Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 63

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/forslag/V63/20181_V63.pdf

    Til forespørgsel nr. F 31
    Forslag til vedtagelse nr. V 63
    Folketinget 2018-19
    Fremsat den 29. januar 2019
    Forslag til vedtagelse
    Af Mikkel Dencker (DF):
    Folketinget konstaterer, at der de seneste par år har været en hastig teknologiudvikling, hvor vedvarende
    energi er faldet betragteligt i pris, og at der dermed har været et faldende støttebehov til den vedvarende
    energi. Således er el produceret med vindmøller og solceller i dag billigere end energi produceret med
    fossile brændsler. Dermed understøttes, at overgangen til vedvarende energi kan ske hurtigere og billigere
    end hidtil forventet, og at de klimapolitiske mål kan opnås på markedsvilkår.
    Folketinget konstaterer ligeledes, at hybrid- og elbiler falder i pris og for mange nu er et reelt alternativ
    til traditionelle køretøjer. Sammen med øget elektrificering af jernbanenettet vil denne udvikling resultere
    i faldende CO2-emissioner fra transportsektoren i de kommende år.
    Folketinget opfordrer regeringen til i energi- og klimapolitikken at lægge større vægt på energibesparel-
    ser og -effektivitet, idet energi, som ikke bliver brugt, har en bedre samfundsøkonomisk effekt end alene
    at omstille til vedvarende energi.