Svar på spm. nr. S 351: Er ministeren enig med forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der i et svar til folketingsmedlem Jóannes Eidesgaard den 15. december 2000 oplyste, at Danmark statsretligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at forankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed?

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 351, som medlem af Folketin-
get Magni Arge (T) har stillet til justitsministeren den 20. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 10. januar 2019
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2018-0033-0077
Dok.: 962389
2018-19
S 351 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 351 fra medlem af Folketinget Magni Arge (T):
”Er ministeren enig med forhenværende statsminister, Poul
Nyrup Rasmussen, der i et svar til folketingsmedlem Jóannes
Eidesgaard den 15. december 2000 oplyste, at Danmark stats-
retligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at for-
ankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til
Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed?”
Begrundelse:
Spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne
områder er ensidigt genkaldelige, har været diskuteret både i den
juridiske litteratur og i den politiske debat. Selv om adgangen til
hjemtagelse af sagsområder har været relativt vidtgående, har
Færøerne aldrig fået anerkendt ordningens fundament som mere
bestandigt end ordninger, som arrangeres ved ordinær lov. I de-
cember 2000 udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen imid-
lertid, at der med en ny selvstyrelov »i givet fald også vil være
muligt at gennemføre en nyordning med det klare sigte, at ord-
ningen ikke alene politisk og moralsk, men også statsretligt for-
ankres i et princip om uigenkaldelighed. vil altså være, at Dan-
mark ikke engang i fremtiden kan tage det fra det færøske folk,
som én gang er givet.« I forarbejderne til lov om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fra 2005
fremgår der derimod ikke noget om, hvorvidt nyordningen også
stadfæster det statsretlige princip om uigenkaldelighed, eller om
man vælger at lade spørgsmålet stå åbent, fordi man ikke vil
være bundet af sådan en stadfæstelse. Andre steder har det der-
imod været stadfæstet uigenkaldelighed, eksempelvis i Scotland
Act i 2016, hvor det fremgår i art. 1, at det, der er overdraget til
Skotland, ikke ensidigt kan tilbagekaldes. Der henvises endvi-
dere til statsministerens svar på § 20-spørgsmål nr. S 227 og S
289 fra indeværende folketingsår
Svar:
Færøernes hjemmestyreordning er fastsat i lov om Færøernes Hjemmestyre
og lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
(lov nr. 137 af 23. marts 1948 og lov nr. 578 af 24. juni 2005). For Grøn-
3
lands vedkommende er selvstyreordningen fastsat i lov om Grønlands Selv-
styre (lov nr. 473 af 12. juni 2009).
Efter grundlovens § 3, 1. pkt., er den lovgivende magt hos kongen (regerin-
gen) og Folketinget i forening. Lovgivningsmagten har, uden for tilfælde af
særskilt grundlovsmæssig regulering eller forfatningsretlige sædvaner, en
retligt ubundet kompetence, jf. hertil Jens Peter Christensen m.fl., Grund-
loven med Kommentarer, 2015, side 70.
Uden for de anførte tilfælde kan der ikke lægges bindinger på, hvad fremti-
dige regeringer og Folketing kan træffe bestemmelse om. Det indebærer, at
love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivningspro-
cedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almin-
delige lovgivningsprocedure.
Ved en forfatningsretlig sædvane forstås en forfatningsmæssig praksis, der
er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra den opfattelse, at man har
været retligt forpligtet eller berettiget hertil, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Dansk Statsret, 2. udg. (2016), side 28 ff.