Fremsat den 30. januar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 30. januar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer,
fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar
2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1729 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 A indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en ikke-
brofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som på grund af
afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mu-
lighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan ved
indkomstopgørelsen fradrage udgifter til logi med en stan-
dardsats efter stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter 1.
pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-
niveau) i et indkomstår og medregnes i begrænsningen af
fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradrag
efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk.
11.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
2. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., ændres »jf. dog 3. og 4. pkt.« til:
»jf. dog 3. pkt.«
3. § 9 C, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den
kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den
skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kom-
munerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-
Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland,
Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive,
Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en
af de små øer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø,
Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.«
4. § 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves.
5. I § 9 C, stk. 9, 1. pkt., ændres »Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen« til: »Storebæltsforbindelsen, Øre-
sundsforbindelsen og Fjordforbindelsen Frederikssund«.
6. I § 9 C, stk. 9, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen Frederiks-
sund kan foretages med 12 kr. pr. passage ved benyttelse af
bil.«
7. I § 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »A/S Sto-
rebælt eller Øresundsbro Konsortiet« til: »A/S Storebælt,
Øresundsbro Konsortiet eller Fjordforbindelsen Frederiks-
sund«.
8. I § 9 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 C« til: »§ 9 C, stk.
1-8«.
§ 2
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27.
februar 2017 og § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018 og senest
ved § 4 i lov nr. 1727 af 27. december 2018, foretages
følgende ændring:
1. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For indkomståret 2019 udgør procenten 12,13.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,14.
For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 12,15. For personer, der ikke har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter
lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for
indkomståret 2019, for indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 4,14, og for indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,15.«
Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-2625
AN013704
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lov.
Stk. 4. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Permanent forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner og udvidelse med 10 små øer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter personskatteelementerne vedrøren-
de styrket mobilitet i yderkommuner og på øer i Aftale om
Finansloven for 2019 indgået den 30. november 2018 mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke
mobiliteten i yderkommunerne og på øer ved:
• At permanentgøre det forhøjede befordringsfradrag for
yderkommuner og samtidig udvide ordningen med de 10
danske småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø og Tunø, således at alle 27
ikke-brofaste småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer omfattes.
• At indføre et nyt fradrag på godt 200 kr. pr. overnatning
til pendlere, som bor på en ikke-brofast ø i de 25 udpe-
gede yderkommuner eller på en af de 10 danske småøer
Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Neks-
elø, Orø, Sejerø og Tunø, og som ikke har mulighed for
at komme hjem og overnatte på grund af afstanden mel-
lem arbejde og bopæl.
• At sidestille kørsel over broforbindelsen ved Frederiks-
sund (Kronprinsesse Marys Bro) med de øvrige bruger-
betalte broforbindelser (Storebælt og Øresund) ved ind-
førelse af et fradrag for pendleres passage.
Med lovforslaget foreslås således at videreføre det for-
højede befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner som
en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med 10
danske småøer, indføre et ø-fradrag i yderkommuner og på
de nævnte 10 danske småøer og indføre fradrag for passage
af Kronprinsesse Marys Bro.
Herudover foreslås det at nedsætte bundskatten med 0,03
procentpoint for at kompensere for forhøjelse af kommune-
skatten og manglende udnyttelse af den pulje, der var afsat
til kommunale skattelempelser. Det skrå skatteloft fasthol-
des uændret.
Endvidere foreslås det præciseret, at personer, der er kro-
nisk syge og invalider, som fratrækker det særlige fradrag
for befordring efter ligningslovens § 9 D, også kan foretage
fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.
3
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at udmønte personskatteele-
menterne i Aftale om finansloven for 2019. Forslaget har så-
ledes til formål at styrke mobiliteten i yderkommunerne og
på øer, hvilket forventes at øge incitamenterne for bosættel-
se i yderkommunerne og på de danske småøer, og samtidig
indføre fradrag for broafgift på Fjordforbindelsen Frederiks-
sund (Kronprinsesse Marys Bro), når denne passeres som
led i den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og
arbejde.
Pendlere bosat i yderkommunerne Bornholm, Brønder-
slev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjør-
ring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Nord-
djurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svend-
borg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vor-
dingborg, Ærø og Aabenraa er i dag omfattet af regler, der
giver mulighed for et forhøjet befordringsfradrag. Målet
med det forhøjede befordringsfradrag er at gøre det mere at-
traktivt for personer, der arbejder f.eks. i de større byer, at
bosætte sig i yderkommunerne og at fastholde erhvervsakti-
ve, der allerede bor der. Hensigten er at styrke befolknings-
udviklingen i yderkommunerne og give yderkommunerne
større del i indkomstfremgangen i de større byer.
Med lovforslaget foreslås det at videreføre ordningen med
forhøjet befordringsfradrag som en permanent ordning og
samtidig udvide ordningen med de 10 danske småøer Baa-
gø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Se-
jerø, Tunø og Aarø, således at alle 27 småøer i Sammenslut-
ningen af Danske Småøer omfattes. Herved omfattes de
yderkommuner og de øer, der er udpeget som yderområder
til brug for fordelingen af EU-midler under det nuværende
og det forrige regional- og socialfondsprogram, mens andre
øer ikke er omfattet.
Pendlere på ikke-brofaste øer i yderkommunerne har i vis-
se tilfælde ingen større fordel af ordningen med forhøjet be-
fordringsfradrag i yderkommunerne, fordi de på grund af af-
standen til arbejdsstedet kun pendler f.eks. en til to gange
ugentligt og anvender en alternativ bolig i nærheden af ar-
bejdsstedet til overnatning. Da mange af disse pendlere har
et fast arbejdssted, kan de ikke foretage fradrag for merud-
giften til logi efter reglerne om rejsefradrag.
Med forslaget foreslås det at styrke incitamenterne for bo-
sættelse på ikke-brofaste øer i yderkommunerne og på de 10
danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø,
Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø ved at indføre en mål-
rettet lempelse af reglerne om fradrag for logi (et ø-fradrag).
Med forslaget foreslås det herudover at indføre et særligt
standardfradrag for broafgiften på Fjordforbindelsen Frede-
rikssund (Kronprinsesse Marys Bro), når denne passeres
som led i den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl
og arbejde – i lighed med de nuværende standardfradrag for
pendleres passage af de to øvrige betalingsbroforbindelser
over Øresund og Storebælt.
Forslaget har endvidere til formål at sænke bundskatten
for at kompensere for forhøjelse af kommuneskatten.
Endelig foreslås en præcisering af reglerne for brofradrag
for kronisk syge og invalider.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Permanent forhøjet befordringsfradrag for pendlere i
yderkommuner og udvidelse med 10 små øer
2.1.1. Gældende ret
Pendlere kan få fradrag for befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på
grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslo-
vens § 9 C, stk. 1. Der kan dog kun foretages fradrag for den
del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilome-
ter.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil
sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør
ca. 25,6 pct. (inkl. kirkeskat) i 2019 i en kommune med en
skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, be-
regnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet
årligt fastsætter. For befordring herudover beregnes fradra-
get med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. ligningslo-
vens § 9 C, stk. 3, 2. pkt.
Kilometertaksten udgør i 2019 1,98 kr. pr. km for kørsel
mellem 25-120 km og 0,99 kr. pr. km for kørsel over 120
km, jf. bekendtgørelse nr. 1308 af 20. november 2018 om
Skatterådets satser for 2019 vedrørende fradrag for befor-
dring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skatte-
fri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.
De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yder-
kommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 ud-
pegede yderkommuner, får beregnet befordringsfradrag med
Skatterådets fulde kilometersats for kørsel over 120 km dag-
ligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt. Kørsel ud
over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ik-
ke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skatteplig-
tige, men med den fulde kilometertakst.
Pendlere med sædvanlig bopæl i en af de 25 yderkommu-
ner Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midt-
fyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lol-
land, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive,
Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa har efter
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., adgang til det for-
højede befordringsfradrag, hvis de opfylder de almindelige
betingelser for at kunne få befordringsfradrag.
Ordningen om det forhøjede befordringsfradrag blev ind-
ført som en midlertidig ordning fra 2004-2006 og er ad flere
omgange blevet forlænget. Endvidere blev ordningen i 2014
udvidet med 9 nye kommuner fra 2015-2018.
Udvidelsen af kredsen af yderkommuner i 2014 til de nu-
værende 25 yderkommuner skete med de 9 yderligere kom-
muner, der omfattedes af regeringens definition af yderkom-
4
muner til brug for fordeling af EU-midler til regionalfonds-
programmet og socialfondsprogrammet for 2014-2020.
Det overordnede formål med det danske regionalfondspro-
gram og socialfondsprogram for 2014-2020 er at medvirke
til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og
bidrage til at indfri EU2020-målene om intelligent, bære-
dygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge
jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklin-
gen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).
Yderkommunerne til brug for fordeling af EU-midler er ud-
peget efter følgende objektive kriterier:
• Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst
pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet
(gennemsnit over seneste 3 år)
• Geografisk placering: Der er mere end en halv times
kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved
at have mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområ-
det, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kol-
ding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).
De nuværende 25 yderkommuner er udpeget efter disse
kriterier, bortset fra kommunerne Brønderslev og Faaborg-
Midtfyn, som ved ændringen i 2014 blev fastholdt under
ordningen, da pendlere kunne have bosat sig eller opretholdt
bopælen i disse oprindelige yderkommuner i forventningen
om, at de kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag
frem til 2018 efter de hidtil gældende regler.
Ordningen udløber med udgangen af 2018, hvorefter der
ikke kan komme nye pendlere under ordningen. Det forhøje-
de befordringsfradrag kan anvendes til og med indkomståret
2018 eller i 7 år fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige in-
den udgangen af 2018 opnår retten til fradraget første gang.
For en pendler, som har været omfattet af ordningen fra og
med indkomståret 2012, vil indkomståret 2018 være sidste
år med forhøjet befordringsfradrag. En pendler, som først
bliver omfattet af ordningen fra og med 2018 og bliver bo-
ende i en yderkommune, kan anvende ordningen til og med
indkomståret 2024. Adgangen til at foretage forhøjet befor-
dringsfradrag for skattepligtige bosat i de såkaldte yderkom-
muner ophører således senest med udgangen af indkomst-
året 2024.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at videreføre det forhøjede befordringsfradrag
i de udpegede yderkommuner som en permanent ordning og
samtidig udvide ordningen med de 10 danske småøer Baa-
gø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Se-
jerø, Tunø og Aarø.
Afgrænsningen af de nuværende 25 yderkommuner om-
fattet af det forhøjede befordringsfradrag, som er udpeget på
baggrund af objektive kriterier for fordeling af EU-midler
under det nuværende og det forrige regional- og socialfonds-
program, er begrundet i et sagligt hensyn (udvikling af yde-
rområder med særlige udfordringer). Imidlertid er 27 danske
ikke-brofaste småøer i Sammenslutningen af Danske Små-
øer omfattet af definitionen på yderområder til brug for for-
delingen af EU-midler, mens kun 17 af disse småøer ligger i
en af de nuværende 25 yderkommuner. Det foreslås derfor
at medtage de resterende 10 danske småøer Baagø, Egholm,
Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og
Aarø under ordningen, således at alle 27 småøer i Sammen-
slutningen af Danske Småøer omfattes.
Forslaget indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 ud-
pegede yderkommuner, også fremover får beregnet befor-
dringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats for kør-
sel over 120 km dagligt. Tilsvarende vil pendlere, der bor på
en af de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjar-
nø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, fremover
kunne få beregnet befordringsfradrag med den fulde kilome-
tersats for kørsel over 120 km dagligt.
Det forhøjede befordringsfradrag kan efter forslaget fore-
tages uden tidsbegrænsning, så længe pendleren har sædvan-
lig bopæl i en af de omfattede yderkommuner eller på en af
de 10 nævnte småøer og de almindelige betingelser for fra-
dragets foretagelse er opfyldt. Der foreslås ikke ændringer i
kredsen af omfattede kommuner eller ændringer i betingel-
serne for at anvende ordningen i øvrigt.
2.2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer
2.2.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, kan skatteplig-
tige foretage rejsefradrag for udgifterne til logi enten med
lovens standardsatser eller med de faktiske udgifter. Det er
bl.a. en betingelse for fradrag, at rejsen har varet mindst 24
timer, og at den skattepligtige på grund af afstanden mellem
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der er således ikke fra-
drag for logiudgifter, hvis der er tale om et fast arbejdssted,
uanset om den skattepligtige på grund af afstanden mellem
bopælen og arbejdsstedet ikke har mulighed for at overnatte
på den sædvanlige bopæl.
Der kan kun foretages fradrag, hvis udgifterne til logi ikke
er godtgjort af en arbejdsgiver, ligesom der ikke kan foreta-
ges fradrag, hvis arbejdsgiveren stiller frit logi til rådighed
for den ansatte.
Rejsereglerne i ligningslovens § 9 A gælder både lønmod-
tagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Personer, som får
honorarer (honorarmodtagere), der er B-indkomst, samt per-
soner, der har indtægt fra hobbyvirksomhed, er ikke omfat-
tet af ligningslovens § 9 A, og kan derfor ikke foretage fra-
drag efter bestemmelsen.
Standardsatsen for logi er fastsat som et grundbeløb på
195 kr. (2010-niveau) pr. døgn, jf. ligningslovens § 9 A, stk.
2, nr. 4. Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelo-
vens § 20. Standardsatsen for logi er 219 kr. pr. døgn i 2019.
Rejsefradraget for logi er for lønmodtagere et lignings-
mæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et lignings-
mæssigt fradrag udgør ca. 25,6 pct. i 2019 i en kommune
med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden
mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulig-
hed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan foretage
5
fradrag med samme standardsats som lønmodtagere eller
fradrag for de faktisk dokumenterede erhvervsmæssige ud-
gifter til logi. Betingelserne for at være på rejse er de samme
som for lønmodtagere. For selvstændigt erhvervsdrivende
tages fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Efter statsskattelovens § 6 litra a, kan der foretages fra-
drag for erhvervsmæssige udgifter (driftsudgifter). Med
hjemmel heri kan der efter fast praksis under visse betingel-
ser indrømmes fradrag for dobbelt husførelse. Lønmodtage-
re kan efter disse regler få fradrag for merudgifter til kost og
logi m.v. på en rejse. I stedet for dokumenterede faktiske
merudgifter kan der ske fradrag med en standardsats på 400
kr. pr. uge fastsat af Skatterådet. Fradrag for dobbelt husfø-
relse forudsætter dog, at der er tale om en midlertidig dob-
belt husførelse, og der er ikke fradrag for en længere periode
end to år, medmindre der er særlige omstændigheder. Be-
dømmelsen af, om en dobbelt husførelse er midlertidig og
dermed giver adgang til fradrag, foretages i relation til det
arbejde, som den dobbelte husførelse knytter sig til. Er der
tale om et fast (ikke tidsbegrænset) arbejdssted, anses den
dobbelte husførelse efter praksis herom at være af privat ka-
rakter, og der er derfor ikke adgang til fradrag for dobbelt
husførelse.
Pendlere bosat på ikke-brofaste øer i yderkommuner er
omfattet af de gældende regler om forhøjet befordringsfra-
drag i yderkommuner, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og
4. pkt. De omfattede 25 yderkommuner er Bornholm, Brøn-
derslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,
Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,
Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer,
Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Det forhøjede befordrings-
fradrag indebærer, at fradragssatsen for kørsel over 120 km
dagligt beregnes som for kørsel mellem 24 og 120 km. Kør-
sel ud over 120 km dagligt beregnes således ikke med 50
pct. af kilometersatsen som for andre skattepligtige, men
med den fulde kilometersats.
2.2.2. Lovforslaget
Pendlere bosat på ikke-brofaste øer i yderkommuner er
omfattet af reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yder-
kommuner, men har i visse tilfælde ingen større fordel her-
af, fordi de f.eks. kun pendler en til to gange ugentligt og
anvender en alternativ bolig i nærheden af arbejdsstedet til
overnatning. Mange af disse pendlere har samtidig et fast ar-
bejdssted og kan derfor ikke foretage fradrag for udgift til
logi.
For at styrke incitamenterne for pendleres bosættelse i
yderkommunerne og på de danske småøer foreslås det at
indføre lempeligere regler for logifradrag (ø-fradrag) for
pendlere med bopæl på ikke-brofaste øer i de nuværende 25
yderkommuner samt de 10 danske småøer Baagø, Egholm,
Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og
Aarø, der samtidigt hermed foreslås omfattet af det forhøje-
de befordringsfradrag i lighed med de øvrige danske småøer
i Sammenslutningen af Danske Småøer, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3. Herved vil alle 27 småøer i Sammenslutningen af
Danske Småøer omfattes af de foreslåede ændringer.
Lovforslaget indeholder en lempelse af rejsereglerne, såle-
des at de omfattede pendlere fra ikke-brofaste øer i de 25
yderkommuner samt de 10 småøer kan få fradrag med stan-
dardsatsen for logi, selv om der er tale om et fast arbejds-
sted. Der er således tale om at lempe den gældende betingel-
se om, at det på grund af afstanden mellem den sædvanlige
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke skal være muligt at
overnatte på den sædvanlige bopæl.
Det foreslås således, at skattepligtige bosat på ikke-brofa-
ste øer i de nuværende 25 udpegede yderkommuner, som
har adgang til forhøjet befordringsfradrag, eller de 10 små-
øer, der fremover vil være omfattet af det forhøjede befor-
dringsfradrag, skal have adgang til fradrag for logi med en
standardsats på 195 kr. (2010-niveau), når de på grund af af-
standen mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulig-
hed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl.
Efter forslaget vil pendlere fra ikke-brofaste øer i de udpe-
gede yderkommuner og de 10 småøer fra indkomståret 2019
således kunne fradrage 219 kr. pr. døgn, når de på grund af
afstanden mellem deres faste arbejdssted og den sædvanlige
bopæl ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanli-
ge bopæl.
Den foreslåede lempelse gælder både lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende.
Fradraget vil i lighed med fradrag efter de generelle rejse-
regler i ligningslovens § 9 A være underlagt det generelle
fradragsloft på 25.000 kr. (2010-niveau), der gælder det
samlede fradrag for lønmodtagere og selvstændige.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidigt her-
med foreslåede videreførelse af det forhøjede befordrings-
fradrag efter 2018.
2.3. Fradrag for passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund
2.3.1. Gældende ret
Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to
nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark – Store-
bæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. ligningslo-
vens § 9 C, stk. 9. Der er tale om standardfradrag, hvis stør-
relse er fastsat direkte i loven. Der er efter gældende regler
ikke fradragsret for broafgift på den kommende Fjordforbin-
delse Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro).
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et standardfradrag for personer, der
passerer Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse
Marys Bro) som led i den normale transportvej mellem hjem
og arbejde. Herved kan pendlere, der benytter Fjordforbin-
delsen Frederikssund som led i den normale transportvej
mellem hjem og arbejde, opnå et standardfradrag for broaf-
giften i lighed med pendlere, der benytter de to øvrige beta-
lingsbroforbindelser, Storebæltsforbindelsen og Øresunds-
broen.
6
Det foreslås, at fradraget fastsættes til 12 kr. for passage i
bil. Fradragets størrelse er fastsat på baggrund af offentlig-
gørelsen af den endelige takst og med udgangspunkt i
samme principper, som er anvendt ved fastsættelsen af fra-
dragene på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindel-
sen, hvilket indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde
udgift til en enkeltpassage.
Der foreslås ikke fradrag for passage ved benyttelse af
kollektiv trafik, da der ikke forventes kollektiv trafik over
broen og et fradrag endvidere i givet fald ville være meget
beskedent.
Ligesom fradragene for broafgiften på Storebæltsforbin-
delsen og Øresundsforbindelsen foreslås fradraget for broaf-
giften på Fjordforbindelsen Frederikssund fastsat direkte i
loven uden automatisk regulering.
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
Grundlaget for bundskatten består af den personlige ind-
komst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst.
Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og lig-
ningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For æg-
tefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positi-
ve og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten be-
regnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har posi-
tiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskatte-
grundlaget.
Bundskatten beregnes for indkomståret 2019 med 12,16
pct.
Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene
(dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler sundheds-
bidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyg-
gere er derfor undtaget for den gradvise forhøjelse af bunds-
katten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For ind-
byggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,16 pct. for
indkomståret 2019.
I 2014 og 2016 blev der gennemført forhøjelser af bunds-
katten for at finansiere henholdsvis tilbagerulning af forsy-
ningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften. For-
højelserne sker gradvist fra henholdsvis indkomståret 2015
og 2018.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som
en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst.
Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatnin-
gen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den
måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående
af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocen-
ten til kommunen til sammen for indkomståret 2019 oversti-
ger 52,05 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den
personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,05 pct. Tilsva-
rende reduceres procenten for topskatten af positiv nettoka-
pitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem
summen af skatteprocenterne og 42 pct.
Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge af
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse
af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig
indkomst gradvist til 52,07 pct. fra 2022.
2.4.2. Lovforslaget
Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes
økonomi for 2019 blev det aftalt at understøtte skattenedsæt-
telser i den enkelte kommune. Der blev derfor afsat en pulje
til skattenedsættelser på 250 mio. kr. Med kommunernes
vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2019 kan det
konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 70
mio. kr. i 2019, således at der samlet set sker en nettoforø-
gelse af det kommunale skatteniveau i forhold til det tilsig-
tede på i alt ca. 320 mio. kr.
Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for
denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i
2019 og følgende år med 0,03 procentpoint.
For indkomståret 2019 foreslås bundskatten således sæn-
ket fra 12,16 pct. til 12,13 pct., i 2020 og 2021 fra 12,17 pct.
til 12,14 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra
12,18 pct. til 12,15 pct.
For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for
indkomståret 2019 sænket fra 4,16 pct. til 4,13 pct., i 2020
og 2021 fra 4,17 pct. til 4,14 pct. og i 2022 og efterfølgende
indkomstår fra 4,18 pct. til 4,15 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under
ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2019.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke
nedsat parallelt med bundskattenedsættelsen. Den indirekte
stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten
og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det
øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere
kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
2.5. Præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider
2.5.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt
nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at be-
nytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter
ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere fastsat fradrag
for deres befordringsudgifter, når de har særlige udgifter til
befordring mellem hjem og arbejdsplads, og brug af egen bil
er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten
m.v.
Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a. det almindelige befor-
dringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder
ikke anvendelse, når § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en per-
son ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kro-
nisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag
for den samme kørsel. Efter ordlyden i § 9 D gælder denne
afskæring imidlertid også fradraget i § 9 C, stk. 9, for passa-
ge af Storebælts- eller Øresundsforbindelsen. Der er tale om
7
et standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i lignings-
lovens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende fradrag i
ligningslovens § 9 D.
Efter en formålsfortolkning er det i praksis blevet admini-
streret således, at der også gives fradrag efter § 9 C, stk. 9,
når der foretages fradrag efter § 9 D.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at præcisere i lovteksten, at personer, der fo-
retager fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, og-
så kan foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens §
9 C, stk. 9.
3. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for
landdistrikter
De foreslåede elementer vedrørende forhøjet befordrings-
fradrag for pendlere bosiddende i yderkommuner og på 10
danske småøer samt indførelse af et ø-fradrag vurderes at
styrke mobiliteten i yderkommunerne og på de danske små-
øer i Sammenslutningen af Danske Småøer, hvilket kan bi-
drage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive beboere i
yderkommunerne og på de nævnte danske småøer.
Efter forslaget vil de 10 små øer Baagø, Egholm, Endela-
ve, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø i
lighed med de øvrige danske småøer i Sammenslutningen af
Danske Småøer blive omfattet af reglerne om forhøjet befor-
dringsfradrag, hvorved alle 27 småøer i Sammenslutningen
af Danske Småøer omfattes af de foreslåede ændringer. For-
slaget skønnes således at have positive konsekvenser for
yderkommunerne og de 27 danske småøer i Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer, der dog ikke kan kvantificeres nær-
mere.
Det foreslåede standardfradrag for broafgift på Fjordfor-
bindelsen Frederikssund tager højde for pendlernes merud-
gift i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads. Fradraget vurderes derfor at styrke mobiliteten
for pendlere, der benytter betalingsbroen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører videreførelse af for-
højet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner, samt
udvidelse med en række småøer, skønnes at berøre godt
30.000 personer.
Ved gældende regler er der en gradvis udfasning af det
forhøjede fradrag (7-års reglen). Det skønnes på denne bag-
grund, at det umiddelbare mindreprovenu vil udgøre ca. 30
mio. kr. i 2019 stigende til ca. 100 mio. kr. årligt fra og med
2025. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes
at udgøre ca. 20 mio. kr. i 2019 og ca. 70 mio. kr. årligt fra
og med 2025, jf. tabel 1.
Det forhøjede fradrag i 2019 er indregnet i forskudsopgø-
relsen, der bygger på tidligere års skatteoplysninger, og fi-
nansårsvirkningen svarer derfor til den umiddelbare virk-
ning af forslaget i 2019.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes
at udgøre ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 95 mio. kr.
fra og med 2025. Forslaget får ingen umiddelbare økonomi-
ske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019, da
det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbej-
de virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskriv-
ningsgrundlag for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt
angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at
selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en
neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregnin-
gen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019
i 2022.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Den begrænsede adfærdsvirkning kan henføres til arbejds-
udbudseffekten af det forhøjede befordringsfradrag for pen-
dlere i yderkommunerne.
Reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner
har karakter af en skatteudgift, og nærværende lovforslag
medfører en forøgelse heraf svarende til forslagets umiddel-
bare mindreprovenu.
Tabel 1. Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -30 -40 -45 -60 -80 -90 -100 -100 -30
Virkning efter tilbageløb -25 -30 -35 -45 -60 -70 -75 -75 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -20 -25 -30 -40 -55 -60 -70 -70 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -30 -40 -45 -60 -75 -85 -95 - -
8
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse at et ø-fra-
drag for pendlere i yderkommuner (lempelse af rejseregler-
ne for pendlere fra ikke-brofaste øer i de i forvejen udpege-
de yderkommuner) og visse småøer, skønnes at kunne om-
fatte ca. 4.000 personer, som i dag pendler fra en ikke-bro-
fast ø. Det forventes ikke, at alle pendlerne vil udnytte fra-
draget fuldt ud.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprove-
nu på ca. 15 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes et mindreprovenu på ca.10 mio. kr. årligt, jf. tabel 2.
Borgere, der kan benytte ø-fradraget, vil selv skulle ændre
i deres forskudsopgørelse for at få fradraget allerede i 2019.
Idet fradraget forventes at ville have en vis størrelse for den
enkelte borger, skønnes det, at ca. 1/3 af de berørte borgere
ændrer i deres forskudsopgørelse. Finansårsvirkningen
skønnes på denne baggrund til ca. 5 mio. kr.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes
at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt. Forslaget får ingen umiddel-
bare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomst-
året 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke har været mu-
ligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgarantere-
de udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse vil der,
for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019,
ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med
afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomst-
året 2019 i 2022.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Indførelsen af ø-fradrag for pendlere i yderkommuner har
karakter af en skatteudgift, der svarer til forslagets umiddel-
bare mindreprovenu.
Tabel 2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -5
Virkning efter tilbageløb -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 - -
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af fradrag
for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprin-
sesse Marys Bro) mellem hjem og arbejde, skønnes at berø-
re 10.000-12.000 personer. Størrelsen af fradraget for passa-
ge af Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Ma-
rys Bro) er fastsat på baggrund af offentliggørelsen af den
endelige takst og med udgangspunkt i de samme principper,
som er anvendt ved fastsættelsen af fradragene på Store-
bæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvilket indebæ-
rer, at der ikke er fradrag for den fulde udgift til en enkelt-
passage. Broen forventes først at blive taget i brug i den
sidste del af 2019.
Med et fradrag på 12 kr. pr. passage skønnes forslaget at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i
2019 og ca. 15 mio. kr. årligt fra og med 2020. Efter tilbage-
løb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i
2019 og ca. 10 mio. kr. årligt fra og med 2020, jf. tabel 3.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes
at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 15 mio. kr. fra
og med 2020. Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske
virkninger for kommunerne for indkomståret 2019, da det af
tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde
virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivnings-
grundlag for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt an-
går indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selv-
budgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neu-
tralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen
af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i
2022.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Indførelsen af fradrag for passage af Kronprinsesse Marys
Bro mellem hjem og arbejde har karakter af en skatteudgift,
der svarer til forslagets umiddelbare mindreprovenu.
Tabel 3. Indførelse af fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -5 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 0
Virkning efter tilbageløb -5 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -5 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -10 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -5 -15 -15 -15 -15 -15 -15 - -
9
Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af
bundskatten, skønnes at indebære et umiddelbart mindrepro-
venu på 355 mio. kr. i 2019 og ca. 250 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd, jf. tabel 4.
For finansåret 2019 skønnes det umiddelbare mindrepro-
venu at udgøre ca. 175 mio. kr. Den resterende del af min-
dreprovenuet for 2019 vil blive udmøntet som overskydende
skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen
for 2019 i foråret 2020.
For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå
skatteloft, medfører den lavere bundskattesats en afledt ef-
fekt på det skrå skatteloft, idet en del af bundskattenedsæt-
telsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive
neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set re-
duceres nedslaget i topskatten med 17 mio. kr., hvilket er
indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca.
355 mio. kr. En del af de 17 mio. kr. vil delvist tilfalde kom-
munerne, da den kommunale medfinansiering af skattened-
slaget vil reduceres med ca. 9 mio. kr. i 2019.
I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2020 og
frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder
skøn for medfinansiering af skattenedslaget, som følge af
det skrå skatteloft være baseret på den nye bundskat. Der vil
således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgif-
terne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens
virkning på det skrå skatteloft.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Tabel 4. Nedsættelse af bundskatten
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2019
Umiddelbar virkning -355 -355 -355 -355 -355 -355 -355 -355 -175
Virkning efter tilbageløb -270 -270 -270 -270 -270 -270 -270 -270 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -250 -250 -250 -250 -250 -250 -250 -250 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten 9 0 0 0 0 0 0 - -
Den del af lovforslaget, der vedrører præcisering af bro-
fradrag for kronisk syge og invalider, har ingen provenu-
virkning.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om videreførelse af forhøjet befordringsfradrag
og udvidelse med 10 danske småøer skønnes at medføre ad-
ministrative omkostninger for Skatteforvaltningen til sy-
stemændringer vedrørende årsopgørelsen i størrelsesordenen
1,0 mio. kr.
Forslaget om brofradrag for Fjordforbindelsen Frederiks-
sund skønnes at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen til systemændringer vedrørende for-
skudsopgørelsen og årsopgørelsen i størrelsesordenen 1,8
mio. kr.
Forslaget om ø-fradrag og nedsættelse af bundskatten
skønnes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
De administrative omkostninger for Skatteforvaltningen
finansieres inden for rammerne af finansloven for 2019.
Forslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordrings-
fradrag som en permanent ordning skønnes at medføre be-
skedne positive afledte økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, i det omfang der kan tiltrækkes eller fastholdes
kvalificeret arbejdskraft fra yderkommunerne. Herudover
indeholder lovforslaget ingen økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordrings-
fradrag som en permanent ordning betyder, at borgere med
sædvanlig bopæl i en yderkommune, der hidtil har været
omfattet af det forhøjede befordringsfradrag, ikke behøver
ændre i forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå det forhøje-
de befordringsfradrag fra og med 2019. Skattepligtige, der
ikke tidligere har været omfattet af det forhøjede befor-
dringsfradrag – f.eks. tilflyttere til en af de omfattede yder-
kommuner i starten af marts 2019 – skal rette forskudsopgø-
relsen for 2019 for at opnå det forhøjede befordringsfradrag
ved beregning af foreløbig skat. Retter borgerne ikke selv i
deres forskudsopgørelse, vil de på årsopgørelsen for 2019,
der modtages i foråret 2020, i de fleste tilfælde automatisk
få beregnet befordringsfradraget efter reglerne om forhøjet
befordringsfradrag.
Forslagene om ø-fradrag og brofradrag for passage af
Fjordforbindelsen Frederikssund betyder, at borgere, der kan
anvende fradragene, selv skal ændre i forskudsopgørelsen
for 2019 for at opnå henholdsvis ø-fradrag og brofradrag
ved beregning af foreløbig skat allerede for 2019. Retter
borgerne ikke selv i deres forskudsopgørelse, kan oplysnin-
gerne indberettes af borgerne i forbindelse med årsopgørel-
sen for 2019. Der sker ikke automatisk beregning af ø-fra-
drag og brofradrag for passage af Fjordforbindelsen Frede-
rikssund.
For så vidt angår nedsættelse af bundskatten, vil denne
ændring blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for
10
2019. Skattelettelsen opnås i løbet af 2019, hvis den skatte-
pligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af ind-
komståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelet-
telsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2019, som er til-
gængelig i TastSelv i marts 2020. Her vil nedsættelsen af
bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende
skat eller en lavere restskat.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen nævneværdige miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens fri be-
vægelighed inden for Unionen bestemmer, at ”arbejdstage-
ren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som in-
denlandske arbejdstagere”. Det følger af EU-Domstolens
praksis, at en national foranstaltning, der begrænser arbejds-
kraftens fri bevægelighed, bl.a. kan begrundes i tvingende
almene hensyn under forudsætning af, at den nationale for-
anstaltning er proportional.
Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordrings-
fradrag som en permanent ordning er en uændret viderefø-
relse af den nuværende ordning, dog således at der under
ordningen fremover medtages 10 danske småøer omfattet af
definitionen på yderområder til brug for fordelingen af EU-
midler under regionalfonds- og socialfondsprogrammet.
Ordningen giver adgang til en skattemæssig fordel for en
begrænset gruppe af arbejdstagere med sædvanlig bopæl i
de af loven omfattede yderområder, som andre, herunder
vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden med-
lemsstat, og som måtte være skattepligtige til Danmark med
ret til dansk befordringsfradrag, ikke har adgang til. I det
omfang en sådan ordning måtte udgøre indirekte diskrimina-
tion i forhold til EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevæge-
lighed, vurderes det, at afgrænsningen af de omfattede kom-
muner, som er udpeget på baggrund af objektive kriterier for
fordeling af EU-midler under det nuværende og forrige regi-
onalfonds- og socialfondsprogram, er begrundet i et tvingen-
de alment hensyn (udvikling af yderområder med særlige
udfordringer). Det vurderes endvidere, at ordningen er et
proportionalt middel til at forfølge det nævnte hensyn. Ord-
ningen vurderes dels egnet til at varetage hensynet til udvik-
ling af yderområder med særlige udfordringer, idet et for-
højet befordringsfradrag for pendlere med sædvanlig bopæl
i de af loven omfattede yderområder giver erhvervsaktive
personer et vist incitament til at bosætte sig eller blive boen-
de i de nævnte yderområder, hvilket kan bidrage til at styrke
befolkningsudviklingen i de nævnte yderområder. Ordnin-
gen vurderes ligeledes at være nødvendig for at varetage det
anførte hensyn, idet fastholdelse af erhvervsaktive personer i
yderområderne er en forudsætning for udvikling af områder-
ne på længere sigt. Forslaget vurderes på den baggrund at
være i overensstemmelse med EU-retten.
Forslaget om ø-fradrag er baseret på de nuværende regler
om forhøjet befordringsfradrag til pendlere i 25 særligt ud-
pegede yderkommuner, jf. ovenfor, og vurderes på den bag-
grund ikke at have selvstændige EU-retlige aspekter.
Forslaget om brofradrag for passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund vurderes i lighed med de nuværende stan-
dardfradrag for passage af Storebæltsforbindelsen og Øre-
sundsforbindelsen ikke at have EU-retlige aspekter.
Forslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspek-
ter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. decem-
ber 2018 til den 16. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Business Denmark, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-
listforbund, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI,
DTL, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans
Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, FTF,
HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforenin-
gen, IT-branchen, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgi-
verforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Le-
dernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, RockwoolFonden, Sammenslutningen af Danske Små-
øer, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skat-
tefaglig Forening og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget skønnes samlet set at med-
føre et mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 285 mio. kr. i 2019
11
stigende til ca. 340 mio. kr. i 2025.
Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på 340 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om permanent forhøjet be-
fordringsfradrag og udvidelse med 10
danske småøer skønnes at medføre
administrative omkostninger for Skat-
teforvaltningen til systemændringer
vedrørende årsopgørelsen i størrelses-
ordenen 1,0 mio. kr.
Forslaget om brofradrag for Fjordfor-
bindelsen Frederikssund skønnes at
medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen til systemæn-
dringer vedrørende forskudsopgørel-
sen og årsopgørelsen i størrelsesorde-
nen 1,8 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om videreførelse af det for-
højede befordringsfradrag som en
permanent ordning skønnes at medføre
beskedne positive afledte økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, i det
omfang der kan tiltrækkes eller fast-
holdes kvalificeret arbejdskraft fra
yderkommunerne.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen nævneværdige
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen nævneværdige
Forholdet til EU-retten Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag som en
permanent ordning og udvidelse med 10 småøer er en videreførelse af den nuvæ-
rende ordning, som giver adgang til en skattemæssig fordel for en begrænset
gruppe af arbejdstagere med sædvanlig bopæl i de af loven omfattede yderområ-
der, som andre, herunder vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden
medlemsstat, og som måtte være skattepligtige til Danmark med ret til dansk be-
fordringsfradrag, ikke har adgang til. I det omfang en sådan ordning måtte udgø-
re indirekte diskrimination i forhold til EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevæ-
gelighed, vurderes det, at afgrænsningen af de omfattede kommuner, som er ud-
peget på baggrund af objektive kriterier for fordeling af EU-midler under det nu-
værende og det forrige regionalfonds- og socialfondsprogram, er begrundet i et
tvingende alment hensyn (udvikling af yderområder med særlige udfordringer)
og proportional. Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse
med EU-retten.
Forslaget om ø-fradrag er baseret på de nuværende regler om forhøjet befor-
dringsfradrag til pendlere i 25 særligt udpegede yderkommuner, jf. ovenfor, og
vurderes på den baggrund ikke at have selvstændige EU-retlige aspekter.
Forslaget om brofradrag for passage af Frederikssundsforbindelsen vurderes i
lighed med de nuværende standardfradrag for passage af Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen ikke at have EU-retlige aspekter.
Forslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er efter gældende regler ikke mulighed for at foretage
rejsefradrag for logi, hvis der overnattes væk fra bopælen,
fordi der på grund af afstanden mellem bopælen og et fast
(ikke midlertidigt) arbejdssted ikke er mulighed for at over-
natte på den sædvanlige bopæl. Efter gældende regler er der
alene rejsefradrag for pendlere, som på grund af afstanden
mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulig-
hed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, jf. ligningslo-
vens § 9 A.
En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset
om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat. Et eksem-
pel er arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og an-
lægsarbejder. For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er
af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader
sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind - f.eks. ar-
bejde på en fabrik eller et slagteri - forudsætter "et midlerti-
digt arbejdssted" en tidsbegrænsning. En fastansat lønmod-
tager på sådanne arbejdssteder har derfor ikke et midlertidigt
arbejdssted.
Rejsefradrag for logi kan efter gældende regler foretages
af både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. For
lønmodtagere er fradraget et ligningsmæssigt fradrag, mens
selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage erhvervsmæssi-
ge rejseudgifter ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Fradraget kan foretages enten med de faktiske udgifter eller
med satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4.
Der er endvidere efter gældende regler om forhøjet befor-
dringsfradrag i yderkommuner for pendlere, der bor i en af
de 25 udpegede yderkommuner, adgang til at få beregnet be-
fordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats for
kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3,
3. og 4. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for dis-
se pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten
som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometer-
takst.
De 25 yderkommuner er Bornholm, Brønderslev, Frede-
rikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jam-
merbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Søn-
derborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg,
Ærø og Aabenraa, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4.
pkt.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 12, i ligningslovens § 9
A, hvorefter pendlere omfattet af reglerne om forhøjet be-
fordringsfradrag med bopæl på en ikke-brofast ø i en yder-
kommune eller på en af de 10 småøer Baagø, Egholm, En-
delave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø
som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejds-
sted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl, kan fradrage udgifter til logi med standardsatsen ef-
ter reglerne i § 9 A, stk. 2, nr. 4.
Det foreslås således med stk. 12, 1. pkt., at skattepligtige
bosat på ikke-brofaste øer i en af de nuværende 25 udpegede
yderkommuner eller de 10 småøer Baagø, Egholm, Endela-
ve, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø får
adgang til fradrag for logi med en standardsats på 195 kr.
(2010-niveau), når de på grund af afstanden mellem bopæl
og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på
deres sædvanlige bopæl.
Efter forslaget skal pendlere fra ikke-brofaste øer i yder-
kommuner og fra de 10 nævnte øer fra indkomståret 2019
således kunne fradrage 219 kr. pr. døgn, når de på grund af
afstanden mellem deres faste arbejdssted og den sædvanlige
bopæl ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanli-
ge bopæl.
Fradraget for logi foretages pr. døgn, og der er således ik-
ke fradrag for tilsluttende timer, der ikke udgør et helt døgn
på 24 timer. Dette svarer til den gældende regel for fradrag
for logi, når der er tale om et midlertidigt arbejdssted, jf. lig-
ningslovens § 9 A, stk. 2.
Der er tale om indførelse af en lempelse af betingelsen i §
9 A, stk. 1, om, at arbejdsstedet skal være midlertidigt, såle-
des at de omfattede personer kan opnå fradrag for udgifter
til logi ved rejser til et fast arbejdssted (ikke midlertidigt ar-
bejdssted), mens der ikke foreslås indført mulighed for, at
arbejdsgiver udbetaler skattefri logigodtgørelse ved rejse til
et fast arbejdssted.
Fradraget vil, jf. den gældende formulering af ligningslo-
vens § 9, stk. 2, ikke være omfattet af bundfradraget for vis-
se lønmodtagerfradrag i ligningslovens § 9, stk. 1.
Betingelsen om, at den skattepligtige på grund af afstan-
den mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke har mu-
lighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, svarer til
den tilsvarende betingelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1,
bortset fra, at der skal være tale om et fast arbejdssted og ik-
ke et midlertidigt arbejdssted. Skattepligtige, der arbejder på
et midlertidigt arbejdssted, skal således ikke kunne foretage
fradrag efter den foreslåede regel, men vil kunne foretage
fradrag efter gældende bestemmelser.
Ud over lempelsen vedrørende betingelsen om arbejds-
stedets midlertidighed tilsigtes ingen ændringer af de nuvæ-
rende betingelser for fradrag for udgifter til logi. Det er såle-
des en betingelse for fradraget for logi, at afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører, at den skattepligtige ikke
har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Det
er endvidere en betingelse, at der overnattes. Hvis den skat-
tepligtige opfylder afstandsbetingelsen, men alligevel væl-
13
ger at tage hjem til den sædvanlige bopæl for at overnatte,
kan der ikke foretages fradrag for logi.
Det foreslås i stk. 12, 2. pkt., at fradrag for logiudgifter ef-
ter 1. pkt. ikke kan overstige et grundbeløb på 25.000 kr.
(2010-niveau) i et indkomstår og medregnes i begrænsnin-
gen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fra-
draget vil dermed i lighed med fradrag efter de generelle rej-
seregler i ligningslovens § 9 A og fradrag for dobbelt husfø-
relse efter statsskattelovens § 6, litra a, være underlagt det
fælles fradragsloft på 25.000 kr. (2010-niveau), der gælder
for lønmodtagere og selvstændiges samlede fradrag, jf. lig-
ningslovens § 9 A, stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Det
vil sige, at det foreslåede ø-fradrag skal indgå i den samlede
fradragsbegrænsning, hvorefter det samlede fradrag for rej-
seudgifter ikke kan overstige et grundbeløb på 25.000 kr.
(2010-niveau) i et indkomstår. I 2019 er loftet på 28.000 kr.
Det foreslåede ø-fradrag gælder både lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås dog i stk. 12, 3.
pkt., at fradrag efter 1. pkt. ikke kan foretages af personer
omfattet af stk. 11. Fradraget vil således ikke kunne foreta-
ges af personer, der efter gældende regler ikke kan foretage
fradrag efter § 9 A. Der er tale om erhvervsfiskere, værne-
pligtige m.fl., der efter den gældende § 9 A, stk. 11, ikke
kan foretage rejsefradrag med standardsatserne. Disse perso-
ner får dækket deres udgifter eller kan foretage fradrag efter
andre regelsæt.
Følgende eksempler illustrerer den foreslåede lempelse af
rejsereglerne for pendlere bosiddende på ikke-brofaste øer i
yderkommuner:
Eksempel 1:
A er uddannet sygeplejerske. A bor på Samsø med sin æg-
tefælle og børn.
A får en fast stilling på Aalborg Universitetshospital. A
tager hjemmefra mandag morgen kl. 10.20 for at nå færgen
kl. 10.45, så A kan nå at være på arbejdspladsen ved ar-
bejdstids begyndelse kl. 15.00. A har fri kl. 23.15, men den
sidste færge til Samsø afgår kl. 22.15. Fredag slutter As ar-
bejdsdag dog tidligere, så A kan nå færgen til Samsø kl.
22.15.
A har lejet et værelse i Aalborg.
Nuværende regler:
A kan ikke få fradrag eller skattefri godtgørelse efter lig-
ningslovens § 9 A, da der er tale om et fast arbejdssted.
Forslaget:
A vil, uanset at der er tale om et fast arbejdssted, kunne få
fradrag for standardsatsen for logi (219 kr. i 2019) pr. døgn,
når A overnatter ude. I eksemplet vil der være tale om fra-
drag for 4 døgn á 219 kr. i alt 876 kr. pr. uge. A vil dog i
2019 højst kunne fradrage 28.000 kr. på grund af det gene-
relle fradragsloft.
Eksempel 2:
B er uddannet murer. B bor på Samsø med sin ægtefælle
og børn.
B får en fast stilling på en boreplatform forankret i under-
grunden, hvor B arbejder 14 dage i træk. Arbejdsgiveren
stiller fri kost og logi til rådighed på arbejdsstedet.
Nuværende regler:
B kan ikke få fradrag eller skattefri godtgørelse efter lig-
ningslovens § 9 A, da der er tale om et fast arbejdssted. Selv
hvis der var tale om et midlertidigt arbejdssted, ville B ikke
kunne få fradrag for logi, da B har frit logi fra arbejdsgive-
ren og er omfattet af den persongruppe (ansatte på f.eks. ski-
be og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforsk-
ning og udnyttelse af naturforekomster m.v.), der efter den
gældende bestemmelse i § 9 A, stk. 2, nr. 4, ikke kan foreta-
ge fradrag med standardsatsen for logi, men alene med de
dokumenterede udgifter.
Forslaget:
B vil ikke efter forslaget kunne få fradrag med standard-
satsen for logi (219 kr. pr. døgn i 2019), når B overnatter
ude. Det skyldes, at B som ansat på en boreplatform er om-
fattet af den persongruppe, der efter bestemmelsen i § 9 A,
stk. 2, nr. 4, ikke kan foretage fradrag med standardsatsen
for logi. Der foreslås ikke mulighed for, at denne per-
songruppe, der normalt vil have frit logi til rådighed, kan fo-
retage fradrag for dokumenterede udgifter, idet det foreslåe-
de ø-fradrag kun giver mulighed for fradrag med den i loven
fastsatte standardsats.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
I ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt., henvises til stk. 3, 3.
og 4. pkt., der opregner de kommuner, der er udpeget som
yderkommuner i henholdsvis indkomstårene 2007-2018 (3.
pkt.) og 2015-2018 (4. pkt.).
Det foreslås at ændre henvisningen, så der alene henvises
til stk. 3, 3. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 3, hvorefter ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 3. og 4. pkt., foreslås sammenskrevet i et nyt samlet
3. pkt., der opregner de 25 yderkommuner samt de 10 dan-
ske småøer, hvor pendlere kan anvende det forhøjede befor-
dringsfradrag.
Til nr. 3
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., beregnes for
indkomstårene 2007-2018 fradraget for befordring over 120
km dagligt med den fulde kilometertakst, når den skatteplig-
tiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,
Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og
Ærø.
14
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., beregnes for
indkomstårene 2015-2018 fradraget for befordring over 120
km dagligt med den fulde kilometertakst, når den skatteplig-
tiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønder-
borg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.
Det foreslås at videreføre den midlertidige ordning om
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i de nuværende 25
yderkommuner som en permanent ordning og samtidig ud-
vide ordningen med de 10 småøer Baagø, Egholm, Endela-
ve, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
Det foreslås samtidig at gøre bestemmelsen enklere ved at
slå det nuværende 3. og 4. pkt., sammen til et nyt samlet
punktum, der oplister de omfattede yderkommuner og små-
øer fra og med indkomståret 2019, jf. virkningsbestemmel-
sen i forslagets § 3, stk. 2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse, der bliver lignings-
lovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., beregnes fradraget for befor-
dring over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet fast-
sætter, jf. 1. pkt. (fuld kilometertakst) for skattepligtige med
sædvanlig bopæl i en af kommunerne Bornholm, Brønder-
slev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjør-
ring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Nord-
djurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svend-
borg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vor-
dingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de 10 små øer
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Aarø.
Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pen-
dleren har sin sædvanlige bopæl i en af de omfattede yder-
kommuner - eller på en af de småøer, der foreslås omfattet
af ordningen - og at de almindelige betingelser for at foreta-
ge fradrag i øvrigt er opfyldt. Der foreslås ikke ændringer i
kredsen af de udpegede yderkommuner eller ændringer i de
generelle betingelser for at benytte ordningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., opregner de
kommuner, der er udpeget som yderkommuner i henholds-
vis indkomstårene 2007-2018 (3. pkt.) og 2015-2018 (4.
pkt.).
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 5. pkt., gælder, at skat-
tepligtige omfattet af det forhøjede befordringsfradrag kan
anvende reglerne om forhøjet befordringsfradrag til og med
indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen
af indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er opnå-
et.
Det foreslås at ophæve § 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1,
nr. 3, hvorefter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt.,
foreslås sammenskrevet i et nyt samlet 3. pkt. som følge af
den foreslåede videreførelse af det forhøjede befordringsfra-
drag som en permanent ordning fra indkomståret 2019. Når
ordningen gøres permanent, er der ikke behov for den nuvæ-
rende regel om mulighed for at anvende ordningen i 7 år fra
det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor ret-
ten hertil første gang er opnået.
Til nr. 5
Der er efter gældende regler mod dokumentation fradrag
for passage af de to betalingsbroforbindelser i Danmark –
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. lig-
ningslovens § 9 C, stk. 9. Fradragene udgør for Storebælts-
forbindelsen 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller
motorcykel og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv tra-
fik. For Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr.
passage ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om
standardfradrag, hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9
C, stk. 9.
Det foreslås at ændre ligningslovens § 9 C, stk. 9, 1. pkt.,
således at der indføres et standardfradrag for personer, der
passerer Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse
Marys Bro) som led i den normale transportvej mellem hjem
og arbejde. Herved kan pendlere, der benytter Fjordforbin-
delsen Frederikssund som led i den normale transportvej
mellem hjem og arbejde opnå et standardfradrag for broaf-
giften, ligesom pendlere, der benytter de to øvrige betalings-
broforbindelser, Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.
Det er ikke en forudsætning for foretagelse af fradraget
for broafgift, at den skattepligtige befordrer sig mere end 24
km dagligt mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.
Dokumentationskravet vedrørende passage af Fjordforbin-
delsen Frederikssund svarer til det gældende dokumentati-
onskrav ved passage af Storebæltsforbindelsen og Øresunds-
forbindelsen.
Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 6 og 7 om brofradragets størrelse m.v. samt i
øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der er efter gældende regler mod dokumentation fradrag
for passage af de to betalingsbroforbindelser i Danmark –
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. lig-
ningslovens § 9 C, stk. 9. Fradragene udgør for Storebælts-
forbindelsen 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller
motorcykel og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv tra-
fik. For Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr.
passage ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om
standardfradrag, hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9
C, stk. 9.
Det foreslås, at der i § 9 C, stk. 9, indsættes et nyt punk-
tum efter 3. pkt., hvorefter fradraget for benyttelse af Fjord-
forbindelsen Frederikssund, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fast-
sættes til 12 kr. pr. passage ved benyttelse af bil.
Fradragets størrelse er fastsat på baggrund af offentliggø-
relsen af den endelige takst og med udgangspunkt i samme
principper som er anvendt ved fastsættelsen af fradragene på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvilket in-
15
debærer, at der ikke er fradrag for den fulde udgift til en en-
keltpassage.
Der foreslås ikke fradrag for passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund på motorcykel, da der ikke skal betales broaf-
gift ved passage på motorcykel. Der foreslås ikke fradrag for
passage ved benyttelse af kollektiv trafik, da der ikke for-
ventes kollektiv trafik over broen, og et fradrag endvidere i
givet fald ville være meget beskedent.
Ligesom fradragene for broafgiften på Storebæltsforbin-
delsen og Øresundsforbindelsen fastsættes fradraget for bro-
afgiften på Fjordforbindelsen Frederikssund direkte i loven
uden automatisk regulering.
Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 5 og 7 samt i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Der er efter gældende regler mod dokumentation fradrag
for passage af de to betalingsbroforbindelser i Danmark –
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. lig-
ningslovens § 9 C, stk. 9. Fradragene udgør for Storebælts-
forbindelsen 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller
motorcykel og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv tra-
fik. For Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr.
passage ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om
standardfradrag, hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9
C, stk. 9.
Det foreslås som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, at
der i ligningslovens § 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt.,
indsættes en henvisning til Fjordforbindelsen Frederikssund,
hvorved reglerne for samkørsel i bil, der gælder ved passage
af Storebæltsforbindelsen og Øresundforbindelsen, tillige
skal gælde ved passage af Fjordforbindelsen Frederikssund.
Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 5 og 6 samt i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt
nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at be-
nytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter
ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere fastsat fradrag
for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fra-
draget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem
og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som
følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.
Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a. det almindelige befor-
dringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder
ikke anvendelse, når § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en per-
son ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kro-
nisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag
for den samme kørsel. Efter ordlyden i § 9 D gælder denne
afskæring imidlertid også fradraget i § 9 C, stk. 9, for passa-
ge af Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Der er tale om et
standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i ligningslo-
vens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende fradrag i
ligningslovens § 9 D.
Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 9 C« til »§ 9 C,
stk. 1-8« i ligningslovens § 9 D, 1. pkt.
Med den foreslåede ændring skal det tydeliggøres, at per-
soner, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, ikke
er afskåret for at foretage fradrag for bropassage efter lig-
ningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i lig-
ningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foreta-
ges fradrag efter § 9 D.
Det foreslås ikke ændret, at de øvrige regler i ligningslo-
vens § 9 C ikke finder anvendelse, når en person foretager
fradrag efter ligningslovens § 9 D.
Til § 2
Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2,
er bundskattesatsen 12,16 pct. for indkomståret 2019.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist
frem til indkomståret 2022. Der gælder særlige regler for
indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø,
som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirke-
skat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende ind-
byggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af
bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist
frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene
udgør bundskatten 4,16 pct. for indkomståret 2019. Der hen-
vises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1. i
de almindelige bemærkninger.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som
en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst.
Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatnin-
gen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den
måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående
af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocen-
ten til kommunen til sammen for indkomståret 2019 oversti-
ger 52,05 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den
personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,05 pct. Tilsva-
rende reduceres procenten for topskatten af positiv nettoka-
pitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem
summen af skatteprocenterne og 42 pct.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2.
Det foreslås herved, at procenten for bundskat i 2019 skal
udgøre 12,13. For indkomstårene 2020 og 2021 skal procen-
ten udgøre 12,14. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår skal procenten udgøre 12,15.
Bundskatten foreslås således sænket med 0,03 procentpo-
int fra 12,16 pct. til 12,13 pct., i 2020 og 2021 fra 12,17 pct.
til 12,14 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra
12,18 pct. til 12,15 pct.
For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kom-
munal indkomstskat, skal procenten udgøre 4,13 for ind-
16
komståret 2019, for indkomstårene 2020 og 2021 skal pro-
centen udgøre 4,14, og for indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår skal procenten udgøre 4,15. Bundskatten
foreslås således også for disse personer sænket med 0,03
procentpoint. For indbyggerne på Ertholmene foreslås
bundskatten for indkomståret 2019 således sænket fra 4,16
pct. til 4,13 pct., i 2020 og 2021 fra 4,17 pct. til 4,14 pct. og
i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,18 pct. til 4,15 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under
ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2019.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,05 pct. og
for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct. foreslås ikke
ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsæt-
telsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfø-
rer, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som
følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres
for.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Med det fastsatte ikrafttrædel-
sestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst mu-
ligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes
hurtigst muligt, således at de berørte borgere hurtigst muligt
kan få ændret deres forskudsopgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med ind-
komståret 2019. Loven gives således tilbagevirkende kraft.
Lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter.
Virkningstidspunktet indebærer, at det forhøjede befor-
dringsfradrag i yderkommuner videreføres og udvides med
10 danske småøer fra og med indkomståret 2019, således at
pendlere med sædvanlig bopæl i en yderkommune eller en
af småøerne i hele indkomståret 2019 vil få beregnet fradra-
get for daglig kørsel til og fra arbejde ud over 120 km med
den kilometersats, Skatterådet fastsætter (den fulde sats).
Virkningstidspunktet indebærer desuden, at ø-fradraget
(lempeligere regler for logifradrag for pendlere i yderkom-
muner og 10 danske småøer) kan foretages fra og med ind-
komståret 2019.
Virkningstidspunktet indebærer endvidere, at det foreslåe-
de brofradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederiks-
sund (Kronprinsesse Marys Bro) vil kunne foretages fra og
med indkomståret 2019. Broforbindelsen forventes at åbne
for trafik i slutningen af 2019.
Lovforslagets § 2 om nedsættelse af bundskatten har efter
sin ordlyd virkning fra og med indkomståret 2019.
Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at de økonomiske virk-
ninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og
folkekirken som følge af lovforslaget neutraliseres for ind-
komståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019
har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskriv-
ningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutrali-
seringen for 2019 sker med baggrund i aktstykke nr. 148,
2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf
det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019
hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning.
Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i ud-
skrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for
de selvbudgetterende kommuner.
Endelig fremgår det af lovforslagets stk. 4, at efterregule-
ringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommu-
ner for 2019 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgø-
res i 2021. Efterreguleringen afregnes i 2022.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
22. januar 2019, som ændret senest ved § 6 i lov
nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 9 A. ---
Stk. 2-11---
Stk. 12. Grundbeløbene i stk. 2, 7 og 8 reguleres
årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede
beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebe-
løb.
1. I § 9 A indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. Skattepligtige med sædvanlig bopæl på
en ikke-brofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt.,
som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på
den sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørel-
sen fradrage udgifter til logi med en standardsats
efter stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter 1.
pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr.
(2010-niveau) i et indkomstår og medregnes i be-
grænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og
stk. 8, 2. pkt. Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foreta-
ges af personer omfattet af stk. 11.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
§ 9 C. ----
Stk. 1-2----
Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og
med 120 km, beregnes fradraget med den kilome-
tertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring her-
udover beregnes fradraget med 50 pct. af den fast-
satte kilometertakst, jf. dog 3. og 4. pkt. For ind-
komstårene 2007-2018 beregnes fradraget for be-
fordring over 120 km med den kilometertakst,
Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skatte-
pligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af
kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederiks-
havn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og
Ærø. For indkomstårene 2015-2018 beregnes fra-
draget for befordring over 120 km med den kilo-
metertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når
den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende
2. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., ændres »jf. dog 3. og 4.
pkt.« til: »jf. dog 3. pkt.«
3. § 9 C, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Fradraget for befordring over 120 km beregnes
med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf.
1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brøn-
derslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guld-
borgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lol-
land, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø,
Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg,
Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg,
Ærø og Aabenraa eller på en af de små øer Baagø,
Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Aarø.«
18
i en af kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Ski-
ve, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vording-
borg og Aabenraa. Har den skattepligtige inden ud-
gangen af indkomståret 2018 opnået ret til fradrag
efter 3. eller 4. pkt., kan den skattepligtige anvende
reglen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra
det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018,
hvor retten hertil første gang er opnået, for så vidt
den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl
i en af de kommuner, der er nævnt i 3. eller 4. pkt.,
og de almindelige betingelser for at foretage for-
højet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4-8. ----.
4. § 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves.
Stk. 9. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
fradrag for befordring frem og tilbage mellem sæd-
vanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation
foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse
af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindel-
sen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbin-
delsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved
benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr.
passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget
for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foreta-
ges med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil el-
ler motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere
af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på mo-
torcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af
den af de samkørende, som har afholdt udgiften til
A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet for be-
nyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågælden-
de udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra med-
kørende, er den pågældende ikke skattepligtig her-
af, og de medkørende har ikke fradragsret for godt-
gørelsen.
5. I § 9 C, stk. 9, 1. pkt., ændres »Storebæltsforbin-
delsen og Øresundsforbindelsen« til: »Storebælts-
forbindelsen, Øresundsforbindelsen og Fjordfor-
bindelsen Frederikssund«.
6. I § 9 C, stk. 9, indsættes efter 3. pkt. som nyt
punktum:
»Fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen
Frederikssund kan foretages med 12 kr. pr. passage
ved benyttelse af bil.«
7. I § 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet« til:
»A/S Storebælt, Øresundsbro Konsortiet eller
Fjordforbindelsen Frederikssund«.
§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at
vedkommende som følge af varigt nedsat funk-
tionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgif-
ter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, fin-
der reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skatte-
pligtige kan i stedet fradrage normal befordrings-
udgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt
den del af den faktiske befordringsudgift, der over-
stiger normal befordringsudgift i det pågældende
tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor
offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til
billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som
8. I § 9 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 C« til: »§ 9
C, stk. 1-8«.
19
udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter
kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.
§ 2
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 191 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 724
af 8. juni 2018 og senest ved § 4 i lov nr. 1727 af
27. december 2018, foretages følgende ændring:
§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den
procent, der anføres i stk. 2, af den personlige ind-
komst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten
11,13. For indkomståret 2019 udgør procenten
12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør pro-
centen 12,17. For indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 12,18. For per-
soner, der ikke har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov
om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13
for indkomståret 2018. For indkomståret 2019 ud-
gør procenten 4,16. For indkomstårene 2020 og
2021 udgør procenten 4,17. For indkomståret 2022
og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,18.
Stk. 3. …
1. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For indkomståret 2019 udgør procenten
12,13. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør pro-
centen 12,14. For indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 12,15. For per-
soner, der ikke har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov
om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13
for indkomståret 2019, for indkomstårene 2020 og
2021 udgør procenten 4,14, og for indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,15.«
20