B 56 - svar på spm. 12 om, hvilke opgaver den franske hangarskibsgruppe skal udføre i foråret 2019 og hvilke opgaver det danske bidrag konkret kan komme til at udføre til støtte for den franske hangarskibsgruppe, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Adressat: forsvarsministeren
- Stiller: Rasmus Nordqvist
- Stiller: Eva Flyvholm
FOU - svar på spørgsmål 12 til B 56 om opgaver for den franske hangarskibsgruppe
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B56/spm/12/svar/1547089/1999577.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 11. januar 2019 Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 12 i forbindelse med B 56 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT). Spørgsmål nr. 12 ”Ministeren bedes uddybe, hvilke opgaver den franske hangarskibsgruppe skal udføre i for- året 2019 og hvilke opgaver det danske bidrag konkret kan komme til at udføre til støtte for den franske hangarskibsgruppe. Hvad er sandsynligheden for, at det danske bidrag kan komme til at indgå i kamphandlinger?” Svar: Den franske hangarskibsgruppes hovedformål i foråret 2019 er at støtte Operation Inherent Resolve i Syrien og Irak. Støtten forventes fra fransk side at ville bestå i at levere flystøtte til missioner, der udføres af Operation Inherent Resolve koalitionens styrker. Ydermere forven- tes hangarskibsgruppen at yde indirekte støtte til henholdsvis NATO’s Operation Sea Guar- dian i Middelhavet og Combined Maritime Forces operationer i Adenbugten, Det Arabiske Hav og Den Persiske Golf, når og hvis flådestyrken befinder sig i de respektive operations- områder. Opgaver relateret til indirekte støtte forventes i udgangspunktet at omfatte over- vågning og deling af radarbillede og informationer med henblik på at skabe og opretholde et maritimt situationsbillede. Forsvarsudvalget 2018-19 B 56 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Under indsættelsen i den franske hangarskibsgruppe vil opgaverne for den danske fregat bestå i varetagelse af opgaver for at fremme den maritime sikkerhed, bidrage til det samle- de forsvar af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordination og -kontrol. Opgaver relateret til at fremme den maritime sikkerhed kan eksempelvis omfatte bidrag til opbygning og vedligeholdelse af et maritimt situationsbillede i operationsområdet og sikring af den frie sejlads ved eskorte af skibe i et risikoområde, herunder om nødvendigt gennem magtanvendelse til at forsvare de eskorterede skibe. Såfremt der konstateres en konkret trussel mod hangarskibsgruppen, vil det danske bidrag kunne anvende magt til at forsvare den samlede flådestyrke og relevante støttende forsy- nings- og overvågningsenheder. Samlet set vurderes risikoen for, at det danske skib involve- res i kamphandlinger at være begrænset. Af ”Trusselsvurderingen for danske militære operationer i Middelhavet og farvande omkring den arabiske halvø”, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde den 13. de- cember 2018, fremgår, at FE ”har ingen oplysninger om konkrete terrortrusler mod danske militærfartøjer i Middelhavet, Suez-kanalen, Rødehavet, Det Indiske Ocean eller Den Persi- ske Golf. FE vurderer dog, at militante, islamistiske grupper har grundlæggende vilje til at angribe skibe og fartøjer i Libyens, Ægyptens og Yemens kystnære farvande. Det er muligt, at militante, islamistiske grupper i Ægypten kan angribe skibe og fartøjer, der passerer gen- nem Suez-kanalen. Det er usandsynligt, at fremmede stater vil gennemføre fysiske angreb mod danske militærfartøjer, der opererer i internationalt farvand i Middelhavet. Det er min- dre sandsynligt, at fremmede stater vil gennemføre fysiske angreb mod danske militærfartø- jer, der opererer i Den Persiske Golf. Det er muligt, at en igangværende væbnet konflikt i Yemen kan føre til utilsigtede angreb mod danske militærfartøjer, der opererer i den sydlige del af Rødehavet.” I forbindelse med fremtidige bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker på baggrund af B56 vil der i hvert tilfælde forud for indsættelserne blive indhentet trusselvurderinger for de pågældende operationsområder via Forsvarets Efterretningstjeneste, som vil blive fremlagt i forbindelse med inddragelsen af Det Udenrigspolitiske Nævn. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen