SUU alm. del - svar på spm. 1463 om ministerens holdning til at kommende forældre til børn med komplekse medfødte hjertefejl, der kun kan blive opereret på Rigshospitalet, ikke længere kan få dækket merudgifter til overnatning på patienthotel, parkering eller for tabt arbejdsfortjeneste i den efterfølgende rekreationsperiode på 2-3 måneder, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 27. september 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1463 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselotte Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1463:
”Hvad er ministerens holdning til at kommende forældre til børn med kom-
plekse medfødte hjertefejl, der kun kan blive opereret på Rigshospitalet, som
følge af Ankestyrelsens principafgørelse i juni 2018 ikke længere kan få dæk-
ket merudgifter til overnatning på patienthotel, parkering eller for tabt arbejds-
fortjeneste i den efterfølgende rekreationsperiode på 2-3 måneder? Der henvi-
ses til Ankestyrelsens principafgørelse 30-18 om merudgifter ved forsørgelsen
- tabt arbejdsfortjeneste - personkreds – operation”.
Svar:
Det fremgår ikke direkte af serviceloven, om forældre til børn med medførte
misdannelser som fx hjertefejl har ret til dækning af nødvendige merudgifter ef-
ter § 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42. Vurderingen heraf har således
også historisk set været foretaget af Ankestyrelsen, som gennem konkrete af-
gørelser og principafgørelser har fastlagt praksis.
Frem til sommeren 2018 har det været praksis, at forældre til børn med med-
førte misdannelser som fx hjertefejl – på baggrund af en konkret og individuel
vurdering - haft ret til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens §
41 og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i forbindelse med en ope-
ration, selvom om operationen forventes at kunne fjerne misdannelsen. Anke-
styrelsen har med principafgørelse 30-18 fra 12. juni 2018 ændret denne prak-
sis.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at baggrunden for denne prakisæn-
dring er, at den hidtidige praksis i forhold til støtte efter servicelovens §§ 41 og
42 ikke er i overensstemmelse med den praksis, der er i forhold til medicinsk
behandling. Efter denne praksis kan et afslag på dækning af §§ 41 og 42 såle-
des begrundes med, at medicinsk behandling inden for kortere kan afhjælpe
følgerne af funktionsnedsættelsen.
Med principafgørelsen ensretter Ankestyrelsen praksis, således at vurderingen
af muligheden for at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er uaf-
hængigt af, om barnets lidelse behandles medicinsk eller ved et operativt ind-
greb.
Sagsnr.
2018 - 5401
Doknr.
634141
Dato
11-01-2019
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1463
Offentligt
2
Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at barnet efter en operation vil være i
særlig risiko for at blive ramt af en lidelse. Som følge heraf vil forældre til børn,
som fx bliver født en hjertefejl, der kan opereres, først kunne bevilliges merud-
gifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkeligt godtgjort, at barnet har
en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længereva-
rende.
Men her er det vigtigt at understrege, at kommunerne også er forpligtet til at
vejlede om mulighederne for at få bevilliget hjælp til pasning af syge børn efter
anden lovgivning, herunder om forældres muligheder for at få barselsdag-
penge, fordi ens barn er alvorligt sygt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering har udarbejdet et notat herom, som er vedlagt som bilag til dette svar.
Forældrene har også mulighed for at kontakte kommunen, hvis der skulle opstå
komplikationer i forbindelse med en operation, eller barnet i øvrigt får følger af
sin lidelse. I disse tilfælde vil kommunen være forpligtet til igen at overveje, om
forældrene vil være i målgruppen for at kunne modtage hjælp til dækning af
nødvendige merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste eller anden hjælp og støtte
efter serviceloven mv.
Afslutningsvist er det vigtigt at pointere, at forældrene i forbindelse med barnets
sygehusbehandling kan have ret til befordring/befordringsgodtgørelse, overnat-
ning mv. efter bestemmelserne i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgø-
relse nr. 816 af 18. juni 2018, jf. besvarelsen af SUU alm del spørgsmål 1465.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1. Notat om ret til dagpenge efter barselsloven ved pasning af alvorligt
sygt barn


N O TAT
J.nr.
AMY
JVR
Ret til dagpenge efter barselsloven ved pas-
ning af alvorligt syge børn
Efter barselsloven har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til barsels-
dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse barnets sygdom helt eller
delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Retten til barselsdagpenge ved pasning af alvorligt syge børn forudsætter, at foræl-
deren opfylder beskæftigelseskravet. En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra
Udbetaling Danmark, når den pågældende dagen før fraværet eller på første fra-
værsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for
de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af
disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Beskæftigel-
seskravet opnås bl.a. ved løntimer eller timer med udbetaling af arbejdsløsheds-
dagpenge.
Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at
der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i
mindst 6 måneder,heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstæn-
dige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder,medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Barselsdagpenge til kan ikke udgøre mere end 4.300 kr. om ugen og ikke mere pr.
fraværstime end dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid.
Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på
hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere, medmindre der er tale om
eneforsørgere,som ville kunne have ret til barselsdagpenge for en kortere sygepe-
riode.
Der kan højst ydes dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåne-
der.
Der skal være tale om et sygdomsforløb, som sammenhængende skønnes at vare i
12 dage eller mere. Det er sygeperiodens forventede længde, der er afgørende for,
om betingelsen kan anses for opfyldt, og ikke sygdommens art. Ved gentagne en-
keltstående indlæggelser kan indlæggelsesdagene ikke lægges sammen for at op-
fylde betingelsen om minimum 12 dages indlæggelse.
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1463
Offentligt
2
Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis bar-
nets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Når barnet har et sådant
behov i forbindelse med sygdommen, skal perioder med behandling eller pleje i
hjemmet indgå i beregningen af sygeperiodens længde. Behovet for pleje afhænger
bl.a. af barnets alder.
For at få ret til barselsdagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, skal det atteste-
res af den læge/det lægeteam, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at
medføre ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.
Ved behandling eller pleje i hjemmet, skal det lægeligt skønnes forsvarligt, at bar-
net behandles eller plejes i hjemmet i stedet for på hospitalet.