B 56 - svar på spm. 11 om, hvad der menes med "relevant omfang", når der i bemærkningerne til beslutningsforslaget står, at det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret, i relevant omfang, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FOU forslagsdel til B56 - svar på spørgsmål 11

https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B56/spm/11/svar/1547211/1999896.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018 - 45253 SSP 11. januar 2019
FOU – svar på spørgsmål 11 fra Eva Flyvholm (EL) og Rasmus
Nordqvist (ALT) stillet den 17. december 2018 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad menes der med "relevant omfang", når der i bemærkningerne til
beslutningsforslaget står, at det danske bidrag vil være undergivet
folkeretten, herunder den humanitære folkeret, i relevant omfang?
Svar
Med ”relevant omfang” menes, at det danske bidrag vil være undergivet
den humanitære folkeret, i det omfang bidraget måtte deltage i en væbnet
konflikt. Den humanitære folkeret regulerer alene forholdene i væbnet
konflikt. Som nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, jf. afsnit
VI, vil det danske militære bidrag indgå i en indsats, hvor det ikke kan
udelukkes, at der vil blive anvendt militære magtmidler i selvforsvar også
af den øvrige flådestyrke samt eskorterede skibe, ligesom det danske
bidrag og flådestyrken kan risikere at blive et angrebsmål.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Forsvarsudvalget 2018-19
B 56 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt