L 132 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 19/12-18 fra Forsikring & Pension om bemærkninger til nedsættelse af satsen for afgift på lystfartøjsforsikringer, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SAU L 132 - spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L132/spm/1/svar/1548720/2002811.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 132 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om
afgift af lystfartøjsforsikringer. (Lempet elvarme til sommerhuse m.v. og nedsættelse af
afgiften på lystfartøjsforsikringer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 20. december 2018.
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
18. januar 2019
J.nr. 2019 - 261
Skatteudvalget 2018-19
L 132 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. december 2018 fra Forsikring & Pen-
sion, jf. L 132 – bilag 1.
Svar
Jeg noterer mig indledningsvist, at Forsikring & Pension bakker op om nedsættelsen af
lystfartøjsforsikringsafgiften fra 1,34 pct. til 1 pct., som er en del af Aftale om finansloven for
2019.
Forsikring & Pension vurderer, at både mindre og større lystfartøjer belastes af lystfartøjs-
forsikringsafgiften, og at primært ejerne af de store lystfartøjer kan opnå besparelser ved
at vinteropbevare lystfartøjerne i udlandet.
Skatteministeriet har ikke adgang til egne data, der kan kvalificere oplysningerne, men jeg
noterer mig Forsikring & Pensions vurdering. Samtidig håber jeg, at nedsættelsen af lyst-
fartøjsforsikringsafgiften generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare lystfartø-
jer i udlandet.
Forsikring & Pension nævner yderligere, at Skattestyrelsen har begrænsede muligheder for
at kontrollere, om afgiften er betalt for et fartøj, som befinder sig i dansk havn.
Lystfartøjsforsikringsafgiften opkræves af forsikringsselskaberne. Skattestyrelsen har kon-
trolbeføjelser til at foretage kontrol hos de registrerede forsikringsvirksomheder og hos
forsikringsagenter. Skattestyrelsens muligheder for at kontrollere afgiften beskrives nær-
mere i Skatteministeriets rapport Sanering af punktafgifter.1 Det bemærkes, at det ikke er lov-
pligtigt at tegne en lystfartøjsforsikring, og at afgiften således kun betales af lystfartøjs-
ejere, som har valgt at tegne en forsikring.
Endelig nævner Forsikring & Pension, at de helst så afgiften helt afskaffet.
Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgifts-
systemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. En fuld afskaf-
felse af afgiften på lystfartøjsforsikringer vil imidlertid kræve finansiering, der ligger uden
for rammerne af Aftale om finansloven for 2019.
1 ”Sanering af punktafgifter”, bilagskapitel 2: Delanalyser, afsnit 4.5. Skatteministeriet, 2017.