L 132 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 17/1-19 fra Dansk Sejlunion om forsikringsafgiften for lystfartøjer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU L 132 - spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L132/spm/2/svar/1549162/2003349.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 132 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. (Lempet elvarme til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 17. januar 2019. Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 21. januar 2019 J.nr. 2018 - 5239 Skatteudvalget 2018-19 L 132 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrø- rende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132 – bilag 5? Svar Indledningsvist noterer jeg mig, at Dansk Sejlunion er glade for regeringens forslag om at nedsætte lystfartøjsforsikringsafgiften, som er et delelement fra Aftale om finansloven for 2019. Jeg håber, at nedsættelsen generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare både i udlandet. Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt – alternativt at afgiften nedsættes yder- ligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klub- ejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse. Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgifts- systemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klub- ejede både. Endvidere vil en fuldstændig afskaffelse eller yderligere nedsættelse af afgiften kræve finansiering, der ligger uden for rammerne af finanslovsaftalen. Dansk Sejlunion opfordrer til, at afgiftslempelsen gives med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2019, da finanslovsaftalen ifølge Dansk Sejlunion har skabt forventning om en nedsættelse for 2019. Lystfartøjsforsikringsafgiften indbetales af forsikringsselskaberne til Skatteforvaltningen på baggrund af opkrævninger hos bådejerne. Det vil således medføre administrative byr- der for forsikringsselskaberne, hvis afgiftslempelsen får tilbagevirkende kraft, da forsik- ringsselskaberne vil skulle tilbageføre lempelsen til bådejerne. Herunder kan der være bådejere, der i mellemtiden har skiftet forsikringsselskab. Dertil kommer de administra- tive byrder for Skattestyrelsen i form af manuel sagsbehandling af de enkelte sager, herun- der opgørelse og tilbagebetaling af afgift til forsikringsselskaberne. Det vurderes, at de ad- ministrative byrder ikke står mål med afgiftslempelsen. Dansk Sejlunion nævner, at der som konsekvens af danske bådejeres interesse i at omgå den danske afgift er etableret en virksomhed i Tyskland, som køber en minimal andel af ejerskabet af danske både. Med et tysk ejerskab kan en dansk båd registreres i det tyske skibsregister og dermed blive forsikret i et tysk forsikringsselskab. Ifølge Dansk Sejlunion er det herefter den tyske virksomheds påstand, at der ikke skal betales dansk afgift af bå- den. Jeg vil gerne bemærke, at Skatterådet allerede i 2013 underkendte ovennævnte forret- ningsmodel1. Der er således ikke tvivl om, at danske både, hvoraf fx 3 pct. er ejet af en 1 SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR. Side 3 af 3 udenlandsk virksomhed, mens de resterende 97 pct. ejes af den danske bådejer, er afgifts- pligtige i Danmark, hvis der er tegnet en afgiftspligtig forsikring. Dette er således udmeldt af Skatteforvaltningen. Såfremt Dansk Sejlunion oplever, at denne praksis ikke efterleves, kan jeg kun opfordre til, at Dansk Sejlunion hjælper med at udbrede budskabet. Jeg vil i øvrigt gerne påpege, at Skattestyrelsen kan foretage kontrol med afgiftsbetalingen af en båd, der befinder sig i dansk havn, hos registrerede forsikringsvirksomheder og for- sikringsagenter i Danmark. Jeg henviser i øvrigt til Skatteministeriets rapport om Sanering af punktafgifter2, hvori Skattestyrelsens kontrolmuligheder med lystfartøjsforsikringsafgiften er nærmere beskrevet. 2 ”Sanering af punktafgifter”, bilagskapitel 2: Delanalyser, afsnit 4.5. Skatteministeriet, 2017.