Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne
2016-18 / LMJ
Endelig oversættelse af:
Lagmandens nytårstale 2018
Godaften, kære færinger.
I aftenmørket den 19. december 1988 kører en bil sydpå i retning mod Eiði.
Ved rattet sidder den nittenårige Heini Festirstein, som er på vej til fest på dansestedet
”Heldet” i Oyrarbakka.
Men heldet er ikke med ham.
De få skridt ud til bilen denne aften skulle vise sig at blive de sidste skridt, han nogensinde
tog. Ved bygden Ljósá kører han galt.
Siden har Heini siddet i kørestol.
Den 19. december i år – 30 år efter ulykken – skrev Heini Festirstein disse ord:
”Det at kunne gå er ikke noget, man tænker over i hverdagen – det er bare en selvfølge. Jeg
satte først pris på at kunne gå, da jeg ikke længere var i stand til det.
Måske burde vi blive bedre til at værdsætte ting, som vi tager for givet?”
***
Jeg har ikke kunnet ryste hans ord af mig.
”Måske burde vi blive bedre til at værdsætte ting, som vi tager for givet.”
Ordene er en påmindelse til os alle.
Ikke kun, når vi mister vores førlighed – men så sandelig også i forbindelse med så meget
andet i vores tilværelse.
For ofte har vi svært ved at lægge mærke til alt det gode, som vi ser og oplever.
Og det, vi ikke rigtig lægger mærke til – ja, det kan vi heller ikke værdsætte.
***
Netop dette havde jeg i tankerne, da jeg forleden fik en mail fra en journalist på den store
tyske Tv-kanal ARD.
Hun interviewede mig i sommer, da hun var her for at dække kronprinsparrets besøg.
Og nogle måneder senere skrev hun følgende til mig:
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 5
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne
”Vi har planer om at komme tilbage, for vi er slet ikke færdige med at fortælle om Færøerne.
Denne gang vil vi fortælle om den store økonomiske fremgang, den fornyede optimisme og
den store selvtillid, som vi fornemmede på Færøerne."
***
En gang imellem lægger gæster udefra mærke til ting, som vi, der bor her, ikke tænker over
til dagligt. Ting, som for os er en selvfølge.
I den seneste tid har vi haft besøg af mange gæster. Og selv træffer jeg jævnligt udenlandske
turister, politikere og journalister.
Fælles for dem er, at de her ser noget, som vækker deres forundring.
”Hvordan bærer I jer ad?”, spørger de.
Og det er et godt spørgsmål.
Vi er jo kun 51.000 indbyggere.
Det svarer til en mindre nordisk by.
Men med en lovgivende myndighed, et retsvæsen, store og stærke virksomheder, høj velfærd,
musikfestivaler og et stort antal bogudgivelser.
Gæsterne undrer sig over, at det er muligt at lade husene stå med ulåste døre.
At samfundet er så frit og den grundlæggende tillid så stor, at man nærmest ikke ser politi i
gaderne.
De forundres over, at et så lille samfund kan have så stærke og veldrevne virksomheder.
Og at det er muligt for så lille en nation at have så stor en kunstnerisk og kulturel skaberlyst.
Det betager mig hver gang at se vores land igennem deres briller. Og at mærke deres
forundring.
For det får mig til at se flere ting ved vores land, som jeg normalt ikke tænker over.
Jeg har nemlig også ofte svært ved at værdsætte det, som vi tager for givet.
Går vi nogle år tilbage i tiden, beskrev udenlandske medier os sommetider som et fjernt og
tilbagestående samfund.
Og når ret skal være ret, så har mange af os måske også delt denne opfattelse.
Men noget er forandret. Helt grundlæggende. Og det overrasker måske særligt de besøgende,
der kommer hertil.
Vi er blevet mere stolte af vores land.
Vi har samtidig fået flere virksomheder i verdensklasse.
En turisme, som tiltrækker rejsende.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Restauranter, som vinder priser ude i verden.
En ungdom, som uddanner sig herhjemme.
Iværksættere, som tør gå nye veje – og som bliver påskønnet for det.
Og det er nu accepteret at skille sig ud eller at beskæftige sig med noget, der er anderledes.
Denne stolthed og dette gåpåmod gør en stor forskel.
Det var netop dette, som fik den tyske journalist til at komme igen.
I et af sine indslag beskrev hun os som frisindede, selvstændige og stædige. Og det har hun
ret i.
Jeg mener, at der er store fordele ved, at samfundet er så lille og transparent. Her er trygt. Her
er lighed. Her er en forholdsvis lille forskel på høj og lav. Og her er stærke relationer, tillid
og sammenhold.
Mange andre steder er samfundene opdelt i A-, B- og C-borgere. Der forekommer også skel
hos os – men de er betydeligt mindre end andre steder. Og det, tænker jeg, er en af
hovedårsagerne til meget af det, der er godt på Færøerne.
Når vi stræber efter at opbygge et samfund, hvor alle holder sammen og tager sig af
hinanden, bygger vi på noget af det bedste ved den gamle færøske kultur.
Opfattelsen af, at vi alle følges ad i samlet flok.
Vi tænker nok ikke så meget over det i hverdagen, men dette er et privilegium sammenlignet
med andre lande.
Derfor burde vi værdsætte det meget mere, end vi gør. Og vi bør sikre, at vi fortsat bygger på
disse værdier.
***
Kære færinger.
I snart fire år har jeg varetaget et særligt embede. Et embede, som giver et særligt udsyn – og
en særlig indsigt - i vores samfund.
Jeg ved, at koalitionen ikke helt har haft fælles fodslag.
Eller med andre ord: Vi vinder ikke nogen pokal for den pæneste roning.
I de senere år har jeg været vidne til mange uenigheder og konflikter. Jeg har set og oplevet
skuffelser og modgang.
Men jeg har også set idealisme og den gode vilje til at gøre en forskel. Til at gøre Færøerne
endnu bedre. Og selv om vi af og til er snublet, er vi trods alt gået videre – og nået i mål:
Med at sikre den ældre generation en god alderdom.
Med at sikre et mere lige samfund, hvor vi tager hånd om hinanden.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Og med at sikre vores ungdom muligheder for at bo og arbejde på Færøerne.
***
Jeg er overbevist om, at det, at vi kerer os om hinanden og har et stærkt fællesskab, er en del
af svaret, når udenlandske gæster spørger sig selv, hvorfor vi er så langt fremme.
Vi har utallige borgere, der står parate med frivillig hjælp.
Besøgsvenner, søndagsskolelærere, idrætstrænere og folk, som rydder plastaffald op i ind- og
udmark. Listen med frivillige hjælpere er lang.
Og den traditionelle færøske omsorg lever fortsat sit sunde liv.
Der stilles stadig en gryderet på trappen eller en lun kage ind på bordet. Vi sørger stadig
sammen med dem, der mister og glædes med dem, der får.
Det er hjertevarm omsorg, når den er allerbedst.
Men den er ingen selvfølge.
Det er heller ingen selvfølge, at vi har et så ambitiøst erhvervsliv. Et erhvervsliv, som skaber
forudsætningerne for det sociale system, kulturinstitutioner, forskning og uddannelse.
Virksomhederne tager også selv sociale skridt ved for eksempel at bane vej for, at
udlændinge og personer med særlige udfordringer kommer ind på arbejdsmarkedet.
Alt dette er vores styrke. Hidtil har vi været i stand til at bevare det bedste af det, som vores
forfædre skabte og efterlod os – og samtidig har vi grebet de nye muligheder og tilpasset
samfundet til nutiden.
Alt dette får gæsterne til at forundres. Og det bør vi sætte pris på. Og fortsat passe på det, så
det ikke forsvinder.
Derfor er jeg sikker på, at hvis det stod os frit for at vælge, hvor og i hvilken tidsalder, vi
skulle leve her på jorden, så ville de fleste af os vælge netop nu og de fleste af os vælge
Færøerne.
For vi er et rigt land, et trygt land, et frit land, et land med meget lav kriminalitet, et land med
en høj levealder – ja, et land, som målt på de fleste parametre er så godt, som et land kan
være. Men vi bemærker det ikke, hvis vi blot skimmer overskrifter på nettet eller på
Facebook. Så får vi måske et indtryk af, at alt går dårligere.
Disse mørke billeder fylder meget og breder sig hurtigt på de sociale medier.
I virkeligheden er billedet lyst.
Men når der lægges så stor vægt på det, der ikke fungerer så godt, farver det hurtigt hele
billedet. Så forekommer billedet mørkere, end det er. Det skaber usikkerhed. Frygt.
Selv om vi har umådelig meget at være taknemmelige for, har vi en tendens til at fokusere
mest på det, som ikke går så godt. Vi forvandler hurtigt små uenigheder til store kriser. Vi
lægger straks vægt på det, vi er uenige om i stedet for at fremhæve det, vi er enige om. Og af
og til virker det, som om de utilfredse fylder mere end de tilfredse.
Rigsombudsmanden på Færøerne
For at gentage Heini Festursteins ord: Ofte sætter vi ikke pris på, at vi kan gå.
Ofte bruger vi stedet al vores energi på at irriteres over stenen i skoen.
Forstå mig ret. Selvfølgelig skal vi kunne være uenige – og debattere. Uenigheder er jo en
styrke ved demokratiet, og en livlig og til tider skarp debat er en grundlæggende del af det at
opbygge et samfund i et levende demokrati. Kun på den måde kan vi forbedre tingenes
tilstand.
***
Men fremgangen er stor for tiden. Vi har en stor befolkningsvækst. Der er arbejde til alle.
Landet, kommunerne og erhvervet har store overskud. Og for nogle dage siden hørte vi, at
stadig flere færinger, der er bosat uden for Færøerne, planlægger at komme hjem igen efter
endt uddannelse.
Denne fremgang skaber også udfordringer.
Boligmanglen er en stor udfordring.
En anden udfordring er at få organiseret vores turisme bedre.
Det er også en udfordring, at den store fremgang i samfundet ikke kommer alle dele af landet
ligeligt til gode.
Og vi er alle nødt til at tænke grundlæggende anderledes og mere ansvarsfuldt på miljøet.
Men vi må ikke lægge så stor vægt på, at vi af og til snubler, at vi glemmer at glæde os over,
at vi som samfund er fuldt i stand til at gå.
Det er positivt, at vi tager udfordringerne ved turismen særdeles alvorligt – men vi må ikke
glemme at glæde os over, at væksten i turismen er en solstrålehistorie.
Det er rigtig positivt, at vi diskuterer farerne ved en ophedet økonomi – men vi må ikke
glemme at glæde os over, at der er arbejde til alle.
Og det er positivt og nødvendigt, at vi finder ud af, hvorfor det ind imellem tager lang tid at
vente på sygebehandling. Men vi må ikke glemme at glæde os over alle de varme hænder i
sygehusvæsenet, som hver eneste dag hjælper massevis af mennesker.
Lad os blive bedre til at være opmærksomme på og værdsætte alt det gode, som vi tager for
givet. For det er ingen selvfølge.
***
Kære færinger.
Nu, hvor dette års timer rinder ud, og vi skimter det nye år i horisonten, synes jeg, at vi skal
tillade os at værdsætte det, som fungerer godt her hos os. Vi bør se det store billede. Det, som
vores gæster ser. For i det store og hele er det lyst og positivt.
Selvfølgelig skal vi passe på ikke at prale i ren selvglæde, men vi har vendt dystre udsigter til
lysende håb.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Vi har vendt os fra pessimisme til optimisme. Og det har vi gjort sammen.
Alt dette viser, at der er meget mere, som knytter os sammen, end som skiller os ad. Og det
er vores allerstørste styrke.
Selv om vi har meget at glædes over og takke for, ved jeg, at sorgen har ramt nogle hårdt i år.
I aften sender jeg jer, der har mistet, mine hjerteligste tanker. Jeg håber, at I har fornemmet
en lindring ved vores omsorg i dødens kolde nærvær, og at I finder styrke til at fortsætte
fremad, selv om det er tungt at gå i sorgens skygge.
Mine tanker går også til jer, der har fået dårligt nyt, og som i aften føler det, som om I skal
bestige et bjerg i modvind og modløshed. Må I finde styrke og støtte i de sværeste stunder.
Tingene kan så hurtigt tage en drejning.
Heini Festirstein var på vej til fest – men endte i en kørestol.
Og for at gentage hans træffende ord:
”Det at kunne gå er ikke noget, som folk tænker over i hverdagen – det er bare en selvfølge.
Jeg satte først pris på at kunne gå, da jeg ikke længere var i stand til det.
Måske skulle vi lære os at sætte pris på de værdier, som vi tager for givet.”
Jeg håber, at vi i 2019 i større grad lægger mærke til alt det gode, som vi ser og oplever i
hverdagen. Det, som vores gæster ser og forundres over, når de kommer på besøg.
Vi må huske at værdsætte det. For det er ingen selvfølge.
Godt nytår alle sammen!
Gud velsigne vort land, Færøerne.


Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 31. januar 2019
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 1/2019
Emner:
• Lagmandens nytårstale, som er blevet fremhævet som personlig og let, bar præg af, at det er
lagmandens sidste nytårstale inden et kommende lagtingsvalg, som skal afholdes senest den
31. august 2019.
• I en ny meningsmåling om valg til Lagtinget fortsætter tendensen fra tidligere meningsmålin-
ger. Oppositionen står til at opnå 18 mandater, hvorimod den nuværende koalition opnår 15
mandater og således mister sit flertal, såfremt der var valg i dag.
• Rigmor Dam er gået af som landsstyremedlem for kulturanliggender i forbindelse med en sag
om merforbrug til nyt uddannelsescenter.
• Den politiske uro fortsætter. Kristin Michelsen er ekskluderet af Javnaðarflokkurins lagtings-
gruppe og Ruth Vang (Framsókn) er blevet væltet som formand for Finansudvalget, hvor op-
positionen nu har fået formandsposten.
• Landsstyret har præsenteret en boligpakke med 200 ekstra offentlige boliger.
• Nye tal viser, at eksporten af fisk i perioden januar - november 2018 er faldet med ca. 1 mia.
kr. i forhold til samme periode i 2017.
• Færøerne, Norge og EU har forlænget makrelaftalen for 2014-2018 med yderligere to år,
mens der ikke er enighed mellem kyststaterne om kvotefordelingen af sild og blåhvilling.
• Færøerne er klar til at indgå frihandelsaftale med Storbritannien i forbindelse med Brexit.
• Hoyvíksaftalen opsagt af Færøerne.
• Færøerne har fortsat den højeste erhvervsfrekvens i Europa.
• Ledigheden falder fortsat og er nu nede på 1,3 pct.
• H.K.H. Kronprins Frederik besøger Færøerne i forbindelse med afholdelse af Royal Run.
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 5
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Lagmandens nytårstale
Lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) holdt nyt-
årsaften sin årlige nytårstale1
. Talen, som er blevet fremhævet
som personlig, let og abstrakt, bar præg af, at det er lagmandens
sidste nytårstale inden et kommende valg, som skal afholdes
senest den 31. august 2019.
Talen indeholdt ikke de store politiske budskaber, men lagman-
den fremhævede i flere tilfælde de gode ting, som koalitionen
har opnået. Endvidere kom lagmanden med et opråb til den en-
kelte færing om at blive bedre til at værdsætte ting, som man
ellers tager for givet. Ofte har man svært ved at lægge mærke til
alt det gode, som man ser og oplever, sagde lagmanden.
Lagmanden fremhævede endvidere, at Færøerne har forandret sig gennem de seneste år. Før be-
skrev udenlandske medier Færøerne som et fjernt og tilbagestående samfund. Det gør de ikke mere.
Udlændinge, som besøger Færøerne, forundres over, at et så lille samfund kan have så stærke og
veldrevne virksomheder og så stor en kunstnerisk og kulturel skaberlyst. Færøerne kendetegnes
endvidere ved, at husene kan stå med ulåste døre, samfundet er frit og den grundlæggende tillid er
så stor, at man nærmest ikke ser politi i gaderne. Og færingerne er stolte af deres land.
Lagmanden sluttede med at se tilbage på de snart fire år, han har været lagmand. Fire år hvor koali-
tionen ikke altid har haft fælles fodslag, og hvor de seneste år har været præget af mange uenighe-
der og konflikter. Men samtidig har der også været idealisme og den gode vilje til at gøre en forskel
– til at gøre Færøerne endnu bedre. Fremgangen er stor for tiden, der er stor befolkningsvækst og
arbejde til alle.
Efterfølgende kommenterede formændene for oppositionspartierne på lagmandens nytårstale. For-
manden for Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, mener, at lagmanden i sin tale glemmer at
se fremad, og lagmanden glemmer at nævne de ting, som ikke fungerer. Formanden for Miðflokku-
rin, Jenis av Rana, synes, at lagmanden i sin tale glemmer dem, som ikke har det godt. Langmanden
fremhæver kun alle dem, som har det godt, men glemmer de få, som ikke har det godt. Formanden
for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen, mener, at lagmanden gennem sin tale retter en kritik mod me-
dierne for mest at lægge vægt på det negative, på det som ikke fungerer. Formanden for Sjálvstýri,
Jógvan Skorheim, påpegede, at lagmanden i sin tale nævner mange politiske resultater, som koaliti-
onen har opnået, men han glemmer samtidig at nævne, at flere af de mål, som koalitionen satte sig,
ikke er nået eller endeligt gennemførte.
Meningsmåling om valg til Lagtinget
Siden sidste Indberetning nr. 6/2018 er der blevet offentliggjort to meningsmålinger. Den 20. de-
cember 2018 og igen den 25. januar 2019 gennemførte Spyr.fo meningsmålinger for Portalin. 500
personer deltog i hver af undersøgelserne.
Og tendensen synes at være klar. Koalitionen (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) mister
sit flertal, hvorimod oppositionen vil komme styrket ud, såfremt der var valg nu. I den seneste me-
ningsmåling opnår koalitionen 44,5 pct. af stemmerne, svarende til 15 mandater, mens oppositionen
opnår 55,5 pct., svarende til 18 mandater. Fordelingen af mandater er den samme som ved me-
ningsmålingen fra 20. december 2018. 2 mandater er således flyttet fra koalitionen til oppositionen i
forhold til lagtingsvalget i 2015.
1
Lagmandens tale er i oversat form vedhæftet som bilag til denne indberetning,
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
Fólkaflokkurin står til at blive det største parti og den helt store vinder af valget. I meningsmålingen
fra december opnåede partiet hele 10 mandater i Lagtinget. Javnaðarflokkurin står til at miste 2
mandater i forhold til lagtingsvalget i 2015, hvorimod Sambandsflokkurin og Tjóðveldi ligger no-
genlunde stabilt med henholdsvis 6 og 7 mandater, som er det samme antal som ved det seneste
lagtingsvalg.
Tendensen viser igen, at det er de små partier, som kan får stor betydning for muligheden for at
danne nyt landsstyre efter et kommende valg til Lagtinget. I forhold til de små partier er det værd at
bemærke, at Sjálvstýri i meningsmålingen fra december lå under spærregrænsen og således tabte
begge deres mandater. I den seneste meningsmåling er Sjálvstýri dog igen repræsenteret i Lagtinget
med 1 mandat. Både Miðflokkurin og Framsókn har ligget stabilt på hver 2 mandater gennem de
seneste meningsmålinger. Det er samme antal mandater, som de to partier opnåede ved lagtingsval-
get i 2015.
Af den seneste meningsmåling fremgår det endvidere, at 12,7 pct. af de adspurgte ikke har taget
stilling til, hvilket parti de vil stemme på. 2,4 pct. oplyste, at de ikke vil deltage i valget, ligesom 1,9
pct. oplyste, at de vil stemme blankt.
Usikkerheden i den seneste meningsmåling er oplyst til at være mellem 0,87 og 4,34 procentpoint.
Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes.
Parti Lagtingsvalget
Sept. 2015
Spyr.fo
Okt. 2018
Gallup
Nov. 2018
Spyr.fo
Dec. 2018
Spyr.fo
Jan. 2019
Fólkaflokkurin 18,9 (6) 27,5 (9) 23,7 (8) 27,7 (10) 27,1 (9)
Sambandsflokkurin 18,7 (6) 17,3 (6) 19,0 (6) 18,0 (6) 18,6 (6)
Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 18,7 (6) 22,9 (8) 18,8 (6) 19,3 (6)
Sjálvstýri 4,0 (2) 4,3 (1) 3,6 (1) 3,0 (0) 4,3 (1)
Tjóðveldi 20,7 (7) 20,8 (7) 19,3 (6) 20,2 (7) 20,1 (7)
Miðflokkurin 5,5 (2) 5,5 (2) 4,7 (2) 6,1 (2) 5,5 (2)
Framsókn 6,9 (2) 5,9 (2) 6,7 (2) 6,1 (2) 5,1 (2)
I alt 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33)
I forbindelse med meningsmålingen fra 25. januar 2019 blev borgerne ligeledes spurgt om, hvem de
helst så som kommende lagmand. Hele 29,7 pct. svarede, at de helst ser, at den nuværende lagmand
Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) fortsætter som lagmand. 17,9 pct. oplyste, at Jørgen Nic-
lasen (Fólkaflokkurin) burde blive den kommende lagmand, hvorimod 16,4 pct. pegede på Bárður á
Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) som kommende lagmand.
Endelig fremgår det af meningsmålingen, at hele 54,4 pct. ønsker, at lagmanden udskriver valg med
det samme, hvorimod 33,2 pct. ikke ønsker valg på nuværende tidspunkt. 12,4 pct. har ikke taget
stilling til spørgsmålet. Fra de enkelte partier ønsker kun 13 pct. fra Tjóðveldi, at der udskrives valg
nu, hvorimod henholdsvis 91 og 90 pct. fra Sjálvstýri og Fólkaflokkurin ønsker et valg nu.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
Rigmor Dam er gået af som landsstyremedlem for kulturanliggender
Mandag den 21. januar 2019 oplyste Rigmor Dam (Javnaðarflokkurin) i
en pressemeddelelse, at hun havde bedt lagmanden om at blive fritaget
fra posten som landsstyremedlem for kulturanliggender.
Dette skete i forlængelse af, at der over en længere periode har været
rettet kritik mod landsstyremedlemmet i forbindelse med en byggesag
vedrørende opførelsen af uddannelsescentret Glasir i Tórshavn, hvor
man har samlet de gymnasiale, tekniske og handelsskolerelaterede ud-
dannelser. Uddannelsescentret er tegnet af Bjarke Ingels Group og er et
af de største byggeprojekter på Færøerne nogensinde.
Såvel overholdelse af tidsplan og budget
for byggeriet har været udfordret, men
ved skoleårets start 2018 blev uddannel-
sescentret taget i brug, selv om der endnu
var mangler ved byggeriet.
En af manglerne var et græstag, som Lag-
tinget specifikt gav en ekstrabevilling til.
Det viste sig dog senere, at pengene til
græstaget var blevet brugt til at betale
forskellige andre ekstraregninger vedrø-
rende projektet, og at man derfor ikke kunne gå i gang med opførelsen af græstaget. Endvidere viste
det sig også, at man havde overskredet budgettet med 14 mio. kr., som ikke var bevilliget.
Det er Landsstyreområdet for kulturanliggender, som ejer uddannelsescenteret, og som har ansvaret
for bevillingen. Selve byggeriet står Landsverk (Landsingeniøren) for. Landsverk er en styrelse un-
der Landsstyreområdet for trafikanliggender.
Bevillingsoverskridelsen førte den 19. december 2018 til, at direktøren for Landsverk, Ewald Kjøl-
bro, indgik en aftale med Landsstyreområdet for trafikanliggender om, at han fratrådte sin stilling
med øjebliklig virkning.
Senere samme dag blev der rejst mistillidsvotum i Lagtinget mod Rigmor Dam, da man mente, at
hun som hovedansvarlig for bevillingen havde brudt loven om landsstyremedlemmers ansvar ved
ikke at have udøvet den nødvendige finansielle styring af projektet. Selv om der også var mange
kritiske røster i koalitionen, overlevede Rigmor Dam mistillidsvotummet med 15 stemmer for, 15
stemmer imod og 3 blanke, blandt andet på baggrund af et løfte fra lagmanden om en nærmere un-
dersøgelse af sagen.
Da man i januar igen blev opmærksom på budgetoverskridelser uden materiel hjemmel, valgte
landsstyremedlemmet den 21. januar 2019 at træde tilbage ”for at skabe ro om Glasir”, som det
fremgik af pressemeddelelsen. I samme pressemeddelelse blev det oplyst, at der er tale om ubetalte
regninger for titals millioner, som der ikke tidligere er blevet oplyst om. Ifølge Landsstyreområdet
for kulturanliggender er det Landsverk, som ikke rettidigt har oplyst om regningerne, og Landsverk
anklages direkte for at have tilbageholdt oplysninger i sagen.
Det har senere vist sig, at budgetoverskridelsen, som landsstyremedlemmet henviste til, beløber sig
til knap 40 mio. kr.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Det var lagmandens løfte om en undersøgelse af sagen, og derved også af landsstyremedlemmets
embedsførelse, som i første omgang gjorde, at landsstyremedlemmet ikke blev tvunget at gå af
grundet et mistillidsvotum. Derfor henvendte lagmanden sig i starten af 2019 til Lagtingets særlige
udvalg til undersøgelser af landstyremedlemmers embedsførelse, for at få udvalget til at undersøge
sagen. Udvalget ville dog ikke tage sagen op, da embedsførelsen havde været til behandling i Lag-
tinget under mistillidsvotummet, som ikke fik flertal.
Dette førte til, at lagmanden i stedet meddelte, at han ville udarbejde et kommissorium for en advo-
katundersøgelse. 22. januar 2019, dagen efter, at landsstyremedlemmet var gået af, udtalte lagman-
den dog til færøsk radio, Kringvarp Føroya, at undersøgelsen foreløbig er udsat, mens Landsrevisi-
onen undersøger, hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem bevilling og forbrug i forbindelse med
projektet.
23. januar 2019 meddelte formanden for udvalget af Lagtingsrevisorerne, Jónleif Johannesen (Jav-
naðarflokkurin), at Lagtingsrevisorerne har bedt Landsrevisionen om at udarbejde en fyldestgøren-
de undersøgelse af hele sagen, herunder embedsførelsen i Landsstyreområdet for kulturanliggender,
i Landsstyreområdet for trafikanliggender og i Landsverk, samt i Landsstyreområdet for finansan-
liggender. Resultatet af undersøgelsen skal foreligge om ca. to måneder.
Det er ikke første gang, at Landsrevisionen har undersøgt projektet om Glasir. I 2016 blev der også
foretaget en undersøgelse, som blev offentliggjort i januar 2017. Der påpeger Landsrevisionen, at
det kan være uheldigt, at både Landsstyreområdet for kulturanliggender og Landsstyreområdet for
trafikanliggender i praksis har ansvar i forhold til Landsverk i forbindelse med byggesagen. I rap-
porten lyder det blandt andet:
”Der kan opstå en uheldig situation, hvis Landsstyreområdet for kulturanliggender og Landsstyre-
området for trafikanliggender bliver uenige om, hvilken rolle Landsverk har, eller hvis Landsverk
ikke lever op til de forventninger, som Landstyreområdet for kulturanliggender har”.
Sagen har fået stor opmærksomhed i medierne og er aktuelt et stort samtaleemne på Færøerne.
Lagmanden har endnu ikke udnævnt et nyt landsstyremedlem for kulturanliggender og varetager
selv opgaverne på området, indtil et nyt landsstyremedlem er udnævnt. Andre uenigheder om be-
tydningsfulde poster i det politiske system kan blive afgørende for, hvilket parti der får tildelt po-
sten, jf. følgende afsnit.
Den politiske uro fortsætter. Kristin Michelsen er ekskluderet af Javnaðarflokkurins lag-
tingsgruppe og Ruth Vang (Framsókn) er blevet væltet som formand for Finansudvalget.
Mellem jul og nytår 2018 vedtog et flertal i Tvøroyrar byråd, at Kristin Michelsen, som både er
borgmester i Tvøroyrar kommune og lagtingsmedlem for Javnaðarflokkurin, må vælge mellem
borgmesterposten og sit lagtingsmandat. Flertallet i byrådet mener således ikke, at Kristin Michel-
sen fremover kan besidde posten som borgmester samtidig med, at han sidder i Lagtinget.
Kristin Michelsen har indtil videre ikke ønsket at vælge mellem sin borgmesterpost og sit lagtings-
mandat, og han har oplyst til byrådet, at han ikke ved, hvornår han svarer. Der kan gå kort tid, men
der kan også gå længere tid.
Det kommunale tilsyn i Tvøroyar kommune har den 29. januar 2019 bedt Kristin Michelsen om at
forklare, hvad der er sket, efter at byrådet har besluttet, at han skal vælge mellem borgmesterposten
og lagtingsmandatet. Det kommunale tilsyn vil også have at vide, hvis intet er sket og en forklaring
herpå.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Det fremgår af den kommunale styrelseslov, at byrådet kan vælge et andet byrådsmedlem til borg-
mester. Men denne afgørelse skal landsstyremedlemmet for indenrigsanliggender, Sirið Stenberg,
stadfæste. Sagen skal efterfølgende afprøves i retten.
Kun få dage efter Tvøroyrar byråds beslutning udsendte lagmanden, som formand for Javnaðar-
flokkurin, en pressemeddelelse om, at partiets lagtingsgruppe havde besluttet, at Kristin Michelsen
ikke længere er en del af partiets lagtingsgruppe. Endvidere fremgik det af pressemeddelelsen, at
Kristin Michelsen heller ikke vil have mulighed for at stille op for Javnaðarflokkurin til et kom-
mende lagtingsvalg.
Reaktionen kommer efter en lang periode med uro i partiet og lagtingsgruppen i forlængelse af, at
Kristin Michelsen for et år siden meddelte, at han ikke følte sig forpligtet til stemme sammen med
Javnaðarflokkurin, men ville tage personlig stilling fra sag til sag. Lagmanden udtaler samtidig, at
han som formand ikke kan acceptere Kirstin Michelsens arbejdsmetoder.
Efter at Kristin Michelsen ikke længere er en del af Javnaðarflokkurin i Lagtinget, stod det hurtigt
klart, at den nuværende formand i Lagtingets Finansudvalg, hvor Kristin Michelsen selv er medlem,
kunne miste sin formandspost, såfremt Kristin Michelsen ikke længere støttede op om formanden.
De øvrige medlemmer fra oppositionspartierne var hurtigt ude og tilkendegive, at de ønskede ud-
valget indkaldt og valg til formand på dagsordenen.
Herefter fulgte der en periode, hvor formanden for Finansudvalget, Ruth Vang (Framsókn), ikke
indkaldte til møde, hvilket betød, at alle de lovudkast, som ligger til udvalgsbehandling i Finansud-
valget, ikke blev viderebehandlet.
Først den 25. januar 2019 blev der så endelig indkaldt til det første møde i Finansudvalget i 2019.
Første punkt på dagsordenen var valg af ny formand, og det stod hurtig klart, at koalitionen, som
har mistet sit flertal i udvalget, måtte se deres formand væltet og erstattet med Bárður á Steig Niel-
sen fra Sambandsflokkurin.
Kristin Michelsen sidder endvidere selv som formand i Lagtingets Retsudvalg. Udvalget har endnu
ikke taget stilling til, om formanden skal vælges på ny.
Formanden for Framsókn, landsstyremedlem for erhvervs- og udenrigsanliggender, Poul Michelsen,
har efterfølgende udtalt til Kringvarp Føroya, at han forventer, at lagmanden holder sit ord og sam-
mensætter alle udvalg på ny, således at Ruth Vang atter bliver formand for Finansudvalget.
Ruth Vang udtaler selv til Kringvarp Føroya, at hun er meget utilfreds med situationen, og hun
konkluderer, at Javnaðarflokkurin har været en udfordring igennem hele denne valgperiode.
Lagmanden har efterfølgende udtalt til Kringvarp Føroya, at han og det øvrige landsstyre er i gang
med at lægge en kabale. Han siger videre, at der nu arbejdes med en løsning, som skal sikre, at alle
tre koalitionspartier bliver tilfredse efter den uro, som der har været den seneste tid. Der bliver ar-
bejdet med flere muligheder, og det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at vælge alle lagtings-
udvalg på ny. Posten som landsstyremedlem for kulturanliggende skal også bemandes, udtaler lag-
manden.
Den politiske situation på Færøerne er således fortsat præget af de politiske begivenheder, og koali-
tionen, som på nuværende tidspunkt kun består af 15 medlemmer af Lagtingets i alt 33 medlemmer,
er udfordret.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
Landsstyret har præsenteret en boligpakke med 200 ekstra offentlige boliger
Befolkningsvæksten, som Færøerne har oplevet de senere år, har skabt udfordringer på boligmarke-
det. Det har vist sig at være særdeles svært for førstegangskøbere at finde en bolig. Især er udfor-
dringen stor for enlige og unge familier, som vender tilbage til Færøerne efter afsluttet studie i ud-
landet. I Tórshavn og i det centrale område omkring Tórshavn viser udfordringen sig at være størst.
På denne baggrund præsenterede landsstyret i december en boligpakke, som indebærer, at der hur-
tigst muligt skal opføres 200 ekstra offentlige boliger gennem det offentligt ejede boligselskab,
Bústaðir.
Bústaðir har på nuværende tidspunkt 262 boliger til udlejning, 200 er under opførsel og 200 er plan-
lagte. De ekstra 200 boliger, som landsstyret ønsker opført, kommer således oven i de 400 boliger,
som Bústaðir på nuværende tidspunkt til dels har under opførsel og til dels har planlagt.
For at finansiere de nye boliger er det meningen, at Bústaðir får lov til at udskrive obligationer med
sikkerhed i selskabets ejendomme for 250 mio. kr. Et lovforslag, der giver hjemmel til dette, har
netop været ude i offentlig høring.
Som en del af boligpakken fremsatte landsstyret et lovforslag med henblik på at gøre det lempelige-
re for private ikke-erhvervsmæssige udlejere at langtidsudleje værelser eller lejligheder til bolig-
formål. Lovforslaget, som blev vedtaget inden jul, medfører, at de først tjente 100.000 kr. pr. år ikke
beskattes, hvorefter der finder en beskatning sted på 25 pct. af lejeindtægten over 100.000 kr. Be-
tingelsen er, at der er tale om privat ikke-erhvervsmæssig udlejning, og at udlejningsperioden skal
overstige tre måneder, ligesom der skal udlejes i henhold til lejelovens regler. Loven er i første om-
gang gældende i en forsøgsperiode på tre år. Boligejere, som udlejer gennem Airbnb, kan som ud-
gangspunkt ikke gøre brug af de lempelige regler.
I Landsstyreområdet for sociale anliggender arbejdes der med at danne en akutliste, hvor personer,
der opfylder nogle specifikke krav, kan komme på og derved få mulighed for at få tildelt en bolig.
Man er dog endnu ikke færdig med at udarbejde kravene til akutlisten.
Andre dele af boligpakken er, at det skal blive nemmere økonomisk for kommuner at opføre boliger
til ældre borgere, at de sociale myndigheder får mulighed til at henvise til private udlejere, at få
dannet et bedre statistisk overblik over boligmarkedet og at se på mulighederne for lempeligere fi-
nansieringsmuligheder til køb af boliger i yderområderne.
Landsstyret oplyser, at det aktuelle boligbehov er 600 nye boliger ud over dem, der i øjeblikket er
under opførsel. Derfor udgør de 200 ekstra boliger, som landsstyret har planlagt gennem Bústaðir,
kun en tredjedel af det akutte behov.
Nye tal viser stort fald i eksporten af fisk i 2018
Nye tal fra Hagstovan.fo (Færøernes Statistik) viser, at eksporten af fisk i perioden januar - novem-
ber 2018, både i forhold til mængde og i forhold til værdi, er faldet mærkbart i forhold til samme
periode i 2017. Værdien af eksporteret fisk er således faldet fra 7.758 mio. kr. til 6.736 mio. kr.,
svarende til et fald på ca. 1 mia. kr. eller 13 pct. I mængde er eksporten af fisk mindsket med 9 pct.
Det er særlig laks og pelagisk fisk, som der er eksporteret mindre af. Eksporten af sild, makrel og
blåhvilling er i alt 550 mio. kr. mindre end i fjor, og eksporten af laks er næsten faldet med 600
mio. kr. fra 3.572 mio. kr. til 2.980 mio. kr. Til gengæld er eksporten af torsk, sej og kuller steget
fra 1.093 mio. kr. til 1.219 mio. kr.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
Færøerne, Norge og EU har forlænget makrelaftalen for 2014-2018 med yderligere to år,
mens der ikke er enighed mellem kyststaterne om kvotefordelingen af sild og blåhvilling
Kyststatsforhandlingerne om fiskeriet efter makrel, sild og blåhvilling i Nordøst Atlanten for 2019
blev afholdt i oktober-december 2018. Der er fortsat ingen aftale mellem alle parter om fordelingen
af alle tre arter, og der forventes et samlet fiskeri på over 100 pct. i forhold til den biologiske råd-
givning.
For makrel er Færøerne, EU og Norge blevet enige om en to-årig forlængelse af den 5-årige aftale
om kvotefordelingen, der udløb med 2018. De tre parter er også blevet enige om fastsættelse af en
TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for 2019 og fordelingen heraf. Island, Rusland og Grøn-
land er ikke med i denne aftale. Færøernes kvote er på 12,6 pct. af TAC.
Parterne er enige om fastsættelsen af TAC for sild og blåhvilling i 2019, men ikke fordelingen. Fæ-
røerne ønsker en markant større kvoteandel for sild end den i tidligere kyststatsaftale fra 2007 (5,16
pct.) og har ensidigt fastsat en kvote på 20,3 pct. af TAC. For blåhvilling har Færøerne fastsat deres
kvoteandel af TAC på samme niveau som i 2018. Udviklingen i de færøske kvoter for pelagiske
fiskearter i perioden 2017-2019 er anført i tabel 1.
Tabel 1. Færøske kvoter for pelagiske fiskearter, 2017-2019.
Makrel Atlanto-Skandisk sild Blåhvilling
Tons Pct. af TAC Tons Pct. af TAC Tons Pct. af TAC
2017 97.176 12,6 106.097 19,4 380.401 35,0
2018 86.245 12,6 79.950 20,3 393.581 35,5
2019 82.339 12,6 119.537 20,3 406.307 35,5
Bestandene af torsk og kuller i færøsk farvand udvikler sig positivt efter en årrække med væsentlig
tilbagegang. Fangsten af torsk og kuller er i 2018 steget med 50 pct. i forhold til 2017. Ifølge den
biologiske rådgivning2
kan fangsten af torsk og kuller i 2019 øges yderligere i forhold til fangsten i
2017 – omkring 75 pct. for torsk og 160 pct. for kuller. Den mindre værdifulde bundfisk sej oplever
en mindre tilbagegang i både fangstmængde og bestand, men samlet set er der tale om en meget
gunstig udvikling for bundfiskearterne.
Færøerne er klar til at indgå frihandelsaftale med Storbritannien i forbindelse med Brexit
Færøerne har siden juni 2016, hvor folkeafstemningen om Brexit fandt sted, arbejdet på at indgå en
frihandelsaftale med Storbritannien.3
Færøernes nuværende aftale med Storbritannien er fastsat i
frihandelsaftalen, der er indgået mellem EU og Storbritannien. En aftale som falder bort i forbindel-
se med Brexit, såfremt det ikke lykkes EU og Storbritannien at indgå en ny aftale.
Landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, oplyste i en pressemed-
delelse af 10. januar 2019, at Storbritannien og Færøerne senere på måneden ville underskrive en
frihandelsaftale gældende for de to lande. Den nye aftale tager udgangspunkt i den nuværende afta-
len med EU, og aftalen vil i høj grad være til gavn for Færøerne, som i 2016 og 2017 eksporterede
for henholdsvis 850 og 770 millioner kroner til Storbritannien, hvorimod importen de samme år er
opgjort til 169 og 284 millioner kroner.
2
http://www.hav.fo/index.php?option=com_content&view=article&id=787:tilmaeli-um-fiskiskapin-eftir-toski-hysu-og-
upsa-i-2019&catid=7:tidhindi&Itemid=354
3
Færøerne kan under anvendelse af fuldmagtsloven forhandle og indgå folkeretlige aftaler på vegne af Kongeriget
Danmark, såfremt aftalen alene vedrører Færøerne og fuldt ud angår overtagne sagsområder. Færøerne har overtaget
handelsområdet.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
Hoyvíksaftalen opsagt
Som det fremgik af Indberetning nr. 6/2018 valgte et flertal i Lagtinget sidst i december 2018 at
stemme for lovforslaget om at give samtykke til, at landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsan-
liggender, Poul Michelsen kunne opsige Hoyvíkaftalen4
.
Da det efterfølgende ikke lykkedes at indgå en aftale med Island om ændring af aftalen, valgte man
på et landsstyremøde nytårsaften at tage den endelig beslutning om at opsige Hoyvíksaftalen. Afta-
len er nu gældende i yderligere ét år.
Landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, udtalte i forbindelse med
opsigelse af aftalen til Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio), at han er overbevist om, at afta-
len vil blive afløst af en ny handelsaftale mellem Island og Færøerne. En sådan aftale skal i så fald
indgås i løbet af 2019.
Færøerne har fortsat den højeste erhvervsfrekvens i Europa
Færøerne har en erhvervsfrekvens på 86,3 pct. og dermed den højeste erhvervsfrekvens i Europa.
Af de 36.500 personer på Færøerne, som er i aldersgruppen 15 til 74 år, er 31.500 personer er-
hvervsaktive. Til sammenligning findes den næsthøjeste erhvervsfrekvens i Europa i Island, hvor
den er ca. 83 pct. I Danmark er erhvervsfrekvensen pr. 3. kvartal 2018 opgjort til ca. 70 pct.
Dette fremgår af en ny opgørelse, som Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har foretaget i no-
vember 2018.
Sammenligner man denne opgørelse med opgørelsen, som blev foretaget i november 2017, og som
blev beskrevet i Indberetning nr. 2/2018, kan man se, at der også er tale om en væsentlig stigning i
erhvervsfrekvensen fra 83,2 pct. i november 2017 til 86,3 pct. i november 2018.
Fordelt på køn viser den nyeste opgørelse, at erhvervsfrekvensen for mænd i alderen 15 til 74 år er
88,2 pct. og for kvinder i samme aldersgruppe er erhvervsfrekvensen på 84,1 pct. Tallene for Island
viser en erhvervsfrekvens for mænd på 86 pct. og for kvinder på 79 pct. Således har Færøerne ikke
kun samlet en højere erhvervsfrekvens end resten af Europa, men også den højeste erhvervsfre-
kvens, når tallene bliver fordelt på køn.
Hagstova Føroya oplyser, at optællingen er foretaget i henhold til ILO-forskrifter under FN, som
sikrer, at de færøske tal er direkte sammenlignelige med tallene fra andre lande.
I nedenstående tabel kan man se en sammenligning af erhvervsfrekvensen på Færøerne, i EU og i
35 europæiske lande fordelt på køn. Tallene er fra 3. kvartal 2018 og den færøske opgørelse fra no-
vember 2018.
4
En frihandelsaftale fra 2005 mellem Færøerne og Island om blandt andet: Handel med varer, handel med tjenesteydel-
ser, personers bevægelighed og ret til ophold, samt bevægelighed for kapital og investeringer
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
Ledigheden falder fortsat og er nu nede på 1,3 pct.
Ledigheden på Færøerne er rekord lav. En ny opgørelse fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik)
viser, at den sæsonkorrigerede ledighed var 1,3 pct. i november 2018. Der var november 2018 regi-
streret 368 fuldtidsledige, som er 247 færre end i november 2017.
Som det fremgår af nedenstående figur, har ledigheden på Færøerne været støt faldende siden 2011
og er ved at være historisk lav.
Fuldtidsledige, sæsonkorrigeret i pct. fra jan. 2008 til november 2018
Begge køn Mænd Kvinder
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
Suðuroy er det område på Færøerne, som siden den store økonomiske krise i 1990’erne, især har
kæmpet med en forholdsvis stor ledighed, fraflytning og en skævfordeling i sammensætning af un-
ge og ældre i forhold til alderspyramiden. Dog ser det nu lysere ud for Suðuroy i forhold til ledig-
heden. Ifølge Hagstova Føroya var ledigheden på Suðuroy 2,2 pct. i november 2018 i forhold til 4,7
pct. i november 2017.
Der er dog fortsat en negativ befolkningsvækst på -0,5 pct. på Suðuroy i 2018 samtidig med, at der
for hele landet under et var en befolkningsvækst på 1,8 pct. og en fortsat stor nettotilflytning.
Den laveste ledighed findes generelt i områderne: Norðoyggjar, Eysturoy, Norðstreymoy og Vágar,
hvor ledigheden ligger mellem 0,6 pct. og 0,9 pct.
Den laveste ledighed findes blandt mænd i Eysturoy området, og er opgjort til 0,5 pct. Den højeste
ledighed findes derimod blandt kvinder på Suðuroy, hvor den er 2,8 pct.
Ser man på alderssammensætningen i tabellet nedenfor, findes den laveste arbejdsløshed blandt de
yngste mellem 16-24 år, hvor ledigheden er 0,8 pct. I aldersgruppen 45-54 år er ledigheden 0,9 pct.
og for aldersgruppen 25-34 år er ledigheden 1,6 pct. og den højeste blandt aldersgrupperne.
Det er værd at bemærke, at mens den samlede ledighed i aldersgruppen mellem 25-34 år er 1,6 pct.,
så er ledigheden blandt mænd i denne aldersgruppe 1,1 pct. og blandt kvinder er den 2,2 pct. En
relativ stor andel af disse kvinder er også registreret som modtagere af sociale ydelser.
Fuldtidsledige, efter alder og køn i pct.
Ikke sæsonkorrigeret, november 2018
Prosent
Kilde: Hagstova Føroya
0,8
1,1
0,9
0,7
1,4
0,9
2,2
1,5
1,1 1,1
0,8
1,6
1,2
0,9
1,3
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-66 år
Mænd Kvinder I alt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12
H.K.H. Kronprins Frederik besøger Færøerne i forbindelse med afholdelse af Royal Run
Lørdag den 1. juni 2019 besøger H.K.H. kronprinsen igen Færøerne.
Denne gang sker det i forbindelse med afholdelse af Royal Run på Færøer-
ne, som foregår i Klaksvík.
Kronprinsen, som i august måned 2018 sammen med sin familie var på
officielt besøg på Færøerne, deltager selv i løbet på distancen 10 km.
Mange færinger har allerede tilmeldt sig løbet, som har fået stor omtale i de
færøske medier. Således er der på nuværende tidspunkt mere end 2.500
tilmeldte til Royal Run fordelt med 2.000 på 10 km og 500 på milen (1,6
km).
Lene Moyell Johansen