Fremsat den 30. januar 2019 af Pernille Schnoor (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Christian Poll (ALT)

Fremsat den 30. januar 2019 af Pernille Schnoor (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Christian Poll (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om lovpligtig kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, cafeer m.m.
Folketinget pålægger regeringen at indføre lovpligtig kaloriemærkning på menutavler og anden skiltning i konceptstyrede
kæder.
Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2018-19
AX022581
Bemærkninger til forslaget
Fastfood, cafébesøg og takeaway er blevet hverdagskost
for mange danskere (»På cafe og fastfood restaurant hver
måned«, Landbrug & Fødevarer, Markedsanalyse, den 5.
april 2017, »Vækst for restauranter og take-away: Vi laver
mindre mad«, DR Nyheder, Penge, www.dr.dk, den 11. ok-
tober 2016). Fastfood indeholder typisk mange kalorier på
grund af et højt indhold af fedt og sukker og sælges ofte i
store portioner og i menuer med sodavand og pommes frites.
Hyppig brug af fastfood øger risikoen for overvægt (»Diet,
nutrition and physical activity: Energy balance and body fat-
ness«, World Cancer Research Fund/American Institute for
Cancer Research, Continuous Update Project Expert Report,
2018, »Fastfood consumption and increased caloric intake: a
systematic review of trajectory towards weight gain and ob-
esity risk«, R. Rosenheck, Obesity Reviews, volume 9, nr. 6,
november 2008, side 535-547).
I Danmark er mere end halvdelen af danskerne overvægti-
ge, og næsten en femtedel af danskerne er endda svært over-
vægtige (»Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundheds-
profil 2017«, Sundhedsstyrelsen, 2018). Udviklingen går
den helt forkerte vej. Kaloriemærkning er et omkostningsef-
fektivt tiltag mod overvægt, idet erfaringer fra andre lande
viser, at tydelig kaloriemærkning har en positiv og sund-
hedsfremmende effekt på både voksnes, børns og unges ko-
stadfærd.
I USA og flere stater i Australien er der indført obligato-
risk kaloriemærkning som led i deres strategi mod overvægt.
Og det virker. Gennemgang af den videnskabelige litteratur
viser, at kunderne bestiller og spiser mad og drikkevarer
med betydelig færre kalorier, når der er kaloriemærkning, og
at effekten øges over tid (»Menu board labelling is effective
in reducing energy ordered and consumed: a systematic re-
view and meta-analysis of recent studies«, Littlewood et al.,
Public Health Nutrition, volume 19, nr. 12, august 2016, si-
de 2106-2121, »Menu labelling in eating out environments:
new perspectives and influence on energy selected, ordered
and consumed – An update of the evidence 2014-16«,
Kræftens Bekæmpelse, 2017). Med kaloriemærkning ses og-
så et øget udbud af mad med færre kalorier, mindre portio-
ner og sundere sammensætning af menuerne (»Front-of-
pack nutrition label stimulates healthier product develop-
ment: a quantitative analysis«, Vyth et al., International
Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, volu-
me 7, nr. 65, september 2010, »Enhancing the effectiveness
of food labeling in restaurants«, Blumenthal og Volpp, JA-
MA, volume 303, nr. 6, februar 2010, side 553–554). Desu-
den vil to ud af tre danskere gerne have kaloriemærkning på
fastfoodrestauranter, cafeer m.m. (»2 ud af 3 ønsker kalorier
på fastfood«, coopanalyse.dk, 2010, »Forbrugerne vil have
kaloriemærkning på menutavlen«, Forbrugerrådet Tænk,
taenk.dk, den 20. april 2015).
For mange kæder vil det være ret enkelt at tilføje kalorie-
oplysningerne på menutavler og skilte, når de alligevel ud-
skiftes. De har allerede kalorieoplysninger på hjemmesider,
apps, dækkeservietter m.m., men kunderne bruger dem sjæl-
dent, fordi de ikke er synlige i købsøjeblikket (»Rationale
and evidence for menu-labelling legislation«, C. A. Roberto
et al., American Journal of Preventive Medicine, volume 37,
nr. 6, side 546-551, »Impact of Menu Labeling on Consu-
mer Behavior: A 2008-2012 Update«, Krieger & Saelens,
Healthy Eating Research, 2013). Dertil kommer, at forbru-
gerne typisk undervurderer kalorieindholdet i mad- og drik-
kevarer, især dem med højt indhold af fedt, sukker og salt
(»Attacking the Obesity Epidemic: The Potential Health Be-
nefits of Providing Nutrition Information in Restaurants«,
Scot Burton et al., American Journal of Public Health, volu-
me 96, nr. 9, september 2006).
Det foreslås at indføre lovpligtig kaloriemærkning på
menutavler og anden skiltning (dvs. sikre synlighed i købsø-
jeblikket) i konceptstyrede kæder, dels for at give forbruger-
ne mulighed for at vælge på et oplyst grundlag, dels for at
give udbyderne incitament til at reformulere eksisterende
sortiment, så det kan have en sundhedsfremmende og fore-
byggende effekt. Det gavner især storforbrugere af fastfood,
som har en øget risiko for overvægt.
Konkret foreslås, at energiindholdet skal angives
– i købsøjeblikket, dvs. på menutavler, menukort, web-
shopper og anden skiltning,
– i kilojoule og kalorier,
– for hele sortimentet,
– pr. salgsenhed,
– læsbart i forbindelse med prisen og
– sammen med referenceværdien for dagligt energiindtag.
EU-forordning 1169/2011 om fødevareinformation til for-
brugerne giver mulighed for at indføre obligatorisk kalorie-
mærkning.
Kaloriemærkningen er bare ét forslag, der ifølge forslags-
stillerne bør indgå i en bredere indsats for at komme den sti-
gende overvægt i den danske befolkning til livs.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Schnoor (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lovpligtig
kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, cafeer m.m.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3