Henvendelse af 22/1-19 fra Circuminfo.dk

Tilhører sager:

Aktører:


    CircumInfo.dk

    https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B9/bilag/9/2005006.pdf

    CircumInfo.dk
    Afbalanceret, videnskabeligt baseret information om rituel omskæring af drenge
    Kontakt: circuminfo.dk@gmail.com
    Web: www.circuminfo.dk
    __________________________________________________________________________________________
    København, 22. januar 2019
    Kære medlem af Sundheds- og Ældreudvalget samt Kirkeudvalget
    Der er sagt og skrevet utroligt meget om drengeomskæring i Danmark i de senere år, og hvis nogen
    efterhånden kender samtlige argumenter i debatten til hudløshed, er det uden tvivl medlemmerne af
    Sundheds- og Ældreudvalget og Kirkeudvalget.
    Begge udvalg har arbejdet indgående og seriøst med emnet og har i den forbindelse gjort en forbilledlig indsats
    for at inddrage relevante perspektiver og lytte til de forskellige synspunkter.
    Vi vil derfor i det følgende blot opridse enkelte facts, som vi mener er centrale, uanset hvad man i øvrigt måtte
    mene om fænomenet ikke-medicinsk drengeomskæring.
    Ingen nationale sundhedsmyndigheder eller internationale sundhedsorganisationer i verden betragter korrekt
    udført drengeomskæring som problematisk.
    Det er ikke korrekt, når det fra forbudsside påstås, at drengeomskæring medfører en stor overhyppighed af
    diverse sygdomme, lidelser og seksuelle problemer. Al seriøs forskning på området viser, at omskårne mænd
    generelt oplever samme helbredsmæssige og seksuelle sundhed livet igennem som ikke-omskårne mænd.
    Dette gælder også for de ca. 4000 danske mænd (heriblandt ca. 800 drenge i alderen 0-17 år), der årligt
    omskæres på medicinsk indikation på sygehuse i Danmark. Kun en mindre gruppe af de medicinsk omskårne
    mænd oplever problemer, hvilket i så fald skyldes den sygdom, der var årsag til omskæringen.
    Vi anerkender, at enkelte danske mænd med jødisk og muslimsk baggrund er kede af, at deres forældre lod
    dem omskære som små. Samtidig er det dog vigtigt at bemærke, at ingen jødiske eller muslimske
    organisationer eller grupper i Danmark støtter op om et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring.
    Selv efter flere års vedholdende og højrøstet kampagne er det stadig de samme 6-7 danske mænd, der igen og
    ige føres fre so såkaldte ”regret e ”. Det er vores klare opfattelse ud fra o fatte de ke dskab til
    miljøerne, at den ringe opbakning til en forbudsagenda blandt de direkte berørte ikke skyldes et nævneværdigt
    mørketal eller modvilje mod at tale om dette emne, men derimod det faktum, at langt de fleste omskårne
    mænd har det godt og lever fint med deres omskæring.
    Vi vil meget gerne uddybe ovenstående og besvare eventuelle spørgsmål, og vi søger i den forbindelse hermed
    om deputation i Sundheds- og Ældreudvalget.
    Med venlig hilsen, www.circuminfo.dk
    Ian C Skovsted, cand.scient., biokemi, 29880001
    Sohail Asghar, speciallæge i anæstesi og intensiv medicin, ph.d., Master of Disaster Management, 20613737
    Jette Møller, formand for SOS Racisme Danmark, 60633399
    Nanna Solow, cand.mag., religionshistoriker, 60921432
    Dan Meyrowitsch, ph.d., epidemiolog, forskningsleder, 60604386
    Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
    B 9 Bilag 9
    Offentligt