L 126 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/1-19 fra Brønderslev Ungdomsskole om obligatorisk valgfag for 7. og 8. klassetrin, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar- L 126 - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L126/spm/1/svar/1550302/2005513.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
28. januar 2018
Sagsnr.:19/00692
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 126) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. (Styrket praksis-
faglighed m.v.) har udvalget i brev af 16. januar 2019 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. januar 2019 fra Brøn-
derslev Ungdomsskole om obligatorisk valgfag for 7. og 8. klassetrin, jf.
L 126 - bilag 2?”
Svar:
Jeg henviser til mit vedlagte svar af 24. januar 2019 til Peter Vejlø Ve-
stergaard.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
L 126 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Svar til Peter Vejlø Vestergaard, Brønderslev Ungdomsskole.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L126/spm/1/svar/1550302/2005514.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
24. januar 2019
Sagsnr.:19/00647
Peter Vejlø Vestergaard
Brønderslev Ungdomsskole
Kære Peter Vejlø Vestergaard
Mange tak for din henvendelse. Du rejser nogle vigtige spørgsmål, som
også ligger mig på sinde.
Det er nemlig en konsekvens af lovforslaget, at eleverne i 7. og 8. klasse
ikke længere har frit valg mellem de forskellige valgfag, som kommuner-
ne hidtil har valgt at udbyde – i hvert fald ikke når det gælder deres første
valgfag.
Du foreslår, at man i stedet bevarer muligheden for at lave kommunale
valgfag, så de kommuner, der har lavet erhvervsorienterede valgfag, får
mulighed for at fortsætte med disse.
Jeg kan oplyse, at lovforslaget alene indeholder forslag om, at elevernes
1. valgfag i 7. og 8. klasse afgrænses til de obligatoriske praktiske/musis-
ke valgfag, mens elevernes eventuelle 2. valgfag på 7. og 8. klassetrin
samt alle elevernes valgfag på 9. klassetrin fortsætter som hidtil. Kom-
munerne vil derfor stadig have god grund til at arbejde med udbuddet af
valgfag og vil stadig have mulighed for at tilbyde kommunale valgfag.
Jeg har forståelse for, at det kan være ærgerligt, at Folketinget ændrer
rammerne for valgfag, når man – som i Brønderslev Kommune – har
brugt megen tid og energi på at lave et godt og varieret valgfagsudbud i
regi af ungdomsskolen.
Det er min forhåbning, at alle de mange kreative skoler, som har lavet
spændende valgfagskataloger, vil bruge deres idérigdom til at tænke de
fire praktiske/musiske valgfag ind, så de ikke skrinlægger deres gode
resultater, men videreudvikler dem i lyset af de nye rammer.
Jeg er sikker på, at en del af de valgfag, der indgår i Brønderslev Ung-
domsskoles valgfagskatalog i dag, eventuelt med nogle tilpasninger vil
kunne ses i lyset af de fire mulige obligatoriske praktiske/musiske valg-
Undervisningsudvalget 2018-19
L 126 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
fag. Valgfagskataloget indeholder fx både ”Masterchef” og ”Brød & ka-
ger”, som vil kunne indgå i en fremtidig undervisning i madkundskab.
Og de valgfag, der er målrettet eleverne i 9. klasse og fx udbydes i sam-
arbejde med de gymnasiale uddannelser, behøver ikke at blive påvirket af
den foreslåede ændring.
Du foreslår også, at man fra politisk hold opfordrer kommunerne til at
tage kontakt til erhvervsskolerne med henblik på et samarbejde om ud-
buddet af valgfag.
Den 22. november 2018 indgik regeringen en aftale med Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”.
Aftalen indeholder bl.a. en mulighed for, at erhvervsskolerne kan udbyde
valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne. Valgfa-
genes emner vælges af erhvervsskolen ud fra hvilke lærerkompetencer,
erhvervsskolen råder over og skal følge de kommunale regler for valgfag
og de regler for valgfag, som følger af folkeskoleloven. Erhvervsskolerne
får også mulighed for at udbyde undervisningen i fx de obligatoriske
praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse på folkeskolerne. Med aftalen
er der afsat midler til at finansiere udbuddet af valgfag i 7.-9. klasse på
erhvervsskolerne.
De nødvendige lovændringer ventes foretaget med et lovforslag om æn-
dring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Styrkelse
af erhvervsuddannelserne), som aktuelt er i offentlig høring med frist
den 29. januar 2019. Du kan finde høringen på Høringsportalen
(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62654).
Med venlig hilsen
Merete Riisager