L 63 - svar på spm. 4 om, hvorvidt uddannelsesudvalgene fortsat kan være monofaglige, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
- Adressat: ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
- Stiller: Rosa Lund
L 63 sp. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L63/spm/4/svar/1093913/1306904.pdf
Ministeren Side1/1 2. december 2013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Slotsholmsgade 10 Post Postboks 2135 1015 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post fivu@fivu.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 13/026011-40 Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 22. november 2013 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål nr. 4 (L.nr.63) Er det korrekt forstået, at uddannelsesudvalgene fortsat kan være monofaglige, men at de nu også må dække over bredere uddannelsesområder, og er det korrekt, at det er bestyrelsen, der bestemmer, hvilken form uddannelsesudvalgene skal have? Svar Det følger af forslaget, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, og at alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Det vil sige, at institutionerne med forslaget får frihed til at vælge at etablere mo- nofaglige uddannelsesudvalg eller at samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesudvalg. Det er helt op til institutionerne at fastsætte, hvor mange og hvilke uddannelser et uddannelsesudvalg skal dække over. Det er dog en forudsætning, at det kan begrundes fagligt, så der er en faglig sammenhæng mellem uddannelserne, som samles i et flerfagligt uddannelsesud- valg. Det er således korrekt forstået, at uddannelsesudvalgene fortsat kan være monofag- lige, og at det er bestyrelsen, der nedsætter uddannelsesudvalgene efter indstilling fra rektor. Med venlig hilsen Morten Østergaard Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 63 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt