Henvendelse af 21/11-13 fra Organisationen Danske Arkiver og Sammenslutningen af Lokalarkiver

Tilhører sager:

Aktører:


    Til Folketingets Kulturudvalg om L18.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/bilag/5/1302874.pdf

    Til Folketingets Kulturudvalg
    Under den nylige folketingsdebat om L18, Forslag til lov om ændring af lov om
    visse foranstaltninger imod tyveri fra Det Kgl. Bibliotek, glædede det os meget, at
    både tinget og regeringen kunne se det fornuftige i at inkludere ikke-statslige
    institutioner i lovens område.
    Vi vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at mange offentlige
    kommunearkiver vil være selvskrevne til den foreslåede visiteringsret.
    Desuden skal vi ikke undlade at oplyse om, at såfremt kun statslige institutioner
    inkluderes i loven, vil det give anledning til problemer i forhold til at udlåne
    materiale mellem institutioner. Statens Arkiver har således bebudet, at den yderst
    velfungerende fjernlånsservice, hvor arkivalier kunne udlånes mellem
    sikkerhedsgodkendte læsesale, ikke længere kan fortsættes. Det skyldes, at
    loven, som fremsat, vil medføre en forskel i sikkerhedsniveau mellem statslige og
    kommunale læsesale.
    Det vil betyde en markant indskrænkning af tilgængeligheden til kulturarven, hvis
    lokale kulturinstitutioner ikke længere kan samarbejde med Statens Arkiver om
    fjernlån.
    Vore to organisationer repræsenterer alle de offentlige arkiver i kommunerne. Vi
    organiserer både de gamle og store arkiver, som Frederiksbergs, Københavns,
    Odenses og Aalborgs stadsarkiver, og de mindre, nyere stadsarkiver som i
    Randers, Thisted og Slagelse.
    Vore medlemmers samlinger indeholder kilometervis af værdifuld kulturarv, og
    spænder tidsmæssigt flere hundrede år i Danmarks historie. Vores læsesale og
    onlinetilbud benyttes flittigt af tusindvis af borgere, som ønsker at gå i dybden
    med aspekter af dansk historie. Vi arbejder ud fra åbenhed og imødekommenhed,
    så flest muligt får glæde af vores fælles kulturarv.
    Desværre er det efter tyverisagen hos Statens Arkiver blevet endnu mere klart, at
    åbenhed skal tænkes sammen med sikkerhed. Samlingerne i de offentlige arkiver,
    dvs. kommunearkiverne og Statens Arkiver, kan være udsatte, så det er
    glædeligt, at sikkerheden for vores fælles kulturarv tages op.
    Med venlig hilsen,
    Anette Eriksen Jørgen Thomsen
    Formand, Organisationen Danske
    Arkiver
    Formand, Sammenslutningen af
    Lokalarkiver
    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 Bilag 5
    Offentligt