Supplerende høringsskema, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Dansk Energis høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L132/bilag/9/2005490.pdf
Skatteministeriet Journalnummer: 2018-5239 Sendt til lovgivningogeokonomi@skm.dk Kopi til: nc@skm.dk og jje@skm.dk Dansk Energis høringssvar vedr. ændring af elafgiftsloven til lempelse af elvarmesatsen for sommerhuse Dansk Energi takker for muligheden for at give bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virk- somheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk. Til den del af høringsmaterialet, der vedrører ændring af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer har Dansk Energi ingen bemærkninger. Forslaget om ændring af elafgiftsloven vil give en lavere afgiftssats for elopvarmede som- merhuse, for den del af forbruget som overstiger 4000 kWh årligt. Dette er ligesom for hel- årsboliger. Dansk Energi støtter en reduktion af elafgiften, af både økonomiske og klimapoli- tiske årsager. Det her fremlagte forslag er et beskedent skridt, men dog i den rigtige retning. Grænseværdien på 4000 kWh årligt er for høj I lyset af at kun en del af de danske elopvarmede sommerhuse lige nu har et årsforbrug, som overstiger 4.000 kWh, vil en lavere grænseværdi være hensigtsmæssig. For de fleste privat- ejede sommerhuse vil der med lovændringen være et meget begrænset incitament til at skif- te opvarmningsform. Fordel at omlæggelse vil derfor primært tilfalde sommerhuse, der udle- jes i større omfang. Man går derved glip af en oplagt mulighed for at understøtte omstilling til miljø og klimavenlig opvarmning. Det samme vil helt tilsvarende gælde for helårsboliger, hvor incitamentet til at skifte opvarmningsform også vil blive større med en lavere grænseværdi. Dansk Energi fore- Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: Sagsnr: s2014-813 Doknr: d2019-446-12.0 07-01-2019 Skatteudvalget 2018-19 L 132 Bilag 9 Offentligt 2 slår derfor, at der helt generelt fastsættes en lavere grænseværdi for både sommerhuse og helårsboliger for, hvornår den lavere sats starter. Administrationsmæssigt bør rettigheden gælde fra anmodningstidspunktet I dag er både elnetselskaber, elhandelsselskaber, Energinet og kommuner (BBR- registrering) involveret i håndteringen af kunder, som anmoder om nedsat elvarmesats. I dag har kunderne en mulighed for at få reduktionen med tilbagevirkende kraft, hvis de fx ikke har været opmærksom på, at de var berettiget til nedsat elafgift. Når sager af denne karakter skal håndteres med tilbagevirkende kraft, anvendes der et bety- deligt administrativt tidsforbrug på sagsbehandling, vurdering af dokumentation og efterføl- gende korrektioner, som både skal ske mellem elhandelsselskab og kunden, mellem elhan- delsselskaber og elnetselskaber og mellem elnetselskaber og skattemyndigheden. Dette betyder, at der hos elnetselskaber og elhandelsselskaber vil være et tidsforbrug på en til to timer pr. sag. Hertil kommer tidsanvendelsen i Energinet og kommuner. Der er i dag ca. 165.000 kunder med elvarmereduktion i elafgiften. Herudover er der ca. 170.000 sommerhuse med elvarme. En lille del heraf er allerede med i de 165.000, fordi de benyttes til helårsbolig. Men der er risiko for, at en pæn del af de 170.000 sommerhuse po- tentielt vil skulle håndteres i en bagudrettet løsning, hvis den nye elafgiftslov giver sommer- husene en berettigelse til elvarmereduktion fra det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Som vi forstår lovforslaget, er det hensigten, at kunden og elhandelsselskab skal indgå en elaftale eller tillægsaftale, hvor det fremgår, at elaftalen gælder for et aftagepunkt med et særligt elafgiftsforhold. Alt tyder derfor på, at der for en god del af disse aftaler vil være tale om aftaler, der indgås efter ikrafttrædelse og dermed med bagudrettet afgiftseffekt. Et andet forhold omkring bagudrettede rettelser er, at de er nemmest at håndtere uden at have ændret sit IT-system. Jo mere risiko for rettelser bagud, jo mere bekosteligt vil det blive for elselskaber at skifte IT-system. Af hensyn til de administrative byrder forbundet med administration af tilbagevirkende kraft foreslår Dansk Energi derfor, at kunders rettighed til reduceret elafgift på grund af elvarme bliver justeret således i elafgiftsloven, at den gælder fra det tidspunkt, hvor kunden anmoder derom og hvor registreringen i BBR desuden er dokumenteret korrekt til stede. Som nævnt ovenfor vil der være ikke ubetydelige administrative byrder, ikke mindst for kommercielle aktører, forbundet med lovforslaget – hvis det ikke justeres. Dette fremgår slet ikke af lovforslaget, som blot antager, at der ikke er nævneværdige administrative byrder. 3 Tillæg til eksisterende aftale bør let kunne justeres Lovforslaget betyder som nævnt, at der potentielt er 170.000 sommerhus-elkunder, hvis ek- sisterende elaftale med deres elhandelsselskab skal justeres. Det skyldes, at elafgiftslovens § 9, stk. 4, bygger på en forudsætning om, at elhandelsselskabet alene indmelder særlige afgiftsforhold i datahubben, når de har en aftale med kunden herom. Dette er i sig selv en betydelig opgave og bør kunne administreres så let som muligt. Ud fra lovforslaget står det dog ikke helt klart, om elhandlere har mulighed for at hjælpe kun- derne, så et tillæg til kundens eksisterende aftale blot kan fremsendes, hvorefter kunden blot kan acceptere passivt. Eller om det er nødvendigt, at kunden aktivt skal bekræfte tillægsafta- len om det særlige afgiftsforhold, før det kan indmeldes i datahubben. Uanset hvordan aftalen efter § 9, stk. 4, kan indgås - aktivt eller passivt - så vil elhandelssel- skabet skulle sikre, at den fornødne registrering for elvarme er tilstede i BBR. Samtidig vil der være tale om et forhold, som er til gunst for elkunden. Der vil være tale om en administrativt lettere proces for elhandelsselskaberne, hvis elhan- delsselskaberne kan tilrettelægge en proces, hvor elhandelsselskabet kan fremsende en tillægsaftale til kunden, men at der ikke er krav om en aktiv aftale. Skatteministeriets bedes bekræfte, at elkunders passive accept af et tillæg til eksisterende elaftale om begunstigende elvarmesatser er en mulighed, som elhandlere kan benytte. Dette bør endvidere indskrives i lovbemærkningerne til lovforslaget. Muligheden for en administrativ lettere proces vil understøtte regeringens ønske om byrde- stop, som indebærer at der ikke indføres ny lovgivning mv. med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler herfor. På sigt bør man forlade en årsbaseret grænseværdi Mens de ovennævnte forslag bør kunne finde indpas i det fremlagte lovforslag, bør det lidt længere sigte også nævnes. Dansk Energi har tidligere tilkendegivet ønsker om reduktion og helt fjernelse af elafgiften. Indtil dette sker, er der god grund til at tilgodese elvarme. En årsbaseret grænseværdi passer dog administrativt ret dårligt sammen med et elmarked, som bliver mere og mere timeopdelt. En årsbaseret grænseværdi betyder, at man i elmarkedet én gang årligt er nødt til at foretage en efterberegning og evt. korrigere tidligere afregninger. Dansk Energi foreslår derfor, at man snarest muligt forlader den årsbaserede grænseværdi til fordel for en fx dagsbaseret beregningsmetode, som ikke har et efterkorrektionselement indbygget. Der er med dette forslag alene tale om at grænseværdien ændres til en daglig ret i stedet for en årlig, da det vil være lettere at håndtere beregningsmæssigt i datahubben og administrativt. Bilag i dokumentationsbekendtgørelsen er uklart formuleret Bilaget i dokumentationsbekendtgørelsen er blevet justeret som følge af tilføjelsen af som- merhuse. Der er dog en formulering, der kan give anledning til tvivl om forståelsen. 4 Følgende formulering fremgår: ”Herved bekræftes, at nedennævnte bolig er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller helårsbolig, dvs. helårsboligen har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.” I anden linje står der ”dvs. helårsboligen har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde”. For ikke at skabe forvirring vil vi foreslå, at ordet helårsboligen ændres til ”boligen”, da det må antages, at også ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skal have elvarmeinstalla- tioner som hovedvarmekilde. Den nuværende formulering giver indtryk af, at der er forskel på sommerhuse og helårsboliger. Med venlig hilsen Dansk Energi Henrik Hornum
Supplerende høringsskema
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L132/bilag/9/2005489.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt det modtagne hø- ringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer). Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 24. januar 2019 J.nr. 2018 - 5239 Skatteudvalget 2018-19 L 132 Bilag 9 Offentligt Side 2 af 2 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Energi Dansk Energi har bemærket, at det af lovforslaget ikke står helt klart, om elhandlere har mulighed for at hjælpe kunderne, så et tillæg til kundens eksisterende aftale blot kan fremsendes, hvorefter kunden kan acceptere aftalen passivt, eller om det er nødvendigt, at kunden aktivt skal bekræfte tillægsaftalen om det særlige afgiftsforhold, før det kan indmeldes i datahubben. Der er med lovforslaget ikke til- tænkt ændringer i det administra- tive grundlag for ordningen. Det er vurderingen, at de nugæl- dende regler på området vedrø- rende elvarmeafgift for helårsboli- ger stiller krav om en aktiv kunde- accept af aftaler. På den baggrund vil der også med dette lovforslag gælde et krav om en aktiv kundeaccept for de nye grupper, der efter forslaget bliver omfattet af muligheden for afgifts- lempelse. Der indledes en dialog med aktø- rerne på elmarkedet med henblik på at finde en ordning, som er nem og hensigtsmæssig.