L 74 - svar på spm. 7, om ordningen kan indskrænkes, så procesembedsmanden alene vil kunne give møde i byretten, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. januar 2019
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2018-0037-0028
Dok.: 984622
Retsudvalget 2018-19
L 74 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Vil den foreslåede ordning kunne indskrænkes, så den ansatte
procesembedsmand alene vil kunne give møde for byretten og
ikke for højere instanser?”
Svar:
En ansat i en offentlig myndighed, der ikke er ansat med det særlige formål
at møde i retten, kan efter de gældende regler møde i en civil retssag for
myndigheden i alle retsinstanser, herunder byretten, landsretten og Højeste-
ret.
Med lovforslaget foreslås det, at statslige myndigheder fremover også kan
møde i retten ved personer, der er ansat med det særlige formål at møde i
retten. Til gengæld stilles der med lovforslaget som noget nyt krav om, at
en ansat i en statslig myndighed skal have en dansk juridisk bachelor- og
kandidatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden. Endvidere
foreslås det, at ansatte i en statslig myndighed skal kunne møde for myndig-
heden i byretten, landsretten og Sø- og Handelsretten. Lovforslaget indebæ-
rer dermed, at en ansat i en statslig myndighed ikke længere vil kunne møde
for myndigheden i Højesteret.
Som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det
efter Justitsministeriets opfattelse begrænse en hensigtsmæssig brug af de
udvidede muligheder for, at statsligt ansatte kan møde i civile retssager, hvis
statsligt ansatte afskæres fra at møde for deres arbejdsgiver i landsretten.
En begrænsning, som indebærer, at statsligt ansatte kun kan møde i civile
retssager i byretten, vil endvidere indskrænke de muligheder, statslige myn-
digheder allerede i dag har for at kunne møde i landsretten ved egne ansatte.
Det bemærkes i den forbindelse også, at retsplejeloven i dag sidestiller mø-
deret for Sø- og Handelsretten med møderet for landsretten, når bortses fra
insolvensskiftesagerne, hvor en advokat kan møde for Sø- og Handelsretten
uden at have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 132. En af de stats-
lige myndigheder, der allerede efter de gældende regler i praksis i betyde-
3
ligt omfang møder i civile retssager ved egne ansatte, er imidlertid Forbru-
gerombudsmanden. Det er endvidere sådan, at sager, hvor Forbrugerom-
budsmanden er part og anvendelsen af markedsføringsloven, lov om finan-
siel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig betydning, efter an-
modning fra en part skal behandles ved Sø- og Handelsretten, jf. retspleje-
lovens § 225.
På denne baggrund ville en begrænsning til alene at kunne møde i byretten
også kunne undergrave den måde, Forbrugerombudsmanden har ført civile
retssager på ved bl.a. Sø- og Handelsretten, siden Forbrugerombudsmanden
blev oprettet i 1975.