Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)

Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udvikle risikovurderinger af scenarier for global opvarmning
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde risikoscena-
rier for de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark
ved en global temperaturstigning på henholdsvis 1,5, 2, 4 og
6 grader i 2050.
De samfundsøkonomiske konsekvenser bør bl.a. inkludere
forholdene for:
– Fødevareforsyning, herunder omkostninger i forbindelse
med ændrede forhold for fødevareproduktionen, høstud-
bytte m.v.
– Sundhedsomkostninger, herunder særlig i forbindelse
med luftforurening.
– Klimatilpasning i forhold til kystsikring m.v.
– Finansielle risici, herunder tabte investeringer og finan-
siel ustabilitet samt forsikringsmæssige forhold ved de
forskellige temperaturstigninger.
– Migration til Danmark som følge af mennesker på flugt
fra klimaforandringer.
– Infrastruktur, særlig transportinfrastrukturen, der tradi-
tionelt er særlig sårbar.
Beslutningsforslag nr. B 84 Folketinget 2018-19
AX022577
Bemærkninger til forslaget
Prisen for klimaforandringer kan ikke alene gøres op i
kroner og øre. Klimaforandringer har en lang række konse-
kvenser, som er vanskelige at værdisætte. De koster men-
neskeliv, de tvinger folk væk fra deres hjem og ødelægger
natur og miljø. Det er konsekvenser, der aldrig kan rettes op
på, og som har mere end en økonomisk pris. Vi skal gøre
alt, vi kan, for at undgå fremtidige temperaturstigninger – li-
ge meget hvordan man kan måle og veje omkostningerne
ved dem.
Dog ved vi, at det, man har tal på, taler man om. Derfor
opfordrer forslagsstillerne til, at vi får udarbejdet risikosce-
narier for de samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark
ved henholdsvis 1,5, 2, 4 og 6 graders global opvarmning i
2050.
Forslagsstillerne mener, at risikoen for klimarelaterede ef-
fekter må forstås som samspillet mellem klimarelaterede ka-
tastrofer og sårbarheden og eksponeringen af menneskelige
og naturlige systemer.
Disse risikoscenarier skal ikke guide Danmarks klimapoli-
tik, men de kan bidrage til at sikre, at debatten foregår på et
mest muligt oplyst grundlag. Der findes i dag forskning at
læne sig op ad, som f.eks. Tyndall Centre for Climate Chan-
ge Researchs HELIX-program (High-End cLimate Impacts
and eXtremes), der assisterer beslutningstagere i at tilpasse
sig et ændret klima med troværdige, sammenhængende glo-
bale og regionale analyser af en verden med henholdsvis
1,5, 2, 4 og 6 graders global opvarmning.
Vi har i dag intet overblik over de samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark som følge af de fremtidige kli-
maforandringer, mens vi fra en række internationale organi-
sationer har bud på, hvad de globale omkostninger kan bli-
ve. F.eks. kan prisen for tilpasning til klimaforandringerne
alene meget vel blive 500 mia. dollar pr. år inden 2050 iføl-
ge FN.
Klimarelateret ekstremt vejr koster i forvejen mange pen-
ge, mens de fremtidige omkostninger i forbindelse med kli-
maforandringer er ekstremt afhængige af, hvor hurtigt vi re-
ducerer drivhusgasudledningerne. Prisen for klimaforandrin-
gerne kan imidlertid reduceres markant, hvis vi formår at
begrænse den globale opvarmning mest muligt.
Ifølge Climate Action Network (CAN) kostede ekstremt
vejr som tørke, storme, floder og brande i 2017 14 mia. euro
i Europa. CAN’s prognose er, at 3 graders global opvarm-
ning vil koste 190 mia. euro i årlige økonomiske tab som
følge af ekstremt vejr, sundhedsomkostninger, ændrede
høstudbytter og påvirkning af turisme og infrastruktur, mens
vi ved 2 graders global opvarmning vil have økonomiske
omkostninger på 120 mia. euro årligt.
Herhjemme så vi for nylig eksempler på, hvad fremtidens
ændrede og mere ekstreme vejr kan få af samfundsøkonomi-
ske konsekvenser. Tørken i sommeren 2018 reducerede den
danske kornhøst med mindst 2,9 mio. t og påførte erhvervet
tab på minimum 5,8 mia. kr.
Den 27. november 2018 meddelte regeringen i forbindelse
med Europa-Kommissionens udspil til en langsigtet klima-
strategi, at regeringen ønsker at vide, hvad det vil koste for
Europa, hvis vi ikke reducerer udledningerne. I denne for-
bindelse udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars
Christian Lilleholt: »Hvis vi blot sidder med hænderne i
skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt« og »Jeg
har en klar forventning om, at det vil være god business at
gøre en kraftig indsats mod klimaforandringerne, og at det
vil blive alt for dyrt ikke at gøre noget« (Berlingske Tiden-
de, den 27. november 2018: »Regeringen stiller krav til EU:
Vi vil kende klimaprisen«).
Forslagsstillerne kvitterer for dette initiativ, som Alterna-
tivet vil følge tæt for at sikre, at alle væsentlige aspekter af
prisen for klimaforandringer medtages, og mener, at vi
samtidig skal udarbejde risikoscenarier ved de forskellige
temperaturstigninger i dansk kontekst, så klimadebatten kan
foregå på et så nuanceret grundlag som muligt.
2
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle
risikovurderinger af scenarier for global opvarmning.
(Beslutningsforslag nr. B 84)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3