Henvendelse af 22/1-19 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd om fastholdelse af den danske model

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat L 131

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L131/bilag/4/2004228.pdf

    1
    Bestyrelsen for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    NOTAT VEDRØRENDE LOVFORSLAG L 131
    Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs. (Sammensætning af Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd).
    Dette notat fremsendes til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget m.fl. fordi debatten i forbindelse
    med fremsættelse af Lovforslag 131 den 8. januar 2019 viste, at der er behov for uddybende
    information på en række punkter:
    1. Den danske model
    Konklusion: Den danske model på fiskeriområdet skal forsvares og bevares, den har
    fungeret med åbenhed og samarbejde i næsten 50 år uden politiske indgreb eller
    indblanding.
    2. De repræsentative overenskomstparter i fiskeriets overenskomst
    Konklusion: Alle typer af fiskeri og alle størrelser af fartøjer er allerede repræsenteret i
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
    3. Pkt. 15 i ”Fiskeripakken” af 7. december 2016 vedrørende betaling til
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    Konklusion: ”Fiskeripakkens” krav om ændring af betalingen til Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd er allerede gennemført og har været gældende i 2 år.
    4. Forslag fra overenskomstparterne til Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet
    Konklusion: Overenskomstparterne har i fællesskab foreslået smarte løsninger om
    finansiering, som vil forenkle administrationen og helt fritage de mindste fartøjer for
    betaling.
    5. Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde og resultater
    Konklusion: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har i mere end 20 år arbejdet målrettet med
    forbedringer af arbejdsmiljø og sikkerhed, ikke mindst for de mindre fartøjer i den
    danske flåde, og har opnået imponerende resultater
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
    L 131 Bilag 4
    Offentligt
    2
    1. Den danske model
    Det er, som også fremhævet i høringsskrivelserne forud for fremsættelsen af lovforslaget, af største
    betydning at fastholde den danske model på arbejdsmarkedet, hvor det er overenskomstparterne,
    der regulerer forholdene og som udpeger og stiller med repræsentanter i fælles udvalg og
    bestyrelser, herunder naturligvis også Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
    Overenskomsten på fiskeriområdet har eksisteret siden begyndelsen af 1970’erne og har ikke på
    noget tidspunkt været gjort til genstand for politisk indgriben, da det er en enkeltstående
    overenskomst, som ikke er kædet sammen med andre overenskomster.
    Det er kendetegnende for de fora i fiskerisektoren, hvor overenskomstparterne er repræsenteret,
    at der er fuldstændig åbenhed og transparens med hensyn til, hvem og hvad de forskellige
    deltagere repræsenterer.
    Samarbejde kan ikke gennemføres, hvis man skal spille med ”blind makker”. Dette skal erindres,
    når det besluttes, hvem der kan indstille og besætte bestyrelsesposter i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
    2. Overenskomstparterne i fiskeriets overenskomst.
    På lønmodtagersiden er repræsentationen Fagligt Fælles Forbund (3F).
    3F har repræsenteret lønmodtagerne i fiskeriet siden den første overenskomst på fiskeriområdet
    blev gennemført med Anker Jørgensen som bannerfører og formand for DASF.
    På arbejdsgiversiden er repræsentationen Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og
    Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO).
    DPPO har som medlemmer de 11 største danske fiskefartøjer, alle af en længde på over 45 meter.
    DPPO havde i en årrække tiltrådt overenskomsten på fiskeriområdet, men er nu arbejdsgiverpart
    sammen med DFPO.
    DFPO har som medlemmer 663 fartøjer fordelt på
    størrelser, som det fremgår af tabellen til højre.
    Af de 663 fartøjer er 525 fartøjer under 17 meter, som er
    ”kystfisker-grænsen”.
    Bemærk, at der udover de 663 fartøjsmedlemmer i DFPO
    er en gruppe på 52 fartøjer uden længdeangivelse.
    Gruppen består blandt andet af udenlandske
    fartøjsmedlemmer, bundgarnsjoller samt fartøjer under
    handel.
    3
    Desuden er Dansk Kystfiskerforening, som repræsenterer danske bierhvervsfiskere, medlem af
    DFPO – bierhvervsfiskerne er også omfattet af Fiskeriets Arbejdsmiljøs arbejde.
    På hjemmesiderne for DPPO og DFPO findes lister over medlemmerne.
    I foråret 2018 reducerede DFPO sin repræsentation i bestyrelsen for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd -
    fiskeriforeningsformand Kurt S. Madsen, Thorsminde udtrådte af bestyrelsen – og frigjorde en plads
    til DPPO. Pladsen er endnu ikke besat. Dette fremgår ikke af Erhvervsministeriets notat til udvalget.
    3. Pkt. 15 i ”Fiskeripakken” (Beretning nr. 2) af 7. december 2016
    Pkt. 15 er affattet således:
    ”Mere solidarisk betaling til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
    For at sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske udgifter for fiskere til Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd justeres den økonomiske model, så det i højere grad er de bredeste skuldre, som
    bærer de tungeste byrder”
    I debatten i Folketinget den 8. januar 2019 blev det fremført, at en begrundelse for, at Foreningen
    for Skånsomt Kystfiskeri skal have sæde i bestyrelsen er, ”at de bredere skuldre skal bære den
    største byrde i forhold til at betale til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Sådan er det ikke i dag. Nogle af de
    allermindste fiskere betaler i dag en tocifret procentdel af deres indtægt til det her råd, mens det
    for de allerstørstes vedkommende er promiller af promiller, de betaler…”
    Forholdet er det, at pkt. 15 i ”Fiskeripakken” af 7. december 2016 allerede er blevet gennemført.
    Omlægningen af betalingerne har været gældende i 2 år, nemlig okt. 2016 – okt-2017 og okt. 2017 –
    okt. 2018, idet der er tale om opkrævning ”bagud”.
    For de mindste fartøjer er effekten af omlægningen:
    - En nedsættelse af registreringsafgift til staten til 300 kr. pr år - efter en reduktion med 500
    kr. fra 800 kr., gennemført ved ændring af Søloven.
    - En betaling på kr. 961 pr. år til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    Hvis 961 kr. pr år skulle udgøre ”en tocifret procentdel af indtægten”, så skulle årsindtægten for det
    pågældende fartøj være kr. 9.610 som maksimum!
    Før omlægningen var betalingen til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd baseret på antal
    besætningsmedlemmer. Prisen pr. besætningsmedlem var 1.324 kr. pr år.
    Efter omlægningen er satserne pr. år for de forskellige fartøjsinddelinger:
    okt. 2016 – okt. 2017 okt. 2017 – okt. 2018
    Skibe under dimension 20 (ca. 8 meter) kr. 950 kr. 961
    Under 12 meter kr. 1.150 kr. 1.164
    4
    Mellem 12 og 15 meter kr. 2.650 kr. 2.682
    Mellem 15 og 24 meter kr. 5.750 kr. 5.819
    Mellem 24 og 45 meter kr. 11.250 kr. 11.385
    Skibe over 45 meter kr. 24.550 kr. 24.845
    (Se alternativt finansieringsforslag nedenfor)
    4. Forslag fra overenskomstparterne til Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet.
    I notatet fra Erhvervsministeriet til udvalget står der:
    ”Forskellige løsningsmodeller vedrørende en ændret sammensætning har ved flere lejligheder
    været drøftet med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og
    3F. Det har dog ikke været muligt at finde frem til en brugbar løsning i fælles forståelse med
    arbejdsmarkedets parter”.
    Denne formulering ”i fælles forståelse med arbejdsmarkedets parter” kunne antyde, at
    arbejdsmarkedets parter ikke kunne blive enige. Det er ikke tilfældet,
    Parterne har i enighed konkret foreslået følgende, hvilket desværre ikke er formidlet videre i
    notatet til udvalget:
     Som følge af, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ikke er overenskomstpart, tilbydes
    Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri pladser i de etablerede, regionale sikkerhedsudvalg, i
    de områder, hvor man har medlemmer.
    Det er i de regionale sikkerhedsudvalg, at det egentlige arbejdsmiljømæssige og
    sikkerhedsmæssige arbejde foregår med møder i udvalgene mindst én gang pr. kvartal –
    - Se bilag 2 med opbygning og beskrivelse af arbejdet i råd og udvalg
     For at lette betalingen til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og det omfattende arbejde hos
    Fiskeriets Arbejdsmiljø med udsendelse af girokort (+ rykkere) til hvert enkelt fartøj,
    og for samtidig at gøre det gratis for de mindste fartøjer med begrænset omsætning,
    foreslås det, at midlerne til driften af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd søges og bevilges i
    Fiskeafgiftsfonden. Der er tale om ca. 3,5 mio. kr. pr. år.
    Forklaring til ovenstående: som resultat af ”Aftalen af 16. november 2017” (opfølgning på
    ”Fiskeripakken” af 7 december 2017) er det besluttet og gennemført, at produktionsafgiften, der
    betales af fiskere til Fiskeafgiftsfonden, ændres, således at der ikke betales produktionsafgift for de
    første 500.000 kr. omsætning for et fartøj, samtidig med, at afgiften for større omsætninger er
    forøget (altså de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder).
    De mindste fartøjer med en lav omsætning vil altså ved en finansiering fra Fiskeafgiftsfonden helt
    slippe for betaling til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
    5
    En sådan finansieringsmodel er mulig, fordi Fiskeafgiftsfonden med den nye afgiftsstruktur vil få et
    forøget provenu fra indbetalingerne fra danske fiskere, og det er besluttet i Folketingets aftale af 16.
    november, pkt. 15, at midlerne skal anvendes ”til gavn og udvikling for dansk fiskeri”.
    5. Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde og resultater
    Debatten i forbindelse med 1. behandlingen af L 131 beskæftigede sig, ud over spørgsmålet om den
    danske model på arbejdsmarkedet og finansieringen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, også direkte og
    indirekte med rådets arbejde og resultater.
    Det fremgik af indlæggene, at nogle medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd kun har arbejdet og arbejder for en del af danske fiskere.
    Følgende citater fra debatten er bemærkelsesværdige:
    - ”Lovforslaget løser et isoleret problem på et isoleret område.”
    - ”…vi skal ændre sammensætningen, sådan at også nogle af de mindste i erhvervet kan blive
    repræsenteret i rådet, i modsætning til, hvordan det er i dag.”
    - ”….det her lovforslag tager hånd om nogle problemer…..der er nogle andre
    arbejdsmiljøforhold på disse små skibe, og jeg synes, det er vigtigt, at den type
    arbejdspladser også er repræsenteret i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.”
    - ”Så er det nemmere at lave en sammensætning, som gør, at alle dele af fiskeriet bliver
    repræsenteret…..så det er samtlige arbejdsmiljøforhold i fiskerierhvervet, som bliver
    håndteret i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd”
    - ”….vi selvfølgelig ikke skal acceptere den monopoltilstand, der var kommet.”
    - ”Det her er en specifik løsning for at løse et specifikt problem, der specifikt er for fiskeriet,
    nemlig at vi har rigtig mange fiskere med mindre både. Dem vil vi gerne give en
    håndsrækning, fordi vi kan se, at den vej, udviklingen går i, med meget store fartøjer og
    kvotekonger, der kommer til at fylde det hele, ikke er sund for vores fiskeri. Derfor vil vi
    gerne give en håndsrækning til bl.a. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og give dem en
    plads i rådet”
    - ”Altså jeg synes, at det der er drivende i det her lovforslag, jo er, at vi gerne skal frem til, at
    arbejdsmiljøarbejdet bliver varetaget på en bedre måde. Hvis man ser sådan lidt pragmatisk
    på det, synes jeg, at det er en fordel, hvis alle typer fiskeri kan blive tilgodeset i
    arbejdsmiljøarbejdet”
    (citeret fra Folketingets referat)
    Det er meget alvorlige udfald, nærmest anklager, der i debatten ved 1. behandlingen af lovforslaget
    er blevet fremført om Fiskeriets Arbejdsmiljøråds mere end 20-årige arbejde.
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråds mangesidede arbejde kan aflæses ved kig på hjemmesiden www.f-a.dk
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har udført en kæmpeindsats for arbejdsmiljø, sikkerhed for små fartøjer.
    6
    - Til illustration af dette er bilagt en oversigt over noget af det arbejde, der er udført på dette
    område, Bilag 1.
    - Ligeledes vedlægges Bilag 2 med organisationsplan, formål og opgaver samt oversigt over
    sikkerhedsudvalgsområderne.
    - Endvidere vedlægges en officiel statistik over antallet af arbejdsulykker i fiskeriet over en
    årrække, sammenlignet med andre erhverv, Bilag 3.
    Vi er stolte af de opnåede resultater, som Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet vil kunne bekræfte
    er enestående, også på verdensplan.
    For Bestyrelsen for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, januar 2019.
    _______________________
    Karsten Kristensen, formand
    Forhandlingssekretær, 3F
    Bestyrelsens medlemmer:
    Karsten Kristensen, Forhandlingssekretær 3F (formand)
    Jan N. Hansen, Hanstholm Fiskeriforening (næstformand) - udpeget af DFPO
    Henning Morberg Madsen, 3F Esbjerg Transport
    Per Andersen, 3F Thy-Mors
    Freddy Wie Andersen, 3F Skagerrak
    Kim Kær Hansen, Klintholm Havns Fiskeriforening – udpeget af DFPO
    Allan Buch, Bælternes Fiskeriforening – udpeget af DFPO
    Vakant – reserveret DPPO
    7
    Tiltag som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har gjort Bilag 1
    i forbindelse med sikkerheden på mindre fiskeskibe.
    Rapport vedrørende enmandsbetjente fiskefartøjer
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/Rapport_vedr__nmandsbetjente_fiskefartjer.doc
    Så er den her – gummiblusen
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2000-08-03_Saa_er_den_her_-_gummiblusen.pdf
    Se kritisk på dit arbejdsmiljø
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2000-02-03_Se_kritisk_paa_dit_arbejdsmiljo.pdf
    Tema om enmandsbetjente fartøjer
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2001-09-12_Tema_om_enmandsbetjente_fartojer.pdf
    Fisker reddet af gummibluse
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2002-07-04_Fisker_reddet_af_gummibluse.pdf
    Mand over bord-udstyr
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2003-06-19_Mand_over_bord-udstyr.pdf
    Afprøvning af ni forskellige redskaber til redning af overbordfaldne
    http://www.f-a.dk/afproevning-af-ni-forskellige-redskaber-til-redning-af-overbordfaldne
    Rapport om bjærgning af overbordfaldne fra fiskefartøjer
    http://wk.bakuri.dk/filarkiv/f-a.dk/file/Publikationer/bjergningafoverbordf.pdf
    Tema om arbejdsmiljø og sikkerhed
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2008-04-03_Tema_om_arbejdsmiljo_og_sikkerhed.pdf
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråds og Fiskeriets Servicefags seminar i Middelfart
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2009-06-
    25_Fiskeriets_Arbejdsmiljoraads_og_Fiskeriets_Servicefags_seminar_i_Middelfart.pdf
    8
    Bliv hurtigt fundet med PLB Bilag 1
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2010-11-25_Bliv_hurtigt_fundet_med_PLB.pdf
    Hensigtsmæssig påklædning og udstyr kan gøre forskellen
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2010-11-
    18_Hensigtsmaessig_paaklaedning_og_udstyr_kan_gore_forskellen.pdf
    Gamle stivstikkere bruger da ikke redningsvest!
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2010-11-18_Gamle_stivstikkere_bruger_da_ikke_redningsvest.pdf
    Fokus på sikkerhed – også på mindre fartøjer
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2010-08-19_Fokus_paa_sikkerhed.pdf
    Synlighed og opdrift øger muligheden for at overleve
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2010-11-
    18_Synlighed_og_opdrift_oger_muligheden_for_at_overleve.pdf
    Stabilitetspakke på vej med postbuddet til alle ejere af fiskefartøjer under 15 m pp
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/stabilitetsguide.pdf
    Temadage vedr. fiskeskibes stabilitet – Oversigt over planlagte temadage
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/temadage_stabilitet_231111.pdf
    Sikkerhedsguide for mindre fartøjer
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/Sikkerhedsguide_for_mindre_fartojer.pdf
    Jolletest
    http://www.f-a.dk/jolletest-2
    Nye regler for mindre fiskeskibe er trådt i kraft 1. marts 2011
    http://www.f-a.dk/nye-regler-for-mindre-fiskeskibe-er-traadt-i-kraft-1-marts
    9
    Personlige nødsendere på prøve og husk APV’en Bilag 1
    http://www.f-a.dk/personlige-noedsendere-paa-proeve-og-husk-apven
    Vær opmærksom på lejderens længde på enmandsbetjente fartøjer
    http://www.f-a.dk/vaer-opmaerksom-paa-lejderens-laengde-paa-enmandsbetjente-fartoejer
    Dokumentation af stabilitet på mindre fartøjer
    http://www.f-a.dk/dokumentation-af-stabilitet-paa-mindre-fartoejer
    Kampange om sikkerhed ”Tag Vest på” gav god dialog
    http://www.f-a.dk/kampange-om-sikkerhed-gav-god-dialog
    Roadshow – Tid og sted for udstillingen ”Sæt kursen – Tag vest på”
    http://www.f-a.dk/roadshow-tid-og-sted-for-udstillingen
    Tag vest på til søs – Kampagne for brug af redningsveste under fiskeri er i fuld gang
    http://www.f-a.dk/tag-vest-paa-til-soes-kampagne-for-brug-af-redningsveste-under-fiskeri-er-i-fuld-gang
    Sikkerhedskampagne fortsætter
    http://www.f-a.dk/sikkerhedskampagne-fortsaetter
    Lån en redningsvest
    http://www.f-a.dk/laan-en-redningsvest
    Sæt kursen – Tag vest på
    http://www.f-a.dk/saet-kursen-tag-vest-paa
    Ny film skal forbedre chancerne for redning til søs
    http://www.f-a.dk/ny-film-skal-forbedre-chancerne-for-redning-til-soes
    10
    Syn inden det rigtige syn Bilag 1
    http://f-a.dk/wp-content/uploads/2015/02/2012-06-04_Syn_inden_det_rigtige_syn.pdf
    HSU seminar i Thyborøn med helikopterbesøg, en tur i havnen m.m.
    http://www.f-a.dk/hsu-seminar-i-thyboroen-med-helikopterbesoeg-en-tur-i-havnen-m-m
    MAND OVERBORD – Ny film fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    http://www.f-a.dk/mand-overbord-ny-film-fra-fiskeriets-arbejdsmiljoeraad
    Øvelser kan redde liv – Ny guide til at gennemføre øvelser på fiskefartøjer
    http://www.f-a.dk/oevelser-kan-redde-liv-ny-guide-til-at-gennemfoere-oevelser-paa-fiskefartoejer
    Elektronik og kommunikation kan redde liv
    http://www.f-a.dk/elektronik-og-kommunikation-kan-redde-liv
    Din personlige sikkerhed forbedres hele tiden – Nødsendere
    http://www.f-a.dk/din-personlige-sikkerhed-forbedres-hele-tiden-noedsendere
    Du har nu mulighed for at se 7 film om fiskerimetoder og sikker adfærd
    http://www.f-a.dk/du-har-nu-mulighed-for-at-se-7-film-om-fiskerimetoder-og-sikker-adfaerd
    Øvelser forbereder uheldssituationer
    http://www.f-a.dk/oevelser-forbereder-uheldssituationer
    Arbejdsmiljørådet tilbyder hjælp til optimering af øvelser og sikkerhedsprocedurer
    http://www.f-a.dk/wp-content/uploads/2016/11/Nyhedsbrev_besog_ovelse_og_sikkerhedsprocedure.pdf
    ***
    11
    Bilag 2
    FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅDS ORGANISATIONSPLAN
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    En selvejende institution med en bestyrelse på op til 8 personer, der er ligeligt repræsenteret af henholdsvis
    partsfiskere og redere.
    Formål:
    At skabe og udbygge grundlaget for, at fiskernes sikkerhedsorganisation gennem et organiseret
    arbejdsmiljøarbejde sættes i stand til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, således at der kan opretholdes
    et sikkert og sundt arbejdsmiljø inden for fiskeriet.
    Opgaver:
     Kortlægge og vurdere arbejdsmiljøproblemer
     Give oplysning og vejledning
     Koordinere havnesikkerhedsudvalgenes arbejde
     Fremsætte ønsker og forslag om sundhed og sikkerhed i fiskeskibe
     Stille forslag til og udtale sig om nye regler
     Udtale sig om enkeltsager
     Samarbejde om informationsudveksling
    Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd
    Sikkerhedsudvalg
    VEST
    Sikkerhedsudvalg
    NORD
    Sikkerhedsudval
    g ØST
    SU NORDVEST
    &
    Selvstændige
    udvalg
    Fiskeriets
    Arbejdsmiljøtjeneste
    12
    Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Bilag 2
    Formål:
    Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste varetager arbejdet med sikkerheds- og sundhedsforhold for personer,
    der i søen arbejder om bord på fiskeskibe, og er sekretariat for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og
    sikkerhedsudvalgene
    Opgaver i overskrifter:
     Identificere og vurdere arbejdsmiljømæssige problemer på fiskeskibe
     Bistå ved løsning af arbejdsmiljømæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål
     Rådgivning om arbejdshygiejniske målinger
     Medvirke ved systematiske helbredsundersøgelser
     Undervisning og rådgivning
     Samarbejde med sikkerhedsudvalgene
    SIKKERHEDSUDVALGSOMRÅDER
    13
    SIKKERHEDSUDVALGENE Bilag 2
    Medlemmerne i sikkerhedsudvalgene er fiskernes lokale sikkerhedsrepræsentanter
    Udvalgene består af lige dele partsfiskere og redere (2 -6 repræsentanter fra hver side)
    Planlægger, leder og koordinerer sikkerheds- og sundhedsarbejdet i lokalområdet.
    Der skal afholdes kvartalsvise møder i udvalgene.
    Formål: HINDRE GENTAGELSER i forbindelse med:
    Ulykkestilfælde
    Forgiftninger
    Erhvervsbetingede lidelser
    Redernes pligter: Skal sikre medlemmernes tid til arbejdet i udvalgene.
    Afholde udgifterne til medlemmernes arbejde (sker gennem bidraget)
    Uddannelserne: Medlemmerne har pligt til at deltage på et 32 timers godkendt
    arbejdsmiljøkursus (§8 kursus)
    Sådan fungerer de i praksis
    Repræsentanternes primære funktion er at fungere som kontaktpersoner og rådgivere for fiskeskippere
    og fiskere, ligesom de er kontaktpersoner til Søfartsstyrelsens inspektører og til ansatte i Fiskeriets
    Arbejdsmiljøråd.
    På lokalt plan har de en rådgivende rolle og kan evt. henvise til gode løsninger, når de oplever, at der er
    risiko for arbejdsskader, ulykker eller arbejdsbetingede lidelser.
    På en let forståelig måde kan de hjælpe dig med at omsætte sikkerhedsreglerne og lovgivning til
    almindeligt dansk, og er din sikkerhedsrepræsentant.
    ***
    14
    Bilag 3
    kilde: Christiansen, J.M. et al (2017)
    Alle erhverv: opgørelser fra Arbejdstilsynet.
    Fiskeriet: Anmeldte arbejdsulykker til Søfartsstyrelsen. Besætning: Fiskeristatistisk Årbog
    ***
    0
    5
    10
    15
    20
    25
    30
    35
    40
    45
    1998
    1999
    2000
    2001
    2002
    2003
    2004
    2005
    2006
    2007
    2008
    2009
    2010
    2011
    2012
    2013
    2014
    2015
    2016
    2017
    Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker pr.
    1.000 ansatte i alle erhverv/fiskeriet
    Alle erhverv Fiskeriet