Henvendelse af 20/01-2019 fra Danmarks Billedkunstlærere vedr. billedkunst på 6. klassetrin

Tilhører sager:

Aktører:


    HUSK timer til billedkunst i 6.klasse

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L126/bilag/5/2003253.pdf

    HUSK timer til billedkunst i 6.klasse
    20. januar 2019
    Kære Undervisningsudvalg
    Jeg tillader mig, som landsformand for Danmarks Billedkunstlærere endnu en gang at rette henvendelse til
    undervisningsudvalget.
    Som det første vil foreningen gerne kvittere for, at billedkunst er blevet et to-årigt valgfag som afsluttes
    med en prøve. Det har i mange år været foreningens ønske, at de praktisk musiske valgfag blev ligestillet i
    udskolingen og at billedkunst også blev et prøvefag.
    Når vi igen henvender os til undervisningsudvalget, er det fordi vi efter at have fulgt 1.behandlingen af
    ”L126 Om styrket praksisfaglighed i folkeskolen og privatskoler” den 11.januar, har behov for at præcisere
    nødvendigheden af at få lukket ”hullet” i billedkunst i 6.klasse.
    Gældende praksis for at gå til prøve i et fag i den danske folkeskole, er at eleven har haft et kontinuerligt
    undervisningsforløb fra det klassetrin eleven første gang møder faget og frem til prøven.
    I billedkunst vil det, som det eneste fag i folkeskolens fagrække, ikke være gældende praksis, da faget ikke
    eksisterer på 6.klassetrin. Det vil vi af flere grunde opfordre til, at undervisningsudvalget én gang for alle får
    gjort noget ved.
    Som det er nu, afsluttes fagets obligatoriske forløb efter 5. årgang. Det betyder et år uden undervisning i
    billedkunst på 6.klassetrin, inden faget kan vælges som valgfag. Det har konsekvenser for, hvilke krav der
    kan stilles til eleverne i valgfaget, da deres kompetenceniveau allerhøjest svarer til 5. klasse. Der skal derfor
    bruges uforholdsmæssigt meget tid på at repetere, frem for at bygge videre på det obligatoriske forløb.
    Eleverne opnår ikke ”at blive så dygtige so de ka ” inden prøven i 8.klasse, da det manglende år i 6.klasse
    resulterer i, at sparsom undervisningstid i 7.klasse nødvendigvis må bruges på, at opdatere eleven til et
    alderssvarende kompetenceniveau. Det har samtidig den konsekvens, at elever som vælger billedkunst som
    valgfag, allerede fra start er ”bagud”, modsat de elever der har valgt de øvrige praktiskmusiske valgfag, som
    har et kontinuerligt forløb fra start til den afsluttende prøve i 8.klasse.
    Elevernes erfaringer med faget, står heller ikke på samme måde frisk i erindring, som de øvrige praktisk
    musiske fag, når eleverne i slutningen af 6.klasse, skal vælge valgfag for de næste to år.
    I øjeblikket sidder jeg i Undervisningsministeriets skrivegrupper for faget billedkunst. Både for obligatorisk
    billedkunst og valgfaget billedkunst. I arbejdet med at revidere de fælles mål for valgfaget, må vi
    konstatere, at vi sidder med en blind makker, når faget mangler på 6.klassetrin. For hvad kan de egentlig?
    Hvor meget er gået tabt efter næsten halvandet år? Hvor store krav kan vi stille?
    Et af skolereformens formål er ”at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan”. Det skal
    de selvfølgelig også have mulighed for i billedkunst. Det mener vi kun kan opnås ved, at vi får lukket hullet
    og får tilført timer på 6.klassetrin til billedkunst. Vi håber derfor, at undervisningsudvalget finder en løsning
    til gavn for både eleverne, billedkunstfaget og praksisfagligheden. Er der behov for yderlig uddybning, står
    jeg gerne til rådighed.
    Med venlig hilsen
    Lykke Østrup Andersen, Landsformand for Danmarks Billedkunstlærere
    Stjerneborg Alle 7, 2870 Dyssegård, mobil: 2272 8946
    Undervisningsudvalget 2018-19
    L 126 Bilag 5
    Offentligt