Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union ()
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.1.2019
COM(2019) 48 final
2019/0009 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af
Den Europæiske Union
Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0048
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Det Forenede Kongerige meddelte den 29. marts 2017 sin beslutning om at udtræde af
Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Det betyder, at hvis
udtrædelsesaftalen ikke ratificeres, ophører Unionens primære og afledte ret med at finde
anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019 ("udtrædelsesdatoen"). Det
Forenede Kongerige vil derefter være et såkaldt tredjeland.
Kommissionens meddelelse "Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union den 30. marts 2019: en nødhandlingsplan" af 13. november 2018
indeholder de nødforanstaltninger, som den agter at træffe, hvis en udtrædelsesaftale ikke
træder i kraft på udtrædelsesdatoen. I meddelelsen anfører Kommissionen de foranstaltninger,
den betragter som nødvendige, og minder om, at der kan blive behov for at træffe yderligere
foranstaltninger på et senere tidspunkt. I meddelelsen fremlægges også de seks generelle
principper, som nødforanstaltninger på alle niveauer bør overholde. Disse omfatter
principperne om, at foranstaltninger ikke bør gengive fordelene ved medlemskab af Unionen
eller betingelserne for en eventuel overgangsperiode som fastsat i udtrædelsesaftalen, at de
skal være af midlertidig karakter og i princippet ikke bør strække sig ud over udgangen af
2019, og at de skal være ensidige tiltag fra Den Europæiske Unions side i udøvelsen af dens
interesser, og at Unionen derfor i princippet til enhver tid kan ophæve dem.
Det Europæiske Råd (artikel 50) gentog den 13. december 2018 sin opfordring til at
intensivere arbejdet med på alle niveauer at forberede sig på konsekvenserne af Det Forenede
Kongeriges udtræden, idet der tages højde for alle mulige udfald. Kommissionen fremlagde
den 19. december 2018 en pakke af foranstaltninger som svar på denne opfordring. Den 17.
og 18. december 2018 fastsatte Rådet for Landbrug og Fiskeri fiskerimulighederne for 2019.
På denne baggrund, under hensyntagen til den løbende kontakt med medlemsstaterne om den
betydelige negative indvirkning, som Det Forenede Kongeriges udtræden uden en
udtrædelsesaftale vil have på fiskerisektoren, og i betragtning af, at de interesserede parter
ikke selv kan afbøde disse negative konsekvenser, har Kommissionen konkluderet, at der er
behov for to nødforanstaltninger for fiskerisektoren. Sideløbende med denne foranstaltning til
ændring af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond foreslår Kommissionen en foranstaltning om
en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder.
I henhold til forordning (EU) nr. 1380/20131
(grundforordningen om den fælles fiskeripolitik)
har EU-fiskerfartøjer lige adgang til EU-farvande og -ressourcer, der er omfattet af reglerne i
den fælles fiskeripolitik. Fra udtrædelsesdatoen gælder den fælles fiskeripolitik ikke længere
for Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongeriges farvande (territorialfarvandet på 12
sømil og den tilstødende eksklusive økonomiske zone) vil da ikke længere være en del af EU-
farvandene. Medmindre der fastsættes bestemmelser om det modsatte, vil adgangen til
hinandens farvande ikke længere være automatisk. I mangel af en anden ordning er
standardscenariet, at EU-fiskerfartøjer ikke længere vil have tilladelse til at fiske i Det
Forenede Kongeriges farvande og omvendt.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L
354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 2 DA
Fiskerisektoren spiller en nøglerolle i økonomien i mange af Den Europæiske Unions
kystområder. I lyset af den betydelige usikkerhed i mangel af en aftale med Det Forenede
Kongerige risikerer EU-fartøjer at miste adgangen til disse farvande og fiskerimulighederne
deri. Dette vil have en øjeblikkelig betydelig indvirkning på EU-flådens fiskeriaktiviteter,
beskæftigelse og økonomiske afkast.
Bruttoværditilvæksten for fiskeri i EU var 4,5 mia. EUR i 2016. Ca. 150 000 job er afhængige
af fiskeri, primært i kystområder, hvor beskæftigelsesmulighederne er begrænsede.
Fiskeriaktiviteter skaber også beskæftigelse i andre tilknyttede sektorer: for hver fisker skabes
der mellem 0,5 og 1 fuldtidsækvivalent i tilknyttede aktiviteter. Medlemsstaterne udøver
fiskeriaktiviteter til en værdi af 585 mio. EUR i Det Forenede Kongeriges farvande. For otte
medlemsstater2
er den samlede afhængighed af Det Forenede Kongeriges farvande i
gennemsnit 14 % af deres samlede landinger, fra 50 % for Belgiens flåde til ca. 1 % for
Spaniens. De socioøkonomiske virkninger være betydelige i lokalsamfundet, når
fiskerfartøjerne er særligt afhængige af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande.
Fiskerisektoren er også forbundet med tilknyttede aktiviteter i forudgående og efterfølgende
led.
Virkningerne af en pludselig lukning af Det Forenede Kongeriges farvande for EU-
fiskerfartøjer vil derfor være betydelige for specifikke flådesegmenter og have en stærk
negativ økonomisk indvirkning i visse regioner og kystsamfund. Da regioner i flere
medlemsstater langs Atlanterhavskysten og Nordsøkysten vil blive berørt, kræver en sådan
nødsituation samordnede løsninger på EU-plan.
Mulighederne for at afbøde virkningerne i denne situation vil være begrænsede. Det Forenede
Kongeriges nuværende fangster i EU-farvandene kan genvindes af EU-fiskerfartøjerne, men
der er måske ikke et fuldstændigt match mellem de pågældende arter. De fartøjer og
flådesegmenter, der bliver hårdest ramt af lukning af Det Forenede Kongeriges farvande, er
ikke nødvendigvis de samme, som fisker efter de arter, der vil blive tilgængelige i EU-
farvandene. Desuden er der af årsager forbundet med omkostningseffektiviteten og kvaliteten
af fangsterne grænser for, i hvor høj grad fiskeriindsatsen kan omdirigeres fra Det Forenede
Kongeriges farvande til EU-farvandene. Kravet om, at fiskeriaktiviteterne skal være
bæredygtige, kan også begrænse en omdirigering og koncentration af fiskeriindsatsen i EU-
farvandene. Disse muligheder ville derfor kun delvist kunne kompensere for EU-
fiskerfartøjers økonomiske tab som følge af tab af adgang til Det Forenede Kongeriges
farvande. De økonomiske konsekvenser for de berørte flådesegmenter i EU vil fortsat være
betydelige.
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 508/20143
, er fonden for EU's hav- og fiskeripolitikker i perioden
2014-2020. Den er en af de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), som
supplerer hinanden og har til formål at fremme en job- og vækstbaseret genopretning i
Europa. Fonden hjælper fiskere med overgangen til bæredygtigt fiskeri, støtter
kystsamfundene i at diversificere deres økonomier og finansierer projekter, der skaber nye job
og forbedrer livskvaliteten langs de europæiske kyster.
2
Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Spanien, Sverige, Nederlandene.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006,
(EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
DA 3 DA
EHFF-forordningen indeholder allerede foranstaltninger til afbødning af de negative
økonomiske virkninger, som følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske
Union gennem hele produktions- og afsætningskæden. Under delt forvaltning kan
medlemsstater, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union,
beslutte at omdirigere de disponible bevillinger til de foranstaltninger, der er nødvendige for
at afbøde dens konsekvenser. Denne skønsbeføjelse er imidlertid i øjeblikket begrænset til
visse prioriteter. Dette vil begrænse medlemsstaternes råderum til at afbøde virkningerne af
lukningen af Det Forenede Kongeriges farvande på deres flåder og begrænse effektiviteten af
disse foranstaltninger.
EHFF-forordningen indeholder nærmere regler for og ordninger om ydelse af økonomisk
godtgørelse til fiskere og ejere af fiskerfartøjer i tilfælde af midlertidigt ophør med
fiskeriaktiviteter. Kriterierne for at tillade midlertidigt ophør giver imidlertid ikke mulighed
for kompensation som følge af en medlemsstats udtræden af Den Europæiske Union og det
deraf følgende tab af adgangen til og fiskerimulighederne i den pågældende stats farvande.
Ud over de foranstaltninger, der allerede er til rådighed i EHFF-forordningen, giver dette
forslag mulighed for at yde offentlig støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter for
fiskere og operatører, der i betydeligt omfang er afhængige af adgang til Det Forenede
Kongeriges farvande, og som berøres af en lukning af Det Forenede Kongeriges farvande.
Denne foranstaltning bør være tilgængelig fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører
med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, jf. artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Union.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003,
(EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles
fiskeripolitiks mål og er i tråd med Unionens politik for bæredygtig udvikling.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget er artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
• Nærhedsprincippet
Den foreslåede retsakt vil ændre EU-forordning (EU) nr. 508/2014, således at den fastsætter
økonomiske afbødningsforanstaltninger for EU-fartøjer, der rammes af en eventuel lukning af
Det Forenede Kongeriges farvande som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union. Det er derfor uomgængeligt nødvendigt med en indsats på EU-niveau, og
resultatet vil ikke kunne opnås med en indsats på medlemsstatsniveau. Bestemmelserne i dette
DA 4 DA
forslag gennemføres inden for rammerne af delt forvaltning i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/10464
.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Den foreslåede forordning
anses for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da den har til formål at
sikre, at de alvorlige økonomiske virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden af
Unionen afbødes.
• Valg af retsakt
Denne retsakt er en ændring af en forordning.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Dette punkt er ikke relevant på grund af den ekstraordinære, midlertidige og enestående art af
den begivenhed, som nødvendiggør dette forslag.
• Høringer af interesserede parter
De udfordringer, der opstår som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, og
de mulige løsninger er blevet påpeget af forskellige interessenter på fiskeriområdet og
medlemsstaternes repræsentanter. Alle operatører, interessenter og berørte medlemsstater har
understreget behovet for at sikre passende kompensation, i tilfælde af at der ikke længere vil
være fiskerimuligheder tilgængelige på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af
Unionen.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
Konsekvensanalyse
En konsekvensanalyse er ikke nødvendig, da situationen er ekstraordinær, og behovet for en
retsakt er begrænset til den periode, hvor ændringen af Det Forenede Kongeriges status
gennemføres. Der findes ingen andre materielle eller retlige politiske løsningsmuligheder end
den, som foreslås.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
DA 5 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer af de årlige lofter for forpligtelser og
betalinger i den flerårige finansielle ramme, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 1311/20135
.
Forslaget består af en fremrykning af betalingsbevillinger og er budgetneutralt i
programmeringsperioden.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Ikke relevant.
5
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
DA 6 DA
2019/0009 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af
Den Europæiske Union
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og
artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen6
,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg7
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af
Unionen i henhold til artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne
ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen
for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte
meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale
med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.
(2) Udtrædelsesaftalen indeholder ordninger for anvendelse af EU-retlige bestemmelser
på og i Det Forenede Kongerige efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde
anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Hvis denne aftale træder i kraft, vil den
fælles fiskeripolitik finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i
overgangsperioden i overensstemmelse med aftalen og vil ophøre med at finde
anvendelse ved udgangen af denne periode.
(3) Når den fælles fiskeripolitik ophører med at finde anvendelse på Det Forenede
Kongerige, vil Det Forenede Kongeriges farvande (territorialfarvandet og den
eksklusive økonomiske zone) ikke længere være en del af EU-farvandene. I tilfælde af
en ukontrolleret udtræden risikerer EU-fartøjer derfor fra den 30. marts 2019 at miste
adgangen til disse farvande og fiskerimulighederne deri. Dette vil have en betydelig
indvirkning på EU-flådens fiskeriaktiviteter og økonomiske afkast.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 indeholder allerede
foranstaltninger8
, som kan anvendes til at afbøde de negative økonomiske virkninger
6
7
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006,
(EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
DA 7 DA
som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen gennem hele
produktions- og afsætningskæden.
(5) Forordning (EU) nr. 508/2014 indeholder regler for og ordninger om ydelse af
økonomisk godtgørelse til fiskere og ejere af fiskerfartøjer i tilfælde af midlertidigt
ophør med fiskeriaktiviteter. Kriterierne for at tillade midlertidigt ophør giver ikke
mulighed for kompensation som følge af en medlemsstats udtræden af Unionen og det
deraf følgende tab af adgangen til og fiskerimulighederne i den pågældende stats
farvande.
(6) Ud over de foranstaltninger, der allerede er til rådighed i forordning (EU) nr.
508/2014, bør der for at kompensere for de negative økonomiske virkninger som følge
af en medlemsstats udtræden af Unionen være offentlig støtte til midlertidigt ophør
med fiskeriaktiviteter til rådighed for fiskere og operatører, der i betydeligt omfang er
afhængige af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande.
(7) Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres.
(8) De resterende bevillinger kan anvendes til alle foranstaltning, der afbøder
konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.
(9) Af forenklingshensyn opfordres de berørte medlemsstater til at overveje at kombinere
ændringer af deres operationelle program inden for rammerne af artikel 22, stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/20139
.
(10) I henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/7110
ophører
anvendelsen af retsakter, der er fastsat til en given dato, ved udløbet af den sidste time
på den dag, der falder på denne dato. Denne forordning bør derfor anvendes fra dagen
efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede
Kongerige.
(11) Denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør anvendes fra dagen
efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede
Kongerige, hvis der ikke foreligger en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede
Kongerige eller en forlængelse af den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50,
stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 508/2014 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 13 tilføjes som stk. 9:
"9. Medlemsstaterne har mulighed for at overskride det i stk. 2 fastsatte beløb og at gå under
de i stk. 3-6 fastsatte beløb for at støtte de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordnings
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
10
Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister,
datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
DA 8 DA
artikel 33, hvis Det Forenede Kongerige ikke viderefører adgangsrettighederne til Det
Forenede Kongeriges farvande for EU-fiskerfartøjer, der i betydeligt omfang er afhængige af
adgang til disse farvande i forbindelse med deres fiskeriaktiviteter, i tilfælde af at traktaterne
ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union."
(2) I artikel 25 indsættes som stk. 3a:
"3a. Det samlede finansielle bidrag fra EHFF til de foranstaltninger, der er omhandlet i denne
forordnings artikel 33, og som støttes for at afhjælpe konsekvenserne af, at Det Forenede
Kongerige ikke viderefører adgangsrettighederne til Det Forenede Kongeriges farvande for
EU-fiskerfartøjer, der i betydeligt omfang er afhængige af adgang til disse farvande i
forbindelse med deres fiskeriaktiviteter, i tilfælde af at traktaterne ophører med at finde
anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Union, tages ikke i betragtning ved vurderingen af, om de i stk. 3, litra a) og b),
fastsatte tærskler er overskredet."
(3) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 tilføjes som litra d):
"d) for at afhjælpe konsekvenserne af, at Det Forenede Kongerige ikke viderefører
adgangsrettighederne til Det Forenede Kongeriges farvande for EU-fiskerfartøjer, der i
betydeligt omfang er afhængige af adgang til disse farvande i forbindelse med deres
fiskeriaktiviteter, i tilfælde af at traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede
Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union."
(b) Stk. 2 affattes således:
2. Støtte omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), kan ydes for en periode på højst seks måneder pr.
fartøj i perioden 2014-2020, og støtte omhandlet i stk. 1, litra d), kan ydes for en periode på
højst ni måneder pr. fartøj i perioden 2014-2020. Udgifter i forbindelse med stk. 1, litra d), er
støtteberettigede fra datoen for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) [...]*.
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [2019/….] af [date] om ændring af
forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
(EUT L […] af […], s. […])." [number and reference of this amending Regulation to be
inserted by the Publication Office].
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på
Det Forenede Kongerige, jf. artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Denne forordning finder imidlertid ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale med Det
Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union er
trådt i kraft senest på den dato, der er omhandlet i stk. 2.
DA 9 DA
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand