B 7 - svar på spm. 2, om ministeren er bekendt med undersøgelser, rapporter el.lign., som belyser unges alkoholvaner og knallertkørsel, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU B 7 spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B7/spm/2/svar/1548292/2001945.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
17. januar 2019
2018-6589
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende B 7 - Forslag til folketingsbeslutning om
om kørekort til stor knallert til 16-årige, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 2:
Er ministeren bekendt med undersøgelser, rapporter el. lign., som belyser un-
ges alkoholvaner og knallertkørsel? Og hvordan sammenligner denne informa-
tion sig med alkoholvaner og knallertkørsel i vores nabolande?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:
”Vejdirektoratet har ikke foretaget undersøgelser og er ikke bekendt med andre
undersøgelser, rapporter eller lignende, der belyser sammenhængen mellem
unges alkoholvaner og knallertkørsel. Det betyder derfor, at Vejdirektoratet
ikke kan foretage en sammenligning mellem unges alkoholvaner og knallert-
kørsel i Danmark med tilsvarende i vores nabolande. ”
Herudover har jeg bedt Vejdirektoratet om data om ulykker med unge med
unge knallertførere og alkohol.
Vejdirektoratet har i forbindelse hermed bidraget med følgende:
” Vejdirektoratet kan oplyse, at politiet i perioden 2008 – 2017 har registreret
1350 personskadeulykker og 2205 materielskadeulykker med knallert 30 (lille
knallert), hvor føreren har været 15 – 17 år. Heraf har de 94 personskadeulyk-
ker og 62 materielskadeulykker været med en spirituspåvirket ung fører.
2008 - 2017 Personskadeulykker Materielskadeulykker
Sprit 94 62
Ej sprit 1256 2143
I alt 1350 2205
Antal ulykker hhv. med og uden spirituspåvirkede knallert 30 førere (15-17
år) 2008 – 2017
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
B 7 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2/2
Vejdirektoratet kan yderligere oplyse, at politiet i perioden 2008 – 2017 har
registreret 35 personskadeulykker og 46 materielskadeulykker med knallert 45
(stor knallert), hvor føreren har været 15 – 17 år. Heraf har de 3 personskade-
ulykker og 1 materielskadeulykke været med en spirituspåvirket ung fører. Det
kan bemærkes, at det i perioden ikke har været lovligt for 15 – 17-årige at køre
knallert 45.
2008 -
2017
Personskadeulyk-
ker Materielskadeulykker
Sprit 3 1
Ej sprit 32 46
I alt 35 47
Antal ulykker hhv. med og uden spirituspåvirkede knallert 45 førere (15-17
år)”
Jeg henholder mig til Vejdirektoratets svar.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen