Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LI GESTI LLI NGSVURDERI NG
6. december 2018
J.nr. 18/18449
SYD
CHO
Forslag til ændring af lov om social pension
m.v.
Baggrund
Lovforslag om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. udmønter dele af fra aftalen
om finansloven for 2019 indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Formål
Lovforslaget har til formål at udmønte følgende dele af finanslovsaftalen for 2019:
1. Forhøjelse af satser for folkepension og forhøjelse af fradragsbeløb for folke-
og førtidspension tilkendt efter gældende reglerne før 2003 med 0,2 pct.point.
2. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde fra 60.000 kr. til
100.000 kr. før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg
for folkepension
3. Midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af pensionstillæg og den
personlige tillægsprocent og pensionstillæg for folkepension og førtidspension
tilkendt efter regler gældende før 2003 med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr.
for par i 2019. Forhøjelsen udfases gradvist over 15 år.
4. Forhøjelse af folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget
for ikke-pensioneret ægtefælles eller samlevers indkomst med op til 40.000 kr.
Forslagene har til formål at forøge pensionisters og deres eventuelle ikke-
pensionerede ægtefælle og samlevers tilskyndelse til beskæftigelse ved at øge rå-
dighedsbeløbet og lempe aftrapningen af pensionen.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe er personer, der modtager social pension.
De sekundære målgrupper
Ikke-pensionerede ægtefælle eller samlever til folkepensionister og førtidspensio-
nister.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser. Lov-
forslaget påvirker ikke eksisterende forskelle og rettigheder. Forslaget påvirker
således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 Bilag 2
Offentligt


Fremsat den 20. december 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb
for ægtefælles eller samlevers indkomst)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af
8. maj 2018, § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, og senest ved
§ 5 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 29, stk. 1, nr. 7, ændres »60.000 kr.« til: »100.008 kr.«
2. § 49, stk. 1, affattes således:
»§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anven-
des følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.924 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb
efter § 27, stk. 8, udgør 329.600 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 83.076 kr. for
enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perio-
den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kom-
pensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.
i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-
fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-
sion, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes
indtægt op til 307.700 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-
læg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for enlige og
145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden
2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,
helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør
21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samle-
vende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet
efter § 49 c.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §
14 a udgør 87.900 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr.
årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg
62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspen-
sionen 192.528 kr. årligt, heraf udgør førtidspensio-
nens pensionstillæg 53.304 kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle
eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.
§ 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for
førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for
enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan
der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget.
For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægts-
grundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension,
jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.«
3. I § 49, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », § 49 c«.
4. I § 49, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb nævnt i
stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«
5. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 12« til: », 12 og § 49 c«.
6. Efter § 49 b indsættes i kapitel 7:
»§ 49 c. Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes
med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og samle-
vende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020 til
Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/18449
BE007890
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 Bilag 2
Offentligt
2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og sam-
levende.«
7. I § 72 d, stk. 1, ændres »15.900 kr.« til: »17.600 kr.«
8. I § 72 d, stk. 7, 2. pkt., ændres »1. januar 2014« til: »1.
januar 2020«.
§ 2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret bl.a. ved § 7 i lov
nr. 701 af 8. juni 2018, og senest ved § 6 i lov nr. 1548 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 48, stk. 1, affattes således:
»§ 48. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anven-
des følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb
efter § 25, stk. 5, udgør 329.600 kr. for enlige og
223.700 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr. for
enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægte-
fælle eller samlever, som ikke modtager social pen-
sion, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes
indtægt op til 307.700 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstil-
læg efter § 26, stk. 4, udgør 72.800 kr. for enlige og
145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden
2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 48 b.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg,
helbredstillæg og mediecheck efter § 26, stk. 5, udgør
21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samle-
vende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet
efter § 48 b.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 37.656
kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør
50.844 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør diffe-
rencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet.
Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et be-
løb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348 kr. år-
ligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr. årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019, 469 kr.
i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter §
18 udgør 87.900 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk.
4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
2. I § 48, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1, «: »§ 48 b«.
3. I § 48, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb nævnt i
stk. 1 og § 48 b den 1. januar 2020.«
4. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 15« til: », 15 og § 48 b«.
5. Efter § 48 a indsættes i kapitel 7:
»§ 48 b. Fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhø-
jes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og sam-
levende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020
til 2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og
samlevende.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog
stk. 5 og 10.
Stk. 3. Pensionen efter lov om social pension fastsættes på
ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019, jf.
stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. de-
cember 2019 på baggrund af de forhøjede satser og forhøje-
de fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten
opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når
den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens
størrelse. Når en ny fastsættelse af folke- eller førtidspensio-
nen efter lov om social pension, fører til en nedsættelse af
pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen
efter § 39 i lov om social pension.
Stk. 4. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får ud-
betalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensio-
nens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for januar
2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af fe-
bruar 2019. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får
udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af folke-
pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for
januar og februar 2019 med pensionen for marts 2019 ved
udgangen af februar 2019. For førtidspensionister, der mod-
tager pension efter lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt.,
efterbetales forhøjelsen af pensionen for januar 2019 med
pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019.
Stk. 5. Helbredstillæg efter lov om social pension fastsæt-
tes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil gæl-
dende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.
Stk. 6. Giver den nye fastsættelse af pensionen i februar
2019, jf. stk. 3, ret til mediecheck, supplerende pensions-
ydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der
er udbetalt i januar 2019, udbetales disse ydelser med pensi-
onsudbetalingen i februar 2019.
Stk. 7. Viser den nye fastsættelse af pensionen i februar
2019, jf. stk. 3, at der er udbetalt for meget mediecheck eller
supplerende pensionsydelse i januar 2019, som følge af et
forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension,
indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af
2
pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om
social pension.
Stk. 8. Pensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på
ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019 for
hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. december 2019
på baggrund af det forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2,
og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af
pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensio-
nen efter lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., fører til en nedsættelse af
pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen
efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 9. For førtidspensionister, jf. stk. 8, 1. pkt., der får ud-
betalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensio-
nens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019 med
pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019,
og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen forud,
efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensionstillæg
og varmetillæg for januar og februar 2019 med pensionen
for marts 2019 ved udgangen af februar 2019.
Stk. 10. Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fast-
sættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil
gældende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.
Stk. 11. Giver den nye fastsættelse af førtidspensionen i
februar 2019, jf. stk. 8, 2. pkt., ret til mediecheck, som ikke
er udbetalt i januar 2019, udbetales denne med pensionsud-
betalingen i februar 2019.
Stk. 12. Viser den nye fastsættelse af pensionen i februar
2019, jf. stk. 8, at der ikke var ret til en i januar 2019 udbe-
talt mediecheck, som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag,
jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den år-
lige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalen-
deråret 2019, jf. § 38 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af satser for folkepension og forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension tilkendt efter
regler gældende før 2003
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent
og pensionstillæg for folkepension
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for
folkepension og førtidspension tilkendt efter regler gældende før 2003
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samle-
vers indkomst
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning, lovforslagets formål og baggrund
Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af
30. november 2018 om finansloven for 2019 mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti) og Dansk Folkeparti.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Danmark
står på et stærkt økonomisk grundlag og har råd til at gøre
det danske velfærdssamfund endnu bedre. Aftaleparterne er
enige om, at pensionisterne også skal have glæde af frem-
gangen, bl.a. ved at give pensionisterne bedre vilkår og ved
at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere på
arbejdsmarkedet.
Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at folke-
pensionen skal løftes i 2019, således at pensionisters rådig-
hedsbeløb forbedres, at fradragsbeløb forøges for pensioni-
ster med små og mellemstore opsparinger, at pensionen øges
for pensionister med pensionsopsparing, at fradragsbeløbet
forhøjes ved folkepensionisters egen supplerende arbejds-
indkomst, og at fradragsbeløbet for en ikke-pensioneret æg-
tefælles eller samlevers arbejdsindkomst forhøjes med hen-
blik på at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Det fremgår endvidere af finanslovsaftalen, at aftalepar-
terne er enige om, at folkepensionen fra 2020 skal følge løn-
udviklingen uden fradrag til satspuljen, at pensionsforholde-
ne for overførselsmodtagere skal forbedres, og at der indfø-
res en ny skattefri seniorpræmie for personer, der har nået
folkepensionsalderen og er beskæftiget i et omfang, der sva-
rer til mindst 30 timer ugentligt i det første år efter folkepen-
sionsalderen. Udmøntningen af disse initiativer følger i et
lovforslag, der fremsættes senere.
2.1. Forhøjelse af satser for folkepension og fradragsbeløb
for folke- og førtidspension tilkendt efter regler gældende
før 2003
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler udgør størrelsen af folkepensio-
nens grundbeløb, pensionstillæg, supplerende pensionsydel-
se (ældrecheck) og mediechecken beløb, der er fastsat i lov
om social pension. Efter gældende regler udgør størrelsen af
førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og medie-
check beløb, der er fastsat i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel
ordning). Beløbene reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten.
I 2019 udgør det fulde grundbeløb årligt 75.780 kr. for al-
le, pensionstillægget udgør 82.920 kr. for enlige og 41.364
kr. for gifte og samlevende og den supplerende pensions-
4
ydelse (ældrecheck) udgør 17.500 kr. Mediechecken udgør i
2019 235 kr. Mediechecken indfases gradvist i takt med ud-
fasningen af medielicensen, der er fuldt udfaset i 2022. Æl-
drechecken og mediechecken udbetales som engangsbeløb i
januar måned.
I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for
beregning af folkepensionens grundbeløb, foretages et fra-
drag, jf. § 27, stk. 8, i lov om social pension. I 2019 udgør
fradraget 329.000 kr. Herefter nedsættes grundbeløbet med
30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 31, stk. 1.
I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for
beregning af førtidspensionens grundbeløb (gammel ord-
ning), foretages et fradrag, jf. 25, stk. 5, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. I 2019 udgør fradraget 329.000 kr. for enlige og
223.300 kr. for gifte. Herefter nedsættes grundbeløbet med
60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1.
I det opgjorte indtægtsgrundlag, der ligger til grund for
beregning af pensionstillægget til folkepensionister foreta-
ges et fradrag, jf. § 29, stk. 7, i lov om social pension. I 2019
udgør fradraget 72.600 kr. for enlige og 145.700 for gifte og
samlevende. Herefter nedsættes pensionstillægget med en
fast procentdel af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 31, stk. 2.
Tilsvarende fortages der i det opgjorte indtægtsgrundlag, der
ligger til grund for beregningen af pensionstillægget til før-
tidspensionister omfattet af gammel ordning et fradrag, jf. §
26, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. I 2019 udgør fradraget
72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
Herefter nedsættes pensionstillægget med en fast procentdel
af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 2.
Efter gældende regler fastsættes en personlig tillægspro-
cent for folkepensionister og for førtidspensionister efter
gammel ordning. Den supplerende pensionsydelse, hel-
bredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den
personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent
skal være 100, før der opnås ret til mediecheck. I det opgjor-
te indtægtsgrundlag, der ligger til grund for fastsættelsen af
den personlige tillægsprocent, foretages i 2019 et fradrag, jf.
§ 29, stk. 8, i lov om social pension og § 26, stk. 5, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. I 2019 udgør fradragsbeløbet 20.900 kr. for
enlige og 31.400 kr. for gifte og samlevende. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes
med 1 pct. point for hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for
gifte og samlevende af indtægtsgrundlaget efter fradragsbe-
løbet.
Efter lov om social pension er det en betingelse for ret til
helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1, og supplerende pensions-
ydelse, jf. § 72 d, stk. 2, at folkepensionistens og en eventuel
ægtefælle eller samlevers likvide formue ikke overstiger en
fastsat formuegrænse. I 2019 udgør formuegrænsen 87.700
kr., fratrukket et beløb svarende til det samlede lån ydet ef-
ter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. §
14 c i lov om social pension. Tilsvarende gælder for ret til
helbredstillæg for førtidspensionister efter gammel ordning,
jf. §§ 19 og 20 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v.
De nævnte fradragsbeløb reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, som i 2019 udgør 2,0 pct.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter aftalen om finansloven er aftaleparterne enige om at
gennemføre et generelt løft af folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg og supplerende pensionsydelse med 0,2 pct.
point fra 2018 til 2019. Aftalepartierne er desuden enige om
et tilsvarende løft af fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget
før beregning af folkepension og førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v.
Det foreslås derfor, at folkepensionens grundbeløb, pensi-
onstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) løftes
i 2019 svarende til en merregulering med 0,2 pct. point fra
2018 til 2019.
Det foreslås, at fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget før
beregning af folkepension og førtidspension til personer, der
modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., tilsvarende
løftes med 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.
Det foreslås endvidere, at grænsen for den likvide formue
for ret til ældrecheck og helbredstillæg for folkepensionister
og grænsen for den likvide formue for ret til helbredstillæg
for førtidspensionister efter gammel ordning tilsvarende løf-
tes med 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.
Merreguleringen af folkepensionen og fradragsbeløbene i
2019 svarer til, at folkepensionen i 2019 samlet set reguleres
svarende til den lønudvikling, der ligger til grund for fast-
sættelsen af satsreguleringsprocenten.
Forslagene indebærer blandt andet, at folkepensionen i
forhold til gældende regler øges med omkring 400 kr. for
enlige og 600 kr. for et folkepensionistpar, der modtager
fuld supplerende pensionsydelse.
2.2. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt
arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og
pensionstillæg for folkepensionister
2.2.1. Gældende ret
Folkepensionister har et bundfradrag på op til 60.000 kr. i
et kalenderår for pensionistens indtægt ved personligt arbej-
de ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregule-
ring af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige til-
lægsprocent, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension.
Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varme-
tillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægspro-
cent. Den personlige tillægsprocent skal være fastsat til 100,
før der opnås ret til mediecheck.
En folkepensionist kan som følge af bundfradraget have
indtægt ved personligt arbejde op til 60.000 kr. i et kalender-
år, uden det får betydning for de nævnte tillæg.
5
En førtidspensionist, der modtager pension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., har ligeledes et fradrag ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og fast-
sættelse af den personlige tillægsprocent på 60.000 kr. for
ægtefælle eller samlevers indtægter, hvis denne modtager
folkepension.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ifølge finanslovsaftalen for 2019 er aftaleparterne enige
om at øge gevinsten ved beskæftigelse for pensionister, som
har begrænsede arbejdsindkomster. Aftaleparterne er enige
om at forhøje bundfradraget for indtægt med personligt ar-
bejde fra op til 60.000 kr. til 100.000 kr. i et kalenderår. For-
højelsen af bundfradraget fra 60.000 kr. til 100.000 kr. for-
slås udmøntet, så bundfradraget også fremover er et beløb
deleligt med 12. Det er i tråd med princippet om digitalise-
ringsklar lovgivning, da det vil være lettere at administrere i
forhold til kalenderårsmodellen.
Det foreslås derfor, at bundfradraget for indtægter ved
personligt arbejde forhøjes fra 60.000 kr. til 100.008 kr. i et
kalenderår. Forhøjelsen vil betyde, at en folkepensionist vil
kunne have indtægter ved personligt arbejde på op til
100.008 kr. i et kalenderår, uden at det får betydning for be-
regningen af pensionstillæg og den personlige tillægspro-
cent.
En forhøjelse af bundfradraget vil desuden få den virk-
ning, at når en folkepensionist er gift med en førtidspensio-
nist, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., vil
fradraget i førtidspensionistens indtægtsgrundlag for bereg-
ning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige til-
lægsprocent tilsvarende blive forhøjet fra op til 60.000 kr. til
op til 100.008 kr. for folkepensionistens indtægter ved per-
sonligt arbejde.
En forhøjelse af bundfradraget til 100.008 kr. vil bl.a. in-
debære, at en enlig pensionist, der efter gældende regler op-
lever indtægtsregulering af pensionstillægget på grund af ar-
bejdsindkomst, kan forventes at opnå en stigning i pensions-
tillægget.
Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun øn-
sker at være aktive på arbejdsmarkedet i et forholdsvist be-
skedent omfang. Personer, der har nået folkepensionsalde-
ren, og som ønsker at arbejde i betydeligt omfang efter fol-
kepensionsalderen, kan i stedet for udbetaling af folkepen-
sion vælge at opsætte folkepensionen.
2.3. Midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse
af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for
folkepension og førtidspension tilkendt efter regler
gældende før 2003
2.3.1. Gældende ret
Pensionstillægget til både folkepensionister og førtidspen-
sionister efter gammel ordning indtægtsreguleres, når pensi-
onistens indtægtsgrundlag overstiger et fastsat fradragsbe-
løb. Fradragsbeløbet udgør efter gældende regler årligt
72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende
(2019-niveau).
Efter gældende regler udbetales varmetillæg, helbredstil-
læg og den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af
pensionistens personlige tillægsprocent. Mediecheck udbe-
tales, når den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.
Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af det
opgjorte indtægtsgrundlag. Den personlige tillægsprocent er
som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. point for
hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for gifte og samlevende,
som indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på
20.900 kr. årligt for enlige og 41.400 kr. for gifte eller sam-
levende (2019-niveau). Den personlige tillægsprocent vil så-
ledes være nul, hvis indtægtsgrundlaget overstiger 72.600
kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende (2019-
niveau).
Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og var-
metillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægs-
procent. Den personlige tillægsprocent skal være 100, før
der opnås ret til mediecheck.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter aftalen om finansloven er det aftaleparternes ønske
at prioritere et særligt løft til den gruppe af pensionister med
mellemindkomster, som har sparet op til egen alderdom og
har en pensionsopsparing, der påvirker indtægtsregulering af
den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og pensions-
tillægget. Det vil sige de personer, der har sparet op til deres
egen pension, selvom der har været et samspilsproblem.
Samspilsproblemet går ud på, at udbetalinger fra pensions-
ordninger med fradrags- eller bortseelsesret både bliver ind-
komstbeskattet og indgår i grundlaget for indtægtsregulerin-
gen af pension.
Det foreslås derfor midlertidigt at forhøje fradragsbeløbe-
ne i indtægtsgrundlaget før indtægtsreguleringen af pensi-
onstillægget med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gif-
te og samlevende i 2019, så fradragsbeløbene i 2019 udgør
87.800 kr. for enlige og 175.900 kr. for gifte og samlevende.
Det foreslås tilsvarende midlertidigt at forhøje fradragsbe-
løbene i indtægtsgrundlaget før fastsættelse af den personli-
ge tillægsprocent med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for
gifte og samlevende i 2019, så fradragsbeløbene i 2019 ud-
gør 36.000 kr. for enlige og 71.500 kr. for gifte og samle-
vende.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil gælde både for folke-
pensionister efter lov om social pension og for førtidspensi-
onister, der modtager pension efter lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
I februar 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en
aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsindbetalinger. Med aftalen blev der indført et
forhøjet skattemæssigt fradrag for indbetalinger til pensions-
ordninger. Fradraget betyder, at tilskyndelsen til fremtidige
pensionsindbetalinger styrkes, og at samspilsproblemet
håndteres. Da fremtidige generationer af pensionister i sti-
gende omfang har haft gevinst af det forhøjede skattemæssi-
6
ge fradrag for pensionsindbetalinger, foreslås det, at den
foreslåede forhøjelse af fradragsbeløbene i indtægtsgrundla-
get gradvist udfases over 15 år og således vil være udfaset i
2034.
Det foreslås at nedsætte den midlertidige forhøjelse af fra-
dragsbeløbene på henholdsvis 15.000 kr. for enlige og
30.000 kr. for gifte og samlevende med 1.000 kr. om året for
enlige og 2.000 kr. om året for gifte og samlevende i perio-
den 2020-2034. Det svarer til, at forhøjelsen udfases med
1/15 om året og er endeligt udfaset i 2034.
Det foreslås at den midlertidige forhøjelse af fradragsbelø-
bene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten. Reguleringen sker første gang den 1. januar
2020. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene indebærer blandt andet,
at en enlig pensionist, der efter gældende regler får indtægts-
reguleret den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), i
2019 vil kunne få mere i supplerende pensionsydelse end ef-
ter de gældende regler. Tilsvarende vil en enlig pensionist
med indtægtsregulering af pensionstillægget kunne få en
stigning i pensionstillægget.
2.4. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists
fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller
samlevers indkomst
2.4.1. Gældende ret
For ægtefæller og samlevende folkepensionister og før-
tidspensionister efter gammel ordning er det parrets samlede
indtægtsgrundlag efter fastsatte fradragsbeløb, der udgør
indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget. Ved
opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensions-
tillæg for folkepensionister, der er gift eller samlevende med
en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af den ikke-
pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til
227.300 kr. (2019-niveau), jf. § 29, stk. 5, i lov om social
pension.
Det samme gælder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
for beregning af pensionstillæg for førtidspensionister efter
gammel ordning, der er gift eller samlevende med en ikke
pensionist, hvor der ses bort fra halvdelen af den ikke-pensi-
onerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til
227.300 kr. (2019-niveau), jf. § 26, stk. 3, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspen-
sion m.v.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension efter lov om social
pension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Ved opgørel-
se af indtægtsgrundlaget for en førtidspensionist, der er gift
eller samlevende med en person, som ikke modtager social
pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,
der indgår i indtægtsgrundlaget med et fradragsbeløb, jf. lo-
vens § 32 a, stk. 4. I 2019 udgør fradragsbeløbet 196.728 kr.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter aftalen om finansloven for 2019 er det aftaleparter-
nes ønske at forøge en pensionists ikke-pensionerede ægte-
fælle eller samlevers tilskyndelse til beskæftigelse. Det fore-
slås derfor at øge fradragsbeløbet i pensionistens indtægts-
grundlag før indtægtsregulering af pensionen for ikke-pensi-
onerede ægtefælle eller samlevers indkomst. Forslaget vil
øge ægtefællens eller samleverens tilskyndelse til beskæfti-
gelse og give mulighed for en højere pension til pensioni-
sten.
Aftaleparterne er enige om, at det maksimale fradrag i
pensionistens indtægtsgrundlag skal forhøjes med 40.000 kr.
(2019-niveau).
For folkepensionister og førtidspensionister efter gammel
ordning foreslås fradragsbeløbet forhøjet med 80.000 kr., da
der efter de gældende regler ses bort fra halvdelen af den ik-
ke pensioneredes indkomst op til fradragsbeløbet, og fra-
dragsbeløbet dermed kun har halv effekt. En forhøjelse med
80.000 kr. vil betyde, at det maksimale fradrag i pensioni-
stens indtægtsgrundlag for en ikke-pensioneret ægtefælles
ellers samlevers indtægter forhøjes med 40.000 kr. i 2019-
niveau. Den foreslåede forhøjelse er i 2019-niveau og vil
derfor skulle foretages efter den foreslåede merregulering på
0,2 pct. point fra 2018 til 2019, jf. § 1, nr. 2.
Det foreslås, at fradragsbeløbet for førtidspensionister,
som modtager pension efter lov om social pension, tilsva-
rende forhøjes for en ikke-pensioneret ægtefælle eller sam-
levers indkomster med 40.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i
pensionistens indtægtsgrundlag for en ægtefælles eller sam-
levers indkomst vil således blive forhøjet fra 196.728 kr. til
236.728 (2019-nivau).
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhø-
jelse af satser, se afsnit 2.1.
2.5. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 2019. Efter
aftalen om finansloven for 2019, er aftaleparterne enige om
at indføre en række initiativer med henblik på at øge rådig-
hedsbeløbet for pensionister med virkning fra 1. januar
2019. På den baggrund er det ønsket, at loven træder i kraft
hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget. Helbredstil-
læg udbetales efter anmodning og ikke med tilbagevirkende
kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke.
For at sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark får
mulighed for at foretage de nødvendige systemtilpasninger i
forhold til ret til helbredstillæg, foreslås det, at loven træder
i kraft den 1. marts 2019 for så vidt angår retten til helbreds-
tillæg, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse til
og med den 28. februar 2019.
Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at aftale-
parterne er enige om at indføre en række initiativer med
henblik på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. ja-
nuar 2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiati-
verne får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med
lovforslaget er der tale om følgende fire initiativer:
7
1) forhøjelse af satser for folkepension,
2) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før
fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi-
onstillæg for folkepension,
3) midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse
af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for
folkepension og førtidspension tilkendt efter regler
gældende før 1. januar 2003, og
4) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for
ægtefælles og samlevers indkomst.
Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere,
og der vil ikke som følge af initiativerne i forslaget være
pensionister, der modtager en lavere pension. Forslaget er
således ikke bebyrdende.
Det foreslås, at pensionen fastsættes på ny i februar 2019
med virkning fra 1. januar 2019 på baggrund af de forhøjede
satser og fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på baggrund af
den aktuelle forskudsopgørelse.
Når den nye fastsættelse af pensionen giver en forhøjelse
af pensionen, udbetales forhøjelsen af pensionen for januar
og februar 2019 med pensionen, der udbetales ved udgangen
af februar 2019. Tilsvarende gælder for ret til mediecheck
og en supplerende pensionsydelse eller en forhøjelse af pen-
sionsydelsen.
Viser den nye fastsættelse af pensionen, at der er udbetalt
for meget pension i januar og februar 2019, herunder medie-
check og supplerende pensionsydelse, fordi der er sket æn-
dringer i forskudsopgørelsen i forhold til de oplysninger, der
lå til grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar 2019, vil
pensionen skulle omregnes i februar 2019 efter de gældende
regler. Mediecheck og supplerende pensionsydelse vil ikke
skulle omregnes, men vil skulle indgå i den årlige endelige
efterregulering i 2020 for kalenderåret 2019. Herved sikres,
at pensionisten ikke bliver stillet dårligere end efter de gæl-
dende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.
Virkning af en forhøjelse af pensionen for retten til bolig-
støtte
Boligstøtten, efter lov om individuel boligstøtte, beregnes
på grundlag af indkomsten, der fremgår af indkomstregiste-
ret pr. måned.
Når en pension forhøjes i en enkelt måned, vil en eventuel
ændring af boligstøtten som udgangspunkt automatisk falde
én til to måneder senere, når indkomstændringen fra måne-
den før fremgår af indkomstregisteret, og boligstøtten bliver
genberegnet som følge heraf. Der foretages dog kun en gen-
beregning i løbet af året, hvis indkomstændringen overstiger
800 kr. pr. måned, og hvis boligstøtten ændres med mindst
200 kr. pr. måned. Alternativt håndteres indkomstændringen
først ved efterreguleringen. Indkomstgrænsen for boligydel-
se er 164.000 kr. årligt (der deles med 12 for en måneds bo-
ligstøtte). Det vil sige, at stigninger i indkomsten, der samlet
set ligger under indkomstgrænsen, ikke vil påvirke bolig-
støtten. Der er således ingen, der vil kunne opleve et fald i
boligstøtten, førend de har oplevet en højere udbetaling af
folkepension, som følge af forslagene på pensionsområdet.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære direkte ydel-
sesmæssige merudgifter (før skat, tilbageløb og adfærd) på
2.998 mio. kr. i 2019, 2.816 mio. kr. i 2020, 2.642 mio. kr. i
2021 og 2.477 mio. kr. i 2022, faldende til 2.225 mio. kr. i
2025. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifter-
ne til 1.471 mio. kr. i 2019, 1.377 mio. kr. i 2020, 1.289
mio. kr. i 2021 og 1.210 mio. kr. i 2022, faldende til 1.088
mio. kr. i 2025, jf. tabellen nedenfor.
Samlet provenuvirkning (offentlige udgifter)
Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Direkte ydelsesmæssige merudgifter 2.998 2.816 2.642 2.477 2.443 2.333 2.225
Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd 1.471 1.377 1.289 1.210 1.194 1.143 1.088
Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.
Forslaget om et ekstra direkte løft af folkepensionsydel-
serne - grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensions-
ydelse (ældrecheck) - samt fradragsgrænserne for folkepen-
sion og førtidspension efter reglerne før 2003 på 0,2 pct. po-
int fra 2018 til 2019 medfører direkte ydelsesmæssige mer-
udgifter til folkepension samt afledte mindreudgifter til bo-
ligydelse.
Direkte løft af folkepension (offentlige udgifter før skat, tilbageløb og adfærd)
Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Folkepension 324 320 317 313 322 326 332
Førtidspension 1 1 0 1 1 1 0
Boligydelse -11 -11 -11 -11 -11 -12 -12
I alt 314 310 306 303 312 315 320
Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.
8
En forhøjelse af bundfradraget for arbejdsindkomst og den
midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne ved beregning
af pensionstillægget og den personlige tillægsprocent for
folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før
2003 medfører direkte ydelsesmæssige merudgifter til folke-
pension og førtidspension efter reglerne før 2003, merudgif-
ter til tillægsydelser til pensionister der udbetales med den
personlige tillægsprocent, såsom helbredstillæg og varmetil-
læg, samt afledte mindreudgifter til boligydelse.
Bedre vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet (offentlige udgifter før skat, tilbageløb og adfærd)
Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Folkepension 2.222 2.039 1.864 1.702 1.665 1.568 1.465
Førtidspension 59 55 52 48 42 39 35
Personlige tillæg (helbredstillæg) 70 65 60 56 52 49 46
Varmetillæg 55 51 47 44 41 38 35
Mediecheck 27 51 71 89 83 76 72
Boligydelse -33 -32 -30 -27 -27 -25 -23
I alt 2.400 2.230 2.065 1.910 1.857 1.745 1.630
Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr. Udgifter inkl. pensionister i udlandet.
Endelig medfører en lempet aftrapning som følge af ind-
komst fra en ægtefælle eller samlevende, som ikke er pen-
sionist - både for folke- og førtidspensionister (såvel regler-
ne før og efter 2003) - direkte ydelsesmæssige merudgifter
til folkepension og førtidspension.
Lempet aftrapning som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlevende (offentlige udgifter før
skat, tilbageløb og adfærd)
Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Folkepension 78 71 65 61 78 81 87
Førtidspension 207 205 206 204 196 192 188
Boligydelse -1 0 0 -1 0 0 0
I alt 284 276 271 264 274 273 275
Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.
Forslagene vurderes herudover at medføre adfærdsmæssi-
ge konsekvenser, der indebærer mindreudgifter til dagpenge,
kontanthjælp og efterløn, samt merudgifter til folkepension
og førtidspension, som følge af ændret arbejdsudbud blandt
pensionister samt deres ægtefæller eller samlevende.
Adfærdsvirkninger (offentlige udgifter ekskl. skat og tilbageløb)
Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Dagpenge -6 -6 -6 -5 -6 -6 -6
Kontanthjælp -3 -3 -3 -3 -3 -3 -3
Efterløn -8 -8 -8 -7 -8 -8 -8
Folkepension 67 60 55 53 57 59 59
Førtidspension 9 9 9 9 9 9 9
I alt 59 53 48 47 50 51 51
Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative mer-
udgifter for Udbetaling Danmark i forbindelse med imple-
mentering mv., herunder til systemmæssige tilretninger og
efterregulering på baggrund af nye satser, der har virkning
med tilbagevirkende kraft. Hertil følger en meradministrati-
on hos kommunerne til administrationen af helbredstillæg,
idet kommunerne vil skulle udstede nye helbredskort til alle,
der med lovforslaget får en ændret personlig tillægsprocent,
og til pensionister, der med forslaget får ret til helbredstillæg
og dermed et helbredskort.
9
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Aftaleparterne ønsker at denne del af finanslovsaftalen ud-
møntes hurtigst muligt med virkning fra 1. januar 2019.
Lovforslaget er derfor samtidig med fremsættelsen sendt
til høring den 20. december 2018 med frist den 3. januar
2019 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
DI, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-
rer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
FSR – danske revisorer, KL, Landsforeningen for førtids-
pensionister, LO, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Stat:
Lovforslaget skønnes at med-
føre ydelsesmæssige min-
dreudgifter inkl. adfærdsvirk-
ninger på
Stat:
Lovforslaget skønnes at med-
føre ydelsesmæssige merudgif-
ter inkl. adfærdsvirkninger på
44,6 mio. kr. i 2019,
42,6 mio. kr. i 2020,
40,9 mio. kr. i 2021 og
39,0 mio. kr. i 2022.
2.914,7 mio. kr. i 2019,
2.724,9 mio. kr. i 2020,
2.546,8 mio. kr. i 2021 og
2.383,1 mio. kr. i 2022.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at med-
føre ydelsesmæssige min-
dreudgifter inkl. adfærdsvirk-
ninger på
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at med-
føre ydelsesmæssige merudgif-
ter inkl. adfærdsvirkninger på
17,4 mio. kr. i 2019,
16,8 mio. kr. i 2020,
16,0 mio. kr. i 2021 og
15,3 mio. kr. i 2022.
203,9 mio. kr. i 2019,
202,8 mio. kr. i 2020,
199,7 mio. kr. i 2021 og
195,0 mio. kr. i 2022.
Regioner:
Ingen
Regioner:
Ingen
10
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner.
Stat:
Ingen
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen
Kommuner:
Lovforslaget kan forventes at
medføre administrative merud-
gifter for kommunerne i for-
bindelse med udstedelse af nye
helbredskort til pensionister og
Udbetaling Danmarks admini-
stration af pensionsområdet.
Regioner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Er i strid med de fem princip-
per for
implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om social pension har folke-
pensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til
60.000 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde
ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering
af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.
Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og var-
metillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægs-
procent. Retten til mediecheck er betinget af, at den person-
lige tillægsprocent er fastsat til 100.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at bundfradraget forhøjes
til 100.008 kr. årligt.
En forhøjelse af bundfradraget fra 60.000 kr. til 100.008
kr. vil betyde, at bundfradraget også fremover vil være et
beløb, der er deleligt med 12. Det er i tråd med princippet
om digitaliseringsklar lovgivning, da det vil være lettere at
administrere i forhold til kalenderårsmodellen.
Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse
for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx
vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt
arbejde på over 60.000 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag
få forøget pensionstillægget.
11
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
De fastsatte beløb for beregning af folke- og førtidspen-
sion efter lov om social pension fremgår af lovens § 49.
Det foreslås at ændre § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-7, således,
at folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og fradrags-
grænserne for folkepension løftes med en merregulering på
0,2 pct. point fra 2018 til 2019. Derved reguleres beløbene
fra 2018-niveau med satsreguleringen på 2,0 pct. + 0,2 pct.
point, svarende til en opregning af satserne fra 2018 til 2019
med i alt 2,2 pct. Merreguleringen i 2019 indebærer, at fol-
kepensionen i 2019 samlet set reguleres svarende til den
lønudvikling, der ligger til grund for beregning af satsregu-
leringsprocenten.
Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen-
sionstillæg og den personlige tillægsprocent for en folkepen-
sionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist,
ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle
eller samlevers indkomst op til 227.700 kr. (2019-niveau
inkl. den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point), jf. §
49, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at affatte § 49, stk. 1, nr. 5, således, at, ud-
over merreguleringen på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019, for-
højes fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ikke-pen-
sioneret ægtefælle eller samlever. Således får det den virk-
ning, at fradraget forøges med 40.000 kr. i 2019–niveau i
forhold til gældende regler. Da fradraget udgør halvdelen af
det i loven nævnte beløb, forhøjes lovens beløb med 80.000
kr. i 2019-niveau, så beløbet udgør 307.700 kr. (2019-ni-
veau inkl. den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point).
Derved forhøjes det maksimale fradrag i indtægtsgrundlaget
med 40.000 kr. Regelændringen indebærer, at folkepensio-
nister, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensi-
onstillægget som følge af indkomst fra en ægtefælle eller
samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i
pensionstillægget.
Det foreslås at affatte § 49, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, således,
at fradragsbeløbene forhøjes i perioden 2019-2033 ud over
den foreslåede merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til
2019 i forhold til gældende regler. Forhøjelsen udmøntes i
en ny § 49 c. Som konsekvens af forhøjelsen henvises der i
§ 49, stk. 1, nr. 6 og 7, til den nye § 49 c. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til nr. 5.
Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af før-
tidspension efter lov om social pension for en førtidspensio-
nist, der er gift eller samlevende med en ikke pensionist, ses
der bort fra den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers
indkomst op til 196.728 kr. 2019-niveau.
Det foreslås at ændre i § 49, stk. 1, nr. 10, således, at før-
tidspensionister, som modtager pension efter lov om social
pension, får forhøjet fradraget for en ikke-pensioneret ægte-
fælle eller samlevers indkomster med 40.000 kr. i 2019-ni-
veau. Fradraget i indtægtsgrundlaget for ægtefællens eller
samleverens indkomst vil således blive forhøjet fra 196.728
kr. til 236.728 kr. (2019-nivau). Forhøjelsen af fradraget in-
debærer, at førtidspensionister, der får indtægtsreguleret
pensionen som følge af indkomst fra en ægtefælle eller sam-
lever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensi-
onsudbetalingen.
Da de foreslåede beløb for folkepension i § 49, stk. 1, nr.
1-3 og nr. 5-7, angives med 2019-satser, foreslås beløbene i
§ 49, stk. 1, nr. 4 og 8-13, konsekvensændret, således at og-
så disse beløb er 2019-satser. Ændringen har ingen betyd-
ning for den faktiske størrelse af lovens pensionsbeløb og
satser.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 49, stk. 3, 1. pkt., i lov om
social pension reguleres beløbene nævnt i § 49, stk. 1, og §§
69-72 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen og jf. § 49 a.
Det foreslås at affatte § 49, stk. 3, 1. pkt., således, at den i
lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede forhøjelse af fradrag i nyt
§ 49 c også reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-
reguleringsprocenten og jf. § 49 a.
Det vil således betyde, at de i § 49 c foreslåede forhøjelser
af fradrag, vil blive reguleret på samme måde, som øvrige
satser på pensionsområdet.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 49, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov
om social pension reguleres beløbende i § 49, stk. 1, og §§
69-72 første gang den 1. januar 2002, dog reguleres beløbe-
ne nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-13, første gang den 1.
januar 2014, og beløbene nævnt i § 49, stk. 1, nr. 4, regule-
res første gang den 1. januar 2019.
Det foreslås at affatte § 49, stk. 3, 3. pkt., således, at alle
satser i § 49, stk. 1, og § 49 c, reguleres første gang den 1.
januar 2020. Forslaget er en konsekvensændring af lovfor-
slagets § 1, nr. 2, om at angive alle satser i § 49, stk. 1, i
2019-niveau, og at satsen i § 49 c tilsvarende er angivet i
2019-niveau.
Da satserne i § 69-72 ikke foreslås opreguleret til 2019-ni-
veau i lovforslaget, er disse fortsat reguleret fra 1. januar
2002.
Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse
af lovens pensionsbeløb og satser.
Til nr. 5
Efter gældende regler reguleres fradragsbeløbene i § 49,
stk. 1, nr. 6 og 7, én gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten og jf. § 49 a, jf. § 49, stk. 3. Beløbene af-
rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, jf. §
49, stk. 4.
Det foreslås at ændre i § 49, stk. 4, således, at de midlerti-
dige forhøjelser af fradragsbeløbene i den nye § 49 c, jf. lov-
12
forslagets § 1, nr. 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 100.
Til nr. 6
Efter gældende regler nedsættes pensionstillægget med en
fast procentdel af det opgjorte indtægtsgrundlag efter et fra-
dragsbeløb. Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et
fradragsbeløb efter § 49, stk. 1, nr. 6, jf. § 29, stk. 7, som
udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og sam-
levende (2019-niveau).
Efter gældende regler, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pen-
sion udbetales varmetillæg, helbredstillæg og den suppleren-
de pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægs-
procent. Mediechecken udbetales, når den personlige til-
lægsprocent er 100.
Den personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af
indtægten efter § 29 i lov om social pension. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes
med 1 pct. point for hver 517 kr. for enlige og 1.043 kr. for
gifte og samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget efter §
29, stk. 1-4, overstiger et fradragsbeløb efter § 49, stk. 1, nr.
7, på 20.900 kr. årligt for enlige og 41.400 kr. for gifte eller
samlevende (2019-niveau).
Det foreslås i et nyt § 49 c, 1. pkt., at fradragsbeløbene i §
49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med 15.000 kr. årligt for enli-
ge og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen
skal foretages efter den i § 1, nr. 2, foreslåede merregulering
på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil bl.a. kunne indebære,
at en enlig pensionist, der efter gældende regler får indtægts-
reguleret den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), i
2019 vil kunne få udbetalt mere i supplerende pensionsydel-
se. Tilsvarende vil en enlig pensionist, der får indtægtsregu-
leret pensionstillægget kunne opleve en stigning i pensions-
tillægget.
Det foreslås i et nyt § 49 c, 2. pkt., at forhøjelsen i hvert af
årene 2020-2034 nedsættes med 1.000 kr. for enlige og
2.000 kr. for gifte og samlevende. Forhøjelsen af fradrags-
beløbet med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr., vil såle-
des være udfaset i 2034.
Det foreslås, at forhøjelsen reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten og jf. § 49 a. Regule-
ringen sker første gang den 1. januar 2020. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pen-
sion er den supplerende pensionsydelse angivet til 15.900
kr. i 2013-niveau. Den supplerende pensionsydelse reguleres
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Reguleringen skete første gang den 1. januar 2014, jf. § 72
d, stk. 8. Den supplerende pensionsydelse er i 2019-niveau
17.500 kr.
Det foreslås at ændre § 72 d, stk. 1, således, at den supple-
rende pensionsydelse fastsættes til 17.600 kr. Derved angi-
ves den supplerende pensionsydelse i 2019-niveau, og den
løftes med en merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til
2019. Derved reguleres den supplerende pensionsydelse fra
2018 med satsreguleringen på 2,0 pct. + 0,2 pct. point, sva-
rende til en opregning af satsen fra 2018 til 2019 med i alt
2,2 pct. Merreguleringen i 2019 indebærer, at den supple-
rende pensionsydelse i 2019 samlet set reguleres svarende til
den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af sats-
reguleringsprocenten. Angivelsen i 2019-niveau har ingen
betydning for den faktiske størrelse af den supplerende pen-
sionsydelse.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pen-
sion er den supplerende pensionsydelse angivet til 15.900
kr. i 2013-niveau. Den supplerende pensionsydelse reguleres
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Reguleringen skete første gang den 1. januar 2014, jf. § 72
d, stk. 7.
Det foreslås at ændre § 72 d, stk. 8, således, at den supple-
rende pensionsydelse reguleres første gang den 1. januar
2020. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6,
om at angive satsen i § 72 d, stk. 1, i 2019-niveau.
Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse
af lovens pensionsbeløb og satser.
Til § 2
Til nr. 1
De fastsatte beløb for beregning af førtidspension efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. fremgår af lovens § 48.
Det foreslås at affatte § 48, stk. 1, nr. 2-6, således, at fra-
dragsgrænserne for førtidspension efter lovforslaget løftes
med en merregulering på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.
Derved reguleres beløbene fra 2018 med satsreguleringen på
2,0 pct. + 0,2 pct. point, svarende til en opregning af satser-
ne fra 2018 til 2019 med i alt 2,2 pct. Merreguleringen i
2019 indebærer, at fradragsbeløbene i 2019 samlet set regu-
leres svarende til den lønudvikling, der ligger til grund for
beregning af satsreguleringsprocenten.
Det foreslås at ændre i § 48, stk. 1, nr. 4, således, at ud
over merreguleringen på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019, for-
højes fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ikke-pen-
sioneret ægtefælle eller samlever. Således får det den virk-
ning, at fradraget forøges med 40.000 kr. i 2019–niveau. Da
fradraget udgør halvdelen af det i loven nævnte beløb, for-
højes lovens beløb med 80.000 kr. i 2019-niveau, så beløbet
udgør 307.700 kr. (2019-niveau inkl. den foreslåede merre-
gulering på 0,2 pct. point). Derved forhøjes det maksimale
fradrag i indtægtsgrundlaget med 40.000 kr. Regelændrin-
gen indebærer, at førtidspensionister, der efter gældende
regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af
13
indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio-
nist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.
Da de foreslåede beløb i § 48, stk. 2-6, angives med 2019-
satser, foreslås beløbene i § 48, stk. 1, nr. 1 og 7-16, konse-
kvensændret, således at også disse beløb er angivet i 2019-
satser. Ændringen har ingen betydning for den faktiske stør-
relse af lovens pensionsbeløb og satser.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., reguleres beløbene nævnt i § 48, stk. 1, og § 60 én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten og jf.
§ 48 a.
Det foreslås at ændre § 48, stk. 3, 1. pkt., således, at den i
lovforslagets § 2, nr. 5, foreslåede forhøjelse af fradrag i nyt
§ 48 b også reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-
reguleringsprocenten og jf. § 48 a.
Det vil således betyde, at de i § 48 b foreslåede forhøjelser
af fradrag, vil blive reguleret på samme måde, som øvrige
satser på pensionsområdet.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 48, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. reguleres beløbende i § 48, stk. 1, og §
60 første gang den 1. januar 2004. Reguleringen sker dog
første gang for det beløb, der er nænt i § 48, stk. 1, nr. 15,
den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt
i § 48, stk. 1, nr. 12, den 1. januar 2019.
Det foreslås at indsætte et nyt § 48, stk. 3, 3. pkt., således,
at alle satser i § 48, stk. 1, og § 48 b, reguleres første gang 1.
januar 2020. Forslaget er en konsekvensændring af lovfor-
slagets § 2, nr. 1 og 3, om at angive alle satser i § 48, stk. 1,
og § 48 b i 2019-niveau.
Da satserne i § 60 ikke foreslås opreguleret til 2019-ni-
veau i lovforslaget, er disse fortsat reguleret fra 1. januar
2004.
Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse
af lovens pensionsbeløb og satser.
Til nr. 4
Efter gældende regler reguleres fradragsbeløbene i § 48,
stk. 1, nr. 5 og 6, én gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten og jf. § 48 a, jf. § 48, stk. 3. Beløbene af-
rundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, jf.
48, stk. 4.
Det foreslås at ændre i § 48, stk. 4, således, at de midlerti-
dige forhøjelser af fradragsbeløbene i det nye § 48 b, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 100.
Til nr. 5
Efter gældende regler nedsættes pensionstillægget med en
fast procentdel af det opgjorte indtægtsgrundlag efter et fra-
dragsbeløb. Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et
fradragsbeløb efter § 48, stk. 1, nr. 5, jf. § 26, stk. 3, som
udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og sam-
levende (2019-niveau).
Efter gældende regler, jf. § 29, stk. 3, udbetales varmetil-
læg, helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse efter
størrelsen af den personlige tillægsprocent. Mediechecken
udbetales, når den personlige tillægsprocent er 100.
Den personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af
indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som
udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. point for hver
517 kr. for enlige og 1.043 kr. for gifte og samlevende,
hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger et
fradragsbeløb efter § 48, stk. 1, nr. 6, på 20.900 kr. årligt for
enlige og 41.400 kr. for gifte eller samlevende (2019-ni-
veau).
Det foreslås i et nyt § 48 b, 1. pkt., at fradragsbeløbene i §
48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med 15.000 kr. årligt for enli-
ge og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen
skal foretages efter den i § 2, nr. 1, foreslåede merregulering
på 0,2 pct. point fra 2018 til 2019.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil bl.a. indebære, at en
enlig pensionist, der får indtægtsreguleret pensionstillægget
i 2019, vil kunne opleve en stigning i pensionstillægget.
Det foreslås i et nyt § 48 b, 2. pkt., at forhøjelsen i hvert af
årene 2020-2034 nedsættes med 1.000 kr. for enlige og
2.000 kr. for gifte og samlevende. Forhøjelsen af fradrags-
beløbet med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr., vil såle-
des være udfaset i 2034.
Det foreslås, at forhøjelsen reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten. Reguleringen sker
første gang den 1. januar 2020. Der henvises til lovforsla-
gets § 2, nr. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.
Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at parter-
ne er enige om at indføre en række initiativer med henblik
på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. januar
2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne
får virkning for et helt kalenderår ad gangen, jf. bemærknin-
gerne til stk. 2. På den baggrund er det ønsket, at loven træ-
der i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget.
Til stk. 2
Efter gældende regler fastsættes folkepensionen og før-
tidspensionen efter § 39 i lov om social pension på grundlag
14
af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Udbetaling
Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensi-
onen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 39 b. Ef-
terreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplys-
ninger fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterregule-
res dog ikke.
Tilsvarende fastsættes førtidspensionen efter § 38 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. på grundlag af indtægten opgjort efter §§
25 og 26. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår,
jf. lovens § 38 a. Efterreguleringen sker på baggrund af års-
opgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Helbreds-
tillægget efterreguleres dog ikke.
Det foreslås, at loven har virkning fra den 1. januar 2019,
jf. dog stk. 5 og 10.
Det fremgår af aftalen om finansloven for 2019, at parter-
ne er enige om at indføre en række initiativer med henblik
på at øge rådighedsbeløbet for pensionister fra 1. januar
2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne
får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med lovforsla-
get er der tale om følgende fire initiativer:
1) forhøjelse af satser for folkepension,
2) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før
fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi-
onstillæg for folkepension,
3) midlertidig forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse
af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for
folkepension og førtidspension tilkendt efter regler før
1. januar 2003 og
4) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for
ægtefælles og samlevers indkomst.
Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere.
Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med til-
bagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke. Af
administrative hensyn foreslås det, at loven for så vidt angår
retten til helbredstillæg træder i kraft fra 1. marts 2019, jf.
bemærkningerne til stk. 5 og 10.
Forslaget er således ikke bebyrdende. Der vil ikke som
følge af forslaget være pensionister, der modtager en lavere
pension.
Til stk. 3
Det foreslås, at pensionen efter lov om social pension fast-
sættes på ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar
2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til
31. december 2019 på baggrund af de forhøjede satser og
forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af
indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pen-
sion, når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pen-
sionens størrelse.
Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af
pensionen i februar 2019 for hele opgørelsesperioden fra
den 1. januar til 31. december 2019 på baggrund af de nye
satser og fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar.
Disse forslag vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensi-
onisterne.
Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg-
ten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de
tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever
har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt
siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættel-
sen af pensionen 1. januar 2019, vil der kunne forekomme
tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fast-
sættelse i februar 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pen-
sionens størrelse.
Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af folke- eller før-
tidspensionen efter lov om social pension, jf. stk. 3, fører til
en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omreg-
ning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.
En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der fø-
rer til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes
forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten
eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind-
komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for-
skudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensio-
nen 1. januar 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pen-
sionen den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret sig så
væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for
en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil
kommer, at de forhøjede satser og fradragsbeløb kan ændre
retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterre-
guleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstre-
gistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyr-
dende. Med forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive
stillet ringere end efter de gældende regler ved at få frem-
rykket et tilbagebetalingskrav.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 4
Det foreslås, at for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der
får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af
pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for
januar 2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen
af februar 2019, og for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt.,
der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af
folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg
for januar og februar 2019 med pensionen for marts 2019
ved udgangen af februar 2019. For førtidspensionister efter
lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt., efterbetales forhø-
jelsen af pensionen for januar 2019 med pensionen for fe-
bruar 2019 ved udgangen af februar 2019.
Med forslaget udbetales den forhøjede pension for januar
med den forhøjede pension for februar 2019 i slutningen af
februar 2019 for de pensionister, der modtager pensionen
bagudbetalt, mens den forhøjede pension for januar og fe-
bruar 2019 for de pensionister, der modtager pension forud-
betalt, udbetales i slutningen af februar 2019, sammen med
den forhøjede pension for marts 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
15
Til stk. 5
Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an-
modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel-
bredstillæg ikke efterreguleres.
Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om social pension
fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hid-
til gældende regler finder anvendelse indtil 28. februar 2019.
Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt-
telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel-
bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som
ikke tidligere havde ret til helbredstillæg få ret hertil, og an-
dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef-
ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,
at kommunerne i marts 2019 vil skulle udstede nye hel-
bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person-
lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla-
get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå-
et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind-
til 28. februar 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 6
Efter gældende regler udbetales mediecheck og suppleren-
de pensionsydelse i januar 2019. Retten til mediecheck er
betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er op-
gjort til 100. Den supplerende pensionsydelse udbetales ef-
ter pensionistens personlige tillægsprocent, når pensioni-
stens likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegræn-
se. Efter praksis foretages der ikke en omregning af medie-
check og supplerende pensionsydelse i løbet af året, men
ydelserne efterreguleres ved den årlige endelige efterregule-
ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.
Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i fe-
bruar 2019, jf. stk. 3, giver ret til mediecheck, supplerende
pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse,
end der blev udbetalt i januar måned 2019, skal disse ydel-
ser udbetales med pensionsudbetalingen i februar 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 7
Det foreslås, at når den nye fastsættelse af pensionen i fe-
bruar 2019, jf. stk. 3, viser, at der ikke var ret til en i januar
2019 udbetalt mediecheck, en supplerende pensionsydelse,
eller at der var ret til en mindre supplerende pensionsydelse,
end der blev udbetalt i januar 2019, som følge af et forhøjet
indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår
ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensio-
nen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social
pension.
En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der vil
nedsætte pensionistens personlige tillægsprocent, således, at
der ikke var ret til mediecheck eller supplerende pensions-
ydelse eller der var ret til en mindre supplerende pensions-
ydelse, end der blev udbetalt i januar 2019, skyldes ikke for-
slagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten el-
ler pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind-
komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for-
skudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensio-
nen 1. januar 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pen-
sionistens personlige tillægsprocent den 1. januar 2019 har
på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringerne vil ind-
gå i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020
for kalenderåret 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 8
Det foreslås, at pensionen efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fast-
sættes på ny i februar 2019, med virkning fra den 1. januar
2019 for hele opgørelsesperioden fra 1. januar til 31. decem-
ber 2019 på baggrund af det forhøjede fradragsbeløb, jf. lo-
vens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., når den nye fastsættelse fører til en for-
højelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af før-
tidspensionen efter lov om højeste, mellemste forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., fører til en ned-
sættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af
pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Med forslaget skal der foretages en ny fastsættelse af pen-
sionen i februar 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1.
januar til 31. december 2019 på baggrund af de nye fra-
dragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. Disse
forslag vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensioni-
sterne.
Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg-
ten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde,
hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har for-
højet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden
den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af
pensionen 1. januar 2019, vil der kunne forekomme tilfælde,
hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i
februar 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens stør-
relse.
Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af førtidspensionen,
jf. stk. 8, 2. pkt., fører til en nedsættelse af pensionens stør-
relse, foretages en omregning af pensionen efter § 26 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
En ny fastsættelse af førtidspensionen, der fører til en ned-
sættelse af pensionens størrelse, vil ikke skyldes forslagene i
lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensio-
nistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i
sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørel-
se, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar
2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionen den 1.
januar 2019 har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at
der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning
16
af pensionen efter gældende regler. Hertil kommer, at de
forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensi-
onen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige en-
delige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen
og oplysninger fra indkomstregistret. Med forslaget sikres
således, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere ved at få
fremrykket et tilbagebetalingskrav sammenlignet med gæl-
dende regler.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 9
Det foreslås, at for førtidspensionister, jf. stk. 8, 1. pkt.,
der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af
pensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019
med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar
2019, og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen
forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensi-
onstillæg og varmetillæg for januar og februar 2019 med
pensionen for marts 2019 ved udgangen af februar 2019.
Med forslaget udbetales den forhøjede pension for januar
2019 med den forhøjede pension for februar 2019 i slutnin-
gen af februar 2019 for de pensionister, der modtager pensi-
onen bagudbetalt, mens udbetalingen af den forhøjede pen-
sion for januar og februar 2019 for de pensionister, der mod-
tager pension forudbetalt, udbetales i slutningen af februar
2019 sammen med den forhøjede pension for marts 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 10
Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an-
modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel-
bredstillæg ikke efterreguleres.
Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019.
De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 28. febru-
ar 2019.
Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt-
telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel-
bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som
ikke tidligere havde ret til helbredstillæg, få ret hertil, og an-
dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef-
ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,
at kommunerne i marts 2019 vil skulle udstede nye hel-
bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person-
lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla-
get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå-
et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind-
til 28. februar 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 11
Efter gældende regler udbetales en årlig mediecheck i ja-
nuar måned. Retten til mediecheck er betinget af, at pensio-
nistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Der fore-
tages ikke omregning af mediecheck i løbet af året, men
ydelsen efterreguleres ved den årlige endelige efterregule-
ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.
Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af førtidspensio-
nen i februar 2019, jf. stk. 8, giver ret til mediecheck, udbe-
tales denne med pensionsudbetalingen i februar 2019. Ydel-
serne indgår i den årlige endelige efterregulering af pensio-
nen i 2020 for kalenderåret 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Til stk. 12
Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i fe-
bruar 2019, jf. stk. 8, viser, at der ikke var ret til en i januar
2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægts-
grundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår ændrin-
gerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i
2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
En ny fastsættelse af førtidspensionen, der vil nedsætte
pensionistens personlige tillægsprocent således, at der ikke
er ret til mediecheck, skyldes ikke forslagene i lovforslagets
§ 2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægte-
fælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskud-
sopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til
grund for fastsættelsen af pensionen 1. januar 2019. Forud-
sætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige til-
lægsprocent den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret
sig væsentligt. Ændringerne vil indgå i den årlige endelige
efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.
Forslaget er således ikke bebyrdende.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet
lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 6 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, og senest ved § 5 i lov nr. 1548 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, var-
metillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter §
14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grund-
lag af pensionistens og en eventuel ægtefælles el-
ler samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget
opgøres således:
1-6) …
7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.
1-6 fradrages en folkepensionists indtægt ved per-
sonligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-5, på op
til i alt 60.000 kr. i et kalenderår. Det maksimale
fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensioni-
sten kun modtager folkepension i en del af året.
Stk. 2-9.
1. I § 29, stk. 1, nr. 7, ændres »60.000 kr.« til:
»100.008 kr.«
§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 27, stk. 8, udgør 295.900 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige
72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i
2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gif-
te og samlevende udgør pensionstillægget årligt
34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i
2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perio-
den 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et
kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019,
460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem.
2. § 49, stk. 1, affattes således:
»§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.924 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.600 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 83.076 kr.
for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget
med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019,
469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og
frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
18
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 204.300 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for
enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29,
stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr.
for gifte og samlevende.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 14 a udgør 78.900 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige
208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens
pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende
udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf
udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-
tefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrund-
lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør
70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller
samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i ind-
tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever,
der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds-
pension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.
cial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 307.700 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for
enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter
§ 49 c.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29,
stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr.
for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033
forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 14 a udgør 87.900 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige
226.500 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens
pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende
udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt, heraf
udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg-
tefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrund-
lag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør
78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller
samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensio-
nist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i ind-
tægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever,
der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds-
pension, jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.«
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§
69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1.
gang den 1. januar 2002. Reguleringen sker dog
3. I § 49, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »,
§ 49 c«.
4. I § 49, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
19
første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1-3 og 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for
de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar
2019.
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb
nævnt i stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 9,
10 og 13, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der
er nævnt i stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nær-
meste kronebeløb.
Stk. 5-6…
5. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 12« til: », 12
og § 49 c«.
6. Efter § 49 b indsættes i kapitel 7:
»§ 49 c. Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7,
forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr.
for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen ned-
sættes i hvert af årene 2020 til 2034 med 1.000 kr.
for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.«
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. ja-
nuar i det pågældende år er berettiget til pension,
jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6,
udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på
op til 15.900 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales
ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers samlede likvide formue overstiger
formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. §
49, stk. 1, nr. 8. Den likvide formue opgøres pr. 1.
januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grund-
lag af de oplysninger, der efter skatteindberet-
ningsloven senest er indberettet til skattemyndig-
hederne, i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31.
marts 2021 fratrukket et beløb svarende til størrel-
sen af det samlede lån den 31. december i det for-
udgående år ydet efter kapitel 2 i lov om lån til be-
taling af grundskyld m.v. og på grundlag af pensi-
onistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om likvid formue.
Stk. 3-6. …
7. I § 72 d, stk. 1, ændres »15.900 kr.« til: »17.600
kr.«
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Re-
8. I § 72 d, stk. 7, 2. pkt., ændres »1. januar 2014«
til: »1. januar 2020«.
20
guleringen sker første gang den 1. januar 2014.
Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 100.
Stk. 8. …
§ 2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ænd-
ret bl.a. ved § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, og
senest ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 48. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enli-
ge og 156.200 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige
56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende
27.204 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 159.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for
enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26,
stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr.
for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør
26.364 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr.
årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud-
gør 36.396 kr. årligt.
1. § 48, stk. 1, affattes således:
»§ 48. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret
anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grund-
beløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.600 kr. for enli-
ge og 223.700 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr.
for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager so-
cial pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvde-
len af dennes indtægt op til 307.700 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensi-
onstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.800 kr. for
enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter
§ 48 b.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for var-
metillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26,
stk. 5, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr.
for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033
forhøjes fradragsbeløbet efter § 48 b.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør
37.656 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr.
årligt.
21
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr.
årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud-
gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før-
tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.
4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540
kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr.
årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a udgør 230 kr. i 2019,
460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og
frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 18 udgør 74.100 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §
29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2….
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, ud-
gør 50.844 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr.
årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, ud-
gør differencen mellem invaliditetsbeløbet og før-
tidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr.
4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348
kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr.
årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019,
469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og
frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg
efter § 18 udgør 87.900 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §
29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60,
reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent og jf. § 48 a. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2004. Reguleringen sker dog
første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.
2. I § 48, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1, «:
»§ 48 b«.
3. I § 48, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb
nævnt i stk. 1 og § 48 b den 1. januar 2020.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3,
7-10, 12, 13 og 16, samt § 60, afrundes til nærme-
ste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til
nærmeste kronebeløb.
4. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 15« til: », 15
og § 48 b«.
5. Efter § 48 a indsættes i kapitel 7:
»§ 48 b. Fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6,
forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr.
for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen ned-
22
sættes i hvert af årene 2020 til 2034 med 1.000 kr.
for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.«
23


NO TAT
4. januar 2019
J.nr. 18/18449
SYD
CHO
Høringsnotat til L135 forslag til lov om æn-
dring af lov om social pension og lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af
satser for folkepension, forhøjelse af fra-
dragsbeløb for folke- og førtidspension og
forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles el-
ler samlevers indkomst)
1. Indledning
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i ekstern høring den 20. decem-
ber 2018 med frist den 3. januar 2019.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centra-
le Handicapråd, DI, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring og Pension, FSR – danske revisorer, KL, Landsforeningen for før-
tidspensionister, LO, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Dan-
mark og Ældre Sagen.
Lovforslaget blev den 20. december 2019 lagt på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, DA, Danske Seniorer, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER), Faglige Seniorer, LO (nu FH), Rigsrevisionen, Rådet for
Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), LO (nu FH),
Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.
2. Generelle bemærkninger
DA kvitterer for, at partierne bag finanslovsaftalen har som ambition at gøre det
mere økonomisk attraktivt for folkepensionister at arbejde. DA bemærker, at der er
et stort dødvægtstab ved de foreslåede initiativer og mener som følge heraf, at am-
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 Bilag 2
Offentligt
2
bitionen kun i begrænset omfang realiseres sammenlignet med, hvad der kunne
være opnået ved at anvende et tilsvarende provenu på andre områder.
DA finder det positivt, at initiativerne gør det mere økonomisk attraktivt at arbejde
for nogle grupper. DA gør dog opmærksom på, at der fortsat vil være en række
situationer, hvor folkepensionister vil have en relativ lav økonomisk gevinst ved at
øge deres arbejdsindkomst som følge af sammensatte marginalskatter.
Danske Seniorer tilkendegiver, at forslagene i lovforslaget alt i alt supplerer hinan-
den godt, og at det er vigtigt, at der ikke kun indbygges incitament til mere arbejde,
men at der også er initiativer for de pensionister, der alene forsørges gennem folke-
pensionen.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personop-
lysninger foranlediget af de påtænkte ændringer i forhold til den nugældende lov.
Faglige Seniorer er enige i, at der er et stort behov for at forbedre pensionisternes
rådighedsbeløb også ved at afskaffe satsreguleringen, så de sociale pensioner regu-
leres i takt med lønudviklingen. Faglige Seniorer er ligeledes enige i, at det skal
gøres mere attraktivt at arbejde sideløbende med udbetaling af folkepension. Fagli-
ge Seniorer mener, at forslaget er et betydeligt skridt i retning af at gøre det mere
attraktivt at arbejde. Faglige Seniorer henleder samtidig opmærksomheden på, at
der er grupper af pensionister, som ikke har mulighed for at arbejde på grund af
nedslidning og efterspørger forslag, der kan forebygge nedslidning. Endelig opfor-
drer Faglige Seniorer til forbedring af de økonomisk ringest stillede pensionisters
økonomiske vilkår.
Rådet for Socialt Udsatte anerkender, at forslaget giver mindre forbedringer af
indkomsten for pensionister og mener, at tilsvarende forbedringer også burde til-
komme de resterende grupper, som har bidraget til satspuljen.
Ældre Sagen udtrykker stor tilfredshed med de forbedringer af folke- og førtids-
pension, der gennemføres med lovforslaget, og de øvrige forslag til forbedring af
pensionerne, der er en del af finansloven.
Udbetaling Danmark har estimeret omkostningerne forbundet med lovforslaget.
Samlet set forventer Udbetaling Danmark, at udviklingsomkostningerne forbundet
med implementeringen af ændringen vil beløbe sig til 1,8 – 2,4 mio. kr. Udbetaling
Danmark forventer desuden som konsekvens af ændringerne at have meromkost-
ninger på omkring 9-13,5 mio. kr. forbundet med den løbende drift på pension i
2019. Udbetaling Danmark forventer ikke meromkostninger fra 2020 og frem.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019, som er indgået
mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Ifølge aftalen er formålet med initiativer-
ne i lovforslaget at øge og sikre udviklingen i pensionisters rådighedsbeløb, lige-
som pensionisters økonomiske incitament til at arbejde i deres seniorliv skal for-
bedres.
3
Ifølge aftalen er et af initiativerne et generelt løft af folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg og supplerende pensionsydelse i 2019. Det kommer alle folkepensi-
onister til gode og i særlig grad de økonomisk svageste pensionister.
Det bemærkes, at behandlingen af persondata i forbindelse med implementeringen
af loven skal håndteres med samme hensyn til databeskyttelse som efter gældende
regler.
Lovforslagets økonomi skal forhandles med de kommunale parter.
2. Midlertidig forhøjelse af fradragsgrænser for pensionstillæg
og ældrecheck m.v.
Danske Seniorer er glad for, at der tages fat på samspilsproblematikken, og de er
derfor glade for forhøjelsen, som de dog mener, at man bør overveje at gøre per-
manent.
Ældre Sagen mener, at indførslen af et ekstra midlertidigt fradrag for regulering af
pensionstillægget og tillæggene til folkepensionen er en fair kompensation til de
pensionister, der ikke er omfattet af den samspilsløsning, der blev gennemført ved
ændringerne af pensionsbeskatningen i 2017/18.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af aftale om finanslov for 2019, hvor der eksplicit er
taget stilling til de nævnte forhold.
Det bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti i februar 2018 indgik en aftale
om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Med aftalen blev der indført et forhøjet skattemæssigt fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger. Fradraget betyder, at tilskyndelsen til fremtidige pensionsind-
betalinger styrkes, og at samspilsproblemet håndteres. Da fremtidige generationer
af pensionister i stigende omfang har haft gevinst af det forhøjede skattemæssige
fradrag for pensionsindbetalinger, er aftaleparterne enige om, at forhøjelse af
fradragsbeløbene i indtægtsgrundlaget gradvist udfases over 15 år og således vil
være udfaset i 2034.
3. Forhøjelse af bundfradrag for folkepensionisters arbejdsind-
komst
Danske Seniorer anfører, at forhøjelsen af bundfradraget fra 60.000 til 100.008 kr.
er positivt, da folkepensionister vil kunne arbejde mere, uden at det får indflydelse
på deres pension. De bemærker dog, at det primært er yngre og raske folkepensio-
nister, der vil kunne drage gavn af forhøjelsen.
Ældre Sagen påpeger, at det forhøjede fradrag for arbejdsindkomst, ligesom det
tidligere fradrag på 60.000 kr., efter lovforslaget ikke reguleres i takt med lønud-
viklingen. Ældre Sagen foreslår, at incitamentet til at supplere pensionen med ar-
bejde fremtidssikres ved at regulere fradraget for arbejdsindkomst med lønudvik-
lingen på samme måde som de øvrige satser i lov om social pension.
4
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019, hvor der eksplicit
er taget stilling til forhøjelsen af bundfradraget. Det er ikke en del af aftalen, at
indføre en årlig regulering af bundfradraget.
4. Lempet aftrapning som følge af ægtefællers eller samlevers
indkomst
Danske Seniorer bemærker, at lempet aftrapning som følge af ægtefællers eller
samlevers indkomst primært vil komme de yngre folkepensionister til gavn.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2019. Ifølge aftalen er
det hensigten at forøge en pensionists ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers
tilskyndelse til beskæftigelse. Aftaleparterne er derfor enige om at øge fradragsbe-
løbet i pensionistens indtægtsgrundlag før indtægtsregulering af pensionen for
ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst.


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
9. januar 2019
J.nr. 2018 - 7806
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Hermed sendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering høringsnotat og høringssvar
samt ligestillingsnotat vedrørende L135 - Forslag til lov om ændring af lov om so-
cial pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb
for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller sam-
levers indkomst), som blev fremsat den 20. december 2018.
Lovforslaget har været i ekstern høring fra den 20. december 2018 med frist for af-
givelse af høringssvar den 3. januar 2019.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 Bilag 2
Offentligt


Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 135 Bilag 2
Offentligt