Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)

Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om en plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen over en periode
på 10 år
Folketinget pålægger regeringen af lave en plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år.
Beslutningsforslag nr. B 85 Folketinget 2018-19
AX022578
Bemærkninger til forslaget
Klimakrisen er vor tids største trussel mod livet på jorden.
Omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi er
helt afgørende for, at vi sikrer betingelserne for liv på jorden
nu og i fremtiden. Derfor skal vi ikke give nye tilladelser til
at lede efter fossile brændsler i Nordsøen, men derimod lave
en afviklingsplan for kulbrinteproduktionen. At give tilla-
delse til nye olie- og gasudbudsrunder er i strid med målene
i Parisaftalen og de globale bestræbelser på at bremse kli-
makrisen, inden den får fatale konsekvenser.
Det er på tide at indse, at energipolitik også handler om
etik. Det, vi som samfund gør – eller ikke gør – i dag, er af-
gørende for menneskers liv på jorden nu og i fremtiden.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi gør noget for at løse
problemerne, men om vi gør nok, og om tempoet i omstillin-
gen er højt nok. Som et af verdens rigeste, mest veludvikle-
de og mest innovative lande har Danmark muligheden for
og en etisk forpligtelse til at yde en ekstra indsats. Vi kan
vælge at være en del af løsningen i stedet for at være en del
af problemet. En afvikling af olie- og gasaktiviteterne i
Nordsøen handler ikke alene om, hvorvidt det har en målbar
effekt på verdens CO2-udledning. Det handler om at sende
et kraftfuldt signal til omverdenen om, at vi tager Parisafta-
len og klimavidenskabens anbefalinger alvorligt og giver
Danmark en stærkere stemme i de globale bestræbelser på at
nå Parisaftalens mål og dermed i de internationale klimafor-
handlinger.
Verden styrer lige nu mod en global opvarmning langt hø-
jere end de 1,5 grader, som verdenssamfundet med Parisaf-
talen blev enige om at stræbe efter at holde temperaturstig-
ningen under. Hvis vi overhovedet skal gøre os nogen for-
håbninger om blot at nå at bremse temperaturstigningen in-
den 2 grader, skal langt størstedelen af de allerede kendte
fossile reserver forblive i undergrunden.
Den største trussel mod at nå Parisaftalens mål er uover-
ensstemmelsen mellem videnskabens anbefalinger til, hvor-
dan vi når at bremse klimakrisen, og de enkelte landes og re-
gioners utilstrækkelige klimaplaner. Ifølge FN leverer de
handlingsplaner, vi har nu, kun en tredjedel af de nødvendi-
ge reduktioner, hvis vi skal holde den globale opvarmning et
godt stykke under 2 grader, mens tempoet skal femdobles,
hvis vi skal nå 1,5-gradsmålet. Det haster altså med hand-
ling: Parisaftalen skal omsættes til politik i løbet af ganske
få år.
Derfor mener forslagsstillerne, at Folketinget skal beslut-
te, at Danmark ikke skal lede efter nye fossile brændsler,
men i stedet lave en plan for afvikling af produktionen. Vi
skal derfor – inden der igangsættes nye udbudsrunder – fjer-
ne muligheden for at forlænge eksisterende licenser i Nord-
søen og i stedet lave afviklingsplaner for alle eksisterende
kulbrinteindvindingsanlæg over en 10-årig periode. Da ud-
budsrunderne typisk rækker 30 år ud i fremtiden, modarbej-
der disse intentionerne og de tidsmæssige rammer i Parisaf-
talen.
Der er i 2015 produktion på 55 platforme fordelt på 19
olie- og gasfelter (Energistyrelsens hjemmeside: Om olie og
gas (https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/om-olie-og-
gas)). Med den nuværende indvindingsrate på 9 mio. m3 olie
og 4,5 mia. nm3 pr. år vil de kendte danske reserver af olie
og gas være udtømt fra Nordsøen i 2033 (Danmarks Stati-
stik: »Green National Accounts for Denmark 2015-16«
(https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?
id=27468&sid=gnatuk)).
En afvikling af olieproduktionen ændrer ikke på, at Dan-
mark fortsat vil købe olie på verdensmarkedet; importen har
siden 1980 ligget ret stabilt på 400.000 TJ olieækvivalenter
pr. år. I de år, hvor Danmark har været nettoeksportør af
olie, er der altså fortsat blevet importeret store mængder olie
(Klima- og Energiministeriet: »Faktaark vedr. lancering af
redegørelse om forsyningssikkerhed«, februar 2010 (https://
ens.dk/sites/ens.dk/files/info/nyheder/nyhedsarkiv/ny-rede-
goerelse-foerste-skridt-fossil-uafhaengighed/Faktaark-
Fra_nettoeksport_til_nettoimport_feb2010. pdf)).
Parallelt med, at Danmark afvikler aktiviteter i Nordsøen,
skal Danmark gradvis reducere sit forbrug af olie og gas.
Dermed vil Danmark gradvis afvikle importen af fossile
brændstoffer. Det handler bl.a. om omstilling i transportsek-
toren fra benzin og diesel til el og biogas, omstilling i byg-
ninger fra oliefyr og senere naturgasfyr til fjernvarme og
varmepumper samt omstilling i industrien fra olie og natur-
gas til vedvarende energikilder.
Danmark opnår indtægter fra nordsøaktiviteter gennem tre
kilder: kulbrinteskat, selskabsskat fra kulbrintevirksomhed
og udbytter fra Nordsøfonden. Indvindingen er ikke den
guldgrube, den har været, især i 00᾽erne. I 2008 toppede
indtægterne og bidrog med 36 mia. kr. til den danske stats-
kasse (Energistyrelsen, Økonomiske nøgletal (https://ens.dk/
sites/ens.dk/files/OlieGas/oekonomiske_noegletal. pdf)). I
2016 var indtægterne reduceret til 1,6 mia. kr., og beskatnin-
gen på olie og gas udgjorde kun 0,2 pct. af de samlede dan-
ske skatteindtægter (Danmarks Statistik: »Green National
Accounts for Denmark 2015-16« (https://www.dst.dk/
Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx? id=27468&sid=gna-
tuk)), og der blev ikke overført penge fra Nordsøfonden
(Årsrapport 2016, Nordsøfonden, Nordsøenheden (http://
www.nordsoefonden.dk/sites/default/files/u29/NSF-NSE
%20DK%20%C3%A5rsrrapport%20endelig. pdf). I 2017
udgjorde indtægterne ca. 5 mia. kr.
På den lange bane beregner Skatteministeriet at hente gen-
nemsnitlige indtægter på 6,4 mia. kr. årligt i perioden 2030
til 2046, hvis prisfremskrivningen fra Økonomisk Redegø-
relse benyttes, og 4,2 mia. kr. årligt, hvis der benyttes en
prisfremskrivning, hvor Parisaftalens klimamål overholdes
(Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, alm del – svar på
spm. 2, folketingsåret 2018-19). Skatteindtægterne afhænger
desuden af prisudviklingen og er derfor forbundet med stor
usikkerhed, og indtægterne bør altså af flere grunde ikke
indregnes i en ansvarlig økonomisk planlægning.
2
Hvis man tror på, at der fortsat vil og bør kunne hentes år-
lige indtægter på 6,4 mia. kr., har vi da råd til at afvikle
nordsøaktiviteterne fra 2030? Ja, for dansk økonomi er
stærk på den lange bane, og vi er ikke afhængige af nord-
søindtægterne for at kunne opretholde og videreudvikle vo-
res velfærdsstat. Ifølge vismandsrapporten fra foråret 2018
er der et gennemsnitligt overskud på 20 mia. kr. om året på
de offentlige finanser frem til 2075. En afvikling af nord-
søaktiviteterne vil reducere denne overholdbarhed, men vil
fortsat efterlade de offentlige finanser stærke.
Danmark står altså over for et valg. Skal vi med en stærk
økonomi i ryggen og en aktivitet, der ikke længere er etisk
forsvarlig, være det land, der går foran i klimakampen og af-
vikler vores olie- og gasproduktion?
3
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling
af kulbrinteproduktionen i Nordsøen over en periode på 10
år.
(Beslutningsforslag nr. B 85)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4