Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for visse former for kriminalitet af grovere karakter)
§ 1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af
1. december 2017 som ændret ved § 1 i lov nr. 1711 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en
anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf.
§ 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i
straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i
straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold,
jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf.
§ 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i
straffeloven, kan der ikke træffes afgørelse om følgende,
medmindre det er bedst for barnet:
1) At parten har forældremyndigheden eller del i foræl-
dremyndigheden over barnet efter § 11, § 13, stk. 2,
§ 14, § 15, stk. 2 og 3, og §§ 15 a og 26-28.
2) At barnet har bopæl hos parten efter § 17, stk. 1, og
§ 26.
3) At barnet har samvær eller anden kontakt med parten
efter §§ 20-21, 22, 29 og 29 a.
Stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke
om, at en part er idømt ubetinget fængselsstraf eller en an-
den retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet
omfattet af stk. 1, indhente oplysninger herom fra Det Cen-
trale Kriminalregister.«
2. I § 11 indsættes som 3. pkt.:
»Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3499
CT000490
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Børn har ret til omsorg og tryghed. Forældrene spiller en af-
gørende rolle for, at dette bliver virkelighed for det enkelte
barn. Det fremgår derfor af forældreansvarsloven, at for-
ældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet
og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra
barnets interesse og behov.
Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær skal træffes ud fra, hvad der
er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal,
når der træffes en afgørelse efter forældreansvarsloven, have
fokus på, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets triv-
sel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der
udsætter barnet for skade eller fare, herunder at beskytte
barnet mod at være vidne til vold.
Der opstår uanset disse generelle principper for beskyttelsen
af barnet fra tid til anden tvivl om, hvorvidt en konkret afgø-
relse i en sag vedrørende en forælder, der er dømt for visse
former for personfarlig kriminalitet af grovere karakter
såsom manddrab eller incest, er truffet af hensyn til barnet
eller af hensyn til den pågældende forælder.
Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af barnet
foreslås det med lovforslaget, at der indføres en klar for-
modning om, at det ikke er bedst for barnet, at en forælder,
der er dømt for visse former for personfarlig kriminalitet af
grovere karakter, har forældremyndigheden eller del i foræl-
dremyndigheden over et barn, at barnet har samvær eller an-
den kontakt med denne forælder, eller at barnet har bopæl
hos denne forælder. Formodningen kan fraviges, hvis det på
grund af en konkret og dybdegående vurdering findes at væ-
re det bedste for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at
der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet
til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid
sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en for-
ælder, der har begået personfarlig kriminalitet af grovere ka-
rakter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Forældreansvarsloven vedrører navnligt spørgsmål om for-
ældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Dette betegnes under ét som sager om forældreansvar. For-
ældreansvarsloven er ændret ved lov nr. 1711 af 27. decem-
ber 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Æn-
dringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fo-
kus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-
ven). Lovændringen er en del af udmøntningen af den politi-
ske aftale om ét samlet familieretligt system. Med lovæn-
dringen er kompetencen til at træffe afgørelser i sager efter
forældreansvarsloven flyttet fra Statsforvaltningen og dom-
stolene til det nye familieretlige system bestående af
Familieretshuset og familieretten pr. 1. april 2019. I det føl-
gende beskrives retstilstanden med de ændringer, der følger
af lov nr. 1711 af 27. december 2018.
En forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for
barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold
ud fra barnets interesse og behov. Har forældrene fælles for-
ældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrøren-
de barnets forhold enighed mellem forældrene. Den foræl-
der, som barnet har bopæl hos, kan selvstændigt træffe afgø-
relse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder
hvor i landet bopælen skal være.
Afgørelse om forældremyndighed træffes efter kapitel 2 i
forældreansvarsloven. Det fremgår af § 11, at hvis forældre,
der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sam-
men, ikke er enige om forældremyndigheden, kan der træf-
fes afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed
skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyn-
digheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun op-
hæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene
ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyn-
digheden, kan der endvidere efter § 14, stk. 1, træffes afgø-
relse om, at der skal være fælles forældremyndighed, eller at
forældremyndigheden skal overføres til denne.
Forældremyndigheden fastsættes ligeledes ved afgørelse,
hvis en forælder, der havde forældremyndigheden alene,
dør, hvis begge forældre, der havde fælles forældremyndig-
hed, dør, eller hvis den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, og forældrene havde fælles forældremyndig-
hed. Afgørelse i sådanne sager træffes efter §§ 15 og 15 a.
Efter § 13, stk. 2, kan forældremyndigheden ved aftale god-
kendt af Familieretshuset eller familieretten overføres til an-
dre end forældre.
Det fremgår af § 14, stk. 2, at en aftale efter § 13, stk. 2, og
en afgørelse efter §§ 15 og 15 a kan ændres.
Afgørelse om barnets bopæl træffes efter kapitel 3 i foræl-
dreansvarsloven. Det fremgår af § 17, stk. 1, at hvis foræl-
dre, der har fælles forældremyndighed, ikke er enige om
barnets bopæl, kan der træffes afgørelse om, hos hvilken
forælder barnet har bopæl.
Afgørelse om samvær og anden kontakt træffes efter kapitel
4 i forældreansvarsloven. Hvis der er uenighed om omfanget
og udøvelsen af samvær kan Familieretshuset og familieret-
2
ten efter § 21, stk. 1, træffe afgørelse herom. Aftale eller af-
gørelse om samvær kan efter § 21, stk. 3, ændres. Der kan
efter § 22 træffes afgørelse om anden kontakt mellem barnet
og forælderen og om ændring af en sådan afgørelse.
Hvis en eller begge forældre er døde, en forælder er ukendt,
eller barnet ikke eller kun i yderst begrænset omfang har
samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos,
kan der ligeledes efter § 20 fastsættes samvær eller anden
kontakt med barnets nærmeste pårørende, som barnet er
knyttet til. Endvidere kan der efter § 20 a i helt særlige til-
fælde fastsættes samvær eller anden form for kontakt med
barnets oprindelige slægtninge, hvis barnet er adopteret.
Endelig indeholder forældreansvarsloven i kapitel 5 bestem-
melser om midlertidige afgørelser om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Midlertidige afgørelser, der træffes under behandlingen af
en forældreansvarssag, gælder som udgangspunkt, indtil der
foreligger en endelig afgørelse eller aftale. Efter § 26 kan
Familieretshuset og familieretten under en sag om forældre-
myndighed efter anmodning træffe en midlertidig afgørelse
om forældremyndighed og barnets bopæl. Tilsvarende gæl-
der, at der under behandlingen af en sag om barnets bopæl
kan træffes en midlertidig afgørelse om barnets bopæl. Efter
§ 29 kan der under behandlingen af en sag om forældremyn-
dighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffes
en midlertidig afgørelse om samvær eller anden kontakt.
Hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder
om samvær, skal Familieretshuset efter § 29 a træffe en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.
Der kan endvidere træffes midlertidige afgørelser i andre
særlige situationer. Det drejer sig efter § 27 om, at der kan
træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed,
hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og der er ri-
siko for, at barnet bortføres ud af landet. Det drejer sig end-
videre om situationer, hvor forældremyndighedsindehaveren
eller begge forældremyndighedsindehavere er forhindrede i
at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Efter
§ 28 kan Familieretshuset og familieretten i sådanne sager
bestemme, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så
længe forhindringen varer.
Afgørelse i sager om forældreansvar, herunder midlertidige
afgørelser, træffes afhængigt af sagens karakter af
Familieretshuset eller familieretten efter bestemmelserne i
lov om Familieretshuset (Familieretshusloven). Midlertidige
afgørelser efter § 27 træffes dog af Børne- og Socialministe-
riet.
Afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra,
hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieret-
ten skal ved afgørelsen have fokus på barnets trivsel og på at
skærme barnet mod vold og anden behandling, der udsætter
barnet for skade eller fare. Endvidere skal der være fokus på
at beskytte barnet mod at blive vidne til vold. Sidstnævnte
kan bl.a. have selvstændig betydning, hvis barnet tidligere
har været vidne til vold mellem forældrene, eller hvis der
har været vold mellem forældrene, som barnet ikke har væ-
ret vidne til, men hvor der er risiko for fremtidig vold, som
barnet kan blive vidne til. Det har ikke betydning hvem, der
har været offer for volden, og det skal dermed også tillæg-
ges betydning, hvis der f.eks. har været vold i forholdet mel-
lem en forælder og dennes samlever.
Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den
bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen
af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurde-
ring af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på op-
lysninger om barnet, herunder oplysninger fra børnesagkyn-
dige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets
egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der
tages hensyn til hovedprincipperne i forældreansvarsloven
om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal
tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet,
dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger vedrø-
rende barnet. Forældreansvarsloven bygger således på en
formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt
med begge sine forældre.
Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets
bedste i den enkelte sag, og der kan således f.eks. træffes af-
gørelse om at afslå eller ophæve samvær, hvis det er bedst
for barnet. Dette vil eksempelvis i udgangspunktet være til-
fældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, lige-
som vold mod den anden forælder kan føre til, at barnets
kontakt til den voldelige forælder afskæres. Er en samværs-
forælder dømt for personfarlig kriminalitet, kan dette for-
hold efter en konkret vurdering også i sig selv føre til, at en
ansøgning om samvær afslås, eller at et fastsat samvær op-
hæves, også selvom kriminaliteten hverken var rettet mod
barnet eller barnets nærmeste. Dette vil være særligt aktuelt,
hvis der er tale om seksualforbrydelser begået mod børn.
For så vidt angår forældremyndighed, kan der træffes afgø-
relse om ophævelse af den fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan
samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette be-
tyder, at der skal kunne påvises konkrete holdepunkter for,
at forældrene må antages ikke at kunne samarbejde til bed-
ste for barnet. Det vil have betydning for denne vurdering,
hvis en forælder har begået seksuelle overgreb eller udøvet
vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller an-
dre i familien.
Det forhold, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf
for personfarlig kriminalitet af grovere karakter, herunder
manddrab, incest eller en seksualforbrydelse, indgår således
i vurderingen af, hvorvidt det er bedst for barnet, at der fast-
sættes samvær, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at
forælderen har forældremyndigheden eller del i forældre-
myndigheden over barnet. Ligeledes indgår det i sager om
forældremyndighed i vurderingen af, hvorvidt forældrene
kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
3
2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, bar-
nets bopæl, samvær og anden kontakt skal administreres, så
afgørelsen af forældrenes uenighed afspejler den bedst muli-
ge løsning for det konkrete barn. Der er således efter de gæl-
dende regler fokus på, at afgørelser efter loven skal være
bedst for barnet.
Der opstår imidlertid fra tid til anden situationer, hvor det
kan overvejes, om beskyttelsen af barnet i sager efter foræl-
dreansvarsloven er tilstrækkelig stærk i situationer, hvor en
forælder er dømt for personfarlig kriminalitet af grovere ka-
rakter, og der uanset dette forhold træffes afgørelse om, at
den pågældende forælder har del i forældremyndigheden
over barnet, eller der fastsættes samvær med den pågælden-
de forælder.
Efter ministeriets opfattelse må der ikke opstå tvivl om mu-
ligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til at sætte
barnets bedste højest i sager efter forældreansvarsloven, når
en forælder er idømt ubetinget fængsel for visse former for
personfarlig kriminalitet af grovere karakter såsom mand-
drab, jf. § 237 i straffeloven, seksualforbrydelser, jf. 24. ka-
pitel i straffeloven, og incest, jf. § 210 i straffeloven. Dette
gælder uanset, om det strafbare forhold er begået mod egne
børn, øvrige familiemedlemmer eller andre. Ministeriet fin-
der på den baggrund, at der bør være en klar formodning
imod, at en forælder er egnet til at have samvær eller anden
kontakt med barnet, have del i forældremyndigheden eller
have barnets bopæl hos sig, hvis forælderen er dømt for vis-
se former for personfarlig kriminalitet af grovere karakter.
Det er ministeriets holdning, at formodningen alene bør fin-
de anvendelse, hvis forholdet har haft en så alvorlig karak-
ter, at personen er idømt ubetinget fængselsstraf, eller der er
tale om, at personen er idømt en anden retsfølge efter
§§ 68-70 i straffeloven, herunder forvaring. Grundet hand-
lingernes karakter, herunder at der bl.a. er tale om personer,
der er dømt for incest og voldtægt, finder ministeriet ikke, at
der bør være en tidsgrænse, hvorefter forholdet ikke længere
er relevant.
Ministeriet finder dog, at der helt undtagelsesvist kan være
enkelte børn, for hvem det efter en konkret og individuel
vurdering kan være bedst for barnet at opretholde kontakten
til en forælder, der er dømt for alvorlig personfarlig krimina-
litet. Det er samtidigt ministeriets opfattelse, at det alene
skal være af hensyn til barnets trivsel og barnets bedste, at
der træffes afgørelse om f.eks. samvær uanset forælderens
straffedom.
2.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke beskyttelsen af børn i brudte fami-
lier foreslås en ændring af forældreansvarsloven, således at
der som § 4 a i forældreansvarsloven indsættes en bestem-
melse om, at der er en klar formodning imod, at der kan
træffes afgørelse om, at en forælder har forældremyndighe-
den eller del i forældremyndighed over et barn, at barnet har
bopæl hos en forælder, eller at der fastsættes samvær eller
anden kontakt med en forælder, som er idømt ubetinget
fængselsstraf eller en anden retsfølge efter straffelovens
§§ 68-70 for visse former for personfarlig kriminalitet af
grovere karakter. Den foreslåede bestemmelse finder ligele-
des anvendelse for afgørelser i forældreansvarssager vedrø-
rende andre parter end barnets forældre.
Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis foræl-
deren er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsføl-
ge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf. § 210 i straffe-
loven, en seksualforbrydelse omfattet af 24. kapitel i straffe-
loven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i straf-
feloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf.
§ 245 i straffeloven, herunder vold med døden til følge om-
fattet af § 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf.
§ 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i
straffeloven.
Den omfattede kriminalitet indeholder i alle tilfælde hand-
linger, der er rettet mod andre mennesker, som er af alvorlig
karakter, og som findes at være af betydning for forælderens
evne til at drage omsorg for et barn. Grovheden af de begåe-
de handlinger understreges ved, at bestemmelsen foreslås
alene at finde anvendelse, hvis forælderen er idømt ubetin-
get fængselsstraf. Dog foreslås bestemmelsen ligeledes at
finde anvendelse, hvis forælderen er idømt en anden retsføl-
ge efter straffelovens §§ 68-70. Disse bestemmelser omfat-
ter forvaring og andre foranstaltninger, herunder anbringelse
i institution, for tiltalte, der er frifundet for straf i medfør af
§ 16 i straffeloven grundet utilregnelighed på grund af
sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, eller
på grund af mental retardering. Den foreslåede bestemmelse
omfatter også dom for forsøg, jf. § 21 i straffeloven, eller
medvirken, jf. § 23 i straffeloven, til de nævnte former for
kriminalitet. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse,
uanset om der er tale om en dom afsagt af en dansk domstol,
eller der er tale om, at forælderen er idømt ubetinget fængsel
eller en tilsvarende foranstaltning i en straffesag i udlandet
for handlinger med tilsvarende gerningsindhold til de oven-
for anførte bestemmelser i den danske straffelov, eller som
må ligestilles hermed. Der tages dog ikke hensyn til en
udenlandsk straffedom, hvis anerkendelse af dommen vil
være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske rets-
principper (ordre public), f.eks. fordi den dømte ikke har
haft mulighed for at forsvare sig i sagen.
Ubetinget fængselsstraf for andre former for kriminalitet
end de, der er nævnt i bestemmelsen, herunder dom for sim-
pel vold efter § 244 i straffeloven, vil i lighed med efter gæl-
dende ret indgå i den almindelige vurdering efter § 4 i foræl-
dreansvarsloven af, hvad der er bedst for barnet, og i myn-
dighedernes fokus på at afgørelser efter forældreansvarslo-
ven skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte bar-
net mod vold og anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder mod at være vidne til vold. Tilsva-
rende gælder, hvis forælderen er idømt anden straf end ube-
tinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i
straffeloven, herunder betinget frihedsstraf, for alvorlig per-
4
sonfarlig kriminalitet omfattet af den foreslåede bestemmel-
se i § 4 a eller for anden kriminalitet.
Det foreslås, at formodningen imod, at det er bedst for bar-
net, at der træffes afgørelse om, at en forælder, der er dømt
for kriminalitet omfattet af bestemmelsen, f.eks. skal have
del i forældremyndigheden over barnet, vil kunne fraviges,
hvis det efter en konkret vurdering vil være bedst for barnet.
Der er tale om en klar formodning imod, at der kan træffes
en sådan afgørelse, og det skal således vurderes at være af
hensyn til barnets bedste, at undtagelsen finder anvendelse.
I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå
barnets relation til den pågældende forælder og barnets inte-
resse i at bevare kontakten med denne. Hensynet til den
dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørel-
se, som ikke vurderes at være til barnets bedste.
I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal endvide-
re indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og omstæn-
dighederne omkring forbrydelsen samt den tid, der er forlø-
bet siden forbrydelsen. Det forhold, at der foreligger særlige
omstændigheder, såsom at forælderen var meget ung, da kri-
minaliteten blev begået, eller at der er gået lang tid siden
forælderens løsladelse, kan ikke i sig selv føre til, at undta-
gelsen vil finde anvendelse. Sådanne forhold kan dog være
relevante for den samlede vurdering af barnets bedste, her-
under bl.a. af forældrerens aktuelle evne til at drage omsorg
for barnet og af risikoen for at barnet udsættes for vold eller
for at blive vidne til vold.
Det kan således bl.a. være relevant for vurderingen af bar-
nets bedste, i hvilken kontekst forbrydelsen er begået. Det
vil f.eks. indgå i vurderingen, om kriminaliteten er begået
over for et familiemedlem m.v., idet dette kan have betyd-
ning for vurderingen af forælderens evne til at drage omsorg
for barnet og risikoen for, at barnet udsættes for vold eller
for at blive vidne til vold, såfremt relationen til forælderen
opretholdes. Tilsvarende kan aktualiteten af den alvorlige
personfarlige kriminalitet have betydning for vurderingen af
barnets bedste. Det vil således generelt indgå med vægt i
vurderingen af, at det ikke er til barnets bedste, hvis foræl-
drenes samlivsophævelse og/eller forældreansvarssagen er
helt eller delvist udløst af den ene forælders kriminalitet. Li-
geledes kan det være af relevans for vurderingen, hvis foræl-
drene har opretholdt samlivet i en længere periode, hvor den
anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og det
ikke har givet anledning til bekymring for den dømte foræl-
ders omsorgsevne. Der skal dog i denne sammenhæng være
fokus på parternes relation til hinanden, herunder om der har
været voldelig adfærd, eller den ene part af andre grunde har
været tilbageholdende med at opløse samlivsforholdet og/
eller rejse en forældreansvarssag.
Vurderingen af barnets bedste, barnets trivsel og beskyttel-
sen af barnet skal basere sig på en dybdegående og tværfag-
lig undersøgelse. Der skal foretages en børnesagkyndig un-
dersøgelse og som klart udgangspunkt ligeledes en belys-
ning af forælderens personlige egenskaber og evne til at dra-
ge omsorg for barnet. Det vil i de fleste sager endvidere væ-
re relevant at indhente oplysninger fra den kommune, der er
forpligtet til at yde støtte til barnet efter serviceloven, efter
bestemmelserne i Familieretshusloven. Der skal som led i
oplysningen af sagen, som udgangspunkt gennemføres en
børnesamtale. Barnets egne synspunkter skal tillægges vægt
alt efter barnets alder og modenhed. Det skal dog understre-
ges, at barnets synspunkter ikke kan stå alene, da der kan
være situationer, hvor barnet ikke kan overskue konsekven-
serne af sine udtalelser, f.eks. hvis forælderen er dømt for
seksuelle overgreb, barnet og forælderen har et usundt psy-
kologisk afhængighedsforhold, eller barnet føler sig presset
til at bevare kontakten til forælderen. Det vil ligeledes være
relevant at inddrage de forhold, der er lagt vægt på i den
strafferetlige dom, som forælderen har modtaget, og som
denne kan anmodes om at fremlægge som led i sagens be-
handling. Særligt grovheden af kriminaliteten samt hvorvidt
dommeren har fundet, at der forelå formildende eller skær-
pende omstændigheder, kan være af betydning for vurderin-
gen af barnets bedste.
Da der er tale om, at forælderen har begået alvorlig person-
farlig kriminalitet, skal der ved afgørelsen være særligt fo-
kus på forpligtelsen efter forældreansvarsloven til at skærme
barnet mod vold og anden behandling, der udsætter barnet
for skade eller fare, herunder at barnet bliver vidne til vold.
Det skal i den forbindelse indgå i vurderingen af barnets
bedste, om barnet har været vidne til den kriminalitet, som
forælderen er dømt for.
Afgørelse efter forældreansvarsloven træffes efter
Familieretshusloven af Familieretshuset eller familieretten.
Familieretten træffer afgørelse i komplekse sager, i sager
om forældremyndighed og barnets bopæl og i sager om
samvær, hvor afgørelsen har indgribende betydning for bar-
net. Midlertidige afgørelser i sager efter forældreansvarslo-
ven træffes af den myndighed, der behandler sagen, dvs. af
Familieretshuset og familieretten. I sager, hvor den foreslåe-
de bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven vil finde an-
vendelse, vil det i langt de fleste tilfælde være familieretten,
der træffer afgørelse, fordi forælderens kriminalitet vil med-
føre, at der er tale om en kompleks sag, eller fordi der er tale
om en sag vedrørende forældremyndighed eller bopæl eller
en sag om samvær, hvor afgørelsen er indgribende for bar-
net. Hvis afgørelse træffes af Familieretshuset, kan afgørel-
sen indbringes for familieretten efter bestemmelserne i lov
om Familieretshuset.
Børn, der involveres i sager, hvor den foreslåede bestem-
melse vil finde anvendelse, vil ofte være særligt sårbare. Det
forudsættes derfor, at Børneenheden i Familieretshuset har
et særligt fokus på barnet og sikrer, at barnet modtager den
fornødne støtte, f.eks. ved at barnet får en kontaktperson.
Der kan endvidere være et særligt behov for kontakt med
den kommune, der er forpligtet til at yde støtte til barnet ef-
ter lov om social service (serviceloven), med henblik på at
barnet modtager den fornødne hjælp. Det bemærkes i den
forbindelse, at Familieretshuset ikke har indflydelse på,
hvorvidt og i givet fald hvilken støtte kommunen vælger at
5
yde til barnet. Medarbejderne i Familieretshuset er omfatte-
de af den skærpede underretningspligt efter § 153 i service-
loven og skal således underrette kommunen, hvis de har
kendskab til eller grund til at antage, at barnet kan have be-
hov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven
regulerer alene afgørelser efter forældreansvarsloven, hvor
der foreligger en konflikt om, hvorvidt en forælder skal have
del i forældremyndigheden, om barnet skal have bopæl hos
forælderen, og om der skal fastsættes samvær eller anden
kontakt.
2.3.1. Oplysning af sagen
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven
medfører ikke en forpligtelse for Familieretshuset til af egen
drift og uden noget grundlag herfor i alle sager at søge op-
lyst, hvorvidt en forælder er dømt for kriminalitet omfattet
af bestemmelsen. Der skal således foreligge en mistanke
herom, inden der søges indhentet oplysninger om en foræl-
ders eventuelle strafbare forhold. Mistanken vil typisk være
begrundet i oplysninger fra den anden forælder, men kan og-
så være fremkommet på anden måde under behandlingen af
sagen f.eks. i Familieretshusets samarbejde med kommunen.
Af hensyn til beskyttelsen af barnet vil det ikke have betyd-
ning, hvornår i sagsforløbet oplysningerne fremkommer.
Såfremt der opstår mistanke om, at en forælder har begået
kriminalitet, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
§ 4 a i forældreansvarsloven, vil Familieretshuset kunne ind-
hente oplysninger om sådanne forhold fra Det Centrale Kri-
minalregister (Kriminalregisteret) med hjemmel i den fore-
slåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2.
Der vil i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden blive
etableret hjemmel til Kriminalregisterets videregivelse af
oplysningerne ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af
4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Cen-
trale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Der vil blive
etableret hjemmel til videregivelse fra Kriminalregisteret til
Familieretshuset af relevante oplysninger fra både afgørel-
sesdelen og efterforskningsdelen af Kriminalregisteret.
Videregivelse af oplysninger fra Kriminalregisteret vil ske
efter anmodning fra Familieretshuset. Idet udvekslingen af
oplysninger sker med hjemmel i § 4 a, stk. 2, og er nødven-
dig for Familieretshusets varetagelse af opgaver efter foræl-
dreansvarsloven vil videregivelsen ske i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) samt § 8, stk. 2,
nr. 3, i databeskyttelsesloven.
Det følger af §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om behandling af
personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Krimi-
nalregisteret), at sletning af oplysninger i afgørelsesdelen
henholdsvis efterforskningsdelen i Kriminalregisteret sker
efter de i bilag 3 henholdsvis bilag 4 til bekendtgørelsen
fastsatte regler.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor der er mistanke om, at en
forælder har begået alvorlig personfarlig kriminalitet omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvars-
loven, men hvor oplysningerne grundet slettereglerne i be-
kendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) ikke længere
fremgår af Kriminalregisteret. I sådanne situationer vil
Familieretshuset ikke kunne oplyse sagen ved indhentning
af oplysninger fra Kriminalregisteret, men vil i stedet skulle
oplyse sagen ved indhentning af oplysninger fra parterne,
herunder ved at anmode den part, der angiveligt har begået
kriminaliteten, om at fremlægge udskrift af dommen i straf-
fesagen. Bestemmelsen i § 11 i Familieretshusloven om pro-
cessuel skadevirkning finder anvendelse i denne forbindelse,
idet der dog gælder et almindeligt forvaltningsretligt propor-
tionalitetsprincip.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven
finder alene anvendelse, hvis der foreligger oplysninger om,
at en forælder har begået kriminalitet som nævnt i bestem-
melsen. Hvis der ikke foreligger oplysninger herom, vil be-
stemmelsen således ikke finde anvendelse, men oplysninger
om anden kriminalitet vil skulle indgå i vurderingen af bar-
nets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven. Familieretshu-
set og familieretten vil i den forbindelse have en forpligtelse
til at have fokus på, at afgørelser efter forældreansvarsloven
skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet
mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder beskytte barnet mod at være vidne
til vold. Tilsvarende gør sig også gældende for midlertidige
afgørelser efter forældreansvarsloven, hvor det ikke er mu-
ligt at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret eller an-
det steds fra inden det tidspunkt, hvor der skal træffes en
midlertidig afgørelse.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Med lovforslaget styrkes beskyttelsen betydeligt af et barn,
hvis forælder har begået visse former for personfarlig krimi-
nalitet af grovere karakter, idet alene hensynet til barnets
bedste kan tilsige, at der træffes afgørelse om, at den pågæl-
dende forælder har forældremyndigheden eller del i foræl-
dremyndigheden over barnet, har samvær eller anden kon-
takt med barnet, eller at barnet har bopæl hos forælderen.
FN’s konvention om barnets rettigheder af 20. november
1989 (børnekonventionen) indeholder en regulering af børns
rettigheder på alle samfundsområder.
Det fremgår af artikel 19 i børnekonventionen, at del-
tagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige,
administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsreg-
ler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller
psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømme-
lig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder sek-
suelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller
6
andre personers varetægt. Det fremgår endvidere af artikel
34 i børnekonventionen, at deltagerstaterne påtager sig at
beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og
seksuelt misbrug.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel
3, stk. 1, i børnekonventionen, hvorefter barnets tarv i alle
foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves
af offentlige eller private institutioner for social velfærd,
domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-
ner, skal komme i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i børnekonventionen skal deltagersta-
terne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene
eller begge forældre til at opretholde regelmæssig personlig
forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undta-
gen hvis dette strider mod barnets tarv. Denne ret og hensy-
net til barnets tarv skal ses i sammenhæng med artikel 19 og
34 i børnekonventionen. Børne- og Socialministeriet finder i
denne forbindelse, at det er afgørende, at det med lovforsla-
get foreslås, at hensynet til barnet og alene hensynet til bar-
net på baggrund af en konkret vurdering kan begrunde, at
der, uanset at en forælder har begået kriminalitet omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven,
træffes afgørelse om, at forælderen har forældremyndighe-
den eller del i forældremyndighed over barnet, har samvær,
anden kontakt med barnet, eller at barnet har bopæl hos for-
ælderen. Dette er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3,
og artikel 3, stk. 1, i børnekonventionen.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven
bidrager endvidere til opfyldelse af FN’s verdensmål for bæ-
redygtighed, delmål 5.2. om, at alle former for vold mod alle
kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimine-
res, herunder menneskehandel og seksuel og andre former
for udnyttelse samt delmål 16.2. om, at der skal sættes en
stopper for mishandling, udnyttelse og menneskehandel, og
alle former for vold og tortur mod børn.
Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), at enhver har ret til respekt
for bl.a. sit familieliv. Beskyttelsen efter denne bestemmelse
er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i de nævn-
te rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er
nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af nær-
mere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder at
beskytte sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder
og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.
Den foreslåede ordning indebærer, at der vil være en klar
formodning imod, at der kan træffes afgørelse om, at en for-
ælder har forældremyndigheden eller del i forældremyndig-
heden over barnet, at barnet har bopæl hos en forælder, eller
at der fastsættes samvær eller anden kontakt med forælde-
ren, hvis forælderen er idømt ubetinget fængselsstraf eller
en anden retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 for visse for-
mer for personfarlig kriminalitet af grovere karakter. Der vil
imidlertid i hver enkelt sag altid skulle foretages en konkret
vurdering af, om hensynet til barnets bedste tilsiger, at den-
ne formodning fraviges.
Ordningen indebærer et indgreb i retten til respekt for
familielivet efter EMRK artikel 8, stk. 1. Indgrebet er be-
grundet i hensynet til at beskytte barnet mod vold og over-
greb, herunder seksuelle overgreb, og varetager derfor et an-
erkendelsesværdigt hensyn omfattet af artikel 8, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, om indgrebet går videre end nød-
vendigt for at opnå det tilsigtede formål, dvs. hvorvidt ind-
grebet er proportionalt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i den for-
bindelse i flere familieretlige sager udtalt, at artikel 8 kræ-
ver, at de nationale myndigheder skal finde en rimelig ba-
lance mellem barnets og forældrenes interesser, og at der i
den forbindelse skal lægges særlig vægt på hensynet til bar-
nets tarv, jf. f.eks. Bronda mod Italien, dom af 9. juni 1998,
præmis 62 og Sahin mod Tyskland (Storkammeret), dom af
8. juli 2003, præmis 66.
Efter Børne- og Socialministeriets opfattelse sikrer den fore-
slåede ordning en sådan balance mellem hensynet til barnets
og forælderens interesser.
Børne- og Socialministeriet lægger i den forbindelse vægt
på, at ordningen er begrænset til grov kriminalitet og seksu-
alforbrydelser, hvor forælderen er idømt en ubetinget fæng-
selsstraf eller anden retsfølge, og at den nærmere karakter af
forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse samt
den tid, der er forløbet siden forbrydelsen, vil kunne indgå i
vurderingen af, om det er til barnets bedste, at forælderen
har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden
over barnet, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at der
fastsættes samvær eller anden kontakt.
Endvidere lægger Børne- og Socialministeriet vægt på, at
barnets interesse i at bevare kontakten til den dømte foræl-
der skal indgå i vurderingen af, hvad der er til barnets bed-
ste.
Det er på denne baggrund Børne- og Socialministeriets op-
fattelse, at indgrebet ikke går videre end nødvendigt for at
opnå det tilsigtede formål, og at den foreslåede ordning kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven
om del i forældremyndigheden, samvær, anden kontakt og
barnets bopæl for forældre, der er dømt for visse former for
personfarlig kriminalitet af grovere karakter, er efter sin ord-
lyd kønsneutral. Der er således ikke forskel på mænds og
kvinders retsstilling efter bestemmelsen.
Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at i 2017
var 98,2 pct. af personer anholdt for seksualforbrydelser og
incest mænd, 90,3 pct. af personer anholdt for drab eller
drabsforsøg mænd, og 90,1 pct. af personer anholdt for grov
vold eller vold med døden til følge mænd. Der foreligger ik-
7
ke oplysninger om kønsfordelingen af personer dømt for
disse overtrædelser.
Det må på baggrund af oplysninger om kønsfordelingen af
personer, der anholdes for alvorlig personfarlig kriminalitet
som nævnt i den foreslåede § 4 a i forældreansvarsloven,
forventes, at bestemmelsen vil finde anvendelse i flere sager
vedrørende mænds ønske om forældremyndigheden eller del
i forældremyndighed, samvær, anden kontakt eller barnets
bopæl end for kvinders. Dette skal dog ses i sammenhæng
med, at den foreslåede bestemmelse forventes at finde an-
vendelse i et meget begrænset antal sager.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Med lovforslaget foreslås indført en forpligtelse for
Familieretshuset til at søge oplyst, hvorvidt en person er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden retsfølge efter
§§ 68-70 i straffeloven for de typer af kriminalitet, der er
oplistet i den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældrean-
svarsloven, hvis der foreligger en mistanke herom.
Familieretshuset kan oplyse sagen ved indhentning af oplys-
ninger fra Kriminalregisteret. Den foreslåede bestemmelse
forventes at finde anvendelse i et meget begrænset antal sag-
er. I disse sager vil det skøn, der skal foretages af myndighe-
derne, være enklere end efter gældende ret, idet den foreslå-
ede bestemmelse indeholder en klar formodningsregel, hvor
alene barnets bedste skal indgå i skønnet. Lovforslaget fin-
des på baggrund af ovenstående samlet set ikke at medføre
administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lov-
givning, idet der dog tages højde for, at afgørelsen af, hvor-
vidt det uanset forælderens kriminalitet er bedst for barnet,
at forælderen har del i forældremyndighed, at barnet har bo-
pæl hos forælderen, eller at der fastsættes samvær eller an-
den kontakt, nødvendiggør et skøn.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre, at i sager efter forældreansvarslo-
ven, hvor der er mistanke om, at en forælder er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i
straffeloven for kriminalitet omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven, skal dette
forhold oplyses i forbindelse med sagens behandling.
Familieretshuset kan i den forbindelse anmode forælderen
om at medvirke til at oplyse sagen. Familieretshuset kan ef-
ter § 11 i Familieretshusloven tillægge manglende medvir-
ken til oplysning af sagen processuel skadevirkning under
hensyn til det almindelige forvaltningsretlige proportionali-
tetsprincip. Der henvises i denne forbindelse til det under
punkt 2.1.3. anførte.
Såfremt en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller en
anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for alvorlig per-
sonfarlig kriminalitet som nævnt ovenfor, kan der, medmin-
dre det er til barnets bedste, ikke træffes afgørelse om, at
forælderen skal have del i forældremyndighed, at barnet skal
have bopæl hos forælderen, eller at der skal være samvær el-
ler anden kontakt. Dette kan dog fraviges, hvis hensynet til
barnet tilsiger det. Med lovforslaget styrkes beskyttelsen af
barnet således i sådanne sager.
Hensynet til retssikkerheden sikres ved, at det er familieret-
ten, der efter §§ 27 og 32 i Familieretshusloven træffer afgø-
relse i komplekse forældreansvarssager, i sager om foræl-
dremyndighed og bopæl og i sager om samvær, hvor afgø-
relsen er indgribende for barnet. Familierettens afgørelse
kan ankes til landsretten. Såfremt Familieretshuset træffer
afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven, dvs. i en sag om
samvær, hvor afgørelsen ikke er indgribende for barnet, eller
i en sag om anden kontakt, kan Familieretshusets afgørelse
indbringes for familieretten, jf. § 39 i Familieretshusloven.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. september
2018 til den 19. oktober 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut), Advokatrådet, Amnesty International,
Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børn og Fami-
lier, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dan-
ner, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Det grønlandske De-
partement for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet, Digi-
taliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Mor, Foræl-
dreLANDSforeningen FBU, Godfar, Institut for Menneske-
rettigheder, KL, Kriminalregisteret, Kvinderådet, Køben-
havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen for børn og forældre, Mandecen-
tret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden i
Grønland, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet (Jurid-
isk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret, VIVE og
Østre Landsret.
8
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
og anden kontakt træffes efter forældreansvarsloven. Afgø-
relser om, at en part har forældremyndigheden eller del i
forældremyndigheden over et barn, træffes efter § 11, § 13,
stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 og 3, og § 15 a. Der kan endvidere
træffes midlertidige afgørelser om forældremyndigheden ef-
ter §§ 26-28. Afgørelser om barnets bopæl træffes efter
§ 17, stk. 1, og midlertidige afgørelser om bopæl efter § 26.
Endelig træffes afgørelser om samvær og anden kontakt ef-
ter §§ 20-21 og 22 og midlertidige afgørelser om samvær og
anden kontakt efter § 29.
Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter loven
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset
og familieretten skal endvidere have fokus på, at afgørelser
efter forældreansvarsloven skal medvirke til at sikre barnets
trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling,
der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at beskytte
barnet mod at være vidne til vold. Bestemmelsen finder an-
vendelse for alle afgørelser efter forældreansvarsloven, her-
under afgørelser om forældremyndighed, bopæl, samvær og
anden kontakt.
Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den
bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen
af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurde-
ring af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på de
foreliggende oplysninger om barnet, herunder oplysninger
fra børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklærin-
ger og på barnets egne synspunkter, alt efter barnets alder og
modenhed. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, til-
læg A, s. 4427. Der skal i vurderingen ses på barnets samle-
de situation med særlig vægt på barnets trivsel. Der henvises
til Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 91 som fremsat,
side 64.
I vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages
hensyn til hovedprincipperne i forældreansvarsloven om, at
et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal tage an-
svar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved
at samarbejde om væsentlige beslutninger om barnet. Der
henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4486f.
Forældreansvarsloven bygger således på en formodning om,
at det er bedst for et barn at have kontakt med begge sine
forældre. Dette skal dog fraviges, hvis det ikke er bedst for
barnet, hvilket bl.a. fremgår af § 21, stk. 2 og 3, i foræl-
dreansvarsloven om, at samvær fastsættes efter en konkret
vurdering af barnets forhold, at fastsættelse af samvær kan
afslås, og at en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres
eller ophæves. Det vil eksempelvis i udgangspunktet være
tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, lige-
som vold mod den anden forælder kan føre til, at barnets
kontakt til den voldelige forælder afskæres. Der henvises til
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4462.
Er en samværsforælder dømt for kriminalitet, kan dette for-
hold efter en konkret vurdering også i sig selv føre til, at en
ansøgning om samvær afslås, eller at et fastsat samvær op-
hæves, også selvom kriminaliteten hverken var rettet mod
barnet eller barnets nærmeste. Dette er særligt relevant, hvis
der er tale om seksualforbrydelser begået mod børn.
For så vidt angår ophævelse af fælles forældremyndighed,
fremgår det af § 11 i forældreansvarsloven, at fælles foræl-
dremyndighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter
9
for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets
forhold til barnets bedste. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås, at der som § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven
indsættes en bestemmelse om, at hvis en part er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i
straffeloven for incest, seksualforbrydelser omfattet af kapi-
tel 24 i straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af
§ 228 i straffeloven, manddrab, grov vold, omskæring af
kvinder eller menneskehandel, kan der ikke træffes afgørel-
se om, at denne part har forældremyndigheden eller del i
forældremyndigheden over et barn, at barnet har bopæl hos
parten, eller at barnet har samvær eller anden kontakt med
parten, medmindre det er bedst for barnet. Bestemmelsen
vedrører afgørelser efter § 11, § 13, stk. 2, § 14, § 15, stk. 2
og 3, § 15 a, § 17, stk. 1, og §§ 20-21, 22 og 26-29 i foræl-
dreansvarsloven. Midlertidige afgørelser om forældremyn-
dighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt er således
også omfattede af den foreslåede bestemmelse.
For så vidt angår seksualforbrydelser bemærkes, at kapitel
24 i straffeloven om seksualforbrydelser navnlig omfatter
voldtægt, misbrug af afhængighedsforhold til at skaffe sig
samleje med et barn, samleje med stedbarn eller plejebarn
under 18 år, samleje med et barn under 15 år, andet seksuelt
forhold end samleje med et barn under 15 år eller et sted-
barn eller plejebarn under 18 år, blufærdighedskrænkelser
samt optagelse, udbredelse eller besiddelse af børneporno.
Det foreslås dog, at en handling omfattet af § 228 i straffelo-
ven om strafnedsættelse ved uagtsomt ukendskab til barnets
alder ikke vil være omfattet. En sådan handling vil i stedet
indgå i den skønsmæssige vurdering af barnets bedste efter
§ 4 i forældreansvarsloven.
Bestemmelsen foreslås også at finde anvendelse, såfremt
parten er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden rets-
følge efter §§ 68-70 i straffeloven efter §§ 21 eller 23 i straf-
feloven for medvirken til eller forsøg på de i den foreslåede
bestemmelse nævnte former for kriminalitet.
Det er uden betydning, om den person, som volden eller
seksualforbrydelsen m.v. er udøvet mod, eller som var gen-
stand for menneskehandlen, bor i Danmark eller i udlandet,
om parten bor i Danmark eller i udlandet, og om handlingen
er udøvet i Danmark eller i udlandet. Det afgørende er, at
der er tale om en pådømt handling, at dommen er endelig,
og at der er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden
retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven. Dette omfatter også
udenlandske straffedomme, hvor der er idømt en anden rets-
følge, der svarer til de retsfølger, der er fastsat i §§ 68-70 i
straffeloven. Det gælder dog ikke, hvis anerkendelse af den
udenlandske straffedom vil være åbenbart uforenelig med
grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), f.eks.
fordi den dømte ikke har haft mulighed for at forsvare sig i
sagen. Det er et krav, at den udenlandske straffedom vedrø-
rer handlinger med tilsvarende gerningsindhold til de i § 4 a,
stk. 2, anførte bestemmelser i den danske straffelov.
Er en handling udøvet i udlandet, og er forholdet ikke straf-
bart i det pågældende land, men ville handlingen blive be-
tragtet som en af de i § 4 a, stk. 2, nævnte former for krimi-
nalitet, hvis forholdet var udøvet i Danmark, er forholdet ik-
ke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1.
Dokumenterede oplysninger om handlingen vil i stedet ind-
gå i en konkret vurdering af barnets bedste efter § 4 i
forældreansvarsloven.
Det foreslås med § 4 a, stk. 1, at hensynet til barnets bedste
efter en konkret vurdering kan medføre, at der uanset krimi-
naliteten kan træffes afgørelse om, at parten skal have foræl-
dremyndigheden eller del i forældremyndigheden over bar-
net, at barnet skal have bopæl hos parten, eller at barnet skal
have samvær eller anden kontakt med parten. Undtagelses-
muligheden skal anvendes restriktivt. Det skal således vur-
deres at være af hensyn til barnets bedste, at undtagelsesmu-
ligheden finder anvendelse.
I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå
barnets relation til den pågældende forælder og barnets inte-
resse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder
kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vur-
deres at være til barnets bedste. I vurderingen af, hvad der er
til barnets bedste, skal endvidere indgå den nærmere karak-
ter af forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse
samt den tid, der er forløbet, siden forbrydelsen. Det for-
hold, at der foreligger særlige omstændigheder, såsom at
parten var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller at
der er gået lang tid siden partens løsladelse, kan dog ikke i
sig selv føre til, at undtagelsen finder anvendelse. Sådanne
forhold kan dog være relevante for vurderingen af barnets
bedste, herunder bl.a. for vurderingen af partens evne til at
drage omsorg for barnet og af risikoen for, at barnet udsæt-
tes for vold eller for at blive vidne til vold.
Det kan således bl.a. være relevant for vurderingen af bar-
nets bedste, i hvilken kontekst forbrydelsen er begået. Det
skal f.eks. indgå i vurderingen, om kriminaliteten er begået
over for et familiemedlem m.v., da dette kan have betydning
for vurderingen af forælderens evne til at drage omsorg for
barnet og risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at
blive vidne til vold, såfremt relationen til forælderen opret-
holdes. Tilsvarende kan aktualiteten af kriminaliteten have
betydning for vurderingen af barnets bedste. Det vil således
generelt indgå med vægt i vurderingen af, at det ikke er til
barnets bedste, hvis forældrenes samlivsophævelse og/eller
forældreansvarssagen er helt eller delvist udløst af den ene
forælders kriminalitet. Ligeledes kan det være af relevans
for vurderingen, hvis forældrene har opretholdt samlivet i en
længere periode, hvor den anden forælder har været vidende
om kriminaliteten, og det ikke har givet anledning til be-
kymring for den dømte forælders omsorgsevne. Der skal
dog i denne sammenhæng være fokus på parternes relation
til hinanden, herunder om der har været voldelig adfærd, el-
ler den ene part af andre grunde har været tilbageholdende
med at opløse samlivsforholdet og/eller rejse en forældrean-
svarssag.
10
Der skal i vurderingen af barnets bedste anlægges en hel-
hedsvurdering. Barnets synspunkter, der bl.a. kan være
fremkommet under en børnesamtale, skal tillægges vægt
under hensyn til barnets alder og modenhed. Barnets syns-
punkter kan dog ikke stå alene, da der kan være situationer,
hvor barnet ikke kan overskue konsekvenserne, f.eks. hvis
parten er dømt for seksuelle overgreb, barnet og parten har
et usundt psykisk afhængighedsforhold, eller barnet føler sig
presset til at bevare kontakten til parten. Det skal i vurderin-
gen af barnets bedste tillægges vægt, om barnet har været
vidne til den kriminalitet, som parten er dømt for.
Muligheden for at gøre undtagelse efter en konkret vurde-
ring af barnets bedste kan f.eks. være relevant i tilfælde,
hvor barnets mor som kulmination på et forhold, hvor hun
har været udsat for vold, slår sin samlever, der ikke er bar-
nets far, ihjel, og hvor barnet har en meget tæt relation til sin
mor, der tilsiger, at det er bedst for barnet, at moren har del i
forældremyndigheden, at barnet har bopæl hos moren, eller
at der fastsættes samvær eller anden kontakt med moren.
Tilsvarende kan undtagelsesmuligheden efter en konkret
vurdering af barnets bedste, relationen mellem barnet og
parten, og partens evne til at drage omsorg for barnet bl.a.
være relevant i tilfælde, hvor barnets far har udsat moren for
vold over en længere periode, og hvor moren i affekt begår
grov vold mod faren.
Endvidere bør undtagelsesmuligheden overvejes, hvor for-
ælderen for en længere årrække siden er dømt for en mindre
alvorlig voldshændelse, der dog klassificeres som grov vold,
forælderen og offeret ikke havde en nær relation, den anden
forælder har været vidende om kriminaliteten under parter-
nes forhold, barnet og forælderen har et nært og godt for-
hold, og der i øvrigt ikke er forhold, der tilsiger, at det ikke
vil være til barnets bedste at opretholde kontakten til foræl-
deren.
Undtagelsesbestemmelsen kan endvidere have særlig rele-
vans i tilfælde, hvor begge forældre er dømt for kriminalitet
omfattet af § 4 a, stk. 1.
I vurderingen af barnets bedste vil § 4, 2. pkt., i forældrean-
svarsloven have betydning, idet Familieretshuset og
familieretten efter denne bestemmelse skal have fokus på, at
afgørelser efter forældreansvarsloven skal medvirke til at
sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herun-
der at beskytte barnet mod at være vidne til vold.
Der er med den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, ikke
tilsigtet en begrænsning af mulighederne efter gældende ret
for at afskære eller begrænse et barns kontakt til en part,
hvor det efter en konkret vurdering må anses for at være
bedst for barnet.
Det foreslås med § 4 a, stk. 2, at Familieretshuset kan ind-
hente oplysninger om en part fra Kriminalregisteret, hvis der
foreligger mistanke om, at parten er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffelo-
ven for kriminalitet, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i § 4 a, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til, at
Familieretshuset kan indhente oplysninger fra Kriminalregi-
steret i sager, hvor der er mistanke om, at en part er idømt
ubetinget fængsel eller en anden retsfølge for kriminalitet
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1. Hjem-
mel til Kriminalregisterets videregivelse af oplysningerne
vil blive etableret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881
af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) i forbindelse
med ikrafttræden af lovforslaget. Der henvises i denne for-
bindelse til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, giver hjemmel til
indhentning af relevante oplysninger fra både afgørelsesde-
len og efterforskningsdelen af Kriminalregisteret.
Det er et krav for indhentning af oplysninger med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse, at der foreligger en mistanke
om, at parten er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden
retsfølge efter §§ 68-80 i straffeloven for kriminalitet, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1. Mis-
tanken vil i de fleste tilfælde basere sig på udtalelser fra den
anden part i sagen. Mistanken kan dog også bygge på oplys-
ninger, som Familieretshuset under behandlingen af sagen
har indhentet fra andre myndigheder, herunder de sociale
myndigheder i kommunen.
Indhentningen af oplysninger fra Kriminalregisteret vil ske i
overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, idet
indhentningen har hjemmel i national ret som foreskrevet i
artikel 6, stk. 3, litra b, i databeskyttelsesforordningen, i § 4
a, stk. 2, i forældreansvarsloven, og er nødvendig for at
overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
svarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforord-
ningen, og for varetagelsen af Familieretshusets opgaver, jf.
§ 8, stk. 1, i databeskyttelsesloven. Familieretshusets ind-
hentning af oplysninger og behandling af disse skal ske
under overholdelse af artikel 10 i databeskyttelsesforordnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a er begrundet i, at der
findes behov for en styrkelse af beskyttelsen af barnet i til-
fælde, hvor barnets forælder er dømt for personfarlig krimi-
nalitet af grovere karakter, herunder manddrab, jf. § 237 i
straffeloven, og incest, jf. § 210 i straffeloven. Der bør såle-
des være en klar formodning for, at den pågældende part er
uegnet til at have forældremyndigheden eller del i forældre-
myndigheden, have barnets bopæl hos sig eller have samvær
eller anden kontakt med barnet. Det findes endvidere, at fra-
vigelse herfra alene bør kunne begrundes i en konkret vur-
dering af barnets bedste.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.
Til nr. 2
11
Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter loven
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset
og familieretten skal endvidere have fokus på, at afgørelser
efter forældreansvarsloven skal medvirke til at sikre barnets
trivsel og beskytte barnet mod vold og anden behandling,
der udsætter barnet for skade eller fare, herunder beskytte
barnet mod at være vidne til vold. Bestemmelsen finder an-
vendelse for alle afgørelser efter forældreansvarsloven, her-
under afgørelser om forældremyndighed.
Efter § 11 i forældreansvarsloven kan fælles forældremyn-
dighed ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at
forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til bar-
nets bedste.
Bestemmelsen fik dette indhold ved en ændring af foræl-
dreansvarsloven i 2012 for herved at skabe større rum for at
foretage et skøn over barnets bedste i forbindelse med en af-
gørelse om ophævelse af fælles forældremyndighed. Der
henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 157 som frem-
sat, side 25.
De kriterier, som skulle inddrages i vurderingen af spørgs-
målet om ophævelse af den fælles forældremyndighed forud
for ændringen af § 11 i forældreansvarsloven i 2012, skal ef-
ter lovændringen i 2012 fortsat inddrages, da disse forhold
også vil have betydning for samarbejdspotentialet. Det vil
således fortsat have betydning for vurderingen, hvis en for-
ælder har udøvet vold eller lignende mod den anden foræl-
der, barnet eller andre i familien. Voldsudøvelsen kan påvir-
ke familien som helhed i en sådan grad, at det ikke kan anta-
ges at være i barnets interesse, at der i disse situationer døm-
mes til fælles forældremyndighed. Det samme vil være til-
fældet, hvis der er sket seksuelle krænkelser af barnet, den
anden forælder eller andre familiemedlemmer.
Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i
barnets interesse, at der dømmes til fælles forældremyndig-
hed, hvis en forælder er uegnet som forældremyndigheds-
indehaver, f.eks. på grund af massivt misbrug, en alvorlig
psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at
deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der
kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret i at
varetage omsorgen for barnet og ved sin adfærd har vist, at
den pågældende ikke har til hensigt at deltage i barnets liv.
Det kan f.eks. være en forælder, som efter praksis ikke vil få
samvær, eksempelvis fordi den pågældende ikke har formået
at være i stabil kontakt med barnet eller har været fraværen-
de i barnets liv i flere år, og den manglende kontakt kan til-
skrives samværsforælderens egne forhold.
Som det fremgår ovenfor, kan den fælles forældremyndig-
hed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at
forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til bar-
nets bedste. Dette vil afhænge af en konkret vurdering, hvor
det kan tillægges betydning, i hvilken grad forældrene kom-
munikerer med hinanden om barnet og barnets forhold, idet
kommunikationen skal kunne danne fundament for et egent-
ligt samarbejde.
Fælles forældremyndighed forudsætter således, at forældre-
ne realistisk set er i stand til sammen og inden for rimelig tid
at blive enige om spørgsmål om barnet, og at forældrene ik-
ke regelmæssigt har behov for myndighedernes hjælp til at
kunne træffe beslutninger om barnet. Manglende tillid til
den anden forælder eller manglende vilje eller evne til at
være fleksibel og tilpasse sin egen opfattelse til den anden
forælders opfattelse kan indikere, at fælles forældremyndig-
hed ikke er bedst for barnet.
Det foreslås, at det tilføjes i § 11, at bestemmelsen om, at
den fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er
holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbej-
de om barnets forhold til barnets bedste, ikke finder anven-
delse, hvis § 4 a i forældreansvarsloven finder anvendelse.
Efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 4 a, stk. 1, i
forældreansvarsloven kan der som udgangspunkt ikke træf-
fes afgørelse om, at en forælder har forældremyndigheden
eller del i forældremyndigheden, hvis forælderen er idømt
ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter
§§ 68-70 i straffeloven for de i bestemmelsen nævnte former
for kriminalitet, herunder manddrab, jf. § 237 i straffeloven,
og incest, jf. § 210 i straffeloven. Det bør derfor fremgå af
bestemmelsen i § 11, at kriteriet i § 11 for ophævelse af den
fælles forældremyndighed ikke finder anvendelse i sager
omfattet af § 4 a.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, og de almin-
delige bemærkninger, punkt 2.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vedrører lovens ikrafttræ-
den. Det foreslås således, at loven træder i kraft den 1. april
2019. Dette indebærer, at loven finder anvendelse på sager
efter forældreansvarsloven, som Familieretshuset og
familieretten har under behandling ved lovens ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer herunder, at lovfor-
slaget finder anvendelse på sager efter forældreansvarslo-
ven, som er overført til Familieretshuset og familieretten til
færdigbehandling efter § 47, stk. 1, i Familieretshusloven og
efter § 41 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring
af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning og forskellige andre love, og på afgørelser, der er
truffet inden lovens ikrafttræden, og som først efter lovens
ikrafttræden indbringes for familieretten, jf. herved § 47,
stk. 5, i Familieretshusloven. Dette er begrundet i, at den
foreslåede bestemmelse i § 4 a styrker beskyttelsen af barnet
i sager, hvor en part er dømt for alvorlig personfarlig krimi-
nalitet.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i § 3 vedrører lovens territoria-
le anvendelsesområde. Det foreslås således, at loven ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland, men ved kongelig an-
ordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
12
Det fremgår af § 49 i forældreansvarsloven, at
forældreansvarsloven ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland og Færøerne med de
ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger. Det foreslås, at nærværende lov ikke kan sættes i
kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder den 29. juli
2018 overtog sagsområdet person-, familie- og arveret.
Forældreansvarsloven er ved kongelig anordning nr. 680 af
6. juni 2016 sat i kraft for Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af
1. december 2017 som ændret ved lov nr. 1711 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en
anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf.
§ 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i
straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i
straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold,
jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf.
§ 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i
straffeloven, kan der ikke træffes afgørelse om følgende,
medmindre det er bedst for barnet:
1) At parten har forældremyndigheden eller del i forældre-
myndigheden over barnet efter § 11, § 13, stk. 2, § 14, § 15,
stk. 2 og 3, og §§ 15 a og 26-28.
2) At barnet har bopæl hos parten efter § 17, stk. 1, og § 26.
3) At barnet har samvær eller anden kontakt med parten ef-
ter §§ 20-21, 22, 29 og 29 a.
Stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke
om, at en part er idømt ubetinget fængselsstraf eller en an-
den retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet
omfattet af stk. 1 indhente oplysninger herom fra Det Cen-
trale Kriminalregister.«
2. I § 11 indsættes som 3. pkt.:
§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og
som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndighe-
den, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal
fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndighe-
den alene. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyn-
dighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene
ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
»Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.«
14