Skriftlig fremsættelse (30. januar 2019)
Tilhører sager:
Aktører:
AN13715
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l145/20181_l145_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. januar 2019) Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysnings- afgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) (Lovforslag nr. L 145) Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva- tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november indgået aftale om finansloven for 2019. Med aftalen gen- nemføres bl.a. en række afgiftslempelser, der gør det billige- re at være dansker og lettere at drive virksomhed i Danmark. Forslaget har til formål at udmønte en del af de aftalte af- giftslempelser, der bl.a. skal være med til at nedbringe græn- sehandlen og sikre danske arbejdspladser. Som led i finansieringen af aftale om finansloven for 2019 foreslås det endvidere, at restskatteprocenten for sel- skabsskat forhøjes med et fast tillæg på 2 procentpoint, der prioriteres til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervsli- vet. Lovforslaget indeholder derfor følgende elementer fra af- talen: ● Nedsættelse af afgiften på øl og vin ● Afskaffelse af registreringsafgiften på fly ● Afskaffelse af foderfosfatafgiften ● Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2019. Det foreslås dog, at nedsættelse af afgift på øl og vin samt af- skaffelse af registreringsafgiften på fly træder i kraft 1. april 2019. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2018-19 AN013715