L 125 - svar på spm. 5 om, hvordan lovforslaget vil påvirke offentlige ordregiveres mulighed for at levere bedst mulige udbud til gavn for offentligheden, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 125 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L125/spm/5/svar/1549292/2003636.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 21. januar 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 125 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 14. januar 2019 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget vil påvirke offentlige ordregiveres mulighed for at levere bedste mulige udbud til gavn for of- fentligheden. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har oplyst følgende: ”Lovforslaget kræver fuld offentliggørelse af hele evalueringsmodellen, dog således, at parametre i modellen kan afhænge af indkomne tilbud. Fuld gennemsigtighed giver tilbudsgiverne de bedste muligheder for at tilrettelægge og optimere deres tilbud i henhold til ordregiverenes ønsker og behov. Herudover skal lovforslaget sikre, at prisen på et tilbud ikke utilsigtet får indvirkning på evalueringen af kvalitet ved større bygge- og anlægskon- trakter. Det kan bidrage til en mere retvisende vurdering af kvalitetsdi- mensionen i nogle af disse projekter. Lovforslaget opstiller således rammer for ordregiverne, der giver mulig- hed for at levere de bedst mulige udbud til gavn for offentligheden. Plig- ten til at offentliggøre evalueringsmodellen medfører gennemsigtighed for leverandørerne og kan på den måde optimere deres tilbud. Det bidrager til effektiv konkurrence om de offentlige kontrakter, hvilket vurderes at være det højeste mål for gennemførelsen af offentlige udbud”. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 125 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt