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bemyndigelsen
vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt
skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag
til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for perso-
nen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at
kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejds-
markedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om
indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalin-
gen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilba-
ge til kommunen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.8.2.1.
Til nr. 5
Efter de gældende regler kan arbejdsgiveren søge om refu-
sion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik for lønmodtage-
re, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale
modtager løn under sygefravær. Refusionen til arbejdsgive-
ren ydes for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler
løn for. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som ud-
gangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der
foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel
arbejdsgiveradministreret pensionsordning. En lønmodtager,
som modtager løn under fravær som følge af sygdom, og
hvor arbejdsgiveren får udbetalt refusion efter lov om aktiv
socialpolitik, vil ikke få indbetalt bidrag til obligatorisk pen-
sionsordning.
Efter nærværende lovforslags indhold foreslås det, at
kommunen i stedet udbetaler et tillæg til refusion for obliga-
torisk pensionsordning til en arbejdsgiver, som modtager re-
fusion. Det foreslås videre, at tillæg til refusionen beregnes
på grundlag af refusionen.
Det foreslås i § 105, stk. 2, at kommunernes udgifter til
tillæg til refusion til en arbejdsgiver betales af staten, såle-
des vil staten refundere 100 pct. af en kommunes udgifter til
tillæg til refusion, jf. forslaget til § 69 x.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.8.2.2.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik reguleres ydelser m.v. efter loven, én
gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten ef-
ter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109,
stk. 3 og 4.
Reguleringen efter § 109, stk. 3 og 4, medfører en af-
dæmpning af reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109,
stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023
er på 0,75.
59
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, fortsat re-
guleres med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at § 109, stk. 1, ophæves, og det fast-
sættes i en ny § 109, stk. 1, at følgende beløb m.v. fortsat re-
guleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Det foreslås videre i § 109, stk. 2, at følgende ydelsessat-
ser m.v. reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per-
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar-
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.9.2.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som
fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk.
3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Som en følge af lovforslagets § 9, nr. 4- 6,
foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den
foreslåede § 127 a.
Til nr. 8
Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 3 og 4, af-
dæmpes reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk.
1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på
0,75.
Det er aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at den gældende afdæmpede regulering, som blev af-
talt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og at
det fastsættes i en ny § 109, stk. 4, at satsreguleringen efter
den foreslåede § 109, stk. 1 og 2, i finansårene 2020-2023
nedsættes med 0,75 pct. point med undtagelse af beløb efter
lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42
om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig
med arbejde eller ophold i udlandet.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3
pct., reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I
finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.9.2.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som kon-
sekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 21 affattes
således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører ind-
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
sættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 114 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indbetales der for personer, som mod-
tager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf.
lovens § 70 f, et forhøjet ATP-bidrag. Bidraget fra personen
er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. pr. må-
ned.
Derudover indbetaler kommunen et ATP-bidrag for de ti-
mer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet af timer be-
regnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen
60
og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i
fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er
på 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet er
mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede
eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et
ATP-bidrag fra kommunen, der svarer til det bidrag, der er
fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, af-
hængig af overenskomsten som ansættelsen i fleksjobbet
kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensions-
ordning af lønnen i fleksjobbet.
Der indbetales ikke ATP-bidrag af støtte i form af tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g og §
75.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske pen-
sionsordning. Det er forudsat i aftalen, at støtte i form af til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende efter §§ 70 g og 75 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også omfattes af den
obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i § 115 b, stk. 1, at der skal indbetales bidrag
til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra kommunen
under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens §§ 70
g og 75. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer
og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions øvrige formue.
Det foreslås i § 115 b, stk. 2, at, bidraget beregnes med
den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 115 c, på
grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens
ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag
af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en
månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får personen et flek-
sløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskud-
det, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter
beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensions-
ordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3
pct.=45,87 kr., som afrundes til 46 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts
2020 dermed 687kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pensi-
onsordning udgør 46 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs.
personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 641 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en
månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får personen et flek-
sløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskud-
det, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter
beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensions-
ordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3
pct.=504,54 kr., som afrundes til 505 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkeds-
markedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts
2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning udgør 505 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs.
personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 635 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nær-
meste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 115 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk
pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det fore-
slås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finan-
sieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 115 c, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 115 d, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obliga-
torisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kom-
munen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret,
hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bi-
dragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter
lovens § 70 f, 70 g eller 75 tilbage til kommunen.
61
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.9.2.
Til nr. 4 og 5
Efter den gældende bestemmelse i § 127 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats reguleres følgende beløb én gang år-
ligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobregler-
ne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt
den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til
arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt
før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter
fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som
er tilkendt før den 1. januar 2013)
3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i
fleksløntilskud med lav sats) og
4) jobrotationsydelse efter § 98 a.
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at an-
dre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres
fortsat med satsreguleringsprocenten.
Som en konsekvens af den foreslåede § 127 a, som affattet
ved § 9, nr. 6, foreslås det, at henvisningerne i § 127, stk. 1,
nr. 2, til lovens § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, udgår. Det
foreslås endvidere, at § 127, stk. 1, nr. 3, som henviser til lo-
vens § 70 f, stk. 2, ophæves.
Det betyder, at følgende fortsat reguleres årligt med sats-
reguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for
ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar
2013),
3) jobrotationsydelse efter § 98 a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.10.2.
Til nr. 6
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen
og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-
tagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obliga-
torisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med
satsreguleringsprocenten.
Efter den foreslåede § 115 b, stk. 1, skal der indbetales bi-
drag til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra kommu-
nen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form
af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70
g og § 75.
Det foreslås derfor i § 127 a, at beløbene efter § 70 f, stk.
2, § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, reguleres én gang årligt med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.10.2.
Til § 10
Til nr. 1
Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte indbetales
der ikke ATP-bidrag eller bidrag til anden pensionsordning
af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af
16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat
regler om, at uddannelsessøgende, der modtager løn under
uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov,
kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for
4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en betin-
gelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst
svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når
der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme
periode.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse
af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det af-
talt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af
visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i
aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af den
obligatoriske pensionsordning.
Derudover har det ved indgåelsen af aftalen været en
grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren
får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligato-
riske opsparing for de enkelte ydelser, når arbejdsgiveren
udbetaler løn under uddannelsen.
Det foreslås, at der efter kapitel 6 i lov om statens voksen-
uddannelsesstøtte indsættes et kapitel 6 a om indbetaling af
bidrag til obligatorisk pensionsordning og tillæg til refusion.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at der for personer, som modta-
ger SVU, indbetales et bidrag til obligatorisk pensionsord-
ning. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og
forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions øvrige formue.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at bidraget beregnes med den
procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 18, på grundlag
af den beregnede SVU efter lovens § 13. Det betyder, at bi-
draget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af
skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får i marts 2020 udbetalt SVU for 4 uger med et
beløb, der svarer 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes hø-
62
jeste beløb, svarende til 17.420 kr. Bidraget er således
17.420 kr. x 0,3 pct.= 52,26 kr., som afrundes til 52 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for marts 2030 udbetalt SVU for 4 uger med
et beløb, der svarer 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, svarende til 13.936 kr. Bidraget er således
13.936 kr. x 3,3 pct.= 459,89 kr., som afrundes til 460 kr.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af
bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til
obligatorisk pensionsordning.
Bidraget afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele
kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i for-
hold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pen-
sionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås
også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres
fuldt ud af staten.
Det foreslås i § 17, stk. 4. at en arbejdsgiver, som udbeta-
ler sædvanlig løn under uddannelsen, og får udbetalt SVU
efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er berettiget til at
modtage tillæg til refusion.
Tillægget til refusion er ikke en del af SVU, men et sær-
skilt tillæg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at ar-
bejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse
med udbetaling af løn under uddannelsesforløbet, idet tillæg
til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage
SVU-udbetalingen efter loven. Når det er konstateret, at ar-
bejdsgiveren har ret til SVU-udbetalingen, skal Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte opgøre tillægget til refu-
sion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke an-
mode om udbetaling af tillægget til refusion. Ophører ar-
bejdsgiverens ret til at få udbetalt SVU ophører retten til til-
læg til refusion ligeledes.
Det foreslås også i § 17, stk. 4, at tillægget til refusion til
arbejdsgiveren beregnes på grundlag af udbetalt SVU til ar-
bejdsgiveren med den procentsats, der er nævnt i den fore-
slåede § 18. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af
tillæg til refusion. Der kan således udbetales helt ned til 1
kr. i tillæg til refusion. Tillægget til refusion afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i § 18, at bidraget til obligatorisk pensions-
ordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indfø-
relse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal
aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsat-
sen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke
besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i
årene efter 2030.
Det foreslås i § 18 a, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med vedkommende minister bemyndiges til at fast-
sætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensi-
onsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige undervisnings-
ministeren for SVU til uddannelser på folkeskoleniveau og
gymnasial uddannelse og uddannelses- og forskningsmini-
steren for så vidt angår SVU til videregående uddannelser.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte månedligt skal
indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til ob-
ligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen.
Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Sty-
relsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte hvert kvartal
indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt
forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af
bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale støtten tilba-
ge til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.10.2.
Til § 11
Til nr. 1
Indbetalinger til den foreslåede obligatoriske pensionsord-
ning vil efter gældende ret ikke være arbejdsmarkedsbi-
dragspligtige. Efter den gældende arbejdsmarkedsbidrags-
lovs § 2, stk. 1, nr. 4, er det således kun bortseelsesberettige-
de pensionsindbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens §
19, der er arbejdsmarkedsbidragspligtige.
I lovforslagets § 14 foreslås det, at indbetalinger til den
obligatoriske pensionsordning skal være bortseelsesberetti-
gede, idet bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens
§ 19 foreslås udvidet til også at gælde for indbetalinger til
den obligatoriske pensionsordning. Det vil umiddelbart be-
tyde, at indbetalingerne til den obligatoriske pensionsord-
ning efter gældende ret vil blive arbejdsmarkedsbidragsplig-
tige.
Det er imidlertid lagt til grund, at der ikke betales arbejds-
markedsbidrag af indbetalinger til obligatorisk opsparing.
Det foreslås således at indsætte et nyt nr. 5 i arbejdsmar-
kedsbidragslovens § 3, som oplister en række indkomster,
der er arbejdsmarkedsbidragsfri. Det foreslås, at indbetalin-
ger til en obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke medregnes til grund-
laget for arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedets Tillægs-
63
pension skal således ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag
af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.11.2.
Til § 12
Til nr. 1
Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister skal
oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
samt bidragssatser, indberettes til eIndkomstregisteret i det
omfang, der efter anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til eInd-
komstregisteret.
Det foreslås at udvide denne bestemmelse til også at gæl-
de bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte ydelsesområ-
der fastsætte regler for den udbetalende myndigheds indbe-
retning af beregnede bidrag til obligatorisk pensionsordning
til eIndkomstregisteret, tidspunkter for indbetaling af bidrag
til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en
person skal betale ydelser tilbage til den udbetalende myn-
dighed. Da der således efter anden lovgivning vil være fast-
sat regler om indberetning til eIndkomstregisteret, vil den
udbetalende myndighed skulle indberette oplysninger om
indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning til eInd-
komstregisteret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.11.2.
Til § 13
Til nr. 1
Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, er der bort-
seelsesret for indbetalinger til en supplerende arbejdsmar-
kedspension, som i medfør af §§ 33 b-33 e i lov om social
pension foretages af en offentlig myndighed til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, en pensionskasse omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 3 eller et livsforsikringsselskab om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 4.
Det foreslås at udvide pensionsbeskatningslovens § 19,
stk. 4, til også at gælde indbetalinger til en obligatorisk pen-
sionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Det betyder, at pensionsopspareren ikke vil
skulle medregne indbetalingen til den pågældendes obligato-
riske pensionsordning, når pensionsopspareren opgør sin
skattepligtige indkomst.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.11.2.
Til § 14
Til nr. 1
Det foreslås, at overskriften før § 5 ophæves. Det er en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i
årslønnen, jf. § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes et beløb
til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til til-
pasningsprocenten, dog højst 0,3 procent af de samlede of-
fentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der regule-
res med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i
millioner kroner med én decimal. Det fremgår videre af lo-
vens § 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med hen-
blik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmod-
tagere og svage grupper. Den nærmere anvendelse af pulje-
beløbet fastsættes på finansloven.
Det følger af den foreslåede ændring, at § 5 ophæves
hvorved nytilførsler til satspuljen ophører.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 3
Det fremgår af lovens § 6, at finansministeren hvert år se-
nest i august måned bekendtgør størrelsen af tilpasningspro-
centen, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten
samt størrelsen af puljebeløbet for det følgende finansår.
Det følger af den foreslåede ændring, at finansministeren
fremover ikke bekendtgør størrelsen af puljebeløbet for det
følgende finansår.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 14, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.2.
Til § 15
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven, lov om sy-
gedagpenge, lov om fleksydelse, lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. lov om aktiv socialpolitik, lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte, arbejdsmarkedsbidragsloven, lov om et indkomst-
register, pensionsbeskatningsloven og lov om en satsregule-
ringsprocent i øvrigt ikke finder anvendelse for disse lands-
dele. Derfor finder denne lov ikke anvendelse for Færøerne
og Grønland.
64
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 17 r. …
Stk. 2-6. …
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udar-
bejdelse af noter m.v. om den supplerende ar-
bejdsmarkedspension for førtidspensionister i års-
rapporten m.v. efter § 25 m.
1. § 17 r, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag ind-
betalt til supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister efter samme regler og inden for
de samme områder, som gælder for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 8. I det omfang Finanstilsynet er tillagt befø-
jelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension efter denne lov, gælder de
samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til
bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkeds-
pension for førtidspensionister.«
2. Efter kapitel 5 d indsættes:
»Kapitel 5 e
Obligatorisk pensionsordning
§ 17 s. Arbejdsmarkedets Tillægspension modta-
ger bidrag til den obligatoriske pensionsordning
for modtagere af følgende ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring.
2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring.
3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring.
4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.
5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
65
6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.
7) Førtidspension, jf. 33 f i lov om social pension,
og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv so-
cialpolitik.
9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv social-
politik.
10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv
socialpolitik.
12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
13) Ressourceforløbsydelse under jobafklarings-
forløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv so-
cialpolitik.
15) Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til-
kendt efter den 1. januar 2013 efter § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til-
kendt før den 1. januar 2013 efter § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
18 ) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 fradrages et beløb efter
reglerne i § 16 inden bidraget anvendes til erhver-
velse af ret til pension efter reglerne i § 8 c.
Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forval-
tes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen
66
med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige
formue.
Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbe-
tales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når med-
lemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension.
Stk. 5. For bidrag efter stk. 1 optjenes ret til udbe-
taling af ydelser ved dødsfald efter §§ 14 b og 14
e. Bidrag indbetalt på baggrund af indberetning i
henhold til stk. 1, omregnes til årsbidrag, jf. § 15,
stk. 1, og sammenlægges med antallet af eventuel-
le tidligere indbetalte årsbidrag, jf. § 15, indbetalt
til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne
i § 8 c. Det samlede udregnede årsbidrag anvendes
til opfyldelse af kravet om indbetaling af 2 årsbi-
drag i § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3. Kravet om
medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk.
3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter den 1. ja-
nuar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til obliga-
torisk pensionsordning.
Stk. 6. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag ind-
betalt til obligatorisk pensionsordning efter
samme regler og inden for de samme områder,
som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. kapitel 9.
Stk. 7. I det omfang Finanstilsynet er tillagt befø-
jelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension efter denne lov, gælder de
samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til
bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018
og senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for 1 må-
ned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet regule-
res en gang om året pr. 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
1. § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
67
cent og efter § 47 a. Beløbet reguleres dog første
gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocen-
ten fra den 1. januar 2017 efter lov om en satsre-
guleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede
beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.
Det afrundede beløb danner grundlag for det kom-
mende års satsregulering.
Stk. 2-3. …
ringsprocent. Der fradrages derudover en procent-
sats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75.«
§ 47 a. Ved den årlige regulering, jf. § 47, stk. 1,
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår med fradrag af en procentsats, jf.
stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
2. § 47 a ophæves.
§ 74 l....
Stk. 2-15. …
Stk. 16. Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsre-
guleringsprocenten, efter lov om en satsregule-
ringsprocent og efter stk. 17 og 18. Efterlønnen af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 17. Ved den årlige regulering, jf. stk. 16, an-
vendes satsreguleringsprocenten for det pågælden-
de finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk.
18.
Stk. 18. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
Stk. 19. …
3. § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 16. Beløbene i stk. 1-3 reguleres én gang om
året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudo-
ver en procentsats, som for finansårene 2020-2023
udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.«
Stk. 19 bliver herefter stk. 17.
Kapitel 12 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
4. Overskriften til kapitel 12 a affattes således:
»Kapitel 12 a
68
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og obligatorisk pensionsordning«.
5. Efter § 84 indsættes i kapitel 12 a:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 85. For medlemmer, som modtager dagpenge el-
ler feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller
65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger eller efterløn, indbetales et bidrag
til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 85 a på grundlag af ydelsen til med-
lemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og
pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag ef-
ter § 85 c. Bidraget for en måned afrundes til nær-
meste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 85 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
69
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 85 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
6. Før § 85 c indsættes:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
§ 3
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25.
januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 38. Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk.
1, reguleres én gang om året pr. den første mandag
i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent og efter § 38 a. Det re-
gulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kro-
nebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års sats-
regulering.
1. I § 38, 1. pkt., ændres »satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent og efter §
38 a«¬ til: »1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent«.
2. I § 38 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for
finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
§ 38 a. Ved den i § 38 nævnte årlige regulering
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår med fradrag af en procentsats, jf.
stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
3. § 38 a ophæves.
4. Efter § 39 indsættes:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
70
§ 39 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion
efter denne lov, er berettiget til at modtage et til-
læg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den
procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af
refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refu-
sion for en uge afrundes til nærmeste hele krone-
beløb.
Stk. 3. Udbetaling Danmark opgør og udbetaler
tillægget til refusion.
§ 39 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren be-
regnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 39 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om arbejdsgiverens tillæg til refusion, herunder
regler om beregning, udbetaling af tillæg til refu-
sion og tilbagebetaling af tillæg til refusion«
5. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
Kapitel 11
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
»Kapitel 11
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og obligatorisk pensionsordning«.
71
7. Efter § 46 indsættes i kapitel 11:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 47. For personer, som modtager dagpenge efter
denne lov fra Udbetaling Danmark, indbetaler Ud-
betaling Danmark et bidrag til obligatorisk pensi-
onsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 47 a, på grundlag af dagpenge til per-
sonen efter fradrag for personens ATP-bidrag efter
§ 44, stk. 3. Bidraget for en uge afrundes til nær-
meste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i dagpengene. Bidraget til obligato-
risk pensionsordning betales af staten.
§ 47 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 47 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
72
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 54. Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til
barselsdagpenge kan påklages til Ankestyrelsen,
jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 2. …
8. I § 54, stk. 1, ændres »afgørelser om ret til bar-
selsdagpenge« til: »afgørelser om ret til barsels-
dagpenge og om arbejdsgivers ret til tillæg til re-
fusion«.
§ 4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 54 indsættes i kapitel 19:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 54 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion
efter denne lov, er berettiget til at modtage et til-
læg til refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den
procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af
refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refu-
sion for en uge afrundes til nærmeste hele krone-
beløb.
Stk. 3. Kommunen opgør og udbetaler tillægget til
refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refu-
sion afholdes af staten.
§ 54 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren be-
regnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
73
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder reg-
ler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion
og tilbagebetaling af tillæg til refusion.«
§ 64. Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,
stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første
mandag i januar med satsreguleringsprocenten ef-
ter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64
a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrun-
dede beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren offentliggør de
regulerede beløb.
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent
og efter § 64 a« til: »1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent«.
3. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for
finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 64 a. Ved den årlige regulering, jf. § 64, stk. 1,
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår med fradrag af en procentsats, jf.
stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
4. § 64 a ophæves.
5. Overskriften til kapitel 26 affattes således:
Kapitel 26 »Kapitel 26
74
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og obligatorisk pensionsordning«.
6. Før § 65 indsættes efter overskriften til kapitel
26:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
7. Efter § 66 indsættes i kapitel 26:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 67. For personer, som modtager sygedagpenge
fra kommunen, indbetaler kommunen et bidrag til
obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene
til personen efter fradrag for personens ATP-bi-
drag efter § 65, stk. 3. Bidraget for en uge afrun-
des til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i sygedagpengene. Bidraget til obli-
gatorisk pensionsordning betales af staten.
§ 67 a. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
75
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 5
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 17. september 2015, som ændret senest
ved § 8 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, fore-
tages følgende ændringer:
1. Efter § 14 indsættes i kapitel 2:
»Indbetaling af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning
§ 14 a. For personer, som modtager fleksydelse,
indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 14 b, på grundlag af ydelsen til perso-
nen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensio-
ner, samt ATP-bidrag efter §§ 11-13. Bidraget for
en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 14 b. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
76
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 14 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 17. …
Stk. 2-7. …
Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres
en gang om året pr. den første mandag i januar
med en procentsats svarende til satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent
og efter stk. 9 og 10. Det regulerede beløb afrun-
des til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Ved den årlige regulering, jf. stk. 8, anven-
des satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 10.
Stk. 10. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
Stk. 11-13. …
2. § 17, stk. 8-10, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres
én gang om året pr. den første mandag i januar
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Der fradrages derudover en procent-
sats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75.
Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 9-11.
§ 6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, fore-
tages følgende ændringer:
77
1. Efter § 33 e indsættes før overskriften før § 34:
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 f. For personer, som modtager førtidspension
efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidrag til obligatorisk pensionsordning be-
regnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g,
på grundlag af den beregnede pension efter regler-
ne i kapitel 4 a, efter fradrag af modtagerens eget
ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af
modtagerens eventuelle eget bidrag til en supple-
rende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2.
Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i pensionen. Bidraget til obligato-
risk pensionsordning betales af staten.
§ 33 g. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 33 h. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
78
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 27, stk. 8, udgør 295.900 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige
72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i
2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gif-
te og samlevende udgør pensionstillægget årligt
34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i
2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perio-
den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et
kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019,
460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 204.300 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for
enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29,
stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr.
for gifte og samlevende.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 14 a udgør 78.900 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige
208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens
pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende
udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf
udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.
2. § 49, stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension for kalenderåret an-
vendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.000 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 82.920 kr.
for enlige og 41.364 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget
med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019,
469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og
frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 227.300 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.600 kr. for
enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29,
stk. 8, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr.
for gifte og samlevende.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 14 a udgør 87.700 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige
226.500 kr. årligt, hvoraf førtidspensionens pensi-
onstillæg udgør 62.028 kr. For gifte og samleven-
de udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt, hvor-
af førtidspensionens pensionstillæg udgør 53.304
kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-
tefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 196.728 kr.
79
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-
tefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrund-
lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør
70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller
samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i ind-
tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever,
der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds-
pension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.
Stk. 2. …
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrund-
lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør
78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller
samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i ind-
tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever,
der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds-
pension, jf. § 33 b, udgør 6.384 kr. årligt.«
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§
69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1.
gang den 1. januar 2002. Reguleringen sker dog
første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1-3 og 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for
de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar
2019.
3. § 49, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og
5-8, og § 69, reguleres én gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i
stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den 1. ja-
nuar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i
stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2020.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 9,
10 og 13, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der
er nævnt i stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nær-
meste kronebeløb.
Stk. 5-6. …
4. I § 49, stk. 4, ændres »samt i §§ 69-72« til:
»samt i § 69«.
§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3,
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår med fradrag af en procentsats, jf.
5. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »satsregulerings-
procenten for det pågældende finansår« til: »den
beregnede procentsats efter § 49, stk. 3,«.
80
stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i
§ 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.
Stk. 2. …
§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har
opsat begæring om folkepension, udbetales vente-
tillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig.
For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har
modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til
ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var
fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne
dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.
For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har
opsat begæring om pension, regnes med den alder,
som den pågældende havde, da hun begyndte at
modtage folkepension.
6. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »912 kr.« til:
»1.392 kr.«, og i 3. pkt. ændres »1.980 kr.« til:
»3.000 kr.«
Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring
om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke
er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med
følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har opsat
begæring om pension, regnes med den alder, som
den pågældende havde, da pågældende begyndte
at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog
med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne
eller en af dem begyndte at modtage folkepension.
Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes
nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholds-
vis 2 og 5 år.
Stk. 3-4. …
7. I § 69, stk. 2, 2. pkt., ændres »2.784 kr.« til:
»4.248 kr.«, og i 3. pkt. ændres »4.020 kr.« til:
»6.072 kr.«
§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensioni-
ster, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984.
Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og ind-
8. §§ 71 og 72 ophæves.
81
tægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gæl-
dende indtil den 1. januar 2003.
§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepen-
sionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har
ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget ud-
gør 9.180 kr. årlig, jf. § 49.
§ 72 b. Til enlige personer, der i december 1993
modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller ple-
jetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt.,
som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et
tillæg, der årlig udgør 28.236 kr. Tillægget regule-
res efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og udgif-
ten hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. §
14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den
sociale styrelseslov og lov om social pension m.v.
(Omlægninger af regler om tilkendelse af førtids-
pension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).
9. I § 72 b, 1. pkt., ændres »28.236 kr.« til:
»42.720 kr.«, og i 2. pkt. ændres »§ 49, stk. 3,« til:
»§ 49, stk. 3, 3. pkt.,«.
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. ja-
nuar i det pågældende år er berettiget til pension,
jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6,
udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på
op til 15.900 kr.
Stk. 2-6. …
10. I § 72 d, stk. 1, ændres »15.900 kr.« til:
»17.500 kr.«
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Re-
guleringen sker første gang den 1. januar 2014.
Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 100.
Stk. 8....
11. § 72 d, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres
én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt til-
pasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker første gang den 1. januar 2020. Beløbet af-
rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.«
§ 7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ænd-
ret senest ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december
2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:
82
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 a. For personer, som modtager førtidspension
efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidrag til obligatorisk pensionsordning be-
regnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 b,
på grundlag af pension, jf. § 13, beregnet efter
reglerne i kapitel 4. Har personen valgt at være
omfattet af ATP-ordningen, jf. § 32, fradrages
modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, i
lov om social pension i beregningsgrundlaget. Til-
svarende gælder, hvis personen har valgt at være
omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspensi-
on, jf. § 33. Bidraget afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i pensionen. Bidraget til obligato-
risk pensionsordning betales af staten.
§ 33 b. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
83
§ 33 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 48. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enli-
ge og 156.200 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige
56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende
27.204 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 159.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for
enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26,
stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr.
for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør
26.364 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr.
årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud-
gør 36.396 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr.
årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud-
gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før-
tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.
4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
2. § 48, stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension for kalenderåret an-
vendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.000 kr. for enli-
ge og 223.300 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr.
for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 227.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.600 kr. for
enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26,
stk. 5, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr.
for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør
37.656 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr.
årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud-
gør 50.844 kr. årligt.
10 ) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704
kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud-
gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før-
tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.
4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
84
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540
kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr.
årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a udgør 230 kr. i 2019,
460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 18 udgør 74.100 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §
29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2. …
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348
kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr.
årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a udgør 235 kr. i 2019,
469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og
frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 18 udgør 87.900 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §
29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60,
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent og jf. § 48 a. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2004. Reguleringen sker dog
første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.
3. § 48, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7,
9 og 10, reguleres én gang årligt den 1. januar med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent og § 48 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
2, 4-6 og 15, reguleres én gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent og § 48 a. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2020.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3,
7-10, 12, 13 og 16, samt § 60, afrundes til nærme-
ste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til
nærmeste kronebeløb.
Stk. 5-6. …
4. I § 48, stk. 4, udgår »samt § 60,«.
§ 48 a. Ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3,
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår med fradrag af en procentsats, jf.
stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i
§ 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
5. I § 48 a, stk. 1, ændres »satsreguleringsprocen-
ten for det pågældende finansår« til: »den bereg-
nede procentsats efter § 48, stk. 3,«
85
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
§ 60. Husligt bistandstillæg udbetales til invalidi-
tetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget
den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. år-
ligt, jf. § 48.
6. § 60 ophæves.
§ 61. Til enlige personer, der i december 1993
modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller ple-
jetillæg efter § 18, jf. § 16 og § 49, stk. 2, 2. pkt., i
lov om social pension, som gældende indtil 1. ja-
nuar 2003, udbetales et tillæg, der årligt udgør
29.928 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i §
48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes ef-
ter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6.
juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov
og lov om social pension m.v. (Omlægninger af
regler om tilkendelse af førtidspension, refusions-
satser og ankestruktur m.v.).
7. I § 61, 1. pkt., ændres »29.928 kr.« til: »42.720
kr.«, og i 2. pkt. ændres »§ 48, stk. 3,« til: »§ 48,
stk. 3, 3. pkt.,«.
§ 8
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved §
1 i lov nr. 320 af 25. april 2018 og senest ved § 2 i
lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 69 v indsættes i kapitel 6 b:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 69 x. En arbejdsgiver, som modtager refusion
efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til
refusion.
Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den
procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af
refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refu-
sion for en måned afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb.
Stk. 3. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren be-
regnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
86
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4. Tillægget til refusion udbetales af kommu-
nen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion af-
holdes af staten, jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
ler om arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder
regler for beregning, udbetaling af tillæg til refu-
sion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.«
2. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
Kapitel 9
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
»Kapitel 9
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og obligatorisk pensionsordning«.
3. Før § 79 indsættes efter overskriften til kapitel
9:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
4. Efter § 80 a indsættes i kapitel 9:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 80 b. For personer, som modtager hjælp efter §§
23 og 24, § 25, stk. 1-4, § 27 a, § 52, stk. 1, §§ 68
og 69 j og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommu-
nen et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
87
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er
beregnet til personen efter reglerne i §§ 30-33,
36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74
d, stk. 2 og 3, og efter fradrag for personens ATP-
bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidra-
get for en måned afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 80 c. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 80 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag.«
§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til
ATP-bidrag efter denne lov.
5. I § 105 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
88
Stk. 2. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af
danske statsborgere i udlandet efter § 6.
»Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommu-
nes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgi-
ver efter § 69 x.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er
nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgel-
se.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordi-
nært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til
ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se-
neste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den
samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til
ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med
børn under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af
§ 26, stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i ud-
landet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j,
stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for
arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
6. § 109, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Én gang årligt den 1. januar reguleres med sats-
reguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt
i:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med
børn under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2. Én gang årligt den 1. januar reguleres med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de
beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgel-
se.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordi-
nært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til
ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se-
neste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den
samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til
ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af
§ 26, stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
89
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter
§ 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen
efter § 69 j.
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-bereg-
ning.
14) (Ophævet)
15) (Ophævet)
16) (Ophævet)
17) § 85 a om efterlevelseshjælp.
18) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af for-
skudsvis udbetalt børnebidrag.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i ud-
landet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j,
stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
10 ) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag
for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter
§ 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen
efter § 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-bereg-
ning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af for-
skudsvis udbetalt børnebidrag.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68
a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt.,
reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
7. I § 109, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »§ 127,
stk. 1, nr. 3,« til: »§ 127 a«.
Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk.
1, nr. 1-7, 10-13, 17 og 18, anvendes satsregule-
ringsprocenten for det pågældende finansår med
fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
Stk. 5. …
8. § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 4. For finansårene 2020-2023 fradrages re-
guleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen
0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
nr. 1-6 og 9-13.«
§ 9
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1527 af 18. decem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 21 affattes således:
Kapitel 21 »Kapitel 21
90
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og obligatorisk pensionsordning«.
2. Før § 114 indsættes efter overskriften til kapitel
21:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
3. Efter § 115 a indsættes i kapitel 21:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 115 b. For følgende personer indbetaler kommu-
nen et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension:
1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen
under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f.
2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager
støtte i form af tilskud, jf. § 70 g.
3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager
støtte i form af tilskud, jf. § 75.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 115 c, på grundlag af ydelsen til per-
sonen efter fradrag for arbejde og personens ATP-
bidrag efter § 114. Bidraget for en måned afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i tilskuddet. Bidraget til obligato-
risk pensionsordning betales af staten.
§ 115 c. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
91
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 115 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om beregning af bidrag til obligatorisk pensi-
onsordning, indberetning og indbetaling af bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilba-
gebetaling af bidrag.«
§ 127. En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, § 71, stk. 3, og § 75,
stk. 2,
4. I § 127, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 70 g, stk. 5, §
71, stk. 3, og § 75, stk. 2,« til: »§ 71, stk. 3, og«.
3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, og
4) jobrotationsydelse efter § 98 a.
Stk. 2. …
5. § 127, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
6. Efter § 127 indsættes i kapitel 23:
»§ 127 a. Beløbene efter § 70 f, stk. 2, § 70 g, stk.
5, og § 75, stk. 2, reguleres én gang årligt med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågælden-
de finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 10
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ænd-
ret ved § 3 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, §
2 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og § 8 i lov
nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. Efter kapitel 6 indsættes:
92
»Kapitel 6 a
Bidrag til obligatorisk pensionsordning og tillæg
til refusion
§ 17. For personer, som modtager SVU, indbetales
der et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der
er nævnt i § 18, på grundlag af den beregnede
SVU, jf. § 13. Bidraget for en uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
fradrages ikke i den beregnede SVU. Bidraget til
obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Stk. 4. En arbejdsgiver, som udbetaler sædvanlig
løn under uddannelsen, og som får udbetalt SVU
efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er be-
rettiget til at modtage et tillæg til refusion. Tillæg-
get til refusion fastsættes på baggrund af den be-
regnede SVU med den procentsats, der er nævnt i
§ 18. Tillægget for en uge afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
§ 18. Bidraget til obligatorisk pensionsordning og
tillæg til refusion beregnes med følgende pro-
centsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
93
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 18 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med vedkommende minister regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbage-
betaling af bidrag og tillæg til refusion.«
§ 11
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12.
juni 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1278
af 16. december 2009 og senest ved § 122 i lov nr.
1703 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
§ 3. Følgende medregnes ikke i grundlaget for ar-
bejdsmarkedsbidrag:
Vederlag omfattet af § 5 i lov om beskatning af
søfolk.
Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift.
3) Vederlag som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i
det omfang sådanne vederlag ikke skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Vederlag som nævnt i nr. 3, når dette indbetales
på en pensionsordning.
1. I § 3 indsættes som nr. 5:
»5) Indbetalinger til en obligatorisk pensionsord-
ning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.«
§ 12
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret senest ved §
3 i lov nr. 1727 af 27. december 2018, foretages
følgende ændring:
§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes til ind-
komstregisteret:
1-6) …
7) Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension samt bidragssatser, i det omfang
1. I § 3, stk. 1, nr. 7, ændres »samt bidragssatser«
til: »og bidragssatser samt om bidrag til obligato-
risk pensionsordning efter § 17 s i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension«.
94
der efter anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf
til indkomstregisteret.
8-11) …
Stk. 2-4. …
§ 13
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest
ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
§ 19. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for en person medregnes ikke indbetalinger
til en supplerende arbejdsmarkedspension, som i
medfør af §§ 33 b-33 e i lov om social pension
foretages af en offentlig myndighed til Arbejds-
markedets Tillægspension, en pensionskasse om-
fattet af § 3 eller et livsforsikringsselskab omfattet
af § 4.
Stk. 5. …
1. I § 19, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder indbetalinger til obligatorisk
pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.«
§ 14
I lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregule-
ringsprocent foretages følgende ændringer:
Puljebeløbet 1. Overskriften før § 5 ophæves.
§ 5. Er ændringen i årslønnen, jf. § 3, højere end
2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje. Puljebelø-
bet udgør en procentdel svarende til tilpasnings-
procenten, dog højst 0,3 procent af de samlede of-
fentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler,
der reguleres med satsreguleringsprocenten. Pulje-
beløbet opgøres i millioner kroner med én deci-
mal.
Stk. 2. Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2. § 5 ophæves.
95
med henblik på forbedring af vilkårene for over-
førselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den
nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på
finansloven.
§ 6. Finansministeren bekendtgør hvert år senest i
august måned størrelsen af tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocen-
ten samt størrelsen af puljebeløbet for det følgen-
de finansår.
3. I § 6 udgår »samt størrelsen af puljebeløbet«.
96


NO TAT
28. januar 2019
J.nr. 19/001259
AMY/SYD
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende L 143:
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og forskellige andre love.
1. Indledning
Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overfør-
selsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af sats-
regulering af forskellige overførselsindkomster) har været sendt i ekstern høring til
de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, i perioden fra 21. januar 2019 til
28. januar 2019.
Der er modtaget høringssvar fra:
Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, DA, Dansk
Byggeri, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Da-
tatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, Faglige Seniorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring og
Pension, Institut for Menneskerettigheder, KL, LAP – Landsforeningen Af nuvæ-
rende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen LEV, Ledernes Hovedorgani-
sation, Muskelsvindfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen, Aal-
borg Universitet, Aarhus Universitet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, således at først gennemgås de
overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte
elementer i lovforslaget.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Byggeri, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for
Menneskerettigheder, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarke-
det, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
2. Overordnede og politiske bemærkninger
2.1. Overordnede bemærkninger uden kommentar
Overordnet er Landsforening LEV tilfredse med ophøret af satspuljen og den om-
stændighed, at overførselsmodtagerne fremover beholder den fulde regulering.
Danske Seniorer finder det positivt, at førtidspensionister med forslaget fremover
vil få opsparet ATP, så de kan få et tillæg til deres folkepension. Der vil kun være
tale om begrænsede beløb, men der vil trods ske et lille løft for de økonomisk sva-
geste af fremtidens folkepensionister.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 1
Offentligt
2
Akademikerne finder det positivt at forbedre pensionsopsparingerne for overfør-
selsindkomstmodtagere, men den obligatoriske pensionsordning for overførsels-
indkomstmodtagere bør ikke sidenhen justeres på måder, der indskrænker overfør-
selsindkomstmodtageres økonomiske råderum her og nu for at forøge pensionsind-
betalingerne.
2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar
LAP giver udtryk for utilfredshed med den korte svarfrist på høringen, som umu-
liggør en ordentlig juridisk research i forbindelse med et fyldestgørende hørings-
svar.
Danske A-kasser giver udtryk for, at den korte svarfrist på høringen er problema-
tisk, særligt når modellen ikke er blevet drøftet med de aktører, der skal implemen-
tere modellen eller med KL, UDK og Danske A-kasser.
KL finder det meget kritisabelt, at KL og de kommunale it-leverandører ikke har
været inddraget i forarbejdet med at udforme en administrationsmodel, således at
ordningen vil kunne administreres let og ubureaukratisk på tværs af kommunerne,
A-kasser og ATP.
Den meget korte høringsperiode på en uge betyder samtidig, at KL ikke har haft
muligt for i tilstrækkeligt omfang at inddrage kommunerne og de kommunale it-
leverandører i en vurdering af forslagets konsekvenser inden høringsfristens udløb.
De foreløbige tilbagemeldinger tyder dog på, at den valgte model med stor sand-
synlighed vil være særdeles omkostningstung at implementere i de relevante sy-
stemer i kommunerne. KL vurderer derfor, at kommunerne vil stå med en betragte-
lig meromkostning.
KL erfarer desuden, at der også er udsigt til betragtelige meromkostninger i Udbe-
taling Danmark, som vil blive overvæltet i kommunernes administrationsbidrag.
KL vurderer samtidig, at det er særdeles usikkert, om det er muligt at nå at imple-
mentere ordningen til 1. januar 2020.
Kommentar:
Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med tidspunktet for indgåelse af
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensions-
opsparing for overførselsmodtagere og et ønske om en hurtig fremsættelse af lov-
forslaget, således at der gives mest mulig tid til den it-mæssige implementering.
Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,
at indberetnings- og indbetalingsprocesser og -frister m.v. ligger sig så tæt op ad
ATP-ordningen for de forskellige ydelser.
Henset til at der således er tale om allerede kendte processer og frister samt henset
til de tidsmæssige omstændigheder for lovforslaget, har det været vurderet, at det
ikke har været muligt at inddrage de forskellige myndigheders it-leverandører ved
udmøntningen af aftalen.
3
Det bemærkes i øvrigt, at det ved udmøntningen af aftalen ikke har været vurderet,
at administrationsmodellen kunne anses for at være unødvendig bureaukratisk set i
lyset af, at bidraget skal beregnes med en kendt procentsats på baggrund af første-
håndsdata, som den myndighed, der administrerer ydelsen er i besiddelse af, samt
at indberetnings- og indbetalingsprocessen i forvejen er indarbejdet i myndighe-
dens administration i relation til indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af den
pågældende ydelse.
KL mener, at lovforslaget ikke ser ud til at overholde Aftale om digitaliseringsklar
lovgivning og de heri indeholdte principper. F.eks. siger principperne, at man så
vidt muligt skal anvende eksisterende digital infrastruktur og genbruge data i f.eks.
e-Indkomst. I stedet har Beskæftigelsesministeriet valgt, at ordningen skal imple-
menteres i alle ydelsessystemer på tværs af myndigheder.
KL vurderer, at det må være muligt for ATP at beregne borgerens pensionsbidrag
ved at genbruge data fra e-Indkomst. Det vil samtidig forenkle it-understøttelsen af
pengestrømmen, idet ATP vil kunne modtage pengene direkte fra staten. I stedet
lægger lovforslaget op til, at kommunerne skal lægge penge ud, sende dem til ATP
for så efterfølgende at få refusion fra staten.
Danske A-kasser undrer sig over, at man lægger op til at bygge en helt ny it-
mæssig og administrativ tung model op, hvor aktørerne skal indberette, beregne og
afregne pensionssatser på baggrund af udbetalinger, som det offentlige har fuld
adgang til data omkring via Indkomstregisteret.
Danske A-kasser undrer sig over, at modellen ikke er bygget op, så man genbruger
data indberettet til Indkomstregisteret på tværs af aktører og ydelsestyper og samler
beregningen af pensionssatserne ét sted med henblik på direkte afregning mellem
Staten og ATP.
Ledernes Hovedorganisation bemærker, at ordningen også vil betyde ekstra op-
gaver for a-kasserne, som månedligt skal indberette, hvor stort et bidrag til obliga-
torisk pensionsopsparing, der er beregnet af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen-
ge og efterløn. Det bør sikres, at ordningen er ubureaukratisk for a-kasserne.
Kommentar:
Idet der i øvrigt henvises til svaret ovenfor bemærkes, at placering af ansvaret for
beregningen af bidrag til obligatorisk pensionsordning og indhentelse af pengene
hos staten hos Arbejdsmarkedets Tillægspension ville betyde, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skulle påtage sig en myndighedsrolle, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke har i dag. Derudover ville det betyde, at der ville skulle opbygges
et helt nyt it-system for at kunne varetage denne opgave.
Som nævnt ovenfor har det ved udmøntningen af aftalen ikke været vurderet, at
administrationsmodellen kunne anses for at være unødvendig bureaukratisk set i
lyset af, at bidraget skal beregnes med en kendt procentsats på baggrund af første-
håndsdata, som den myndighed, der administrerer ydelsen er i besiddelse af, samt
at indberetnings- og indbetalingsprocessen i forvejen er indarbejdet i myndighe-
4
dens administration i relation til indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af den
pågældende ydelse.
DA kan ikke støtte ikke forslaget om indførelse af en obligatorisk pensionsordning.
DA anfører, at forslaget strider mod det grundlæggende princip, at pensionsforhold
forhandles og aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Indførelsen af obligatorisk
pensionsordning kan på sigt udhule værdien af og dermed også opbakningen til de
eksisterende arbejdsmarkedspensioner, der i dag sikrer en høj dækningsgrad ved
pensionering. Hertil kommer, at arbejdsmarkedspensionerne bidrager til at begræn-
se de offentlige udgifter til de indkomstafhængige ydelser til pensionister.
Derudover vil den obligatoriske pensionsordning betyde, at det år for år bliver
økonomisk mere attraktivt at modtage offentlig forsørgelse, da de 0,3 pct., der tid-
ligere gik til satspuljen, fremadrettet i stedet indbetales til pension. Dette trækker
isoleret set i retning af flere på offentlig forsørgelse og færre i beskæftigelse.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obliga-
torisk opsparing for overførselsmodtagere, at aftalepartierne vil ”sikre, at de op-
sparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overfør-
selsindkomst sparer op til egen alderdom.”
Henset til, at de eksisterende arbejdsmarkedspensioner som udgangspunkt ikke
dækker perioder med overførselsindkomst, kan obligatorisk pensionsordning anses
for et supplement til de gældende pensionsordninger, som styrker den opsparings-
baserede pension yderligere.
2.2.1. Reglerne om formue i kontanthjælpssystemet (kapitalpen-
sion mv.)
Forsikring og Pension påpeger ”en helt grundlæggende urimelighed i den nuvæ-
rende behandling af pensionsopsparing i forbindelse med kontanthjælp, som den
foreslåede tvangsopsparing yderligere udstiller: hvis man har en kapitalpension
eller aldersopsparing af en vis størrelse, kan kommunen kræve, at den skal hæves,
før der kan modtages kontanthjælp. Når man så modtager kontanthjælpen, skal der
opspares til pension. Det giver ikke mening og er blot endnu en god grund til at
stoppe med at kræve pensionsopsparing hævet i forbindelse med kontanthjælp”
Ældre Sagen har en række konkrete forslag til ændringer af udformningen af disse
regler, herunder at reglen om, ”at kontanthjælpsmodtagere med visse undtagelser
skal hæve evt. pensionsopsparing, før der kan udbetales kontanthjælp, skal ophæ-
ves, så pensionsopsparing ikke indgår ved opgørelse af formuen, jf. Lov om aktiv
socialpolitik § 14 og 15. ”.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har en principiel kommentar til modregnings-
reglerne i kontanthjælpssystemet for så vidt angår pensionsformue: ”… Efter gæl-
dende regler skal en kontanthjælpsmodtager efter seks måneder på kontanthjælp
5
hæve de pensioner, der kan tilbagekøbes, inden vedkommende kan modtage yder-
ligere kontanthjælp. Der vil dog med dette lovforslag aldrig kunne stilles krav om,
at den obligatoriske pensionsopsparing skal hæves. Det er meget positivt, at be-
skæftigelsesministeren har givet tilsagn om at se på den eksisterende regel om, at
kontanthjælpsmodtagere kan blive tvunget til at hæve eksisterende opsparinger i
form af kapitalpensioner mv. For det er paradoksalt, at man med den ene hånd ind-
fører obligatorisk pension for kontanthjælpsmodtagere, mens de selv samme men-
nesker tvinges til at hæve eksisterende pensionsopsparing for at modtage den of-
fentlige ydelse.”
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet er ved at undersøge muligheden for at ændre de gælden-
de regler i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen i en sammenhængende
periode på seks måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af kapital-
pensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratrædelse fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer mv.
Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapital-
pension mv., som ikke overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller
(bagatelgrænse). Reglerne omfatter alene de kapitalpensioner mv., som indehave-
ren kan råde over.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
3.1. Obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmod-
tagere
Udbetaling Danmark bemærker vedrørende fleksydelse, at det fremgår af den fore-
slåede § 14 b, at procentsatserne reguleres fra den første mandag i januar. Idet
fleksydelsen udbetales månedsvis, skal der hvert år i januar foretages en særlig
kompliceret beregning af pensionsbidraget, idet der gælder to satser for måneden.
Udbetaling Danmark henstiller til, at procentsatserne til beregning af pensionsbi-
draget ændres årligt med virkning fra den 1. januar.
Kommentar:
Udbetaling Danmarks forslag vil blive taget med i overvejelserne ved udarbejdelse
af evt. ændringsforslag til lovforslaget.
3.1.1. Indtægtsregulering af tillæg mv. ved udbetaling af obliga-
torisk pension til folkepensionister
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at gevinsten af den obligatoriske
pensionsordning for mennesker med handicap vil blive begrænset af diverse sam-
spilsproblemer på pensionsområdet, og DH foreslår, at indkomster fra den obliga-
toriske pensionsopsparing holdes ude af beregningen af overførsler som eksempel-
vis folkepension og boligsikring.
Ældre Sagen foreslår, at der findes en løsning på ”samspilsproblemet” for overfør-
selsindkomstmodtagere med små pensionsudbetalinger, så den obligatoriske pensi-
6
onsordning ikke blot forsvinder i modregning i helbredstillæg, varmetillæg, ældre-
check og boligydelse.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er
det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension. Regeringen og Dansk
Folkeparti finder, at det er vigtigt for hvert enkelt individ at bidrage til at sikre sin
egen indkomst i seniorlivet. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre, at de
opsparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overfør-
selsindkomst sparer op til egen alderdom. Regeringen og Dansk Folkeparti har
lavet en række aftaler, der mindsker samspilsproblemet, herunder Aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger og Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet.
3.1.2. Kortere levetid for visse grupper
DH giver udtryk for, at ATP bør tage højde for den konkrete målgruppes forvente-
de levealder, når beregningen af den månedlige udbetaling på livrenteordningen
udbetales, og at det bør sikres, at mennesker med handicap ikke bliver negativt
ramt af den stigende pensionsalder og dermed aldrig får adgang til de penge, som
de har sat til side.
Ældre Sagen peger på, at der bør ses på, om førtidspensionister og andre overfør-
selsindkomstmodtagere lever kortere, og om disse gruppers bidrag til obligatorisk
pensionsopsparing delvist overføres til andre grupper af ATP-medlemmer, der i
gennemsnit lever længere end overførselsindkomstmodtagere.
Landsforeningen LEV peger på, at deres målgruppe med forslaget bliver stillet
dårligere, fordi mennesker med udviklingshæmning lever 14,5 år kortere end gen-
nemsnittet, og derved vil hovedparten af mennesker med udviklingshæmning ikke
få glæde af den regulering, som bindes i en tvungen pensionsopsparing.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er
det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension. Aftalepartierne er enige
om at indføre en obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere – her-
under også førtidspensionister.
3.1.3. Dødsfaldsdækning
FH bemærker, at dødsfaldsdækningen finansieres af et årligt risikobidrag, der fra-
drages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af
pensionsret. Af lovens bemærkninger fremgår, at risikobidraget i ATP fratrækkes
det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension til-
lagt bidraget til obligatorisk pensionsordning (se side 55).
Af § 17 t, stk. 2, fremgår dog, at bidraget til den obligatoriske ordning efter fradrag
af beløb til risikodækning anvendes til erhvervelse af ret til pension. Der ser såle-
des ikke ud til at være taget højde for, at risikobidraget skal fratrækkes i det samle-
de bidrag.
7
Kommentar:
Ordlyden af bestemmelsen er justeret siden lovforslaget blev sendt i ekstern høring,
således at bestemmelsen nu hedder § 17 s, stk. 2, og har følgende ordlyd: ”Bidrag
efter stk. 1 fradrages et beløb efter reglerne i § 16 inden bidraget anvendes til er-
hvervelse af ret til pension efter reglerne i § 8 c”. Den foreslåede § 17 s, stk. 2
sammenholdt med ATP-lovens § 16 og bemærkninger til lovforslagets § 17, stk. 5,
som indeholder regler om optjening af dødsfaldsdækning, skal forstås således, at
risikobidraget fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til
ATP Livslang Pension tillagt bidraget til obligatorisk pensionsordning.
3.1.4. Administrationen af obligatorisk pensionsordning
Ældre Sagen finder det giver god mening, at ordningen administreres af ATP.
ATP-ordningen har meget lave omkostninger, og ATP har stor erfaring med at
administrere ordninger af denne type. Når ATP administrerer hele ordningen, sikrer
det samtidig, at alle overførselsindkomstmodtagere får samme pension for en kro-
nes indbetaling, og ATP garanterer en livsvarig pension, der ikke sættes ned, men
eventuelt stiger ved tilskrivning af bonus.
Efter Ældre Sagens opfattelse bør der dog foretages en nærmere belysning af virk-
ningen af, at der i ATP anvendes samme levetidsforudsætninger for alle medlem-
mer.
Ældre Sagen mener, at det bør undersøges, om førtidspensionister og andre over-
førselsindkomstmodtagere lever kortere og samtidig indbetaler større bidrag end
typiske erhvervsaktive ATP-medlemmer, således at disse gruppers bidrag til obli-
gatorisk pensionsordning delvist overføres til andre grupper af ATP-medlemmer,
der i gennemsnit lever længere end overførselsindkomstmodtagerne.
Kommentar:
Ved at den obligatoriske pensionsordning lægger sig op ad ATP Livslang Pension,
holdes de administrative omkostninger nede, hvilket har været centralt for ordnin-
gen. Som følge heraf vurderer Beskæftigelsesministeriet ikke, at der er behov for at
foretage en nærmere belysning af virkningen af, at ATP anvender samme levetids-
forudsætninger for alle medlemmer.
Forsikring & Pension mener, at den obligatoriske opsparing også bør kunne place-
res på en eksisterende ordning i et pensionsselskab i stedet for udelukkende
hos ATP.
Forsikring & Pension anfører, at førtidspensionister med tidligere tilknytning til
arbejdsmarkedet har draget stor nytte af at placere deres SUPP-pensionsopsparing i
eget pensionsselskab. Det forekommer ulogisk, at samme regler ikke skal gælde for
den obligatoriske pensionsopsparing. Førtidspensionister har typisk en kortere le-
vetid end gennemsnitsdanskeren. Derfor er det også en fordel for dem at kunne
spare op i et pensionsselskab, der har et lavere levetidsgrundlag end ATP. I ATP
Livslang Pension sker der en systematisk omfordeling fra førtidspensionister og
personer med lavt uddannelsesniveau til personer med fx en videregående uddan-
nelse.
8
Faglige Seniorer mener, at det bør undersøges, om folk kan få bidraget overført
til eget arbejdsmarkedspensionsinstitut.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår videre, at denne løsning er valgt,
fordi de fleste danskere allerede i dag har indbetalinger til ATP i løbet af arbejds-
livet, så herved kan de administrative konsekvenser minimeres.
Det bemærkes også, at set i lyset af, at der særligt i de første år efter 2020 vil være
tale om mange forholdsvis lave indbetalingsbeløb (især ved indbetalinger til al-
dersopsparing, hvor der sker beskatning på indbetalingstidspunktet), er det afgø-
rende at begrænse de administrative omkostninger, som umiddelbart vurderes at
være betydeligt højere ved aldersopsparing end ved fradragsberettigede indbeta-
linger.
De administrative vanskeligheder ved oprettelse af obligatorisk opsparing som en
aldersopsparing under forudsætning af, at ordningen er omfattet af indbetalings-
loftet for aldersopsparing, knytter sig blandt andet til, at loftet for indbetalinger til
aldersopsparing på 5.200 kr. (2019) frem til det 5. år før folkepensionsalderen,
som udgangspunkt gælder for alle indbetalinger til aldersopsparing – ligeledes for
loftet på 48.000 kr. (2019) herefter.
Nogle overførselsmodtagere, som fx dagpengeledige, vil i forvejen have udnyttet
muligheden for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud, f.eks. via en arbejdsmar-
kedspension i forbindelse med beskæftigelse tidligere i året.
Det bemærkes også, at i sammenligning med den aftalte obligatoriske ordning vil
en aldersopsparingsordning bidrage til at forværre holdbarheden af de offentlige
finanser, fordi udbetalingerne ikke indgår i grundlaget for aftrapningen af de of-
fentlige pensionsydelser mv. For en given virkning på holdbarheden af de offentli-
ge finanser vil det således være nødvendigt at reducere indbetalingerne til alders-
opsparing.
Udbetaling Danmark vurderer, at beregning af størrelsen af bidraget til obligatorisk
pensionsordning og tilbagebetaling af bidrag må anses for en forvaltningsretlig
afgørelse, som skal begrundes overfor borgeren.
Udbetaling Danmark antager, at der for en afgørelse om bidrag til obligatorisk
pensionsordning og tilbagebetaling er klageadgang på lige fod med klageadgangen
for den øvrige del af Udbetaling Danmarks afgørelse i sagen.
Kommentar:
Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,
at administrationen af indbetaling af obligatorisk pensionsordning så vidt muligt
skal følge administrationen af ATP-bidrag af de respektive ydelser. Det er således
forudsat, at den myndighed, der administrerer den pågældende ydelse, på udbeta-
lingsmeddelelsen oplyser om bidragets størrelse. Der er således ikke forudsat yder-
9
ligere klageadgang end den, der følger af reglerne for den ydelse, der indbetales
bidrag til obligatorisk pensionsordning af.
Udbetaling Danmark bemærker vedrørende indberetning til eIndkomstregistret, at
for så vidt angår den månedlige omregning, bliver den pension, der er udbetalt for
meget i den første del af året og dermed de for meget overførte bidrag til den obli-
gatoriske pensionsordning, korrigeret i resten af årets udbetalinger. Den samlede
bidragsoverførsel i kalenderåret vil derfor passe.
Der er derfor ikke behov for ekstra indberetninger til eIndkomstregisteret, og Ud-
betaling Danmark finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis ikke omregninger i
løbet af året undtages for ændring af indberetninger tilbage i tid.
Udbetaling Danmark anfører også, at det for så vidt angår førtidspension vil være
hensigtsmæssigt, hvis der alene skal ske årlige opgørelser/indberetninger og indbe-
talinger af bidrag til den obligatoriske pensionsordning - på baggrund af den ende-
lige pension ved efterreguleringen.
Kommentar:
Det er en underliggende forudsætning for administrationsmodellen i lovforslaget,
at indberetnings- og indbetalingsprocesser og -frister m.v. lægger sig så tæt op ad
ATP-ordningen for de forskellige ydelser. Der vil på bekendtgørelsesniveau bl.a.
blive fastsat regler om månedlig indberetning af bidrag til obligatorisk pensions-
ordning til eIndkomstregistret på samme måde, som gælder for ATP-bidrag af den
pågældende ydelse.
3.1.4.1. Tilbagebetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning
Udbetaling Danmark forudsætter, at der i de tilfælde, hvor der skal foretages tilba-
geførsel af indbetalte bidrag til ATP, vil dette kunne ske ved en regulering af frem-
tidig indbetaling af bidraget.
For så vidt angår regulering for tidligere periode lægger Udbetaling Danmark til
grund, at der ikke skal foretages betalingsevnevurdering, når bidraget til den obli-
gatoriske pensionsordning nedreguleres for en tidligere periode, fordi der ikke er
tale om modregning i en forsørgelsesydelse.
Kommentar:
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag
til obligatorisk pensionsordning. Der vil herunder blive fastsat regler om, hvor ofte
opgørelse af tilbagebetaling skal foretages, og hvordan regulering foretages.
3.1.5. Skatteforhold vedrørende obligatorisk pensionsordning
Ældre Sagen finder det hensigtsmæssigt, at skattereglerne tilpasses den obligatori-
ske pensionsordning, så der er bortseelsesret for indbetalingen, og så der ikke skal
betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension bemærker, at der ikke skal betales arbejdsmar-
kedsbidrag af bidrag til obligatorisk pensionsordninger modsat af, hvad der gælder
10
for indbetalinger til ATP Livslang Pension og Supplerende Arbejdsmarked for
Førtidspensionister, hvor der for begge ordninger skal betales AM-bidrag af indbe-
talingerne hertil.
Det forhold, at Obligatorisk Pensionsordning skal administreres efter andre regler,
når det kommer til betaling af arbejdsmarkedsbidrag, øger kompleksiteten i admi-
nistrationen og i kommunikationen til borgerne. En ensretning på tværs af de tre
pensionsordninger, hvor der gælder samme regler, vil mindske denne kompleksitet.
Kommentar:
Det har ved indgåelsen af aftalen været en underliggende forudsætning, at bidrag
til obligatorisk pensionsordning ikke skulle være omfattet af arbejdsmarkedsbi-
dragspligten.
3.2. Tillæg til refusion til arbejdsgivere
3.2.1. Tillæg til refusion er uafhængig af, om arbejdsgiveren ind-
betaler på en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
Ældre Sagen kan ikke umiddelbart se, hvor tillægget til refusionen til arbejdsgivere
er omtalt i aftaleteksten. Når arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn, betyder det i
mange tilfælde også, at der indbetales pensionsbidrag for lønmodtageren.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne, at der også vil være tilfælde, hvor en
arbejdsgiver ikke indbetaler bidrag til en pensionsordning for lønmodtageren. I de
tilfælde bør der efter Ældre Sagen ikke betales et tillæg til refusionen til arbejdsgi-
veren svarende til bidraget til obligatorisk pensionsordning. I stedet skal bidraget
indbetales til ATP, da der netop er tale om en lønmodtagere, der er i ”restgruppen”
uden tilstrækkelig pensionsordning.
FH bemærker, at ”i udkast til lovforslag kompenseres arbejdsgivere ved udbetaling
af løn i forbindelse med barselsorlov, sygdom, jobafklaringsforløb og uddannelse
(SVU), idet der udbetales et procenttillæg til refusionen til arbejdsgiveren svarende
til procentbidraget til den obligatoriske pension. Rimeligheden af dette kan diskute-
res. Rationalet bag lovforslaget er, at arbejdsgiverne i forvejen modtager refusion
fx i form af barselsdagpenge, hvis de udbetaler løn under barsel. Den obligatoriske
pension til overførselsindkomstmodtagere kan ses som en kompensation for bort-
fald af arbejdsmarkedspension, når der ikke længere udbetales løn. Argumentet for
at kompensere arbejdsgiverne er, at de allerede har sørget for indbetaling af ar-
bejdsmarkedspension”.
FH anfører videre, at det synspunkt dog kun holder ”så længe arbejdsgiverne rent
faktisk indbetaler arbejdsmarkedspension, hvilket ikke alle arbejdsgivere gør. Der-
for bør der kun udbetales kompensation, hvis arbejdsgiveren allerede indbetaler til
en arbejdsmarkedspension. Alternativt kan kompensationen til arbejdsgiverne helt
droppes”.
Forsikring og Pension udtrykker ”en vis forundring over den foreslåede udform-
ning af tillægget til refusion til arbejdsgivere, der skal kompensere for indførslen af
den obligatoriske opsparing ved udbetaling af løn i forbindelse med barsel, sygdom
og uddannelse mv. Det virker ikke umiddelbart rimeligt, at kompensationen også
11
gives til arbejdsgivere, der ikke indbetaler til en arbejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger”.
DA bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at kompensationen sker som et
tillæg til den eksisterende refusion i forbindelse med udbetaling af løn under barsel,
sygdom etc. Der er imidlertid ikke taget stilling til, hvordan det sikres, at kompen-
sationen målrettes går til de virksomheder, der betaler ind til en arbejdsgiveradmi-
nistreret pensionsordning. Såfremt den almindelige refusion øges, som der lægges
op til, vil også arbejdsgivere, der ikke har en pensionsordning blive kompenseret.
Det er derfor vigtigt, at der udformes en administrativ model, der på den ene side
sikrer, at kompensationen tilfalder de virksomheder, som indbetaler til pension, og
på den anden side er ubureaukratisk for virksomhederne. Det kunne eksempelvis
ske via en kobling mellem NemRefusion og e-indkomstregistret.
DA har udarbejdet et notat om design af tillægget til refusion og anfører heri, at der
i forbindelse med indførelsen af obligatorisk pension under alle omstændigheder
skal ændres i refusionssystemet.
DA’s vurdering er, at eftersom der alligevel skal laves ændringer, vil det ikke inde-
bære nogen særlig ekstraomkostning at designe systemet på en måde, hvor ydelsen
målrettes de arbejdsgivere, der indbetaler pension. Det skyldes blandt andet, at man
allerede kan se i eIndkomst, om arbejdsgiveren indbetaler til pension (feltnr. 148).
Derfor kan man gøre, så dagpengerefusionen hæves med den gældende sats for
obligatorisk pension (0,3 pct. i 2020 osv.), men kun såfremt arbejdsgiveren har
indbetalt til pension.
Modellen vil kunne benyttes i forhold til alle de ydelser, hvor arbejdsgiveren er
berettiget til kompensation.
Den foreslåede målretning af kompensationen indebærer en nettobesparelse på det
offentlige budget. Der vil muligvis være en administrativ omkostning, men den er
begrænset, fordi systemet under alle omstændigheder skal ændres. Derimod vil der
være en besparelse, fordi arbejdsgivere, der ikke indbetaler pension, ikke vil mod-
tage kompensation. En målretning af kompensationen indebærer en besparelse på
det offentlige budget.
Ledernes Hovedorganisation anfører, at det bør sikres, at kompensationen kun ud-
betales til de virksomheder, som indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensi-
onsordning. Det bør samtidig sikres, at ordningen er ubureaukratisk for virksomhe-
derne.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet er ved at undersøge muligheden for om tillæg til refusion
til arbejdsgiveren kan gøres afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en ar-
bejdsgiveradministreret pensionsordning.
12
Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke er tale om en ”kompensation”, men et
tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som udbetaler løn under en lønmodtagers
fravær som følge af egen sygdom. Det vil sige refusion af sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fravær som følge af barsel (dvs.
refusion efter barselsloven) eller fravær som følge af uddannelse (dvs. refusion for
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)).
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en
pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget
til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion.
Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal kommunen (ved
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), Udbetaling
Danmark (ved barselsfravær) eller Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(ved SVU) opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Op-
hører arbejdsgiverens ret til refusion, ophører retten til tillæg til refusion ligeledes.
En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under fravæ-
ret, vil således ikke have ret til tillæg til refusion.
Der er derved sikret en enkel administration – både for arbejdsgiveren og den
udbetalende myndighed – af tillæg til refusion.
3.2.2. Særlig pensionsindbetaling indbetalt under barselorlov
DA peger på, at mange virksomheder i forvejen indbetaler pension i perioder, hvor
medarbejderen modtager barselsdagpenge fra kommunen. Konkret indbetaler ar-
bejdsgiverne et ekstra pensionsbidrag oven i det almindelige pensionsbidrag i de 14
uger, hvor kvinder holder barselsorlov. Det ekstra pensionsbidrag kompenserer for,
at personen senere har en periode på barselsdagpenge, hvor der hidtil ikke er blevet
opsparet pension.
I forhold til det fremlagte lovforslag betyder det to ting:
 Arbejdsgiveren vil ikke modtage kompensation for obligatorisk pensionsopspa-
ring, selv om der etableret en pensionsordning. Det skyldes, at der ikke betales
løn i den periode, det ekstra pensionsbidrag er knyttet til.
 Lønmodtageren får dobbelt opsparing – obligatorisk pension og pension fra
arbejdsgiveren.
DA finder, at det er vigtigt at sikre, at designet af både medarbejderens opsparing
og arbejdsgiverens kompensation tager højde for allerede eksisterende pensions-
ordninger. Det kan evt. gøres ved at lade barselsdelen administrere af de ifølge
barselsudligningsloven godkendte barselsfonde.
Konkret foreslår DA, at den særlige pensionsindbetaling under de 14 ugers barsels-
orlov kompenseres ved et årligt indskud til de jf. barselsudligningsloven godkendte
barselsfonde. På DA-området gælder det DA Udligning.
13
DA oplyser, at de årligt kan redegøre for omfanget af særlige pensionsindbetalin-
ger. Kompensationen kan efterfølgende ske som et årligt tilskud til DA Udligning,
der udmøntes i en sænkning af bidraget til fonden for det kommende år.
Det er DA´s vurdering, at denne løsning på barselsproblematikken vurderes at være
administrativt enkel. Uden for DA-området kan lignende ordninger efter behov
laves fx i barsel.dk. Det vurderes dog ikke, at overenskomster uden for DA-
området har ordninger med særlige pensionsindbetalinger.
Kommentar:
Tillæg til refusion til arbejdsgiveren er alene tiltænkt for perioder, hvor arbejdsgi-
veren udbetaler løn under fravær og modtager refusion. Derfor vil der ikke kunne
ske udbetaling af tillæg til refusion for perioder, hvor der ikke udbetales løn.
3.2.2.1. Administrationen af tillæg til refusion
Udbetaling Danmark har en række bemærkninger mv. til administrationen om til-
læg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion efter barselsloven.
Udbetaling Danmark bemærker bl.a., at det på nuværende tidspunkt er behæftet
med en vis uklarhed, hvorvidt en afgørelse om tilbagebetaling af tillæg til refusion
for en arbejdsgiver, vil skulle ske på baggrund af en særlig hjemmel i loven, eller
ud fra den nuværende bestemmelse om tilbagebetaling i barselslovens § 49, stk. 2
hvorved der bl.a. stilles krav om en god/ond-tros vurdering. Tilsvarende for så vidt
angår den nuværende modregningsadgang i ydelser efter barselsloven i § 49, stk. 4.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne om tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som mod-
tager refusion fra Udbetaling Danmark efter barselsloven, at retten til tillæg til
refusion ikke er afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i
forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget til refusion en-til-
en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konsta-
teret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal Udbetaling Danmark opgøre til-
lægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om
udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører
retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion
trods udbetaling af løn under fraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusi-
on.
Det fremgår endvidere, at det er Udbetaling Danmark, som opgør og udbetaler
refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være Udbetaling Danmark, som
skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Det foreslås end-
videre, at der indføres en klageadgang for arbejdsgiveren over Udbetaling Dan-
marks afgørelse om tillæg til refusion til arbejdsgiveren.
Som det fremgår af udkast til lovforslag, foreslås der indsat en hjemmelsbestem-
melse i § 39 c til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsgiverens
tillæg til refusion, herunder regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion
og tilbagebetaling af tillæg til refusionen.
14
Der vil blive fastsat regler – i en bekendtgørelse – om beregning og udbetaling af
tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. uge,
og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske
regulering af tillægget til refusion.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de
tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til Udbetaling Dan-
mark.
Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring på sædvanligvis.
3.2.3. Øvrige forhold vedrørende obligatorisk pensionsordning
Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre op til 15 sager årligt på barselsom-
rådet og 40-50 sager på sygedagpengeområdet. Samlet estimerer Ankestyrelsen, at det
øgede antal klagesager vil medføre merudgifter for Ankestyrelsen på 0,3 mio. kr.
årligt fra 2020. Ankestyrelsen bemærker, at merudgiften ikke kan afholdes inden for
Ankestyrelsens egen ramme.
Kommentar:
Stillingtagen til en merudgift ved behandling af klagesager i Ankestyrelsen vil ske i
forbindelse med finanslovforslaget for 2020.
KL bemærker, at de foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at den valgte model med
stor sandsynlighed vil være særdeles omkostningstung at implementere i de rele-
vante systemer i kommunerne. KL vurderer derfor, at kommunerne vil stå med en
betragtelig meromkostning.
KL erfarer desuden, at der også er udsigt til betragtelige meromkostninger i Udbe-
taling Danmark, som vil blive overvæltet i kommunernes administrationsbidrag.
KL vurderer samtidig, at det er særdeles usikkert, om det er muligt at nå at imple-
mentere ordningen til 1. januar 2020.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bemærker, at der i lovforslaget ikke er
nævnt etableringsomkostningerne i kommuner og relevante ministerier, er det hel-
ler ikke anført, at ATP har både etablerings- og driftsomkostninger forbundet med
etableringen af OP-ordningen i ATP.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at ATP estimerer, at implementeringen af OP-
ordningen vil ligge i omegnen af 9-12 mio. kr., mens driftsomkostningerne forven-
tes at udgøre 4-6 mio. kr. årligt.
Kommentar:
Etablerings- og driftsomkostningerne for kommunerne og Udbetaling Danmark vil
blive forhandlet med de respektive parter efter de sædvanlige principper.
Det er lagt til grund i finanslovsaftalen, at alle administrative udgifter i Arbejds-
markedets Tillægspension i forbindelse med obligatorisk pensionsordning afholdes
15
af Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer gennem en forhøjelse af admini-
strationsbidraget. Det gælder både etablerings- og driftsomkostninger.
3.3. Ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkom-
ster
Danske Handicaporganisationer (DH) finder det positivt, at man med aftalen om
satspuljen valgte at gøre op med den mindre regulering af de indkomsterstattende
overførselsindkomster med henblik på at skabe en obligatorisk pensionsopsparing.
DH så dog hellere, at man havde hævet ydelserne med det beløb, der går til pensi-
onsopsparingen, og ladet borgerne selv råde over pengene. På den måde ville flere
mennesker med handicap have gavn af aftalen. Særligt ville den gruppe af menne-
sker med handicap, som ikke bliver så gamle, at de når folkepensionsalderen, også
have gavn af aftalen og den obligatoriske opsparing.
Ældre Sagen foreslår, at for de overførselsindkomster, hvor reguleringen efter lov-
forslaget ændres til 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, skal fradraget på 0,3 pct.
kun gælde, når lønstigningen er mindst 2,3 pct., dvs. reguleringen er mindst 2 pct.
Hvis lønstigningen er mindre, skal bidraget til obligatorisk pensionsordning ned-
sættes, evt. være 0. Ellers kan reguleringen af de udbetalte ydelser blive mindre end
med den nuværende satsregulering.
Rådet for Social Udsatte er grundlæggende positivt overfor, at modtagerne af over-
førselsindkomster ikke længere skal finansiere satspuljen, og at det fremadrettet
sikres, at også modtagere af overførselsindkomster har en pensionsopsparing. Rå-
det for Social Udsatte mener dog ikke, at pensionsopsparing skal finansieres ved
fortsat at mindreregulere overførselsindkomstssatserne.
Landsforeningen LEV mener, at den obligatoriske pensionsopsparing holdes ude af
reguleringsmekanismen og altså ydes som et bidrag udover den nuværende regule-
ring uanset udviklingen i lønnen. Da forslaget i forvejen opererer med en 0,3 %
stigning i år med høj lønudvikling, vil en merudgift hertil være begrænset. Alterna-
tivt bør man overveje at give gruppen med førtidspension tilkendt efter 2003 sam-
men regulering som gruppen af folkepensionister og gruppen, som er tilkendt før-
tidspension før 2003.
Faglige Seniorer anfører, at alle indkomsterstattende ydelser burde reguleres som
den generelle lønudvikling og at der allerede for år tilbage burde være taget initia-
tiv til at sikre en rimelig pensionsopsparing for personer, der i kortere eller længere
tid er på overførselsindkomst. Det ville have ført til større lighed for alle i pensi-
onsalderen.
Muskelsvindfonden bemærker, at ca. 20 % af alle førtidspensionister aldrig når
folkepensionsalderen. For dem vil den foreslåede konstruktion føre til, at de ikke
får nogen som helst glæde af det beløb, der ellers er tiltænkt deres alderdom, men
som de ikke desto mindre har været med til at finansiere gennem mange år. Blandt
disse 20 % vil uforholdsmæssigt mange have en muskelsvinddiagnose. For Mu-
16
skelsvindfonden og for mennesker med muskelsvind er forslaget derfor helt uac-
ceptabelt.
Muskelsvindfonden er anfører, at beløbet burde udbetales som en del af selve ydel-
sen, så den kommer alle til gode, eller at der alternativ gives valgfrihed med hensyn
til, om beløbet skal indbetales til en pensionsordning eller udbetales til personen.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er
det hensigten at styrke den opsparingsbaserede pension, idet aftalepartierne vil
”sikre, at de opsparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder
med overførselsindkomst sparer op til egen alderdom”. Aftalepartierne er således
enige at indføre en obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere.
FH bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget på langt sigt er
udgiftsneutralt. FH har dog noteret sig, at der vil være forskel på den samlede regu-
lering af folkepensionen og på reguleringen af de overførsler, der omfattes af den
obligatoriske pensionsopsparing, idet bidraget til den obligatoriske pension ikke
indgår i grundlaget for den årlige regulering. Det betyder, at forskellen mellem
folkepensionen og overførsler inklusiv bidrag til obligatorisk pension vil være sti-
gende over tid.
FH ønsker belyst, hvordan denne forskel kan være forenelig med udgiftsneutralitet.
Dertil kommer, at visse ydelser (tidligere integrationsydelse), der i dag indgår i
grundlaget for satspuljen, fremover vil få samme regulering, men uden at der sker
indbetaling til den obligatoriske pensionsopsparing eller til satspuljen. Størrelsen af
besparelsen på det offentlige budget, som denne ændring giver anledning til, bør
belyses.
Danske A-kasser anfører, at der i lovforslaget frem til 2029 er sammenhæng mel-
lem satsregulering og pensionsopsparing. Men videreføres denne sammenhæng
ikke efter 2029, er der tale om udhuling af satserne, hvis en forhøjelse af pensions-
opsparingen ikke samtidig videreføres. Det kan Danske A-kasser ikke støtte.
Danske A-kasser mener derfor, at man i lovforslaget må sikre den fortsatte sam-
menhæng – også efter 2029, så det ikke kun er niveauet for pensionsopsparingen,
man skal tage stilling til, men også satsreguleringen.
Kommentar:
I henhold til Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk
opsparing for overførselsmodtagere vil en række overførselsindkomster, der ikke
omfattes af den obligatoriske opsparingsordning, fortsat blive reguleret med sats-
reguleringsprocenten, dvs. med en mindreregulering på op til 0,3 pct.-point. For
selvforsørgelses-, hjemrejse-, og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse)
vil mindrereguleringen dog fremadrettet udgøre fast 0,3 pct.-point.
Mindrereguleringen for disse ydelser vil ikke længere blive tilført satspuljen. Med
afsæt i aktuelle forudsætninger om lønstigningstakten vurderes mindre-
17
reguleringen for hele denne gruppe af overførselsindkomster at udgøre 0,3 pct.-
point hvert år frem til 2022 (BO3). Det skønnes på den baggrund, at mindreudgif-
terne vil udgøre i størrelsesordenen 13 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 38 mio. kr. i
2022 (opgjort efter skat og tilbageløb).
Det bemærkes, at budgetvirkningen realiseres ifm. pris- og lønopregningen på
kommende finanslove. Udgiftsvirkningen er således ikke afspejlet på finansloven
for 2019.
I forhold til udgiftsneutralitet kan bemærkes, at merudgifterne til obligatorisk pen-
sionsopsparing og kompensation samt højere regulering af folkepension modsvares
af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund skønnes det, at de direkte øko-
nomiske konsekvenser af lovforslaget er stort set udgiftsneutrale.
Den finanspolitiske holdbarhed vil blive svagt forbedret som følge af modregning
af offentlige pensioner forudsat lønregulering af øvrige overførsler efter 2030.
Senest i 2029 tager parterne stilling til eventuelle yderligere forhøjelser i indbeta-
lingsprocenten.
De fradragsberettigede indbetalinger til obligatorisk pensionsopsparing indebærer
dog en udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger. Efterhånden som pensionsopspa-
ringen giver anledning til pensionsudbetalinger, vil øgede skatteindtægter og af-
trapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang modvirke den svækkelse af
den offentlige saldo, som udskydelsen af skat og tilbageløb af indbetalingerne iso-
leret set medfører på kort sigt.
4. Bemærkninger m.v. som ligger uden for lovforslagets indhold
DH gør opmærksom på, at de er modstandere af finansieringen af skattereformen
fra 2012, der over en årrække frem til 2023 mindreregulerer en række overførsels-
indkomster med 0,75 procent.
DH så fortsat gerne, at skattereformen fra 2012 blev finansieret på anden vis.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne i forlængelse af Aftale om principperne
for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning mv. fra 2015 er enige om, at
den allerede aftalte regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge
af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.
FH bemærker, at lovforslaget mindsker den løbende udhuling af dagpengene.
Fremover vil der ikke være udsigt til et helt så stort fald i dagpengenes kompensa-
tionsgrad, da denne holdes oppe af de øgede pensionsbidrag. Det er positivt.
FH understreger dog, at der fortsat er behov for en genopretning af dagpengeni-
veauet. Den politiske aftale ses ikke at være en hindring for et nødvendigt løft i
dagpengeniveauet ved den til enhver tid givne reguleringsmekanisme.
Kommentar:
18
Ændring af arbejdsløshedsdagpengenes kompensationsgrad og evt. forhøjelse af
dagpengeniveauet ligger ikke inden for området for Aftale om ny regulering af
folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.


LI GESTI LLI NGSVURDERI NG
A F LO V FO R SLAG 23. januar 2019
J.nr. 19/001259
AMY
FLF
Forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning
for overførselsindkomstmodtagere og kompensation til ar-
bejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige
overførselsindkomster)
Baggrund
Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 30. november 2018 indgået
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensions-
opsparing for overførselsmodtagere. Ved tillægsaftale af 21. december 2019 er det
aftalt, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-
vet tilslutter sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af
folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførsels-
modtagere af 30. november 2018.
Formål
Lovforslaget udmønter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af
obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere.
Efter lovforslaget indføres der fra 2020 en obligatorisk pensionsordning af overfør-
selsindkomster. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af
den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3
procentpoint til og med 2030. Det betyder, at bidraget til obligatorisk pensionsord-
ning i 2030 er på 3,3 pct. af ydelsen. Senest i 2029 skal aftalepartierne tage stilling
til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Bidraget skal
indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skal administrere ordningen
sammen med ATP Livslang Pension.
Efter lovforslaget indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag til obligatorisk pensions-
ordning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel
eller under uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte, og der udbetales refu-
sion til arbejdsgiveren svarende til ydelsen til personen. I stedet udbetales et tillæg
til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion.
Efter lovforslaget ændres lov om en satsreguleringsprocent, således at nytilførsler
til satspuljen ophører med virkning fra 2020.
Efter lovforslaget nedsættes reguleringen af overførselsindkomster, der hidtil har
bidraget til satspuljen, samt afledte beløb og grænser af disse ydelser, fra 2020,
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 1
Offentligt
2
således at satsreguleringen herefter sker med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten.
Tilsvarende gælder for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen
(tidligere integrationsydelse). Dog vil folkepension fra 2020 blive reguleret med
2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten.
Andre ydelser skal fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten. En eventuel
forskel mellem satsreguleringsprocenten og lønudviklingen vil ved ophør af nytil-
førsler til satspuljen fra 2020 bidrage til finansieringen af obligatorisk opsparing.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for obligatorisk pensionsordning er modtagere af følgende
ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.
5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.
7) Førtidspension, jf. 33 f i lov om social pension, og § 33 a i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om
aktiv socialpolitik.
11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv soci-
alpolitik.
13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv
socialpolitik.
14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
15) Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller
senere efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter
§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte.
For så vidt angår ændringerne af satsreguleringen omfatter det modtagere af de
ovennævnte ydelser, samt modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og
modtagere af folkepension.
3
De sekundære målgrupper
De sekundære målgrupper for lovforslaget er arbejdsgivere, der udbetaler løn under
sygdom, jobafklaringsforløb, barsel samt uddannelse med statens voksenuddannel-
sesstøtte, og som får udbetalt refusion.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser, da forsla-
get i forhold til målgrupperne ikke har forskellige konsekvenser for mænd og kvin-
der.
Lovforslaget påvirker ikke eksisterende forskelle eller rettigheder. Forslaget påvir-
ker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget