Om en skadelig præstationskultur i uddannelsessystemet.
Tilhører sager:
Aktører:
V 56
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/forslag/V56/20181_V56.pdf
Til forespørgsel nr. F 21 Forslag til vedtagelse nr. V 56 Folketinget 2018-19 Fremsat den 25. januar 2019 Forslag til vedtagelse Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Marcus Knuth (V), Henrik Dahl (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF): Folketinget er optaget af, at elever og studerende i det danske uddannelsessystem lærer mest muligt, og at der er gode rammer for faglighed og nysgerrighed. Karakterer er gode og både en simpel, objektiv og også socialt retfærdig bedømmelsesform. Det er samtidig vigtigt at modvirke karakterræs, der bidrager til en usund kultur blandt de unge. Folketinget noterer i den forbindelse, at der med aftalen om mere fleksi- ble universitetsuddannelser er enighed blandt alle Folketingets partier om at afskaffe bonusordningen for hurtig studiestart (1,08-reglen), så karaktererne afspejler faglighed og dygtighed og ikke hastighed. Folke- tinget noterer videre, at regeringen vil fremlægge forslag til justeringer af optagesystemet og karakterska- laen.