Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. januar 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22555

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/beslutningsforslag/b56/20181_b56_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. januar 2019
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO-landes
    nationale flådestyrker, herunder til fremme af maritim sikkerhed og forsvar af
    flådestyrkerne
    [af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV, SF og KF) ind-
    stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget.
    Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po-
    litiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten og Alternativet
    Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
    ønsker ikke at støtte beslutningsforslaget, fordi det udvander
    Folketingets mulighed for at behandle udsending af Søvær-
    net og i stedet rykker afgørelsen til Det Udenrigspolitiske
    Nævn i kommende sager. Det mener EL og ALT er forkert.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget skal medgi-
    ve, at den dybere mening med flådebidraget ikke står lysen-
    de klart: Hvad er opgaverne, hvilke fjender kan der tænkes
    at være, hvilken merværdi giver den danske deltagelse? For
    nu at nævne nogle spørgsmål, som der i bemærkningerne til
    beslutningsforslaget ikke gives vanvittig præcise svar på.
    På den anden side anerkender SF, at der kan være et be-
    hov for deltagelse i komplekse træningsmissioner for at styr-
    ke Danmarks og NATO’s sømilitære kompetencer. Og da
    flådebidraget umiddelbart forekommer at være ukontrover-
    sielt, kan SF støtte beslutningsforslaget.
    Hvad angår forslagets bestemmelse om, at regeringen
    fremover udelukkende skal konsultere Det Udenrigspoliti-
    ske Nævn ved fremtidige udsendelser, skal SF understrege,
    at det selvsagt ikke kan bruges til at underminere grundlo-
    vens § 19, stk. 2. Ved krigsdeltagelse skal Folketinget fort-
    sat inddrages gennem et beslutningsforslag i Folketingssa-
    len. Lander man i en gråzone, går SF ud fra, at regeringen
    for en sikkerheds skyld vil bringe en sag i Folketingssalen.
    Ifølge beslutningsforslaget inddrages Det Udenrigspolitiske
    Nævn, hvor partierne har mulighed for at markere et eventu-
    elt flertal imod en udsendelse – eller at bringe en udsendelse
    til beslutning i selve Folketingssalen.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. december 2018
    og var til 1. behandling den 14. december 2018. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Forsvarsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Til beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2018-19
    AX022555
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
    udenrigsministeren og 6 spørgsmål til forsvarsministeren til
    skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.
    Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF)
    Susanne Eilersen (DF) Peter Juel-Jensen (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Villum Christensen (LA) Carsten Bach (LA)
    Naser Khader (KF) fmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd.
    Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Nick Hækkerup (S) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL)
    Rasmus Nordqvist (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2