L 135 - svar på spm. 4 om, hvor stor en andel af førtidspensionisterne der forventes at overleve til folkepensionsalderen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
22. januar 2019
J.nr. 2019 - 386
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 9 januar stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L
135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på L 1 - spørgsmål 111 oplyse, hvor stor en
andel af førtidspensionisterne (pct. og personer), der forventes at overleve til folke-
pensionsalderen i hvert af årene 2019-2025?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser
følgende:
”Andelen af førtidspensionisterne, der i årene 2019-2025 forventes at overleve til
folkepensionsalderen afhænger af en række forhold, herunder aldersfordelingen
blandt førtidspensionister i de enkelte år, udviklingen i dødelighederne for førtids-
pensionister og udviklingen i folkepensionsionsalderen for de enkelte årgange.
Ved udarbejdelse af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som ligger til
grund for Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning, er der ikke fast-
sat konkrete forudsætninger om dødeligheden for førtidspensionister på de enkelte
alderstrin.
Førtidspensionister har en højere dødelighed end jævnaldrende, der ikke modtager
førtidspension, jf. besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål L1 - 111 af 14. decem-
ber 2018.
Hvis det beregningsteknisk antages, at den relative overdødelighed for førtidspen-
sionister på de enkelte alderstrin fastholdes i hele fremskrivningsperioden, reduce-
res dødeligheden for førtidspensionister i samme takt som dødeligheden for den
jævnaldrende befolkning. Med denne beregningsantagelse skønnes omkring 80 pct.
af førtidspensionisterne i 2019 at leve mindst til folkepensionsalderen, jf. tabel 1.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Anvendes samme beregningsforudsætninger for førtidspensionister i 2025 er det
knap 82 pct., der forventes at leve mindst svarende til folkepensionsalderen.
At andelen er lidt højere i 2025 end i 2019 skal blandt andet ses i lyset af, at der i
2025 er færre førtidspensionister under 50 år sammenlignet med 2019 – bl.a. som
følge af opbremsningen i tilgangen til førtidspension blandt unge med førtidspensi-
onsreformen fra 2013, jf. figur 1.
Dertil kommer, at de aldersspecifikke dødeligheder gradvist antages at falde i den
anvendte befolkningsfremskrivning. Det bidrager ligeledes til at en stigende andel
af førtidspensionisterne forventes at overleve mindst svarende til folkepensionsal-
deren. Det antages fx, at dødeligheden i 2050 er mere end halveret i forhold til
2018 på de enkelte alderstrin for både mænd og kvinder, jf. figur 2.
Tabel 1
Førtidspensionister, der forventes at overleve til folkepensionsalderen
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
------------------------------------- 1.000 personer ----------------------------------
Antal førtidspensionister 203 208 212 217 215 213 212
Antal førtidspensionister, der forventes
at overleve til folkepensionsalderen 162 166 171 176 175 174 173
------------------------------------------ Pct. ------------------------------------------
Andel førtidspensionister, der forventes
at overleve til folkepensionsalderen 79,6 80,0 80,6 81,1 81,4 81,6 81,7
Anm.: Antallet er opgjort i helårspersoner og adskiller sig fra registeropgørelsen i besvarelse af Finansudvalgets
spørgsmål L1 - 111 af 14. december 201, som er baseret på bestanden pr. 1. januar 2018.
Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivning fra august 2018, befolkningsfremskrivning 2018, DREAM.
Figur 1
Førtidspensionister opdelt på alder,
helårspersoner
Figur 2
Forudsætning om aldersspecifikke dødeligheder
relativt til dødeligheder i 2018.
Anm.: Figur 2 viser befolkningsfremskrivningens forudsatte dødeligheder på de enkelte alderstrin i 2025 og 2050
målt som procent af dødeligheden i 2018.
Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivning fra august 2018 og befolkningsfremskrivning 2018,
Danmarks Statistik.
0
2
4
6
8
10
12
14
0
2
4
6
8
10
12
14
18 22 26 30 34 38 42 46 50 54 58 62 66
2019 2025
1.000 personer 1.000 personer
3
Den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen bidrager derimod isoleret set til at
reducere andelen af førtidspensionister, der overlever til folkepensionsalderen, men
effekten heraf er mindre end ovennævnte forhold, som trækker i modsat retning.
Det bemærkes, at den beregnede andel af førtidspensionisterne, der forventes at
overleve frem til folkepensionsalderen er behæftet med usikkerhed, herunder især i
forhold til udviklingen i dødeligheden for gruppen af førtidspensionister.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 111 (L1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der har påbegyndt et forløb på før-
tidspension, der lever længe nok til at overgå til folkepension? I sit svar bedes mi-
nisteren oplyse antallet af personer, og andelen i procent?
Svar
I 2018 er der i alt 210.000 modtagere af førtidspension, hvoraf omkring to tredje-
dele er over 50 år, jf. figur 1. En forholdsvis stor andel af førtidspensionisterne har
således forholdsvis få år til folkepensionsalderen sammenlignet med andre grup-
per i de erhvervsaktive aldre – fx beskæftigede eller modtagere af dagpenge.
Ved udarbejdelse af Danmarks Statistiks befolkningsprognose, som ligger til
grund for Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning, er der ikke
fastsat konkrete forudsætninger om dødeligheden for førtidspensionister på de
enkelte alderstrin. For at skønne over hvor stor en andel af de nuværende førtids-
pensionister, der overlever frem til folkepensionsalderen, er det derfor nødvendigt
at foretage konkrete supplerende antagelser herom.
På de enkelte alderstrin har modtagere af førtidspension en højere dødelighed end
jævnaldrende, der ikke modtager førtidspension. Det gælder på alle alderstrin og
hænger naturligt samme med, at førtidspensionister har en dårligere helbredstil-
stand end resten af befolkningen. Der er tegn på, at faldet i dødeligheden i de se-
nere år både viser sig for førtidspensionister og personer, der ikke modtager før-
tidspension, jf. figur 2.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 2
Hvis det beregningsteknisk antages, at den relative overdødelighed for førtidspen-
sionister på de enkelte alderstrin fastholdes i hele fremskrivningsperioden, reduce-
res dødeligheden for førtidspensionister i samme takt som dødeligheden for den
jævnaldrende befolkning. Med denne beregningsantagelse skønnes omkring 79
pct. af de nuværende førtidspensionister at leve mindst svarende til folkepensions-
alderen, jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Figur 1
Førtidspensionister i 2018 opdelt på alder
Figur 2
Årlig dødelighed opdelt på alder, 2007 og 2017
Anm.: Den årlige aldersspecifikke dødelighed er beregnet for årene 2007 og 2017 opdelt efter om der er
modtaget førtidspension året før.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registeroplysninger (fuldtællinger).
Tabel 1
Førtidspensionister i 2018, der forventes at overleve til folkepensionsalderen
Overlever til folkepensionsalder
Antal 2018 Antal Andel
Personer Personer Pct.
Fastholdt relativ overdødelighed for førtidspensionister 210.000 165.800 79
Anm.: Antal førtidspensionister er opgjort pr. 1. januar 2018 og inkluderer førtidspensionister med bopæl i
udlandet. Andelen, der overlever folkepensionsalderenen er beregninget på baggrund af dødelighed for
førtidspensionister med bopæl i Danmark. Den relative overdødelighed for førtidspensionister (opdelt på
køn og alder) er beregnet over en 5-årig periode med henblik på at begrænse den statistiske usikkerhed.
Kilde: Egne beregninger.