L 122 - svar på spm. 2 om ministeren har til hensigt at indføre en ordning, der vil afskære nogle personer fra at kunne få tilladelse til at anvende sikkerhedsvest, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L122/spm/2/svar/1550299/2005505.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2018. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Søren Pape Poulsen / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 24. januar 2019 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Tue Vemmelund Sagsnr.: 2018-0037-0051 Dok.: 961239 Retsudvalget 2018-19 L 122 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122): ”Har ministeren til hensigt at indføre en ordning, der vil afskære nogen personer – f.eks. personer straffet for rocker- eller bande- kriminalitet – fra at kunne få tilladelse til at anvende sikkerheds- vest?” Svar: Justitsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget lægges op til, at justits- ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at personer, der øn- sker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående an- meldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbin- delse med deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dør- mænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste. Med lovforslaget fore- slås således en registreringsordning, hvor personer, der ønsker at bære en sikkerhedsvest på offentligt tilgængelige steder, skal være registreret hos politiet som værende i besiddelse af en sådan vest. Der foreslås derimod ikke en ordning, hvor politiet skal give tilladelse til, at en sikkerhedsvest bæres på et offentligt tilgængeligt sted. Formålet med den foreslåede ordning er således ikke at afskære personer straffet for bandekri- minalitet – eller andre personer i øvrigt – fra at besidde en sikkerhedsvest, men at give politiet et bedre efterretningsbillede i forhold til potentielt far- lige konfliktsituationer i bandemiljøet.