Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Tilhører sager:

Aktører:


    CT499

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L138/20181_L138_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om
    Familieretshuset
    (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset)
    § 1
    I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved
    § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018 og § 2 i lov nr. 1711
    af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 13, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til:
    »Familieretshuset«.
    2. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til:
    »Familieretshusets«.
    3. § 58 a, stk. 1-3, affattes således:
    »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne
    lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven-
    delse.
    Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be-
    stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset
    afgørelse
    1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
    2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13,
    stk. 3,
    3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
    4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
    5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den
    myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægte-
    skabsbetingelserne,
    6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod-
    ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved an-
    vendelse af digital selvbetjening,
    7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og
    8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation
    består.
    Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
    indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel
    12 i lov om Familieretshuset.«
    4. § 58 b affattes således:
    »§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk.
    2, og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser
    til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvel-
    sesmyndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages
    til Familieretshuset.
    Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om
    behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behand-
    lingen af klager.«
    5. § 58 f ophæves.
    § 2
    I lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 12:
    »12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter
    § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning.«
    2. I § 40 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs
    indgåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten
    efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter
    anmodning genoptage behandlingen af sagen. 1. og 2. pkt.
    finder ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10,
    stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og op-
    løsning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk
    skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.«
    Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2018-19
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3585
    CT000499
    § 3
    I lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af
    forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og
    opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af
    lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af
    barnet i sager efter forældreansvarsloven) foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 2, nr. 2, ændres »§ 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk.
    1,« til: »og § 23, stk. 3, 1. pkt.,«.
    2. § 2, nr. 23, ophæves.
    3. § 41, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2,
    i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske
    forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvalt-
    ningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter §
    21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2.
    pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomi-
    ske forhold træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten,
    hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.«
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog
    stk. 2.
    Stk. 2. § 3 træder i kraft den 25. marts 2019.
    § 5
    Stk. 1. Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter
    § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved
    § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som Statsforvalt-
    ningen ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet,
    færdigbehandles af Familieretshuset.
    Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltnin-
    gen inden lovens ikrafttræden efter § 13, stk. 3, i lov om æg-
    teskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54
    af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27.
    november 2018, indgives til Familieretshuset. Familierets-
    huset behandler klagen som en anmodning om at indbringe
    afgørelsen for familieretten. Det samme gælder for klager,
    som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræ-
    den, men som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ik-
    ke har videresendt til Ankestyrelsen. §§ 39 og 40, § 41, stk.
    2, 3 og 6, og kapitel 13 i lov om Familieretshuset finder til-
    svarende anvendelse for sådanne klager.
    Stk. 3. Klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag
    efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som
    ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som
    ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrel-
    sen, færdigbehandles af familieretten.
    Stk. 4. Klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en
    sag omfattet af § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og
    opløsning, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar
    2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november
    2018, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen med en
    klage over en afgørelse, og som ved lovens ikrafttræden
    behandles af Ankestyrelsen, færdigbehandles af
    Familieretshuset. For sådanne sager finder §§ 39 og 40 i lov
    om Familieretshuset tilsvarende anvendelse.
    Stk. 5. § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og op-
    løsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, fin-
    der anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har
    truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter § 58 a, stk. 2,
    2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, træffes efter lo-
    vens ikrafttræden af familieretten, hvis afgørelse ikke kan
    indbringes for højere ret.
    Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, og § 58 b,
    stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i
    lov nr. 1321 af 27. november 2018, forbliver i kraft, indtil
    de ophæves eller afløses af nye regler.
    § 6
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
    tilsiger.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
    2.3. Den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Ved lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov
    om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven
    (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rol-
    le og funktioner m.v.) blev der i ægteskabsloven pr. 1. janu-
    ar 2019 indført et forbud i ægteskabsloven mod at indgå æg-
    teskab, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er ta-
    le om et proformaægteskab med det afgørende formål at op-
    nå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i
    Schweiz.
    Samtidigt blev kompetencen til at behandle sager om prø-
    velse af ægteskabsbetingelserne, når der kan være risiko for,
    at der er tale om et sådant proformaægteskab, overført fra
    kommunerne som prøvelsesmyndigheder til en specialiseret
    enhed under Statsforvaltningen.
    Loven udmøntede stemmeaftalen af 4. maj 2018 mellem re-
    geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
    Folkeparti) og Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternati-
    vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om indsat-
    sen mod proformaægteskaber.
    Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne ikke vil acceptere,
    at Danmark misbruges til at snyde sig ind i EU, og at de der-
    for ønsker effektivt at forhindre, at udlændinge indgår pro-
    formaægteskab i Danmark med henblik på at opnå ret til op-
    hold i EU, ved at indsætte et forbud i lov om ægteskabs ind-
    gåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. janu-
    ar 2018 med senere ændringer, (ægteskabsloven) mod at
    indgå ægteskab, hvis det afgørende formål med ægteskabet
    er at opnå ret til ophold i Danmark eller i et andet EU-/EØS-
    land eller i Schweiz.
    For at sikre at forbuddet bliver effektivt, var aftaleparterne
    enige om at oprette en specialiseret enhed, der skal foretage
    prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for udenlandske par,
    hvor begge parter ikke er danske eller nordiske statsborgere,
    har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til
    tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Det er i
    disse situationer, der kan være risiko for, at der er tale om
    proformaægteskab. Aftaleparterne var endvidere enige om,
    at den specialiserede enhed skal placeres i det kommende
    Familieretshus fra den 1. april 2019. I perioden fra den 1. ja-
    nuar 2019 til den 31. marts 2019 skal den specialiserede en-
    hed høre under Statsforvaltningen.
    Den 1. april 2019 etableres det nye samlede familieretlige
    system, der består af Familieretshuset og familieretten, jf.
    lov nr. 1702 af 27. december om Familieretshuset (Familier-
    etshusloven) og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Som føl-
    ge af oprettelsen af det nye familieretlige system nedlægges
    Statsforvaltningen, og behandlingen af Statsforvaltningens
    sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal herefter
    varetages af Familieretshuset.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    Kapitel 1 i ægteskabsloven indeholder en række betingelser,
    som parter skal opfylde for at kunne indgå ægteskab i Dan-
    mark. Det drejer sig bl.a. efter § 8 a i ægteskabsloven om, at
    ægteskab ikke kan indgås, hvis der er bestemte grunde til at
    antage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgø-
    rende formål at opnå ret til ophold i Danmark, et andet EU-/
    EØS-land eller Schweiz. Forud for indgåelse af ægteskab i
    Danmark skal der foretages en prøvelse af, om ægteskabsbe-
    tingelserne i kapitel 1 i ægteskabsloven er opfyldte. Grund-
    laget for prøvelsen af ægteskabsbetingelserne er en ansøg-
    ning fra parret.
    Prøvelsen af ægteskabsbetingelserne foretages efter § 13,
    stk. 1, i ægteskabsloven af kommunalbestyrelsens formand,
    et magistratsmedlem eller en udvalgsformand (herefter kom-
    munen som prøvelsesmyndighed) eller efter § 13, stk. 3, af
    Statsforvaltningen. Prøvelsen foretages af Statsforvaltnin-
    gen, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret,
    3
    statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegræn-
    set opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset
    ophold i Danmark efter EU-reglerne. Den specialiserede en-
    hed, jf. punkt 1, har de nødvendige kompetencer til at identi-
    ficere situationer, hvor der er tale om proformaægteskab, el-
    ler hvor parret anvender falske dokumenter.
    Efter § 13, stk. 4, i ægteskabsloven skal der ved indgivelse
    af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne i si-
    tuationer, hvor prøvelsen af ægteskabsbetingelserne efter §
    13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages af Statsforvaltningen,
    betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres
    af børne- og socialministeren. Størrelsen af gebyret fastsæt-
    tes således, at det svarer til omkostningerne ved Statsforvalt-
    ningens behandling af en ansøgning om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne.
    Statsforvaltningens afgørelser kan efter § 58 a, stk. 1, i æg-
    teskabsloven påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder efter
    § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven dog ikke de afgørelser, som
    den specialiserede enhed i Statsforvaltningen efter § 13, stk.
    3, i ægteskabsloven træffer om, at ægteskabsbetingelserne
    ikke er opfyldte. Begrænsningen i klageadgangen omfatter
    dog ikke klage over afslag på dispensation fra ægteskabsbe-
    tingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægte-
    skabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af uden-
    landske skilsmisser til brug for prøvelsen af ægteskabsbetin-
    gelserne. Dette svarer til, hvad der gælder for afgørelser,
    som en kommune som prøvelsesmyndighed har truffet om,
    at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte. Der er således
    efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven alene mulighed for at
    klage over kommunens afslag på dispensation fra ægte-
    skabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i
    ægteskabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af
    udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs-
    betingelserne, men ikke over de afgørelser om prøvelsen af
    ægteskabsbetingelserne, som kommunerne træffer som prø-
    velsesmyndighed.
    Den 1. april 2019 etableres det nye samlede familieretlige
    system, der består af Familieretshuset og familieretten, jf.
    lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset (Fa-
    milieretshusloven) og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om
    ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgå-
    else og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
    følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på be-
    skyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Som
    følge af oprettelsen af det nye familieretlige system nedlæg-
    ges Statsforvaltningen, Ankestyrelsen skal ikke længere be-
    handle familieretlige sager, og Familieretshuset og familier-
    etten overtager generelt Statsforvaltningens og Ankestyrel-
    sens opgaver efter den familieretlige lovgivning.
    I det nye familieretlige system kan Familieretshusets afgø-
    relser efter §§ 39 og 40 i Familieretshusloven som udgangs-
    punkt indbringes for familieretten til prøvelse. I relation til
    sager efter ægteskabsloven følger adgangen til domstolspr-
    øvelse også af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven.
    2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
    Børne- og Socialministeriet finder, at Statsforvaltningens
    varetagelse af opgaven med prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven efter nedlæggelsen
    af Statsforvaltningen i lighed med Statsforvaltningens øvri-
    ge familieretlige opgaver bør varetages af Familieretshuset.
    Dette betyder, at den specialiserede enhed i Statsforvaltnin-
    gen, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne,
    overføres til Familieretshuset. Dette er i overensstemmelse
    med stemmeaftalen af 4. maj 2018 om indsatsen mod pro-
    formaægteskaber.
    Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne bør efter deres
    karakter behandles administrativt, og da der ikke foreligger
    forhold, herunder en partstvist, der tilsiger, at sagerne skal
    afgøres af familieretten, er det ministeriets opfattelse, at Fa-
    milieretshuset bør behandle sagerne som § 6-sager efter ka-
    pitel 9 i Familieretshusloven og træffe afgørelse om, hvor-
    vidt ægteskabsbetingelserne er opfyldte.
    Børne- og Socialministeriet finder ikke, at flytningen af den
    specialiserede enhed til Familieretshuset medfører behov for
    at ændre den gældende ordning, for så vidt angår adgangen
    til at få prøvet den specialiserede enheds afgørelser. Gæl-
    dende ret bør således videreføres uændret, dog således at der
    i overensstemmelse med det samlede familieretlige system
    er mulighed for at indbringe den specialiserede enheds afgø-
    relser om dispensation efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk.
    2, i ægteskabsloven og om anerkendelse af udenlandske
    skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne
    for familieretten til prøvelse, fremfor at sådanne afgørelser
    kan påklages til Ankestyrelsen.
    Efter § 7 i ægteskabsloven må ægteskab ikke indgås mellem
    personer, af hvilke den ene har været gift med den andens
    slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Det følger af § 2,
    nr. 1, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af
    forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov
    om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af
    barnet i sager efter forældreansvarsloven), at det pr. 1. april
    2019 ikke længere er Ankestyrelsen, men Familieretshuset,
    der kan give dispensation efter § 7. Dette gælder, uanset om
    prøvelsessagen behandles af den kommunale prøvelsesmyn-
    dighed eller af Familieretshuset. Sådanne afgørelser om dis-
    pensation bør også kunne prøves af familieretten.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at ægteskabsloven og Familieretshusloven æn-
    dres således, at Statsforvaltningens opgave som prøvelses-
    myndighed efter § 13, stk. 3, overføres til Familieretshuset
    den 1. april 2019.
    Samtidig foreslås det, at ægteskabsloven ændres således, at
    størrelsen af gebyret for prøvelsen af ægteskabsbetingelser-
    ne i sager omfattet af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven fastsæt-
    tes sådan, at det svarer til omkostningerne ved Familierets-
    4
    husets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne.
    Forslaget om at overføre prøvelsesopgaven fra Statsforvalt-
    ningen til Familieretshuset medfører behov for konsekvens-
    ændringer af ægteskabsloven og Familieretshusloven. Dette
    lovforslag indeholder disse konsekvensændringer.
    Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærkningerne
    hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
    plementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemær-
    kes herved, at udgifterne ved Familieretshusets behandling
    af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13,
    stk. 3, i ægteskabsloven dækkes ved et ikke-fiskalt gebyr, jf.
    den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af gebyrbe-
    stemmelsen i § 13, stk. 4, i ægteskabsloven.
    Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen efter den gæl-
    dende bestemmelse i § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven kun
    behandler ganske få klager over afslag på dispensation fra
    ægteskabsbetingelserne og afslag på at anerkende en uden-
    landsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne. Det er på den baggrund vurderingen, at den i lovfor-
    slagets § 2, nr. 2, foreslåede § 40, stk. 4, i Familieretshuslo-
    ven, hvorefter Familieretshusets afgørelser om afslag på dis-
    pensation fra ægteskabsbetingelserne og afslag på at aner-
    kende en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af æg-
    teskabsbetingelserne kan indbringes for familieretten, ikke
    vil medføre økonomiske konsekvenser for familieretten.
    Forslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgiv-
    ning. Der tages i den forbindelse højde for, at afgørelsen af,
    hvorvidt der er tale om et proformaægteskab i strid med § 8
    a i ægteskabsloven, nødvendiggør et skøn. Ansøgning til Fa-
    milieretshuset om prøvelse af ægteskabsbetingelserne vil
    være omfattet af kravene om anvendelse af digital selvbetje-
    ning i § 58 d i ægteskabsloven.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september
    2018 til den 18. oktober 2018 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Byretter-
    ne, Danes Worldwide, Danske Advokater, Danske Familie-
    advokater, Datatilsynet, Det grønlandske departement for
    sociale anliggender og justitsvæsenet, Digitaliseringsstyrel-
    sen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advo-
    katfuldmægtige, Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltnin-
    gen, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,
    Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
    Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ægteskab uden grænser
    og Østre Landsret.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    5
    Er i strid med de principper for imple-
    mentering af erhvervsrettet EU-regule-
    ring/Går videre end minimumskrav i EU-
    regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, at prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne som udgangspunkt foretages af
    kommunen som prøvelsesmyndighed. Efter § 13, stk. 3, i
    ægteskabsloven foretages prøvelsen af ægteskabsbetingelser
    dog af Statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten
    har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et af de andre
    nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
    eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reg-
    lerne.
    Det foreslås, at 13, stk. 3, i ægteskabsloven ændres således,
    at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne i de sager, der er om-
    fattet af bestemmelsen, foretages af Familieretshuset i stedet
    for af Statsforvaltningen.
    Forslaget indebærer, at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne
    foretages af Familieretshuset, hvis ikke begge parter er dan-
    ske eller nordiske statsborgere, har tidsubegrænset opholds-
    tilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i
    Danmark efter EU-reglerne.
    Prøvelsen af sager efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven fore-
    tages efter gældende ret af en specialiseret enhed i Statsfor-
    valtningen. Med forslaget flyttes den specialiserede enhed
    fra Statsforvaltningen til Familieretshuset.
    Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen
    med Familieretshusloven nedlægges pr. 1. april 2019. Stats-
    forvaltningens familieretlige opgaver vil derefter blive vare-
    taget af Familieretshuset og familieretten. I den forbindelse
    bør den familieretlige opgave som prøvelsesmyndighed efter
    § 13, stk. 3, i ægteskabsloven varetages af Familieretshuset.
    Der henvises i øvrigt til punkt 1 og 2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 2
    Efter § 13, stk. 4, 1 og 2. pkt., i ægteskabsloven skal der ved
    indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetin-
    gelserne i situationer, hvor prøvelsen af ægteskabsbetingel-
    serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages af Stats-
    forvaltningen, betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes
    og reguleres af børne- og socialministeren ved en årlig be-
    kendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige
    område. Ved bekendtgørelsen nr. 1598 af 14. december
    2018 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i
    2019 er gebyret fastsat til 1.650 kr.
    Det fremgår af § 13, stk. 4, 3. pkt., i ægteskabsloven, at stør-
    relsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkost-
    ningerne ved Statsforvaltningens behandling af en ansøg-
    ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
    Det foreslås, at § 13, stk. 4, 3. pkt., i ægteskabsloven ændres
    således, at gebyret fastsættes, så det svarer til omkostninger-
    ne ved Familieretshusets behandling af en ansøgning om
    prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
    Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lov-
    forslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 13, stk. 3, i æg-
    teskabsloven, foreslås, at prøvelsesmyndigheden efter § 13,
    stk. 3, i ægteskabsloven er Familieretshuset.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Til nr. 3
    § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    54 af 23. januar 2018, indeholder regler om klage over
    Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven.
    Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der træ-
    der i kraft den 1. april 2019, ændres § 58 a, stk. 1-3, i ægte-
    skabsloven. Disse bestemmelser beskrives i det følgende.
    Efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven finder bestemmelserne
    i Familieretshusloven anvendelse ved Familieretshusets be-
    handling af sager efter ægteskabsloven. Familieretshusloven
    indeholder den generelle regulering af Familieretshusets be-
    handling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sager-
    ne og den deraf følgende fordeling af afgørelseskompeten-
    cen mellem Familieretshuset og familieretten og bestemmel-
    ser om, at Familieretshuset sørger for oplysningen af sager,
    at Familieretshuset kan afgøre sager på skriftligt grundlag,
    og at Familieretshuset tilbyder rådgivning og konflikthånd-
    tering.
    Bestemmelsen i § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven indebærer
    endvidere, at bestemmelserne i ægteskabsloven, forvalt-
    ningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper
    finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
    Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af
    sager efter ægteskabsloven.
    Efter § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven fastlægges det efter be-
    stemmelserne om visitation i kapitel 2 og om behandlingen
    af sager i Familieretshuset i kapitel 8-10 i Familieretshuslo-
    6
    ven, hvorvidt afgørelsen i en række sager efter ægteskabslo-
    ven træffes af Familieretshuset eller familieretten. Det drejer
    sig om afgørelse i sager om tilladelse til at indgå ægteskab
    efter § 7, om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
    i sager omfattet af kapitel 3-5 om omstødelse, separation og
    skilsmisse samt vilkårene herfor, om klage efter § 58 b, stk.
    1, over visse af afgørelser truffet af kommunen som prøvel-
    sesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven og om af-
    visning efter § 58 d i ægteskabsloven af en ansøgning eller
    anmodning, fordi den ikke er indgivet ved brug af digital
    selvbetjening. Der drejer sig videre om afgørelse i sager
    mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består, og i
    sager om hvorvidt parterne er ægtefæller.
    Det følger af § 4 i Familieretshusloven, at Familieretshuset
    på baggrund af en screening visiterer de ovennævnte sager
    til behandling efter §§ 5-7 i Familieretshusloven.
    Efter § 25, jf. § 5, i Familieretshusloven er det Familierets-
    huset, der afslutter sagen, hvis der er tale om en enkel sag,
    dvs. en sag hvor parterne er enige om f.eks. skilsmisse. Så-
    danne sager betegnes § 5-sager.
    Hvis parterne ikke er enige, visiteres sagen til behandling ef-
    ter § 6 i Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager,
    hvor parterne er enige, men der skal foretages juridisk sags-
    behandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for
    at registrere parternes aftale er opfyldte, eller om danske
    myndigheder har kompetence til at behandle sagen. Disse
    sager betegnes § 6-sager.
    I sager, der visiteres til behandling efter § 6 i Familierets-
    husloven, er det som udgangspunkt Familieretshuset, der ef-
    ter § 26 i Familieretshusloven træffer afgørelse. Efter § 27,
    stk. 2, i Familieretshusloven er det dog familieretten, der
    træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplicerede fakti-
    ske eller juridiske problemstillinger, der er tale om en sag
    anlagt af Familieretshuset om omstødelse af et ægteskab, el-
    ler sagen behandles sammen med en anden sag, der skal af-
    gøres af familieretten.
    Det følger af § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, i Familieretshusloven,
    at visse typer af sager altid skal visiteres til behandling som
    en § 5-sag eller en § 6-sag. Dette betegnes lovbestemt visita-
    tion. Visitationen skal således ikke foretages på baggrund af
    et konkret skøn, men er derimod bestemt af sagstypen. Dette
    skyldes, at de pågældende sagstyper har en karakter, der ob-
    jektivt begrunder, at sagerne bør behandles som § 5-sager
    eller § 6-sager.
    Sager efter § 42 i ægteskabsloven om bevilling af separation
    eller skilsmisse, hvor der er enighed mellem parterne, be-
    handles altid af Familieretshuset som § 5-sager, jf. § 5, stk.
    2, nr. 3, i Familieretshusloven. Sager om udstedelse af reso-
    lution om ægtefællebidrag ud fra parternes enighed behand-
    les ligeledes altid af Familieretshuset som § 5-sager, jf. § 5,
    stk. 2, nr. 7, i Familieretshusloven.
    Sager om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, om god-
    kendelse af en vielse som gyldig efter § 21, stk. 2, og om af-
    gørelse af en klage efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven om
    visse afgørelser truffet af den kommunale prøvelsesmyndig-
    hed behandles som § 6-sager, der afgøres af Familieretshu-
    set efter § 26, jf. § 6, stk. 2, nr. 5-7, i Familieretshusloven.
    Efter § 6, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven visiteres også
    en sag om afvisning af en henvendelse, som ikke er indgivet
    ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
    Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er
    betalt gebyr for behandlingen af sagen, til behandling som
    en § 6-sag, der afgøres af Familieretshuset efter § 26 i Fami-
    lieretshusloven. Tilsvarende gælder efter § 6, stk. 2, nr. 11, i
    Familieretshusloven en sag, hvor der ikke skal tages stilling
    til en tvist mellem to private parter, f.eks. om afslag på skils-
    misse fordi betingelserne herfor ikke er opfyldte, selvom
    parterne er enige om skilsmisse.
    Komplekse sager efter forældreansvarsloven visiteres efter §
    7 i Familieretshusloven til behandling efter bestemmelserne
    i kapitel 10 i Familieretshusloven. Sager omfattet af bestem-
    melsen betegnes § 7-sager.
    Efter § 7 i Familieretshusloven kan en sag, der ikke er om-
    fattet af forældreansvarsloven, visiteres til behandling sam-
    men en kompleks sag efter forældreansvarsloven, når sager-
    ne bør behandles sammen. Dette kan f.eks. være tilfældet,
    når en forælder indgiver en anmodning om eneforældremyn-
    dighed, der visiteres til behandling som en § 7-sag, og denne
    forælder samtidigt indgiver en anmodning om skilsmisse,
    som forældrene ikke er enige om. Efter § 32 i Familierets-
    husloven er det familieretten, der træffer afgørelse i § 7-sag-
    er.
    Efter § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven kan Familieretshusets
    afgørelser efter ægteskabsloven indbringes for familieretten
    til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 (§§ 39-41) i
    Familieretshusloven.
    Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan afgørel-
    se truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part
    indbringes for familieretten til prøvelse med de undtagelser,
    der bl.a. følger af § 40 i Familieretshusloven. Det fremgår
    videre af § 39, stk. 1, 2. pkt., i Familieretshusloven, at afgø-
    relse truffet af Familieretshuset ikke kan påklages til højere
    administrativ myndighed.
    § 40 i Familieretshusloven indeholder eksempelvis i stk. 1
    en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets udstedelse af
    en bevilling til separation og skilsmisse ikke kan indbringes
    for familieretten efter reglerne i Familieretshusloven. Fami-
    lieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlin-
    gen af sagen.
    Det foreslås, at der som § 58 a, stk. 2, nr. 2, i ægteskabslo-
    ven indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsen i stk.
    2 også omfatter Familieretshusets afgørelse om prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
    7
    Forslaget indebærer, at det principielt er Familieretshuset el-
    ler familieretten, der efter bestemmelserne i kapitel 2 og
    8-10 i Familieretshusloven træffer afgørelse om prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
    Det følger dog af den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede
    bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshusloven, at
    sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk.
    3, i ægteskabsloven afgøres af Familieretshuset.
    Det foreslås videre, at de øvrige bestemmelser i § 58 a i æg-
    teskabsloven om grundlaget for Familieretshusets behand-
    ling af sager efter ægteskabsloven, om Familieretshusets og
    familierettens kompetence til at afgøre sager efter ægte-
    skabsloven og om adgangen til at indbringe Familieretshu-
    sets afgørelser efter ægteskabsloven for familieretten til prø-
    velse videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
    Den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven er
    en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
    ændring af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, hvorved afgørel-
    seskompetencen i sager om prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven flyttes til
    Familieretshuset.
    Den foreslåede nyaffattelse af de øvrige dele af § 58 a, stk.
    1-3, i ægteskabsloven uden indholdsmæssige ændringer sker
    af lovtekniske årsager, idet bestemmelserne ikke er trådt i
    kraft på tidspunktet for fremsættelsen af nærværende lovfor-
    slag.
    Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
    hertil samt i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 4
    Efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 54 af 23. januar 2018, kan afgørelser om dispensation for
    ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk.
    2, i ægteskabsloven samt afgørelser om anerkendelse af
    udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs-
    betingelserne påklages til Ankestyrelsen. Bestemmelsen om-
    fattede indtil den 1. januar 2019 kun afgørelser truffet af
    kommunen som prøvelsesmyndighed, men ved lov nr. 1321
    af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs ind-
    gåelse og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteska-
    ber og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.) blev
    dele af prøvelsesopgaven overført til Statsforvaltningen, jf.
    § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. § 58 b, stk. 1, i ægteskabslo-
    ven omfatter herefter også afgørelser, som Statsforvaltnin-
    gen træffer som prøvelsesmyndighed efter § 4, § 10, stk. 2,
    og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og om anerkendelse af
    udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs-
    betingelserne.
    Som led i etableringen af Familieretshuset og nedlæggelsen
    af Statsforvaltningen flyttes de familieretlige opgaver, her-
    under opgaven som klageinstans efter § 58 b, stk. 1, i ægte-
    skabsloven, fra Ankestyrelsen til Familieretshuset pr. 1.
    april 2019. Der henvises til den ændring af § 58 b, stk. 1, i
    ægteskabsloven, der følger af § 2, nr. 2, i lov nr. 1711 af 27.
    december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov
    om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre
    love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
    skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter foræl-
    dreansvarsloven).
    Det følger af § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven, at
    Familieretshusets afgørelser som udgangspunkt kan indbrin-
    ges for familieretten til prøvelse. Dette er afspejlet i § 58 a,
    stk. 3, i ægteskabsloven, som ændret ved § 2, nr. 23, i lov nr.
    1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvars-
    loven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskel-
    lige andre love (Ændringer som følge af lov om Familierets-
    huset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter
    forældreansvarsloven).
    Med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede overførsel af
    prøvelsesopgaven efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven til Fa-
    milieretshuset vil de nævnte bestemmelser i ægteskabsloven
    og Familieretshusloven også omfatte afgørelser, som Fami-
    lieretshuset træffer som prøvelsesmyndighed efter § 4, § 10,
    stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og om anerkendel-
    se af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2,
    og bemærkningerne hertil.
    Efter § 58 b, stk. 2, i ægteskabsloven kan børne- og social-
    ministeren fastsætte regler om behandlingen af sager efter
    kapitel 1, der vedrører prøvelsen af ægteskabsbetingelserne,
    herunder regler om behandlingen af klager over afgørelser
    om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Efter bestemmelsen
    kan ministeren bl.a. fastsætte regler om, at kommunen som
    prøvelsesmyndighed kan genoptage behandlingen af en sag,
    hvis der foreligger nye oplysninger og ansøgninger, hvis der
    ved den påklagede afgørelse ikke er taget stilling til konkre-
    te oplysninger eller ansøgninger, og ved alvorlige sagsbe-
    handlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsens resul-
    tat. Der kan også bl.a. fastsættes regler om, hvordan klager
    skal indgives og lignende.
    Det foreslås, at § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven ændres såle-
    des, at afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i
    ægteskabsloven og afgørelser om anerkendelse af udenland-
    ske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne, som den kommunale prøvelsesmyndighed, har truffet,
    kan påklages til Familieretshuset. Forslaget indebærer, at
    klagebestemmelsen i § 58 b, stk. 1, alene finder anvendelse
    for afgørelser, der træffes af kommunen som prøvelsesmyn-
    dighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, og at disse afgø-
    relser kan påklages til Familieretshuset.
    Det foreslås videre, at bestemmelsen i § 58 b, stk. 2, i ægte-
    skabsloven om fastsættelse af regler om behandlingen af
    sager prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder om be-
    handlingen af klager, nyaffattes og videreføres uden ind-
    holdsmæssige ændringer.
    8
    Den foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven
    er begrundet i, at Familieretshuset fra den 1. april 2019 til-
    lægges kompetence til at behandle klager efter § 58 b, stk. 1,
    i ægteskabsloven. Denne kompetence skal naturligvis ikke
    gælde de afgørelser, Familieretshuset selv træffer, men ale-
    ne afgørelser der træffes af kommunen som prøvelsesmyn-
    dighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven.
    Om indbringelse af de afgørelser, som Familieretshuset
    træffer som prøvelsesmyndighed, for familieretten til prø-
    velse, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
    2.
    Den foreslåede nyaffattelse af § 58 b, stk. 2, i ægteskabslo-
    ven om fastsættelse af regler om behandlingen af sager om
    prøvelse af ægteskabsbetingelserne uden ændringer sker af
    lovtekniske årsager som følger af den foreslåede ændring af
    § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven. Dette skyldes, at ved denne
    ændring af § 58 b, stk. 1, ændres en vedtaget ændring af §
    58 b, stk. 1, der ikke er trådt i kraft ved fremsættelsen af det-
    te lovforslag. Der henvises til den ændring af § 58 b, stk. 1,
    der følger af § 2, nr. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018
    om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs ind-
    gåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer
    som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på
    beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven),
    der efter § 40, stk. 1, i den lov træder i kraft den 1. april
    2019.
    Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
    hertil samt i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 5
    Efter § 58 f i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen til brug
    for behandlingen af en sag om prøvelse af ægteskabsbetin-
    gelserne anmode en part om oplysninger om vedkommendes
    egne forhold. Hvis parten undlader at give Statsforvaltnin-
    gen disse oplysninger, kan Statsforvaltningen træffe afgørel-
    se på det foreliggende grundlag.
    Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, hvis et par
    ikke reagerer på Statsforvaltningens anmodning om at frem-
    lægge nærmere dokumentation for, at de opfylder ægte-
    skabsbetingelserne, f.eks. ved fremlæggelse af civilstandsat-
    test til dokumentation af at en part er ugift. I en sådan situa-
    tion giver § 58 f i ægteskabsloven Statsforvaltningen mulig-
    hed for afslå at udstede en prøvelsesattest, fordi parret ikke
    har dokumenteret, at de opfylder ægteskabsbetingelsen om
    at være ugifte.
    Med de i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, foreslåede
    ændringer af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven og af § 6, stk. 2, i
    Familieretshusloven foreslås det, at Familieretshuset efter §
    13, stk. 3, i ægteskabsloven behandler sager om prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne, hvis ikke hver af parterne enten har
    dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske
    lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret
    til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
    Efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven finder reglerne i Fami-
    lieretshusloven anvendelse ved Familieretshusets behand-
    ling af sager efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven. Dette om-
    fatter bl.a. bestemmelsen i § 11 i Familieretshusloven, hvor-
    efter Familieretshuset kan afgøre en sag på det foreliggende
    grundlag, hvis en part undlader at give Familieretshuset op-
    lysninger om partens egne forhold, som Familieretshuset har
    anmodet om.
    Det foreslås, at § 58 f i ægteskabsloven ophæves. Dette skyl-
    des, at § 58 f i ægteskabsloven bliver overflødig som følge
    af, at § 11 i Familieretshusloven vil finde anvendelse for
    sager, hvor Familieretshuset prøver ægteskabsbetingelserne
    efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Efter § 6, stk. 1, i Familieretshusloven visiterer Familierets-
    huset mindre enkle sager til behandling efter kapitel 9 i Fa-
    milieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 6-sager. Fami-
    lieretshusets beslutning om, at en sag skal visiteres til be-
    handling efter § 6, foretages efter bestemmelserne i § 4 i Fa-
    milieretshusloven om screening af alle sager.
    Som § 6-sager behandles sager efter forældreansvarsloven,
    hvor der skal træffes en afgørelse, fordi parterne ikke er eni-
    ge, og hvor der ikke er så komplekse problemstillinger, at
    der er behov for den tværfaglige og dybdegående sagsbe-
    handling, der foretages i sager, der visiteres til behandling
    efter § 7 i Familieretshusloven. Det drejer sig om komplekse
    sager efter forældreansvarsloven, der betegnes § 7-sager.
    Som § 6-sager behandles også sager, der ikke vedrører for-
    ældreansvarsloven, og som ikke er enkle, og derfor ikke er
    omfattede af § 5 i Familieretshusloven. Efter denne bestem-
    melse visiteres enkle sager til behandling efter kapitel 8 i
    Familieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 5-sager.
    § 5-sager er kendetegnede ved at være sager, hvor det frem-
    går af sagen, at parterne er enige, når Familieretshuset mod-
    tager sagen. Det kan f.eks. være en ansøgning om separation
    eller skilsmisse, hvor parterne er enige om separationen eller
    skilsmissen og vilkårene herfor.
    § 6-sager kan være sager efter hele den familieretlige lov-
    givning, dvs. lovgivning omfattet af § 2, nr. 2-11, i
    Familieretshusloven, § 6-sager vil navnlig være sager om
    børne- og ægtefællebidrag, separation, skilsmisse, faderskab
    og navne.
    § 6-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3-6 i Fa-
    milieretshusloven, der er fælles for Familieretshusets be-
    handling af alle familieretlige sager, og efter bestemmelser-
    ne i kapitel 9 i Familieretshusloven, der alene finder anven-
    delse for behandlingen af § 6-sager.
    9
    Efter § 6, stk. 2, i Familieretshusloven skal en række sagsty-
    per altid visiteres til behandling som § 6-sager, som Fami-
    lieretshuset afslutter ved at træffe en afgørelse efter § 26 i
    Familieretshusloven.
    Formålet med den lovbestemte visitation i sager efter foræl-
    dreansvarsloven er overordnet på den ene side at sikre, at
    forældrene i disse sager altid modtager de tilbud om rådgiv-
    ning og konflikthåndtering, der efter § 26 i Familieretshus-
    loven indgår i behandlingen af § 6-sager, og på den anden
    side at undgå, at Familieretshuset anvender ressourcer på at
    visitere sager efter forældreansvarsloven, som normalt ikke
    indeholder problemstillinger, der kan begrunde den dybde-
    gående og tværfaglige sagsbehandling, der gælder for § 7-
    sager efter reglerne i kapitel 10 i Familieretshusloven.
    I relation til sager, der ikke er omfattede af forældreansvars-
    loven, er formålet med den lovbestemte visitation at fastlæg-
    ge behandlingen af sagstyper, hvor særlige forhold gør sig
    gældende, og hvor der derfor ikke er behov for at foretage
    individuel visitation.
    Den lovbestemte visitation efter § 6, stk. 2, i Familieretshus-
    loven omfatter bl.a. efter bestemmelsens nr. 5 sager om af-
    gørelse af klage efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, der
    vedrører afgørelser truffet af prøvelsesmyndigheden om dis-
    pensation fra visse betingelser for indgåelse af ægteskab og
    om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Det bemærkes,
    at med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af §
    58 b, stk. 1, i ægteskabsloven vil bestemmelsen alene omfat-
    te afgørelser truffet af en kommune som prøvelsesmyndig-
    hed.
    § 6, stk. 2, omfatter bl.a. også sager om tilladelse efter § 7 i
    ægteskabsloven til indgåelse af ægteskab mellem personer,
    af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i
    ret op- eller nedstigende linje, og sager om godkendelse ef-
    ter § 21, stk. 2, i ægteskabsloven af en ugyldig vielse som
    gyldig, fordi særlige grunde taler for det.
    Det foreslås, at der som § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshus-
    loven indsættes en bestemmelse, hvorefter sager om prøvel-
    se af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabs-
    loven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, afgø-
    res af Familieretshuset efter § 26 i Familieretshusloven. For-
    slaget indebærer, at sager om prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne, som Familieretshuset behandler efter § 13, stk. 3, i
    ægteskabsloven skal visiteres til behandling som § 6-sager,
    hvor Familieretshuset træffer afgørelsen efter § 26 i Fami-
    lieretshusloven.
    Begrundelsen for forslaget om lovbestemt visitation af sager
    om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som Familieretshu-
    set behandler efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, er, at disse
    sager efter deres karakter ikke er enkle, da det skal prøves,
    om parterne opfylder samtlige ægteskabsbetingelser.
    Samtidig foreligger der heller ikke forhold, der tilsiger, at
    familieretten skal træffe afgørelse efter § 27 i Familierets-
    husloven. Det findes på den baggrund, at visitationen af sag-
    er om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i
    ægteskabsloven bør være lovbestemt således, at de visiteres
    til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer
    afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Til nr. 2
    Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan afgørel-
    se truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part
    indbringes for familieretten til prøvelse med de undtagelser,
    der bl.a. følger af § 40 i Familieretshusloven. Det fremgår af
    § 39, stk. 1, 2. pkt., i Familieretshusloven, at afgørelse truf-
    fet af Familieretshuset ikke kan påklages til højere admini-
    strativ myndighed.
    Det følger af § 40, stk. 1, i Familieretshusloven, at
    Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller
    udstedelse af en bevilling til f.eks. skilsmisse ikke kan ind-
    bringes for familieretten til prøvelse. Familieretshuset skal
    dog ved modtagelse af en anmodning om at indbringe en be-
    villing m.v. for familieretten til prøvelse genoptage behand-
    lingen af sagen.
    Tilsvarende gælder efter § 40, stk. 2, i Familieretshusloven
    for Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvalt-
    ningsloven og offentlighedsloven
    Endelig følger det af § 40, stk. 3, i Familieretshusloven, at
    Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, i Fami-
    lieretshusloven om begrænsning af et barns ret til en bisid-
    der og afgørelser efter § 33 i Familieretshusloven om fri
    proces ikke kan indbringes for familieretten til prøvelse.
    Bestemmelserne i § 40, stk. 1-3, afskærer ikke en parts ad-
    gang til at indbringe en afgørelse omfattet af bestemmelser-
    ne for domstolene efter § 63, stk. 1, i grundloven.
    Efter § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, som den gæl-
    der indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af
    23. januar 2018, kan Statsforvaltningens afgørelser efter æg-
    teskabsloven påklages til Ankestyrelsen. § 58 a, stk. 1, 2.
    pkt., i ægteskabsloven indeholder dog visse begrænsninger i
    denne klageadgang. Efter den ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1321
    af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs ind-
    gåelse og opløsning og udlændingeloven (Forbud mod pro-
    formaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner
    m.v.) gennemførte ændring af § 58, a, stk. 1, 2., pkt., i ægte-
    skabsloven klagebegrænsningen i § 58 a, stk. 1, nr. 2, med
    virkning fra den 1. januar 2019 udvidet til også at omfatte
    Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed ef-
    ter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven om, at ægteskabsbetingel-
    serne ikke er opfyldte.
    Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    10
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der træ-
    der i kraft den 1. april 2019, ophæves § 58 a, stk. 1, i ægte-
    skabsloven. I stedet indsættes der som § 58 a, stk. 3, i ægte-
    skabsloven en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets af-
    gørelser efter ægteskabsloven kan indbringes for familieret-
    ten efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven.
    Det bemærkes, at det følger af § 58 b, stk. 1, i ægteskabslo-
    ven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 54 af 23. januar 2018, at begrænsningen i klage-
    adgangen i § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven i relation
    til Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed
    ikke omfatter klage over afgørelser, som Statsforvaltningen
    som prøvelsesmyndighed har truffet om afslag på dispensa-
    tion fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og §
    11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om aner-
    kendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne. Disse afgørelser kan påklages til
    Ankestyrelsen.
    I relation til kommunerne som prøvelsesmyndighed bemær-
    kes, at der efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven alene er mu-
    lighed for at klage over kommunens afslag på dispensation
    fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a,
    stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om anerken-
    delse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af æg-
    teskabsbetingelserne, men ikke over de afgørelser om prø-
    velsen af ægteskabsbetingelserne, som kommunerne træffer
    som prøvelsesmyndighed.
    Det bemærkes, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1,
    nr. 4, af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven indebærer, at be-
    stemmelsen alene vil omfatte afgørelser truffet af en kom-
    mune som prøvelsesmyndighed.
    Efter § 7 i ægteskabsloven, som den gælder indtil den 1.
    april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018,
    må ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås
    mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den
    andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Det følger
    af § 2, nr. 1, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), at det pr.
    1. april 2019 ikke længere er Ankestyrelsen, men
    Familieretshuset, der kan give dispensation efter § 7. Dette
    gælder, uanset om prøvelsessagen behandles af den kommu-
    nale prøvelsesmyndighed eller af Familieretshuset. Efter §
    39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan Familieretshu-
    sets afgørelser efter § 7 i ægteskabsloven efter anmodning
    fra en part indbringes for familieretten til prøvelse.
    Det foreslås, at der i Familieretshusloven som § 40, stk. 4,
    indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets afgø-
    relse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk.
    3, i ægteskabsloven, som foreslås ændret ved lovforslagets §
    1, nr. 1, ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i
    Familieretshusloven, dvs. § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familierets-
    husloven. Familieretshuset skal dog efter anmodning genop-
    tage behandlingen af ansøgningen om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne. Det foreslås videre, at denne begræns-
    ning ikke gælder Familieretshusets afgørelser vedrørende
    dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter §§ 4 og 7, §
    10, stk. 2, eller § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven eller om an-
    erkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse
    af ægteskabsbetingelserne.
    I relation til genoptagelsesbestemmelsen bemærkes, at med-
    mindre der er fremkommet nye oplysninger, medfører be-
    stemmelsen alene en forpligtelse til at genoptage sagen én
    gang, hvorefter parterne skal vejledes om mulighederne for
    at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand eller ind-
    bringe afgørelsen for domstolene efter § 63 i grundloven.
    Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4, i
    Familieretshusloven er, at etableringen af det nye samlede
    familieretlige system i relation til afgørelse om prøvelse af
    ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven
    ikke findes at medføre behov for hverken at ændre mulighe-
    derne for at klage over en sådan afgørelse eller for at indføre
    mulighed for at anmode om at få en sådan afgørelse indbragt
    for familieretten til prøvelse efter reglerne i Familieretshus-
    loven. Dette skal bl.a. ses i lyset af behovet for at opretholde
    den samme retstilstand for afgørelser om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne, uanset om den træffes af kommunen
    som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven
    eller af Familieretshuset efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Til § 3
    Til nr. 1 og 2
    Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det af lovtekniske
    grunde at nyaffatte § 58 a, stk. 1-3, og § 58 b i ægteskabslo-
    ven i forhold til de ændringer af bestemmelserne, som er
    vedtaget ved § 2, nr. 2 og 23, i lov nr. 1711 af 27. december
    2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte-
    skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Æn-
    dringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fo-
    kus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-
    ven), der træder i kraft den 1. april 2019.
    Som konsekvens heraf foreslås det, at de ændringer af § 58
    a, stk. 1-3, og § 58 b i ægteskabsloven, der følger af § 2, nr.
    2 og 23, i lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om
    ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
    (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skær-
    pet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-
    svarsloven) ophæves.
    Til nr. 3
    § 41, stk. 2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring
    af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og op-
    løsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af
    11
    lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af
    barnet i sager efter forældreansvarsloven) indeholder over-
    gangsbestemmelser i forhold til reglerne om klage over
    Statsforvaltningens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag
    som konsekvens af, at Statsforvaltningen nedlægges som
    følge af Familieretshusloven, der træder i kraft den 1. april
    2019. Det drejer sig bl.a. om § 58 a, stk. 2, i ægteskabslo-
    ven.
    Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) nyaffat-
    tes § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, og derved udgår kla-
    gebestemmelsen i § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven. Med § 3,
    nr. 2, i dette lovforslag foreslås § 2, nr. 23, i førnævnte lov
    ophævet som følge af, at § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven
    ved § 1, nr. 3, i dette lovforslag foreslås nyaffattet.
    Som følge heraf er det nødvendigt at nyaffatte § 41, stk. 2, i
    lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl-
    dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
    og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
    Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet
    i sager efter forældreansvarsloven) således, at overgangsbe-
    stemmelsen ikke finder anvendelse på Statsforvaltningens
    afgørelser om ægtefællebidrag efter ægteskabsloven. I stedet
    foreslås der ved lovforslagets § 5, stk. 5, indsat en over-
    gangsbestemmelse om Statsforvaltningens afgørelser om
    ægtefællebidrag efter ægteskabsloven.
    Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det således, at § 41,
    stk. 2, alene skal finde anvendelse for de ved lovforslagets
    fremsættelse gældende bestemmelser i § 21, stk. 2, i lov om
    børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. de-
    cember 2015, (børnebidragsloven) og § 61, stk. 2, i lov nr.
    548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold
    (ægtefælleloven).
    § 21, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov om børns forsørgelse, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61,
    stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om æg-
    tefællers økonomiske forhold indeholder en frist på fire uger
    for at anmode om, at en klage over en afgørelse truffet af
    Statsforvaltningen om børnebidrag eller ægtefællebidrag ef-
    ter ægtefælleloven indbringes for Ankestyrelsen. § 21, stk.
    2, 2. pkt., i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, 2. pkt., i ægte-
    fælleloven indeholder en bestemmelse, hvorefter Ankesty-
    relsen i særlige tilfælde kan behandle en klage over en afgø-
    relse om børne- og ægtefællebidrag, selvom klagen er indgi-
    vet efter udløbet af klagefristen.
    § 21, stk. 2, i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, i ægtefælle-
    loven ophæves pr. 1. april 2019 ved § 3, nr. 19, og § 8, nr.
    22, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af for-
    ældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov
    om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af
    barnet i sager efter forældreansvarsloven).
    Med den foreslåede nyaffattelse af § 41, stk. 2, 1. pkt., i lov
    nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældrean-
    svarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
    forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Fa-
    milieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
    sager efter forældreansvarsloven) vil de hidtil gældende be-
    stemmelser i § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk.
    2, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske
    forhold finde anvendelse for afgørelser om børne- og ægte-
    fællebidrag, som Statsforvaltningen har truffet før lovens
    ikrafttræden.
    Dette vil indebære, at de hidtil gældende klageregler vil fin-
    de anvendelse for afgørelser om børne- og ægtefællebidrag,
    som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden,
    hvorved klage over Statsforvaltningens afgørelse om børne-
    og ægtefællebidrag skal være indgivet inden udløbet af kla-
    gefristen på fire uger. Det sikres derved, at parter, der indgi-
    ver klage over Statsforvaltningens afgørelser om børne- og
    ægtefællebidrag efter lovens ikrafttræden, stilles på samme
    måde som parter, der har indgivet klage før lovens ikrafttræ-
    den. En klage, der indgives efter lovens ikrafttræden over en
    afgørelse truffet før lovens ikrafttræden, vil således kun væ-
    re rettidigt indgivet, hvis den hidtil gældende klagefrist er
    overholdt.
    Det følger af § 47, stk. 3, i Familieretshusloven, at efter lo-
    vens ikrafttræden skal klage over de omhandlede afgørelser
    indgives til Familieretshuset, der behandler klagen som en
    anmodning om, at afgørelsen indbringes for familieretten til
    prøvelse.
    Med den foreslåede nyaffattelse af § 41, stk. 2, 2. pkt., i lov
    nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældrean-
    svarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
    forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Fa-
    milieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
    sager efter forældreansvarsloven) vil afgørelse efter § 21,
    stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt.,
    i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske
    forhold efter lovens ikrafttræden skulle træffes af familieret-
    ten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret. Med
    bestemmelsen opretholdes den gældende adgang til at få en
    bidragsafgørelse, som Statsforvaltningen har truffet før lo-
    vens ikrafttræden, prøvet, selvom klagefristen er overskre-
    det, dog således at efter lovens ikrafttræden den 1. april
    2019 træffes disse afgørelser af familieretten, hvis afgørelse
    ikke kan indbringes for højere ret.
    Overgangsbestemmelsen i § 41, stk. 2, skal ses i lyset af, at
    med § 41, stk. 1, i Familieretshusloven er der indført en ge-
    nerel frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse
    truffet af Familieretshuset indbragt for familieretten til prø-
    velse, og at familieretten efter § 448 d, stk. 1, i retsplejelo-
    12
    ven i særlige tilfælde kan behandle en sådan anmodning,
    selvom fristen for at anmode om domstolsprøvelse er over-
    skredet, og at familierettens afgørelse herom ikke kan ind-
    bringes for højere ret.
    Til § 4
    Det foreslås med § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
    april 2019. Det foreslås således, at loven træder i kraft
    samtidig med lovgivningen om det nye familieretlige sy-
    stem.
    Med § 4, stk. 2, foreslås det dog af lovtekniske grunde, at de
    ændringer af lov nr. 1711 af 27. december 2018 2018 om
    ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgå-
    else og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
    følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på be-
    skyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der
    følger af lovforslagets § 3, træder i kraft den 25. marts 2019.
    Dette skyldes, at de pågældende ændringer skal ophæves,
    inden de nye bestemmelser, der skal træde i stedet for de på-
    gældende bestemmelser, træder i kraft den 1. april 2019. Der
    henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og § 5, stk. 5.
    Til § 5
    Det foreslås med § 5, stk. 1, at sager om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved
    § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, der er under be-
    handling i Statsforvaltningen på tidspunktet for lovens
    ikrafttræden, færdigbehandles af Familieretshuset. Der hen-
    vises til § 58 a, stk. 1 og 2, i ægteskabsloven, jf. lovforsla-
    gets § 1, nr. 3, og § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshusloven,
    jf. lovforslagets 2, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 5,
    stk. 1, svarer overordnet til § 47, stk. 1, i Familieretshuslo-
    ven.
    Med bestemmelsen i § 5, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at klage
    over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden lovens
    ikrafttræden i en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
    efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af
    27. november 2018, indgives til Familieretshuset.
    Familieretshuset behandler klagen som en anmodning om at
    indbringe afgørelsen for familieretten til prøvelse, jf. den
    foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt. Det foreslås videre
    med stk. 2, 3. pkt., at 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
    klage, som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens
    ikrafttræden, men som Statsforvaltningen ved lovens ikraft-
    træden ikke har videresendt til Ankestyrelsen.
    Endelig foreslås det med stk. 2, 4. pkt., at §§ 39 og 40, § 41,
    stk. 2, 3 og 6, og kapitel 13 i Familieretshusloven om dom-
    stolsprøvelse og om indbringelse af afgørelser for familier-
    etten finder tilsvarende anvendelse på klager efter de fore-
    slåede bestemmelser i stk. 2, 1. og 3. pkt.
    Den tilsvarende anvendelse af § 39 i Familieretshusloven
    betyder, at Statsforvaltningens afgørelse indbringes for fa-
    milieretten til prøvelse, medmindre der er tale om en afgø-
    relse omfattet af § 40 i Familieretshusloven, herunder den
    foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4, i Familieretshusloven,
    jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Det følger endvidere af § 39, at
    det er Familieretshuset, der indbringer afgørelsen for fami-
    lieretten, og at indbringelsen sker efter bestemmelserne i ka-
    pitel 13 i Familieretshusloven. Den tilsvarende anvendelse
    af bestemmelserne i § 41, stk. 2, 3 og 6, i Familieretshuslo-
    ven betyder navnligt, at Familieretshuset kan bestemme, at
    en anmodning om indbringelse af Statsforvaltningens afgø-
    relse har opsættende virkning, at Familieretshuset kan gen-
    optage sagen, og at de af børne- og socialministeren fastsatte
    bestemmelser om behandlingen af anmodninger om indbrin-
    gelse af en afgørelse for familieretten også finder anvendel-
    se for behandlingen af en anmodning om indbringelse af
    Statsforvaltningens afgørelser, der indgives til Familierets-
    huset efter lovens ikrafttrædelse.
    Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt. indebærer også modsætnings-
    vist, at fristen i § 41, stk. 1, i Familieretshusloven for at an-
    mode om at få en afgørelse indbragt for familieretten ikke
    finder anvendelse på afgørelser om prøvelse af ægteskabs-
    betingelserne truffet af Statsforvaltningen.
    Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, svarer overordnet
    til § 47, stk. 3, i Familieretshusloven.
    Det foreslås med bestemmelserne i § 5, stk. 3, at klage over
    en afgørelse truffet af Statsforvaltningen i en sag om prøvel-
    se af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabs-
    loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som
    ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november 2018, som
    ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrel-
    sen, færdigbehandles af familieretten. Bestemmelsen medfø-
    rer, at Ankestyrelsen ved lovens ikrafttræden skal sende kla-
    gesager, der er under behandling, og som er omfattede af
    den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt. til familieretten.
    Sagens akter skal medsendes, jf. kapitel 13 i Familieretshus-
    loven.
    Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, svarer overordnet
    til § 47, stk. 5, i Familieretshusloven.
    Med bestemmelsen i § 5, stk. 4, foreslås det, at klage over
    Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag omfattet af § 13,
    stk. 3, i ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23.
    januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. no-
    vember 2018, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen
    med en klage over en afgørelse omfattet af § 13, stk. 3, og
    som ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen,
    færdigbehandles af Familieretshuset. For sådanne sager fin-
    der §§ 39 og 40 i lov om Familieretshuset tilsvarende anven-
    delse.
    Bestemmelsen medfører, at Ankestyrelsen ved lovens ikraft-
    træden skal sende disse klagesager til Familieretshuset. Alle
    sagens akter skal medsendes. For sådanne sager finder §§ 39
    og 40 i Familieretshusloven tilsvarende anvendelse. Dette
    indebærer navnligt, at Familieretshusets udtalelse eller afgø-
    13
    relse på baggrund af sagsbehandlingsklagen hverken kan
    indbringes for familieretten eller påklages til højere admini-
    strativ myndighed.
    Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 4, svarer overordnet
    til § 47, stk. 6, i Familieretshusloven.
    I relation til lovforslagets § 5, stk. 5, bemærkes, at § 41, stk.
    2, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl-
    dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
    og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
    Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet
    i sager efter forældreansvarsloven) indeholder overgangsbe-
    stemmelser i forhold til klage over Statsforvaltningens afgø-
    relser om børne- og ægtefællebidrag som konsekvens af, at
    Statsforvaltningen nedlægges som følge af Familieretshuslo-
    ven, der træder i kraft den 1. april 2019. Det drejer sig bl.a.
    om § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven.
    Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-
    dring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som føl-
    ge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-
    telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) nyaffat-
    tes § 58 a, stk. 1-3, i ægteskabsloven, og derved udgår kla-
    gebestemmelsen i § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven.
    Med § 3, nr. 2, i dette lovforslag foreslås § 2, nr. 23, i før-
    nævnte lov ophævet som følge af, at § 58 a, stk. 1-3, ved §
    1, nr. 3, i dette lovforslag foreslås nyaffattet.
    Som følge heraf er det af lovtekniske grunde nødvendigt at
    indsætte en ny overgangsbestemmelse i forhold til § 58 a,
    stk. 2, i ægteskabsloven. § 58 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, i
    ægteskabsloven indeholder en frist på fire uger for at anmo-
    de om, at en klage over en afgørelse truffet af Statsforvalt-
    ningen om ægtefællebidrag efter ægteskabsloven indbringes
    for Ankestyrelsen.
    § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i ægteskabsloven indeholder en be-
    stemmelse, hvorefter Ankestyrelsen i særlige tilfælde kan
    behandle en klage over en afgørelse om ægtefællebidrag,
    selvom klagen er indgivet efter udløbet af klagefristen.
    Det foreslås med § 5, stk. 5, 1. pkt., at for afgørelser om æg-
    tefællebidrag efter ægteskabsloven, som Statsforvaltningen
    har truffet før lovens ikrafttræden, skal de hidtil gældende
    bestemmelser i § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar
    2018, finde anvendelse.
    Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, 1. pkt., vil indebæ-
    re, at de hidtil gældende klageregler vil finde anvendelse for
    afgørelser om ægtefællebidrag, som Statsforvaltningen har
    truffet før lovens ikrafttræden, hvorved klage over Statsfor-
    valtningens afgørelse om ægtefællebidrag skal være indgivet
    inden udløbet af klagefristen på fire uger. Det sikres derved,
    at parter, der indgiver klage over Statsforvaltningens afgø-
    relse efter lovens ikrafttræden, stilles på samme måde som
    parter, der har indgivet klage før lovens ikrafttræden. En
    klage, der indgives efter lovens ikrafttræden over en afgørel-
    se truffet før lovens ikrafttræden, vil således kun være retti-
    digt indgivet, hvis den hidtil gældende klagefrist er over-
    holdt.
    Det følger af § 47, stk. 3, i Familieretshusloven, at efter lo-
    vens ikrafttræden pr. 1. april 20149 skal klage over de om-
    handlede afgørelser indgives til Familieretshuset, der be-
    handler klagen som en anmodning om, at afgørelsen ind-
    bringes for familieretten til prøvelse.
    Det foreslås med § 5, stk. 5, 2. pkt., at afgørelse efter § 58 a,
    stk. 2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, efter lovens
    ikrafttræden skal træffes af familieretten, hvis afgørelse ikke
    skal kunne indbringes for højere ret. Med bestemmelsen op-
    retholdes den gældende adgang til at få en bidragsafgørelse,
    som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden,
    prøvet, selvom klagefristen er overskredet, dog således at ef-
    ter lovens ikrafttræden træffes disse afgørelser af familieret-
    ten, hvis afgørelse ikke skal kunne indbringes for højere ret.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal ses i lyset af, at der
    med § 41, stk. 1, i Familieretshusloven er indført en generel
    frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse truffet
    af Familieretshuset indbragt for familieretten til prøvelse, og
    at familieretten efter § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven i særli-
    ge tilfælde kan behandle en sådan anmodning, selvom fri-
    sten for at anmode om domstolsprøvelse er overskredet, og
    at familierettens afgørelse herom ikke kan indbringes for hø-
    jere ret.
    Det bemærkes, at det følger af § 41, stk. 5, i lov nr. 1711 af
    27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven,
    lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige an-
    dre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset
    og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter for-
    ældreansvarsloven), at sager omfattet af den hidtidige be-
    stemmelse i § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 54 af 23. januar 2018, der ved lovens ikrafttræ-
    den er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles
    af Familieretshuset. § 58, b, stk. 1, i ægteskabsloven vedrø-
    rer klage over en afgørelse vedrørende § 4, § 10, stk. 2, og §
    11 a, stk. 2, i ægteskabsloven eller om anerkendelse af en
    udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbe-
    tingelserne, som en kommune har truffet som prøvelsesmyn-
    dighed.
    Endelig foreslås det af ordensmæssige hensyn med § 5, stk.
    6, at regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, og § 58 b, stk. 2, i
    ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar
    2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1321 af 27. november
    2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
    regler.
    Til § 6
    Den foreslåede bestemmelse i § 6 vedrører lovens territoria-
    le anvendelsesområde.
    14
    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
    land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist
    skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
    som de grønlandske forhold tilsiger.
    Det bemærkes, at ægteskabsloven er sat i kraft for Grønland
    ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for
    Grønland af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Lo-
    ven skal derimod ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da
    sagsområdet person-, familie- og arveret, der bl.a. omfatter
    ægteskabsloven, overgik til de færøske myndigheder pr. 29.
    juli 2018.
    15
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i
    lov nr. 1321 af 27. november 2018 og § 2 i lov nr. 1711 af
    27. december 2018, foretages følgende ændringer:
    § 13. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
    statsforvaltningen, hvis ikke hver af parterne enten har
    dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske
    lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret
    til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
    1. I § 13, stk. 3, ændres »statsforvaltningen« til:
    »Familieretshuset«.
    Stk. 4. Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse af æg-
    teskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Ge-
    byrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og social-
    ministeren. Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det
    svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behand-
    ling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
    Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling
    af gebyret.
    2. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til:
    »Familieretshusets«.
    3. § 58 a, stk. 1-3, affattes således:
    § 58 a. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan
    påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser
    efter § 43, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme en an-
    modning efter § 43, stk. 3, og afgørelser om at afvise at be-
    handle en sag om separation eller skilsmisse efter § 43 a,
    stk. 2.
    »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne
    lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven-
    delse.
    Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be-
    stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset
    afgørelse
    Stk. 2. Klage over en afgørelse om bidrag skal indgives, 1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
    inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgø- 2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3,
    relsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en kla- 3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
    ge over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet 4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
    efter udløb af fristen i 1. pkt. 5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den
    myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetin-
    gelserne,
    6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod-
    ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendel-
    se af digital selvbetjening,
    7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og
    8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation be-
    står.
    Stk. 3. I sager om separation eller skilsmisse, som kan ind-
    bringes for retten efter § 43 eller § 43 a, stk. 2, kan statsfor-
    valtningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.
    Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
    indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel
    12 i lov om Familieretshuset.«
    4. § 58 b affattes således:
    § 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2,
    samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser
    til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan påklages
    til Ankestyrelsen.
    »§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2,
    og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til
    brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelses-
    myndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan påklages til
    Familieretshuset.
    16
    Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om
    behandlingen af sager efter denne lovs kapitel 1, herunder
    om klagers behandling.
    Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om
    behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder om behand-
    lingen af klager.«
    § 58 f. Statsforvaltningen kan til brug for behandlingen af
    en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter denne
    lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne
    forhold. Hvis parten undlader at give Statsforvaltningen de
    oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse
    på det foreliggende grundlag.
    5. § 58 f ophæves.
    § 2
    I lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset
    foretages følgende ændringer:
    § 6. Mindre enkle sager visiteres til behandling efter be-
    stemmelserne i kapitel 9. Sager omfattet af denne bestem-
    melse betegnes i loven som § 6-sager.
    Stk. 2. Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der
    afgøres af Familieretshuset efter § 26:
    1) Sager om hvorvidt en henvendelse, som ikke er indgivet
    ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
    Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er be-
    talt gebyr for behandlingen af sagen, skal afvises.
    2) Sager om midlertidig forældremyndighed efter § 28 i for-
    ældreansvarsloven.
    3) Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær efter
    § 29 a i forældreansvarsloven.
    4) Klager efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven.
    5) Klager efter § 58 b, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning.
    6) Sager om tilladelse til indgåelse af ægteskab efter § 7 i
    lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
    7) Sager om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
    stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
    8) Sager om eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haager-
    konventionen af 2007.
    9) Sager om eksigibilitet efter artikel 30 i forordning (EF)
    nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg,
    anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbej-
    de vedrørende underholdspligt.
    10) Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af attest om for-
    ældremyndighed efter artikel 40 i Haagerkonventionen om
    kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samar-
    bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be-
    skyttelse af børn.
    11) Sager hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem
    to private parter, dog ikke sager omfattet af § 24.
    1. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 12:
    »12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter
    § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.«
    § 40. Familieretshusets registrering eller notering af en af-
    tale eller udstedelse af en bevilling kan ikke indbringes for
    familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal
    dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen.
    Stk. 2. Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter for-
    valtningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes
    for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset
    17
    skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af ansøg-
    ningen om aktindsigt.
    Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3,
    og § 33 kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i
    denne lov.
    2. I § 40 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægte-
    skabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs ind-
    gåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten ef-
    ter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter an-
    modning genoptage behandlingen af sagen. 1. og 2. pkt. fin-
    der ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10, stk.
    2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk
    skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.«
    § 3
    I lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl-
    dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
    og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
    Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
    sager efter forældreansvarsloven) foretages følgende æn-
    dringer:
    § 2
    I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved § 1 i
    lov nr. 1321 af 27. november 2018, foretages følgende æn-
    dringer:
    1. ---
    2. I § 21, stk. 2, § 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk. 1, ændres
    »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
    1. I § 2, nr. 2, ændres »§ 23, stk. 3, 1. pkt., og § 58 b, stk.
    1,« til: »og § 23, stk. 3, 1. pkt.,«.
    3-22. ---
    23. § 58 a, stk. 1-3, affattes således: 2. § 2, nr. 23, ophæves.
    »Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne
    lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anven-
    delse.
    Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten træffer efter be-
    stemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset
    afgørelse:
    1) Om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7.
    2) Om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21.
    3) I sager omfattet af kapitel 3-5.
    4) Om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den
    myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetin-
    gelserne.
    5) Om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmod-
    ning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendel-
    se af digital selvbetjening.
    6) Om hvorvidt parterne er ægtefæller.
    7) I sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation be-
    står.
    18
    Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
    indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel
    12 i lov om Familieretshuset.«
    24-30. ---
    § 41
    Stk. 1. --- 3. § 41, stk. 2, affattes således:
    Stk. 2. § 58 a, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og op-
    løsning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 23, ophævelsen
    af § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse ved denne lovs §
    3, nr. 19, og ophævelsen af § 61, stk. 2, i lov om ægtefællers
    økonomiske forhold ved denne lovs § 8, nr. 22, finder ikke
    anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet
    før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de
    hidtil gældende bestemmelser i § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov
    om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 54 af 23. januar 2018, § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns
    forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december
    2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017
    om ægtefællers økonomiske forhold anvendelse. Afgørelse i
    sager omfattet af 2. pkt. træffes af familieretten, hvis afgø-
    relse ikke kan indbringes for højere ret.
    »Stk. 2. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2,
    i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske
    forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvalt-
    ningen har truffet før lovens ikrafttræden. Afgørelse efter §
    21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, 2.
    pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomi-
    ske forhold træffes efter lovens ikrafttræden af familieretten,
    hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.«
    Stk. 3-9. ---
    19