L 122 - svar på spm. 7 om personer, der ikke har anmeldt at være i besiddelse af en sikkerhedsvest, lovligt vil kunne bære en sikkerhedsvest på offentligt sted, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L122/spm/7/svar/1550306/2005520.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2018. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Søren Pape Poulsen / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 24. januar 2019 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Tue Vemmelund Sagsnr.: 2018-0037-0051 Dok.: 961251 Retsudvalget 2018-19 L 122 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122): ”Vil personer, der ikke har anmeldt at være i besiddelse af en sikkerhedsvest, lovligt kunne bære en sikkerhedsvest på offent- ligt sted, hvis de vurderer, at der foreligger en akut risiko for af- fyring af skud, og vil de efter omstændighederne kunne gøre det uden udtrykkelig forudgående tilladelse fra politiet?” Svar: Justitsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget lægges op til, at justits- ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at personer, der øn- sker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående an- meldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbin- delse med deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dør- mænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste. Politiet vil hverken kunne tillade eller forbyde personer at bære en sikker- hedsvest, men den pågældende vil efter omstændighederne kunne straffes for ikke at have anmeldt til politiet at være i besiddelse af en sikkerhedsvest, hvis vesten bæres på et offentligt tilgængeligt sted. Der stilles i den forbindelse ikke krav om, at anmeldelsen til politiet skal ske i tidsmæssig tilknytning til, at sikkerhedsvesten bæres på et offentligt til- gængeligt sted, eller at der skal foretages anmeldelse, hver gang den pågæl- dende ønsker at bære sikkerhedsvesten på et offentligt tilgængeligt sted. Det er således Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at der sjældent vil forekomme situationer, hvor det forud for, at den pågældende bærer sikker- hedsvesten på et offentligt tilgængeligt sted, ikke har været muligt at an- melde besiddelsen af sikkerhedsvesten til politiet. Der vil dog efter omstændighederne kunne forekomme situationer, hvor man inden for rammerne af nødret lovligt vil kunne bære en sikkerhedsvest på et offentligt tilgængeligt sted, uanset om man har foretaget anmeldelse til politiet.