B 26 - svar på spm. 7 om, hvorfor den såkaldte Svinkløvgruppe, der skulle undersøge brandsikkerheden på ældre hoteller, er nedlagt, jf. artiklen "Beredskabet: Der er hoteller, hvor du ikke ved, om du kan sove sikkert" på DR Nordjyllands hjemmeside den 22. december 2018, fra forsvarsministeren, kopi til transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FOU alm. del - spørgsmål 7 til B 26 vedr. nedlæggelsen af Svinkløvgruppen. [DOK864027]

https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B26/spm/7/svar/1551400/2007151.pdf

Dato: 29. januar 2019
Enhed: PBH
Sagsnr.: 2019/000190
Dok.nr.: 864027
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Susanne Eilersen (DF) har den 7. januar 2019
stillet følgende spørgsmål nr. 7 vedr. B 26, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor den såkaldte Svinkløvgruppe, der
skulle undersøge brandsikkerheden på ældre hoteller, er nedlagt, jf.
artiklen "Beredskabet: Der er hoteller, hvor du ikke ved, om du kan
sove sikkert" på DR Nordjyllands hjemmeside den 22. december 2018?
Svar:
Beredskabsstyrelsen indkaldte efter branden på Svinkløv Badehotel
relevante interessenter for at høre de pågældendes synspunkter og
holdninger. Der er i alt afholdt tre møder i gruppen. I møderne deltog
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som ansvarlig myndighed for brand-
reguleringen under byggeloven og Sikkerhedsstyrelsen som ansvarlig
myndighed for produktsikkerhed. Derudover var den største branche-
organisation for danske hoteller, HORESTA, KL, Slots- og Kulturstyrel-
sen, Nordjyllands Beredskab, Forsikring og Pension, Hovedstadens Be-
redskab og Danske Beredskaber repræsenteret. Gruppen af mødedel-
tagere blev benævnt ”Svinkløvgruppen”.
Reglerne om brandsikkerhed på hoteller er delt imellem byggelovgiv-
ningen og beredskabslovgivningen. Det bemærkes, at når Beredskabs-
styrelsens driftsmæssige forskrifter for hoteller mv. forventeligt over-
går til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pr. 1. januar 2020, vil Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet være ansvarlig for størstedelen af
lovgivningen på området. Beredskabsstyrelsen vil herefter fortsat være
ansvarlig for brandsynsbekendtgørelsen, som fastsætter de nærmere
regler for brandsyn.
Det er derfor aftalt, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet over-
tager sagen. Ministeriet vil fortsat være i dialog med Forsvarsministeri-
et om enkelte opfølgende punkter. Det er dog besluttet, at der ikke ses
at være et behov for, at Svinkløvgruppen afholder flere møder.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsudvalget 2018-19
B 26 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt