Skriftlig fremsættelse (9. januar 2019)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ793
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l136/20181_l136_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. januar 2019) Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven (Digital skibsregistrering og opbevaringsperiode for dagbøger, som føres på skibe) (Lovforslag nr. L 136) Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af søloven og ændring af mortifikationsloven og har til formål dels at skabe et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital skibsregistrering dels at nedsætte den periode, som dagbø- ger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i. Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a. fokus på Det Blå Danmark som et kraftcenter for digi- talisering. Som led heri og som udløber af den politiske afta- le om "Initiativer for Danmarks digitale vækst" indgået den 26. februar 2018, skal der skabes et nyt digitalt skibsregister, som skal give nye muligheder for selvbetjening for rederier- ne og dermed bidrage til byrdelettelser for erhvervslivet. Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række ændringer af søloven m.v., som skulle danne de lov- givningsmæssige rammer for indførelse af digital skibsregi- strering. Disse bestemmelser er dog kun sat i kraft i begræn- set omfang, og de er ikke længere fuldt ud tidssvarende. Det vurderes således, at der er behov for enkelte justeringer af reglerne for at muliggøre indførelse af digital skibsregistre- ring på en tidssvarende måde. I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville blive digitalt. På nuværende tidspunkt er det hensigten, at digitaliseringen skal ske på en gang. Ved en sådan over- gang til et digitalt skibsregister vurderes det hensigtsmæs- sigt bl.a. at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til at kunne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebre- ve på papir til digitale pantebreve. Ligeledes indeholder lov- forslaget et forslag til ændring af mortifikationsloven, såle- des at det kan undgås at komme i en situation, hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital skibsre- gistrering er indført. Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsæt- telse af den periode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i. Det foreslås, at perioden nedsættes fra 3 år til 1 år efter datoen for sidste indførsel, da der ikke vurderes at være behov for en længere mindsteopbevarings- periode. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, for så vidt angår digital skibsregistrering under hensyn til, at ikrafttræden forudsætter, at der er udviklet et nyt digitalt skibsregistreringssystem. Ikrafttræden forventes i 2020. Ændringen i forhold til dagbøger, som føres på ski- be, foreslås derimod at træde i kraft den 1. juli 2019. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2018-19 Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018011897 CQ000793