Fremsat den 11. januar 2019 af Søren Søndergaard (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)

Fremsat den 11. januar 2019 af Søren Søndergaard (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT),
Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indkvartering af børnefamilier, der har fået afslag på asyl
Folketinget pålægger regeringen at genetablere den ordning, der fremgår af asylaftalen fra september 2012, hvorefter børne-
familier, der har fået afslag på asyl, får ret til at flytte i særlig bolig uden for asylcentrene 12 måneder efter endeligt afslag, og
at børn tidligst kan overføres til et udrejsecenter, når udrejsen er umiddelbart forestående.
Beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2018-19
AX022486
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 50, folketingsåret 2018-19, Folke-
tingstidende, Tillæg A, den 21. november 2018. Forslaget
blev tilbagetaget for at give Folketingets Ombudsmand mu-
lighed for at afslutte sin igangværende undersøgelse om
samme emne. Denne undersøgelse er nu afsluttet, jf. UUI
alm. del – bilag 73. Der er foretaget ændringer til bemærk-
ningerne til beslutningsforslaget i lyset af Ombudsmandens
redegørelse.
I januar 2008 indgik den daværende VK-regering en aftale
med Dansk Folkeparti om, at børnefamilier, der havde fået
afslag på asyl, og som ikke kunne udsendes tvangsmæssigt
af Danmark, på visse betingelser kunne få tilladelse til at bo
uden for asylcentrene. Baggrunden var længere tids debat
om skadevirkningerne af børns langvarige ophold på asyl-
centre uden udsigt til afklaring af deres situation, jf. »Afta-
len om vilkår for asylansøgere – faktaark« indgået den 16.
januar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti om vilkår for asylansø-
gere, Ministeriet for Flygtninge, Indvandre og Integration.
Røde Kors udgav i 2009 en undersøgelse af virkningerne
af asylansøgerbørnefamiliers udflytning til særlige boliger
uden for asylcentrene. Af undersøgelsen fremgår, at børn in-
den udflytningen var »vidne til mange dramatiske optrin på
asylcentrene, heriblandt jævnlige tvangsmæssige udsendel-
ser og indlæggelser«. Børnenes liv på centrene var »præget
af samme omskiftelige og konfliktfyldte miljø«, som de
voksne asylansøgere oplevede, jf. »Herre i eget hus... – en
undersøgelse af asylansøgende familiers trivsel efter udflyt-
ning til egen bolig«, www.rodekors.dk, 2009.
Det fremgår af undersøgelsen, at forældrene efter udflyt-
ningen følte »glæden og lettelsen ved at se børnenes trivsel
forbedres«, og at forældre og børn oplevede et bedre hver-
dagsliv på grund af »fraværet af en del belastningsfaktorer i
børnenes liv. Dette betyder f.eks., at børnene ikke i samme
grad konfronteres af andre familiers skænderier og proble-
mer, samt at den danske institutionsdagligdag vurderes af
forældrene til at være mere gavnlig for børnene«.
Det fremgår også af undersøgelsen, at »Forældrene fortæl-
ler, at børnene i langt højere grad end tidligere tager kam-
merater med hjem, og derfor også er blevet mindre tilbage-
holdende med selv at gå på besøg hos kammeraternes fami-
lier«. Og »Efter lidt opstartsvanskeligheder har udflytningen
således haft den effekt, at asylsøgende børns hverdagsliv
næsten spejler et almindeligt dansk børneliv«.
I september 2012 indgik S-R-SF-regeringen den såkaldte
asylaftale, »Øget fokus på udrejse – nye muligheder for
asylansøgere«, med Enhedslisten og Liberal Alliance. Afta-
len udvidede afviste børnefamiliers mulighed for at bo uden
for asylcentrene og indebar, at de 1 år efter Flygtningenæv-
nets afslag på asyl kunne flytte i en bolig uden for asylcen-
tersystemet. Tiltaget blev i aftalen bl.a. begrundet med, at
»Asylansøgerfamilier med børn er særligt udsatte, fordi lan-
ge ophold i et asylcenter øger risikoen for psykiske lidelser
hos børn«, jf. »Øget fokus på udrejse – nye muligheder for
asylansøgere«, aftale indgået den 19. september 2012 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Liberal Alliance, Ju-
stitsministeriet, 2012.
Det blev videre aftalt at oprette et udrejsecenter, men det
blev nedfældet i aftalen, at der skulle tages hensyn til min-
dre børn, som ikke skulle overføres til et udrejsecenter, før
udrejsen var umiddelbart forestående.
Efter folketingsvalget i juni 2015 har de Venstreledede re-
geringer fulgt en anden kurs. Et stort antal børn er nu over-
flyttet til Udrejsecenter Sjælsmark (i Nordsjælland), hvor
der den 9. september 2018 var indkvarteret 93 børn, hvoraf
de 24 var født i Danmark. Af de 93 børn kom 70 fra lande,
som ikke modtager egne statsborgere, når de tvangsudsen-
des – primært Iran og Irak, jf. Udlændinge- og Integrations-
udvalget, alm. del – svar på spm. 954 og 955 (folketingsåret
2017-18).
Børn fra lande, hvortil der ikke kan tvangsudsendes, har
udsigt til meget langvarige ophold på udrejsecentre. Børne-
ne er uden indflydelse på, om forældrene vælger at udrejse
eller undlader at efterkomme myndighedernes påbud om at
forlade Danmark. Børnene er ofre for såvel forældrenes be-
slutning om ikke at udrejse som for danske myndigheders
beslutning om, at børn nu – i modsætning til perioden før
folketingsvalget i juni 2015 – oplever meget langvarige op-
hold på udrejsecentre. Ophold, som det for børnene ikke er
muligt at se en ende på.
Folketingets Ombudsmand offentliggjorde den 20. decem-
ber 2018 sin redegørelse om børns forhold i Udrejsecenter
Sjælsmark. I redegørelsen konkluderer Ombudsmanden, at
»børnene i Udrejsecenter Sjælsmark – generelt set – må si-
ges at leve under svære forhold«, som er »egnede til væsent-
ligt at vanskeliggøre deres opvækst og begrænse deres mu-
ligheder for naturlig livsudvikling og fri livsudfoldelse«.
Ombudsmanden lægger til grund, at »bl.a. uro, ensomhed og
uoverskuelighed i betydeligt omfang karakteriserer børnenes
hverdag«, og refererer, at der i perioden fra den 1. januar til
den 3. december 2018 er sendt 51 underretninger vedrøren-
de børn fra udrejsecenteret til Hørsholm Kommune, jf.
»Børns forhold i Udrejsecenter Sjælsmark«, Redegørelse fra
Folketingets Ombudsmand den 20. december 2018, Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalget, alm. del – bilag 73.
Af Ombudsmandens redegørelse fremgår, at det er de dan-
ske myndigheder, der har ansvaret for børnenes forhold i
Danmark, og at børnene i almindelighed ikke selv kunne
træffe beslutning om at forlade Danmark eller i øvrigt har
nogen form for eget ansvar for den situation, de befinder sig
i.
Forslagsstillerne finder, at Ombudsmandens redegørelse
understreger behovet for, at Folketinget og regeringen tager
aktive skridt for at forhindre, at børn indkvarteres på udrej-
secentre, medmindre udrejsen er umiddelbart forestående.
2
At asylansøgerbørn er særligt udsatte, og at lange ophold
på et asylcenter øger risikoen for psykiske lidelser hos børn,
gælder i dag i lige så høj grad, som da asylaftalen blev ind-
gået i 2012.
Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention, hvor det
i artikel 3 hedder: »I alle foranstaltninger vedrørende børn,
hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutio-
ner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder
eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første
række.« Dette indebærer en vidtgående forpligtelse for Dan-
mark til at tage hensyn til barnets tarv, og det er bl.a. på den
baggrund, at forslagsstillerne ønsker at genoprette situatio-
nen fra årene op til folketingsvalget i juni 2015, hvor afviste
børnefamilier fik mulighed for at flytte ud fra asylcentrene 1
år efter endeligt afslag, og hvor børn først blev overført til
udrejsecenter, når udrejsen var umiddelbart forestående.
At forældre nægter at udrejse, og at danske myndigheder
ønsker at presse forældrene til at forlade landet, skal ikke
ramme børnene, der – uanset om de er småbørn eller teen-
agere – er helt uden ansvar for forældrenes beslutninger.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indkvartering af
børnefamilier, der har fået afslag på asyl.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4