Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Tilhører sager:
Aktører:
CT499
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L138/20181_L138_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset) § 1 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018 og § 2 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 13, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«. 2. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«. 3. § 58 a, stk. 1-3, affattes således: »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven- delse. Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be- stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset afgørelse 1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, 2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, 3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21, 4) i sager omfattet af kapitel 3-5, 5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægte- skabsbetingelserne, 6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod- ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved an- vendelse af digital selvbetjening, 7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og 8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består. Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.« 4. § 58 b affattes således: »§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvel- sesmyndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages til Familieretshuset. Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behand- lingen af klager.« 5. § 58 f ophæves. § 2 I lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset foretages følgende ændringer: 1. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 12: »12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs- ning.« 2. I § 40 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og op- løsning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.« Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2018-19 Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3585 CT000499 § 3 I lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) foretages følgende ændringer: 1. I § 2, nr. 2, ændres »§ 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk. 1,« til: »og § 23, stk. 3, 1. pkt.,«. 2. § 2, nr. 23, ophæves. 3. § 41, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvalt- ningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendt- gørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomi- ske forhold træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.« § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 3 træder i kraft den 25. marts 2019. § 5 Stk. 1. Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som Statsforvalt- ningen ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet, færdigbehandles af Familieretshuset. Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltnin- gen inden lovens ikrafttræden efter § 13, stk. 3, i lov om æg- teskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, indgives til Familieretshuset. Familierets- huset behandler klagen som en anmodning om at indbringe afgørelsen for familieretten. Det samme gælder for klager, som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræ- den, men som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ik- ke har videresendt til Ankestyrelsen. §§ 39 og 40, § 41, stk. 2, 3 og 6, og kapitel 13 i lov om Familieretshuset finder til- svarende anvendelse for sådanne klager. Stk. 3. Klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs- ning, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrel- sen, færdigbehandles af familieretten. Stk. 4. Klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag omfattet af § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen med en klage over en afgørelse, og som ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretshuset. For sådanne sager finder §§ 39 og 40 i lov om Familieretshuset tilsvarende anvendelse. Stk. 5. § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og op- løsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, fin- der anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lov- bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, træffes efter lo- vens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret. Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, og § 58 b, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. § 6 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret 2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser 2.3. Den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Ved lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rol- le og funktioner m.v.) blev der i ægteskabsloven pr. 1. janu- ar 2019 indført et forbud i ægteskabsloven mod at indgå æg- teskab, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er ta- le om et proformaægteskab med det afgørende formål at op- nå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz. Samtidigt blev kompetencen til at behandle sager om prø- velse af ægteskabsbetingelserne, når der kan være risiko for, at der er tale om et sådant proformaægteskab, overført fra kommunerne som prøvelsesmyndigheder til en specialiseret enhed under Statsforvaltningen. Loven udmøntede stemmeaftalen af 4. maj 2018 mellem re- geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternati- vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om indsat- sen mod proformaægteskaber. Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne ikke vil acceptere, at Danmark misbruges til at snyde sig ind i EU, og at de der- for ønsker effektivt at forhindre, at udlændinge indgår pro- formaægteskab i Danmark med henblik på at opnå ret til op- hold i EU, ved at indsætte et forbud i lov om ægteskabs ind- gåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. janu- ar 2018 med senere ændringer, (ægteskabsloven) mod at indgå ægteskab, hvis det afgørende formål med ægteskabet er at opnå ret til ophold i Danmark eller i et andet EU-/EØS- land eller i Schweiz. For at sikre at forbuddet bliver effektivt, var aftaleparterne enige om at oprette en specialiseret enhed, der skal foretage prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for udenlandske par, hvor begge parter ikke er danske eller nordiske statsborgere, har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Det er i disse situationer, der kan være risiko for, at der er tale om proformaægteskab. Aftaleparterne var endvidere enige om, at den specialiserede enhed skal placeres i det kommende Familieretshus fra den 1. april 2019. I perioden fra den 1. ja- nuar 2019 til den 31. marts 2019 skal den specialiserede en- hed høre under Statsforvaltningen. Den 1. april 2019 etableres det nye samlede familieretlige system, der består af Familieretshuset og familieretten, jf. lov nr. 1702 af 27. december om Familieretshuset (Familier- etshusloven) og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Som føl- ge af oprettelsen af det nye familieretlige system nedlægges Statsforvaltningen, og behandlingen af Statsforvaltningens sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal herefter varetages af Familieretshuset. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Kapitel 1 i ægteskabsloven indeholder en række betingelser, som parter skal opfylde for at kunne indgå ægteskab i Dan- mark. Det drejer sig bl.a. efter § 8 a i ægteskabsloven om, at ægteskab ikke kan indgås, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgø- rende formål at opnå ret til ophold i Danmark, et andet EU-/ EØS-land eller Schweiz. Forud for indgåelse af ægteskab i Danmark skal der foretages en prøvelse af, om ægteskabsbe- tingelserne i kapitel 1 i ægteskabsloven er opfyldte. Grund- laget for prøvelsen af ægteskabsbetingelserne er en ansøg- ning fra parret. Prøvelsen af ægteskabsbetingelserne foretages efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven af kommunalbestyrelsens formand, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand (herefter kom- munen som prøvelsesmyndighed) eller efter § 13, stk. 3, af Statsforvaltningen. Prøvelsen foretages af Statsforvaltnin- gen, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, 3 statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegræn- set opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Den specialiserede en- hed, jf. punkt 1, har de nødvendige kompetencer til at identi- ficere situationer, hvor der er tale om proformaægteskab, el- ler hvor parret anvender falske dokumenter. Efter § 13, stk. 4, i ægteskabsloven skal der ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne i si- tuationer, hvor prøvelsen af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages af Statsforvaltningen, betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og socialministeren. Størrelsen af gebyret fastsæt- tes således, at det svarer til omkostningerne ved Statsforvalt- ningens behandling af en ansøgning om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne. Statsforvaltningens afgørelser kan efter § 58 a, stk. 1, i æg- teskabsloven påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven dog ikke de afgørelser, som den specialiserede enhed i Statsforvaltningen efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven træffer om, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte. Begrænsningen i klageadgangen omfatter dog ikke klage over afslag på dispensation fra ægteskabsbe- tingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægte- skabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af uden- landske skilsmisser til brug for prøvelsen af ægteskabsbetin- gelserne. Dette svarer til, hvad der gælder for afgørelser, som en kommune som prøvelsesmyndighed har truffet om, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte. Der er således efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven alene mulighed for at klage over kommunens afslag på dispensation fra ægte- skabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs- betingelserne, men ikke over de afgørelser om prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, som kommunerne træffer som prø- velsesmyndighed. Den 1. april 2019 etableres det nye samlede familieretlige system, der består af Familieretshuset og familieretten, jf. lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset (Fa- milieretshusloven) og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgå- else og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på be- skyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Som følge af oprettelsen af det nye familieretlige system nedlæg- ges Statsforvaltningen, Ankestyrelsen skal ikke længere be- handle familieretlige sager, og Familieretshuset og familier- etten overtager generelt Statsforvaltningens og Ankestyrel- sens opgaver efter den familieretlige lovgivning. I det nye familieretlige system kan Familieretshusets afgø- relser efter §§ 39 og 40 i Familieretshusloven som udgangs- punkt indbringes for familieretten til prøvelse. I relation til sager efter ægteskabsloven følger adgangen til domstolspr- øvelse også af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven. 2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser Børne- og Socialministeriet finder, at Statsforvaltningens varetagelse af opgaven med prøvelse af ægteskabsbetingel- serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven efter nedlæggelsen af Statsforvaltningen i lighed med Statsforvaltningens øvri- ge familieretlige opgaver bør varetages af Familieretshuset. Dette betyder, at den specialiserede enhed i Statsforvaltnin- gen, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, overføres til Familieretshuset. Dette er i overensstemmelse med stemmeaftalen af 4. maj 2018 om indsatsen mod pro- formaægteskaber. Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne bør efter deres karakter behandles administrativt, og da der ikke foreligger forhold, herunder en partstvist, der tilsiger, at sagerne skal afgøres af familieretten, er det ministeriets opfattelse, at Fa- milieretshuset bør behandle sagerne som § 6-sager efter ka- pitel 9 i Familieretshusloven og træffe afgørelse om, hvor- vidt ægteskabsbetingelserne er opfyldte. Børne- og Socialministeriet finder ikke, at flytningen af den specialiserede enhed til Familieretshuset medfører behov for at ændre den gældende ordning, for så vidt angår adgangen til at få prøvet den specialiserede enheds afgørelser. Gæl- dende ret bør således videreføres uændret, dog således at der i overensstemmelse med det samlede familieretlige system er mulighed for at indbringe den specialiserede enheds afgø- relser om dispensation efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne for familieretten til prøvelse, fremfor at sådanne afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Efter § 7 i ægteskabsloven må ægteskab ikke indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløs- ning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), at det pr. 1. april 2019 ikke længere er Ankestyrelsen, men Familieretshuset, der kan give dispensation efter § 7. Dette gælder, uanset om prøvelsessagen behandles af den kommunale prøvelsesmyn- dighed eller af Familieretshuset. Sådanne afgørelser om dis- pensation bør også kunne prøves af familieretten. 2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at ægteskabsloven og Familieretshusloven æn- dres således, at Statsforvaltningens opgave som prøvelses- myndighed efter § 13, stk. 3, overføres til Familieretshuset den 1. april 2019. Samtidig foreslås det, at ægteskabsloven ændres således, at størrelsen af gebyret for prøvelsen af ægteskabsbetingelser- ne i sager omfattet af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven fastsæt- tes sådan, at det svarer til omkostningerne ved Familierets- 4 husets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne. Forslaget om at overføre prøvelsesopgaven fra Statsforvalt- ningen til Familieretshuset medfører behov for konsekvens- ændringer af ægteskabsloven og Familieretshusloven. Dette lovforslag indeholder disse konsekvensændringer. Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærkningerne hertil. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im- plementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemær- kes herved, at udgifterne ved Familieretshusets behandling af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven dækkes ved et ikke-fiskalt gebyr, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af gebyrbe- stemmelsen i § 13, stk. 4, i ægteskabsloven. Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen efter den gæl- dende bestemmelse i § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven kun behandler ganske få klager over afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne og afslag på at anerkende en uden- landsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingel- serne. Det er på den baggrund vurderingen, at den i lovfor- slagets § 2, nr. 2, foreslåede § 40, stk. 4, i Familieretshuslo- ven, hvorefter Familieretshusets afgørelser om afslag på dis- pensation fra ægteskabsbetingelserne og afslag på at aner- kende en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af æg- teskabsbetingelserne kan indbringes for familieretten, ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for familieretten. Forslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgiv- ning. Der tages i den forbindelse højde for, at afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et proformaægteskab i strid med § 8 a i ægteskabsloven, nødvendiggør et skøn. Ansøgning til Fa- milieretshuset om prøvelse af ægteskabsbetingelserne vil være omfattet af kravene om anvendelse af digital selvbetje- ning i § 58 d i ægteskabsloven. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon- sekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor- gerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2018 til den 18. oktober 2018 været sendt i høring hos føl- gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Byretter- ne, Danes Worldwide, Danske Advokater, Danske Familie- advokater, Datatilsynet, Det grønlandske departement for sociale anliggender og justitsvæsenet, Digitaliseringsstyrel- sen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advo- katfuldmægtige, Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltnin- gen, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ægteskab uden grænser og Østre Landsret. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kom- muner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- vet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borger- ne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 5 Er i strid med de principper for imple- mentering af erhvervsrettet EU-regule- ring/Går videre end minimumskrav i EU- regulering (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, at prøvelse af ægteskabsbetingelserne som udgangspunkt foretages af kommunen som prøvelsesmyndighed. Efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages prøvelsen af ægteskabsbetingelser dog af Statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg- lerne. Det foreslås, at 13, stk. 3, i ægteskabsloven ændres således, at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne i de sager, der er om- fattet af bestemmelsen, foretages af Familieretshuset i stedet for af Statsforvaltningen. Forslaget indebærer, at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne foretages af Familieretshuset, hvis ikke begge parter er dan- ske eller nordiske statsborgere, har tidsubegrænset opholds- tilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Prøvelsen af sager efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven fore- tages efter gældende ret af en specialiseret enhed i Statsfor- valtningen. Med forslaget flyttes den specialiserede enhed fra Statsforvaltningen til Familieretshuset. Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med Familieretshusloven nedlægges pr. 1. april 2019. Stats- forvaltningens familieretlige opgaver vil derefter blive vare- taget af Familieretshuset og familieretten. I den forbindelse bør den familieretlige opgave som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven varetages af Familieretshuset. Der henvises i øvrigt til punkt 1 og 2 i de almindelige be- mærkninger. Til nr. 2 Efter § 13, stk. 4, 1 og 2. pkt., i ægteskabsloven skal der ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetin- gelserne i situationer, hvor prøvelsen af ægteskabsbetingel- serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages af Stats- forvaltningen, betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og socialministeren ved en årlig be- kendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område. Ved bekendtgørelsen nr. 1598 af 14. december 2018 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2019 er gebyret fastsat til 1.650 kr. Det fremgår af § 13, stk. 4, 3. pkt., i ægteskabsloven, at stør- relsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkost- ningerne ved Statsforvaltningens behandling af en ansøg- ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Det foreslås, at § 13, stk. 4, 3. pkt., i ægteskabsloven ændres således, at gebyret fastsættes, så det svarer til omkostninger- ne ved Familieretshusets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lov- forslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 13, stk. 3, i æg- teskabsloven, foreslås, at prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven er Familieretshuset. Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk- ninger. Til nr. 3 § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, indeholder regler om klage over Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven. Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der træ- der i kraft den 1. april 2019, ændres § 58 a, stk. 1-3, i ægte- skabsloven. Disse bestemmelser beskrives i det følgende. Efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven finder bestemmelserne i Familieretshusloven anvendelse ved Familieretshusets be- handling af sager efter ægteskabsloven. Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets be- handling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sager- ne og den deraf følgende fordeling af afgørelseskompeten- cen mellem Familieretshuset og familieretten og bestemmel- ser om, at Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, at Familieretshuset kan afgøre sager på skriftligt grundlag, og at Familieretshuset tilbyder rådgivning og konflikthånd- tering. Bestemmelsen i § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven indebærer endvidere, at bestemmelserne i ægteskabsloven, forvalt- ningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter ægteskabsloven. Efter § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven fastlægges det efter be- stemmelserne om visitation i kapitel 2 og om behandlingen af sager i Familieretshuset i kapitel 8-10 i Familieretshuslo- 6 ven, hvorvidt afgørelsen i en række sager efter ægteskabslo- ven træffes af Familieretshuset eller familieretten. Det drejer sig om afgørelse i sager om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21, i sager omfattet af kapitel 3-5 om omstødelse, separation og skilsmisse samt vilkårene herfor, om klage efter § 58 b, stk. 1, over visse af afgørelser truffet af kommunen som prøvel- sesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven og om af- visning efter § 58 d i ægteskabsloven af en ansøgning eller anmodning, fordi den ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. Der drejer sig videre om afgørelse i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består, og i sager om hvorvidt parterne er ægtefæller. Det følger af § 4 i Familieretshusloven, at Familieretshuset på baggrund af en screening visiterer de ovennævnte sager til behandling efter §§ 5-7 i Familieretshusloven. Efter § 25, jf. § 5, i Familieretshusloven er det Familierets- huset, der afslutter sagen, hvis der er tale om en enkel sag, dvs. en sag hvor parterne er enige om f.eks. skilsmisse. Så- danne sager betegnes § 5-sager. Hvis parterne ikke er enige, visiteres sagen til behandling ef- ter § 6 i Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages juridisk sags- behandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. Disse sager betegnes § 6-sager. I sager, der visiteres til behandling efter § 6 i Familierets- husloven, er det som udgangspunkt Familieretshuset, der ef- ter § 26 i Familieretshusloven træffer afgørelse. Efter § 27, stk. 2, i Familieretshusloven er det dog familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplicerede fakti- ske eller juridiske problemstillinger, der er tale om en sag anlagt af Familieretshuset om omstødelse af et ægteskab, el- ler sagen behandles sammen med en anden sag, der skal af- gøres af familieretten. Det følger af § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, at visse typer af sager altid skal visiteres til behandling som en § 5-sag eller en § 6-sag. Dette betegnes lovbestemt visita- tion. Visitationen skal således ikke foretages på baggrund af et konkret skøn, men er derimod bestemt af sagstypen. Dette skyldes, at de pågældende sagstyper har en karakter, der ob- jektivt begrunder, at sagerne bør behandles som § 5-sager eller § 6-sager. Sager efter § 42 i ægteskabsloven om bevilling af separation eller skilsmisse, hvor der er enighed mellem parterne, be- handles altid af Familieretshuset som § 5-sager, jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i Familieretshusloven. Sager om udstedelse af reso- lution om ægtefællebidrag ud fra parternes enighed behand- les ligeledes altid af Familieretshuset som § 5-sager, jf. § 5, stk. 2, nr. 7, i Familieretshusloven. Sager om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, om god- kendelse af en vielse som gyldig efter § 21, stk. 2, og om af- gørelse af en klage efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven om visse afgørelser truffet af den kommunale prøvelsesmyndig- hed behandles som § 6-sager, der afgøres af Familieretshu- set efter § 26, jf. § 6, stk. 2, nr. 5-7, i Familieretshusloven. Efter § 6, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven visiteres også en sag om afvisning af en henvendelse, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er betalt gebyr for behandlingen af sagen, til behandling som en § 6-sag, der afgøres af Familieretshuset efter § 26 i Fami- lieretshusloven. Tilsvarende gælder efter § 6, stk. 2, nr. 11, i Familieretshusloven en sag, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, f.eks. om afslag på skils- misse fordi betingelserne herfor ikke er opfyldte, selvom parterne er enige om skilsmisse. Komplekse sager efter forældreansvarsloven visiteres efter § 7 i Familieretshusloven til behandling efter bestemmelserne i kapitel 10 i Familieretshusloven. Sager omfattet af bestem- melsen betegnes § 7-sager. Efter § 7 i Familieretshusloven kan en sag, der ikke er om- fattet af forældreansvarsloven, visiteres til behandling sam- men en kompleks sag efter forældreansvarsloven, når sager- ne bør behandles sammen. Dette kan f.eks. være tilfældet, når en forælder indgiver en anmodning om eneforældremyn- dighed, der visiteres til behandling som en § 7-sag, og denne forælder samtidigt indgiver en anmodning om skilsmisse, som forældrene ikke er enige om. Efter § 32 i Familierets- husloven er det familieretten, der træffer afgørelse i § 7-sag- er. Efter § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven kan Familieretshusets afgørelser efter ægteskabsloven indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 (§§ 39-41) i Familieretshusloven. Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan afgørel- se truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for familieretten til prøvelse med de undtagelser, der bl.a. følger af § 40 i Familieretshusloven. Det fremgår videre af § 39, stk. 1, 2. pkt., i Familieretshusloven, at afgø- relse truffet af Familieretshuset ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. § 40 i Familieretshusloven indeholder eksempelvis i stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets udstedelse af en bevilling til separation og skilsmisse ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i Familieretshusloven. Fami- lieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlin- gen af sagen. Det foreslås, at der som § 58 a, stk. 2, nr. 2, i ægteskabslo- ven indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsen i stk. 2 også omfatter Familieretshusets afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. 7 Forslaget indebærer, at det principielt er Familieretshuset el- ler familieretten, der efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven træffer afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. Det følger dog af den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshusloven, at sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven afgøres af Familieretshuset. Det foreslås videre, at de øvrige bestemmelser i § 58 a i æg- teskabsloven om grundlaget for Familieretshusets behand- ling af sager efter ægteskabsloven, om Familieretshusets og familierettens kompetence til at afgøre sager efter ægte- skabsloven og om adgangen til at indbringe Familieretshu- sets afgørelser efter ægteskabsloven for familieretten til prø- velse videreføres uden indholdsmæssige ændringer. Den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, hvorved afgørel- seskompetencen i sager om prøvelse af ægteskabsbetingel- serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven flyttes til Familieretshuset. Den foreslåede nyaffattelse af de øvrige dele af § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven uden indholdsmæssige ændringer sker af lovtekniske årsager, idet bestemmelserne ikke er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af nærværende lovfor- slag. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærknin- ger. Til nr. 4 Efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, kan afgørelser om dispensation for ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs- betingelserne påklages til Ankestyrelsen. Bestemmelsen om- fattede indtil den 1. januar 2019 kun afgørelser truffet af kommunen som prøvelsesmyndighed, men ved lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs ind- gåelse og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteska- ber og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.) blev dele af prøvelsesopgaven overført til Statsforvaltningen, jf. § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. § 58 b, stk. 1, i ægteskabslo- ven omfatter herefter også afgørelser, som Statsforvaltnin- gen træffer som prøvelsesmyndighed efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs- betingelserne. Som led i etableringen af Familieretshuset og nedlæggelsen af Statsforvaltningen flyttes de familieretlige opgaver, her- under opgaven som klageinstans efter § 58 b, stk. 1, i ægte- skabsloven, fra Ankestyrelsen til Familieretshuset pr. 1. april 2019. Der henvises til den ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, der følger af § 2, nr. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter foræl- dreansvarsloven). Det følger af § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven, at Familieretshusets afgørelser som udgangspunkt kan indbrin- ges for familieretten til prøvelse. Dette er afspejlet i § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, som ændret ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvars- loven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskel- lige andre love (Ændringer som følge af lov om Familierets- huset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede overførsel af prøvelsesopgaven efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven til Fa- milieretshuset vil de nævnte bestemmelser i ægteskabsloven og Familieretshusloven også omfatte afgørelser, som Fami- lieretshuset træffer som prøvelsesmyndighed efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og om anerkendel- se af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægte- skabsbetingelserne. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Efter § 58 b, stk. 2, i ægteskabsloven kan børne- og social- ministeren fastsætte regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, der vedrører prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, herunder regler om behandlingen af klager over afgørelser om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Efter bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte regler om, at kommunen som prøvelsesmyndighed kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der foreligger nye oplysninger og ansøgninger, hvis der ved den påklagede afgørelse ikke er taget stilling til konkre- te oplysninger eller ansøgninger, og ved alvorlige sagsbe- handlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsens resul- tat. Der kan også bl.a. fastsættes regler om, hvordan klager skal indgives og lignende. Det foreslås, at § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven ændres såle- des, at afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og afgørelser om anerkendelse af udenland- ske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingel- serne, som den kommunale prøvelsesmyndighed, har truffet, kan påklages til Familieretshuset. Forslaget indebærer, at klagebestemmelsen i § 58 b, stk. 1, alene finder anvendelse for afgørelser, der træffes af kommunen som prøvelsesmyn- dighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, og at disse afgø- relser kan påklages til Familieretshuset. Det foreslås videre, at bestemmelsen i § 58 b, stk. 2, i ægte- skabsloven om fastsættelse af regler om behandlingen af sager prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder om be- handlingen af klager, nyaffattes og videreføres uden ind- holdsmæssige ændringer. 8 Den foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven er begrundet i, at Familieretshuset fra den 1. april 2019 til- lægges kompetence til at behandle klager efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven. Denne kompetence skal naturligvis ikke gælde de afgørelser, Familieretshuset selv træffer, men ale- ne afgørelser der træffes af kommunen som prøvelsesmyn- dighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven. Om indbringelse af de afgørelser, som Familieretshuset træffer som prøvelsesmyndighed, for familieretten til prø- velse, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2. Den foreslåede nyaffattelse af § 58 b, stk. 2, i ægteskabslo- ven om fastsættelse af regler om behandlingen af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne uden ændringer sker af lovtekniske årsager som følger af den foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven. Dette skyldes, at ved denne ændring af § 58 b, stk. 1, ændres en vedtaget ændring af § 58 b, stk. 1, der ikke er trådt i kraft ved fremsættelsen af det- te lovforslag. Der henvises til den ændring af § 58 b, stk. 1, der følger af § 2, nr. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs ind- gåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der efter § 40, stk. 1, i den lov træder i kraft den 1. april 2019. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærknin- ger. Til nr. 5 Efter § 58 f i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen til brug for behandlingen af en sag om prøvelse af ægteskabsbetin- gelserne anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give Statsforvaltnin- gen disse oplysninger, kan Statsforvaltningen træffe afgørel- se på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, hvis et par ikke reagerer på Statsforvaltningens anmodning om at frem- lægge nærmere dokumentation for, at de opfylder ægte- skabsbetingelserne, f.eks. ved fremlæggelse af civilstandsat- test til dokumentation af at en part er ugift. I en sådan situa- tion giver § 58 f i ægteskabsloven Statsforvaltningen mulig- hed for afslå at udstede en prøvelsesattest, fordi parret ikke har dokumenteret, at de opfylder ægteskabsbetingelsen om at være ugifte. Med de i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, foreslåede ændringer af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven og af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven foreslås det, at Familieretshuset efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven behandler sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven finder reglerne i Fami- lieretshusloven anvendelse ved Familieretshusets behand- ling af sager efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. Dette om- fatter bl.a. bestemmelsen i § 11 i Familieretshusloven, hvor- efter Familieretshuset kan afgøre en sag på det foreliggende grundlag, hvis en part undlader at give Familieretshuset op- lysninger om partens egne forhold, som Familieretshuset har anmodet om. Det foreslås, at § 58 f i ægteskabsloven ophæves. Dette skyl- des, at § 58 f i ægteskabsloven bliver overflødig som følge af, at § 11 i Familieretshusloven vil finde anvendelse for sager, hvor Familieretshuset prøver ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk- ninger. Til § 2 Til nr. 1 Efter § 6, stk. 1, i Familieretshusloven visiterer Familierets- huset mindre enkle sager til behandling efter kapitel 9 i Fa- milieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 6-sager. Fami- lieretshusets beslutning om, at en sag skal visiteres til be- handling efter § 6, foretages efter bestemmelserne i § 4 i Fa- milieretshusloven om screening af alle sager. Som § 6-sager behandles sager efter forældreansvarsloven, hvor der skal træffes en afgørelse, fordi parterne ikke er eni- ge, og hvor der ikke er så komplekse problemstillinger, at der er behov for den tværfaglige og dybdegående sagsbe- handling, der foretages i sager, der visiteres til behandling efter § 7 i Familieretshusloven. Det drejer sig om komplekse sager efter forældreansvarsloven, der betegnes § 7-sager. Som § 6-sager behandles også sager, der ikke vedrører for- ældreansvarsloven, og som ikke er enkle, og derfor ikke er omfattede af § 5 i Familieretshusloven. Efter denne bestem- melse visiteres enkle sager til behandling efter kapitel 8 i Familieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 5-sager. § 5-sager er kendetegnede ved at være sager, hvor det frem- går af sagen, at parterne er enige, når Familieretshuset mod- tager sagen. Det kan f.eks. være en ansøgning om separation eller skilsmisse, hvor parterne er enige om separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor. § 6-sager kan være sager efter hele den familieretlige lov- givning, dvs. lovgivning omfattet af § 2, nr. 2-11, i Familieretshusloven, § 6-sager vil navnlig være sager om børne- og ægtefællebidrag, separation, skilsmisse, faderskab og navne. § 6-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3-6 i Fa- milieretshusloven, der er fælles for Familieretshusets be- handling af alle familieretlige sager, og efter bestemmelser- ne i kapitel 9 i Familieretshusloven, der alene finder anven- delse for behandlingen af § 6-sager. 9 Efter § 6, stk. 2, i Familieretshusloven skal en række sagsty- per altid visiteres til behandling som § 6-sager, som Fami- lieretshuset afslutter ved at træffe en afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven. Formålet med den lovbestemte visitation i sager efter foræl- dreansvarsloven er overordnet på den ene side at sikre, at forældrene i disse sager altid modtager de tilbud om rådgiv- ning og konflikthåndtering, der efter § 26 i Familieretshus- loven indgår i behandlingen af § 6-sager, og på den anden side at undgå, at Familieretshuset anvender ressourcer på at visitere sager efter forældreansvarsloven, som normalt ikke indeholder problemstillinger, der kan begrunde den dybde- gående og tværfaglige sagsbehandling, der gælder for § 7- sager efter reglerne i kapitel 10 i Familieretshusloven. I relation til sager, der ikke er omfattede af forældreansvars- loven, er formålet med den lovbestemte visitation at fastlæg- ge behandlingen af sagstyper, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor der derfor ikke er behov for at foretage individuel visitation. Den lovbestemte visitation efter § 6, stk. 2, i Familieretshus- loven omfatter bl.a. efter bestemmelsens nr. 5 sager om af- gørelse af klage efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, der vedrører afgørelser truffet af prøvelsesmyndigheden om dis- pensation fra visse betingelser for indgåelse af ægteskab og om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Det bemærkes, at med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven vil bestemmelsen alene omfat- te afgørelser truffet af en kommune som prøvelsesmyndig- hed. § 6, stk. 2, omfatter bl.a. også sager om tilladelse efter § 7 i ægteskabsloven til indgåelse af ægteskab mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, og sager om godkendelse ef- ter § 21, stk. 2, i ægteskabsloven af en ugyldig vielse som gyldig, fordi særlige grunde taler for det. Det foreslås, at der som § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshus- loven indsættes en bestemmelse, hvorefter sager om prøvel- se af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabs- loven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, afgø- res af Familieretshuset efter § 26 i Familieretshusloven. For- slaget indebærer, at sager om prøvelse af ægteskabsbetingel- serne, som Familieretshuset behandler efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven skal visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelsen efter § 26 i Fami- lieretshusloven. Begrundelsen for forslaget om lovbestemt visitation af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som Familieretshu- set behandler efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, er, at disse sager efter deres karakter ikke er enkle, da det skal prøves, om parterne opfylder samtlige ægteskabsbetingelser. Samtidig foreligger der heller ikke forhold, der tilsiger, at familieretten skal træffe afgørelse efter § 27 i Familierets- husloven. Det findes på den baggrund, at visitationen af sag- er om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven bør være lovbestemt således, at de visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk- ninger. Til nr. 2 Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan afgørel- se truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for familieretten til prøvelse med de undtagelser, der bl.a. følger af § 40 i Familieretshusloven. Det fremgår af § 39, stk. 1, 2. pkt., i Familieretshusloven, at afgørelse truf- fet af Familieretshuset ikke kan påklages til højere admini- strativ myndighed. Det følger af § 40, stk. 1, i Familieretshusloven, at Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevilling til f.eks. skilsmisse ikke kan ind- bringes for familieretten til prøvelse. Familieretshuset skal dog ved modtagelse af en anmodning om at indbringe en be- villing m.v. for familieretten til prøvelse genoptage behand- lingen af sagen. Tilsvarende gælder efter § 40, stk. 2, i Familieretshusloven for Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvalt- ningsloven og offentlighedsloven Endelig følger det af § 40, stk. 3, i Familieretshusloven, at Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, i Fami- lieretshusloven om begrænsning af et barns ret til en bisid- der og afgørelser efter § 33 i Familieretshusloven om fri proces ikke kan indbringes for familieretten til prøvelse. Bestemmelserne i § 40, stk. 1-3, afskærer ikke en parts ad- gang til at indbringe en afgørelse omfattet af bestemmelser- ne for domstolene efter § 63, stk. 1, i grundloven. Efter § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, som den gæl- der indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, kan Statsforvaltningens afgørelser efter æg- teskabsloven påklages til Ankestyrelsen. § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven indeholder dog visse begrænsninger i denne klageadgang. Efter den ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs ind- gåelse og opløsning og udlændingeloven (Forbud mod pro- formaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.) gennemførte ændring af § 58, a, stk. 1, 2., pkt., i ægte- skabsloven klagebegrænsningen i § 58 a, stk. 1, nr. 2, med virkning fra den 1. januar 2019 udvidet til også at omfatte Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed ef- ter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven om, at ægteskabsbetingel- serne ikke er opfyldte. Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- 10 telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der træ- der i kraft den 1. april 2019, ophæves § 58 a, stk. 1, i ægte- skabsloven. I stedet indsættes der som § 58 a, stk. 3, i ægte- skabsloven en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets af- gørelser efter ægteskabsloven kan indbringes for familieret- ten efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. Det bemærkes, at det følger af § 58 b, stk. 1, i ægteskabslo- ven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendt- gørelse nr. 54 af 23. januar 2018, at begrænsningen i klage- adgangen i § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven i relation til Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed ikke omfatter klage over afgørelser, som Statsforvaltningen som prøvelsesmyndighed har truffet om afslag på dispensa- tion fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om aner- kendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Disse afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. I relation til kommunerne som prøvelsesmyndighed bemær- kes, at der efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven alene er mu- lighed for at klage over kommunens afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om anerken- delse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af æg- teskabsbetingelserne, men ikke over de afgørelser om prø- velsen af ægteskabsbetingelserne, som kommunerne træffer som prøvelsesmyndighed. Det bemærkes, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven indebærer, at be- stemmelsen alene vil omfatte afgørelser truffet af en kom- mune som prøvelsesmyndighed. Efter § 7 i ægteskabsloven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, må ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), at det pr. 1. april 2019 ikke længere er Ankestyrelsen, men Familieretshuset, der kan give dispensation efter § 7. Dette gælder, uanset om prøvelsessagen behandles af den kommu- nale prøvelsesmyndighed eller af Familieretshuset. Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan Familieretshu- sets afgørelser efter § 7 i ægteskabsloven efter anmodning fra en part indbringes for familieretten til prøvelse. Det foreslås, at der i Familieretshusloven som § 40, stk. 4, indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets afgø- relse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i Familieretshusloven, dvs. § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familierets- husloven. Familieretshuset skal dog efter anmodning genop- tage behandlingen af ansøgningen om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne. Det foreslås videre, at denne begræns- ning ikke gælder Familieretshusets afgørelser vedrørende dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, eller § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven eller om an- erkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne. I relation til genoptagelsesbestemmelsen bemærkes, at med- mindre der er fremkommet nye oplysninger, medfører be- stemmelsen alene en forpligtelse til at genoptage sagen én gang, hvorefter parterne skal vejledes om mulighederne for at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand eller ind- bringe afgørelsen for domstolene efter § 63 i grundloven. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4, i Familieretshusloven er, at etableringen af det nye samlede familieretlige system i relation til afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven ikke findes at medføre behov for hverken at ændre mulighe- derne for at klage over en sådan afgørelse eller for at indføre mulighed for at anmode om at få en sådan afgørelse indbragt for familieretten til prøvelse efter reglerne i Familieretshus- loven. Dette skal bl.a. ses i lyset af behovet for at opretholde den samme retstilstand for afgørelser om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne, uanset om den træffes af kommunen som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven eller af Familieretshuset efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk- ninger. Til § 3 Til nr. 1 og 2 Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det af lovtekniske grunde at nyaffatte § 58 a, stk. 1-3, og § 58 b i ægteskabslo- ven i forhold til de ændringer af bestemmelserne, som er vedtaget ved § 2, nr. 2 og 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte- skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Æn- dringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fo- kus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo- ven), der træder i kraft den 1. april 2019. Som konsekvens heraf foreslås det, at de ændringer af § 58 a, stk. 1-3, og § 58 b i ægteskabsloven, der følger af § 2, nr. 2 og 23, i lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skær- pet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean- svarsloven) ophæves. Til nr. 3 § 41, stk. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og op- løsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af 11 lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) indeholder over- gangsbestemmelser i forhold til reglerne om klage over Statsforvaltningens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag som konsekvens af, at Statsforvaltningen nedlægges som følge af Familieretshusloven, der træder i kraft den 1. april 2019. Det drejer sig bl.a. om § 58 a, stk. 2, i ægteskabslo- ven. Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) nyaffat- tes § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, og derved udgår kla- gebestemmelsen i § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven. Med § 3, nr. 2, i dette lovforslag foreslås § 2, nr. 23, i førnævnte lov ophævet som følge af, at § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven ved § 1, nr. 3, i dette lovforslag foreslås nyaffattet. Som følge heraf er det nødvendigt at nyaffatte § 41, stk. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl- dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) således, at overgangsbe- stemmelsen ikke finder anvendelse på Statsforvaltningens afgørelser om ægtefællebidrag efter ægteskabsloven. I stedet foreslås der ved lovforslagets § 5, stk. 5, indsat en over- gangsbestemmelse om Statsforvaltningens afgørelser om ægtefællebidrag efter ægteskabsloven. Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det således, at § 41, stk. 2, alene skal finde anvendelse for de ved lovforslagets fremsættelse gældende bestemmelser i § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. de- cember 2015, (børnebidragsloven) og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven). § 21, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om æg- tefællers økonomiske forhold indeholder en frist på fire uger for at anmode om, at en klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen om børnebidrag eller ægtefællebidrag ef- ter ægtefælleloven indbringes for Ankestyrelsen. § 21, stk. 2, 2. pkt., i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, 2. pkt., i ægte- fælleloven indeholder en bestemmelse, hvorefter Ankesty- relsen i særlige tilfælde kan behandle en klage over en afgø- relse om børne- og ægtefællebidrag, selvom klagen er indgi- vet efter udløbet af klagefristen. § 21, stk. 2, i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, i ægtefælle- loven ophæves pr. 1. april 2019 ved § 3, nr. 19, og § 8, nr. 22, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af for- ældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløs- ning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Med den foreslåede nyaffattelse af § 41, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældrean- svarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Fa- milieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) vil de hidtil gældende be- stemmelser i § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lov- bekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold finde anvendelse for afgørelser om børne- og ægte- fællebidrag, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Dette vil indebære, at de hidtil gældende klageregler vil fin- de anvendelse for afgørelser om børne- og ægtefællebidrag, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden, hvorved klage over Statsforvaltningens afgørelse om børne- og ægtefællebidrag skal være indgivet inden udløbet af kla- gefristen på fire uger. Det sikres derved, at parter, der indgi- ver klage over Statsforvaltningens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag efter lovens ikrafttræden, stilles på samme måde som parter, der har indgivet klage før lovens ikrafttræ- den. En klage, der indgives efter lovens ikrafttræden over en afgørelse truffet før lovens ikrafttræden, vil således kun væ- re rettidigt indgivet, hvis den hidtil gældende klagefrist er overholdt. Det følger af § 47, stk. 3, i Familieretshusloven, at efter lo- vens ikrafttræden skal klage over de omhandlede afgørelser indgives til Familieretshuset, der behandler klagen som en anmodning om, at afgørelsen indbringes for familieretten til prøvelse. Med den foreslåede nyaffattelse af § 41, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældrean- svarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Fa- milieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) vil afgørelse efter § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgø- relse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold efter lovens ikrafttræden skulle træffes af familieret- ten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret. Med bestemmelsen opretholdes den gældende adgang til at få en bidragsafgørelse, som Statsforvaltningen har truffet før lo- vens ikrafttræden, prøvet, selvom klagefristen er overskre- det, dog således at efter lovens ikrafttræden den 1. april 2019 træffes disse afgørelser af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret. Overgangsbestemmelsen i § 41, stk. 2, skal ses i lyset af, at med § 41, stk. 1, i Familieretshusloven er der indført en ge- nerel frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse truffet af Familieretshuset indbragt for familieretten til prø- velse, og at familieretten efter § 448 d, stk. 1, i retsplejelo- 12 ven i særlige tilfælde kan behandle en sådan anmodning, selvom fristen for at anmode om domstolsprøvelse er over- skredet, og at familierettens afgørelse herom ikke kan ind- bringes for højere ret. Til § 4 Det foreslås med § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019. Det foreslås således, at loven træder i kraft samtidig med lovgivningen om det nye familieretlige sy- stem. Med § 4, stk. 2, foreslås det dog af lovtekniske grunde, at de ændringer af lov nr. 1711 af 27. december 2018 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgå- else og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på be- skyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der følger af lovforslagets § 3, træder i kraft den 25. marts 2019. Dette skyldes, at de pågældende ændringer skal ophæves, inden de nye bestemmelser, der skal træde i stedet for de på- gældende bestemmelser, træder i kraft den 1. april 2019. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og § 5, stk. 5. Til § 5 Det foreslås med § 5, stk. 1, at sager om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, der er under be- handling i Statsforvaltningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Familieretshuset. Der hen- vises til § 58 a, stk. 1 og 2, i ægteskabsloven, jf. lovforsla- gets § 1, nr. 3, og § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshusloven, jf. lovforslagets 2, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, svarer overordnet til § 47, stk. 1, i Familieretshuslo- ven. Med bestemmelsen i § 5, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden i en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, indgives til Familieretshuset. Familieretshuset behandler klagen som en anmodning om at indbringe afgørelsen for familieretten til prøvelse, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt. Det foreslås videre med stk. 2, 3. pkt., at 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på klage, som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden, men som Statsforvaltningen ved lovens ikraft- træden ikke har videresendt til Ankestyrelsen. Endelig foreslås det med stk. 2, 4. pkt., at §§ 39 og 40, § 41, stk. 2, 3 og 6, og kapitel 13 i Familieretshusloven om dom- stolsprøvelse og om indbringelse af afgørelser for familier- etten finder tilsvarende anvendelse på klager efter de fore- slåede bestemmelser i stk. 2, 1. og 3. pkt. Den tilsvarende anvendelse af § 39 i Familieretshusloven betyder, at Statsforvaltningens afgørelse indbringes for fa- milieretten til prøvelse, medmindre der er tale om en afgø- relse omfattet af § 40 i Familieretshusloven, herunder den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4, i Familieretshusloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Det følger endvidere af § 39, at det er Familieretshuset, der indbringer afgørelsen for fami- lieretten, og at indbringelsen sker efter bestemmelserne i ka- pitel 13 i Familieretshusloven. Den tilsvarende anvendelse af bestemmelserne i § 41, stk. 2, 3 og 6, i Familieretshuslo- ven betyder navnligt, at Familieretshuset kan bestemme, at en anmodning om indbringelse af Statsforvaltningens afgø- relse har opsættende virkning, at Familieretshuset kan gen- optage sagen, og at de af børne- og socialministeren fastsatte bestemmelser om behandlingen af anmodninger om indbrin- gelse af en afgørelse for familieretten også finder anvendel- se for behandlingen af en anmodning om indbringelse af Statsforvaltningens afgørelser, der indgives til Familierets- huset efter lovens ikrafttrædelse. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt. indebærer også modsætnings- vist, at fristen i § 41, stk. 1, i Familieretshusloven for at an- mode om at få en afgørelse indbragt for familieretten ikke finder anvendelse på afgørelser om prøvelse af ægteskabs- betingelserne truffet af Statsforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, svarer overordnet til § 47, stk. 3, i Familieretshusloven. Det foreslås med bestemmelserne i § 5, stk. 3, at klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen i en sag om prøvel- se af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabs- loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrel- sen, færdigbehandles af familieretten. Bestemmelsen medfø- rer, at Ankestyrelsen ved lovens ikrafttræden skal sende kla- gesager, der er under behandling, og som er omfattede af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. til familieretten. Sagens akter skal medsendes, jf. kapitel 13 i Familieretshus- loven. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, svarer overordnet til § 47, stk. 5, i Familieretshusloven. Med bestemmelsen i § 5, stk. 4, foreslås det, at klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag omfattet af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. no- vember 2018, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen med en klage over en afgørelse omfattet af § 13, stk. 3, og som ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretshuset. For sådanne sager fin- der §§ 39 og 40 i lov om Familieretshuset tilsvarende anven- delse. Bestemmelsen medfører, at Ankestyrelsen ved lovens ikraft- træden skal sende disse klagesager til Familieretshuset. Alle sagens akter skal medsendes. For sådanne sager finder §§ 39 og 40 i Familieretshusloven tilsvarende anvendelse. Dette indebærer navnligt, at Familieretshusets udtalelse eller afgø- 13 relse på baggrund af sagsbehandlingsklagen hverken kan indbringes for familieretten eller påklages til højere admini- strativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 4, svarer overordnet til § 47, stk. 6, i Familieretshusloven. I relation til lovforslagets § 5, stk. 5, bemærkes, at § 41, stk. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl- dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) indeholder overgangsbe- stemmelser i forhold til klage over Statsforvaltningens afgø- relser om børne- og ægtefællebidrag som konsekvens af, at Statsforvaltningen nedlægges som følge af Familieretshuslo- ven, der træder i kraft den 1. april 2019. Det drejer sig bl.a. om § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven. Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn- dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl- ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt- telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) nyaffat- tes § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, og derved udgår kla- gebestemmelsen i § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven. Med § 3, nr. 2, i dette lovforslag foreslås § 2, nr. 23, i før- nævnte lov ophævet som følge af, at § 58 a, stk. 1-3, ved § 1, nr. 3, i dette lovforslag foreslås nyaffattet. Som følge heraf er det af lovtekniske grunde nødvendigt at indsætte en ny overgangsbestemmelse i forhold til § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven. § 58 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i ægteskabsloven indeholder en frist på fire uger for at anmo- de om, at en klage over en afgørelse truffet af Statsforvalt- ningen om ægtefællebidrag efter ægteskabsloven indbringes for Ankestyrelsen. § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i ægteskabsloven indeholder en be- stemmelse, hvorefter Ankestyrelsen i særlige tilfælde kan behandle en klage over en afgørelse om ægtefællebidrag, selvom klagen er indgivet efter udløbet af klagefristen. Det foreslås med § 5, stk. 5, 1. pkt., at for afgørelser om æg- tefællebidrag efter ægteskabsloven, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden, skal de hidtil gældende bestemmelser i § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, finde anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, 1. pkt., vil indebæ- re, at de hidtil gældende klageregler vil finde anvendelse for afgørelser om ægtefællebidrag, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden, hvorved klage over Statsfor- valtningens afgørelse om ægtefællebidrag skal være indgivet inden udløbet af klagefristen på fire uger. Det sikres derved, at parter, der indgiver klage over Statsforvaltningens afgø- relse efter lovens ikrafttræden, stilles på samme måde som parter, der har indgivet klage før lovens ikrafttræden. En klage, der indgives efter lovens ikrafttræden over en afgørel- se truffet før lovens ikrafttræden, vil således kun være retti- digt indgivet, hvis den hidtil gældende klagefrist er over- holdt. Det følger af § 47, stk. 3, i Familieretshusloven, at efter lo- vens ikrafttræden pr. 1. april 20149 skal klage over de om- handlede afgørelser indgives til Familieretshuset, der be- handler klagen som en anmodning om, at afgørelsen ind- bringes for familieretten til prøvelse. Det foreslås med § 5, stk. 5, 2. pkt., at afgørelse efter § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, efter lovens ikrafttræden skal træffes af familieretten, hvis afgørelse ikke skal kunne indbringes for højere ret. Med bestemmelsen op- retholdes den gældende adgang til at få en bidragsafgørelse, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden, prøvet, selvom klagefristen er overskredet, dog således at ef- ter lovens ikrafttræden træffes disse afgørelser af familieret- ten, hvis afgørelse ikke skal kunne indbringes for højere ret. Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal ses i lyset af, at der med § 41, stk. 1, i Familieretshusloven er indført en generel frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse truffet af Familieretshuset indbragt for familieretten til prøvelse, og at familieretten efter § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven i særli- ge tilfælde kan behandle en sådan anmodning, selvom fri- sten for at anmode om domstolsprøvelse er overskredet, og at familierettens afgørelse herom ikke kan indbringes for hø- jere ret. Det bemærkes, at det følger af § 41, stk. 5, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige an- dre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter for- ældreansvarsloven), at sager omfattet af den hidtidige be- stemmelse i § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, jf. lovbekendt- gørelse nr. 54 af 23. januar 2018, der ved lovens ikrafttræ- den er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretshuset. § 58, b, stk. 1, i ægteskabsloven vedrø- rer klage over en afgørelse vedrørende § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven eller om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbe- tingelserne, som en kommune har truffet som prøvelsesmyn- dighed. Endelig foreslås det af ordensmæssige hensyn med § 5, stk. 6, at regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, og § 58 b, stk. 2, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Til § 6 Den foreslåede bestemmelse i § 6 vedrører lovens territoria- le anvendelsesområde. 14 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn- land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes, at ægteskabsloven er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Lo- ven skal derimod ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da sagsområdet person-, familie- og arveret, der bl.a. omfatter ægteskabsloven, overgik til de færøske myndigheder pr. 29. juli 2018. 15 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018 og § 2 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer: § 13. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. 1. I § 13, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«. Stk. 4. Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af æg- teskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Ge- byrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og social- ministeren. Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behand- ling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyret. 2. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«. 3. § 58 a, stk. 1-3, affattes således: § 58 a. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 43, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme en an- modning efter § 43, stk. 3, og afgørelser om at afvise at be- handle en sag om separation eller skilsmisse efter § 43 a, stk. 2. »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven- delse. Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be- stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset afgørelse Stk. 2. Klage over en afgørelse om bidrag skal indgives, 1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgø- 2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, relsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en kla- 3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21, ge over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet 4) i sager omfattet af kapitel 3-5, efter udløb af fristen i 1. pkt. 5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetin- gelserne, 6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod- ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendel- se af digital selvbetjening, 7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og 8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation be- står. Stk. 3. I sager om separation eller skilsmisse, som kan ind- bringes for retten efter § 43 eller § 43 a, stk. 2, kan statsfor- valtningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen. Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.« 4. § 58 b affattes således: § 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan påklages til Ankestyrelsen. »§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelses- myndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages til Familieretshuset. 16 Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter denne lovs kapitel 1, herunder om klagers behandling. Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behand- lingen af klager.« § 58 f. Statsforvaltningen kan til brug for behandlingen af en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give Statsforvaltningen de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag. 5. § 58 f ophæves. § 2 I lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset foretages følgende ændringer: § 6. Mindre enkle sager visiteres til behandling efter be- stemmelserne i kapitel 9. Sager omfattet af denne bestem- melse betegnes i loven som § 6-sager. Stk. 2. Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der afgøres af Familieretshuset efter § 26: 1) Sager om hvorvidt en henvendelse, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er be- talt gebyr for behandlingen af sagen, skal afvises. 2) Sager om midlertidig forældremyndighed efter § 28 i for- ældreansvarsloven. 3) Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven. 4) Klager efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven. 5) Klager efter § 58 b, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 6) Sager om tilladelse til indgåelse af ægteskab efter § 7 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 7) Sager om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 8) Sager om eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haager- konventionen af 2007. 9) Sager om eksigibilitet efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbej- de vedrørende underholdspligt. 10) Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af attest om for- ældremyndighed efter artikel 40 i Haagerkonventionen om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samar- bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be- skyttelse af børn. 11) Sager hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, dog ikke sager omfattet af § 24. 1. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 12: »12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.« § 40. Familieretshusets registrering eller notering af en af- tale eller udstedelse af en bevilling kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen. Stk. 2. Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter for- valtningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset 17 skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af ansøg- ningen om aktindsigt. Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, og § 33 kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. 2. I § 40 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægte- skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs ind- gåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten ef- ter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter an- modning genoptage behandlingen af sagen. 1. og 2. pkt. fin- der ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs- ning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.« § 3 I lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl- dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) foretages følgende æn- dringer: § 2 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, foretages følgende æn- dringer: 1. --- 2. I § 21, stk. 2, § 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk. 1, ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«. 1. I § 2, nr. 2, ændres »§ 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk. 1,« til: »og § 23, stk. 3, 1. pkt.,«. 3-22. --- 23. § 58 a, stk. 1-3, affattes således: 2. § 2, nr. 23, ophæves. »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven- delse. Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be- stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset afgørelse: 1) Om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7. 2) Om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21. 3) I sager omfattet af kapitel 3-5. 4) Om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetin- gelserne. 5) Om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod- ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendel- se af digital selvbetjening. 6) Om hvorvidt parterne er ægtefæller. 7) I sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation be- står. 18 Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.« 24-30. --- § 41 Stk. 1. --- 3. § 41, stk. 2, affattes således: Stk. 2. § 58 a, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og op- løsning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 23, ophævelsen af § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse ved denne lovs § 3, nr. 19, og ophævelsen af § 61, stk. 2, i lov om ægtefællers økonomiske forhold ved denne lovs § 8, nr. 22, finder ikke anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende bestemmelser i § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold anvendelse. Afgørelse i sager omfattet af 2. pkt. træffes af familieretten, hvis afgø- relse ikke kan indbringes for højere ret. »Stk. 2. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvalt- ningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendt- gørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomi- ske forhold træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.« Stk. 3-9. --- 19