Fremsat den 9. januar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 9. januar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af søloven og mortifikationsloven
(Digital skibsregistrering og opbevaringsperiode for dagbøger, som føres på skibe)
§ 1
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 39, stk. 3, 2. pkt., udgår: », herunder også om indfø-
ring af dokumenter modtaget via telefax eller ved elektro-
nisk overførsel i dagbogen«.
2. § 39 d affattes således:
»§ 39 d. Den, der er berettiget til at råde over eller erklæ-
re sig om en ret over et bestemt skib, kan give en anden per-
son fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrø-
rende den pågældende ret til registrering, herunder afgive
erklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes
til skibsregistret elektronisk eller på papir. Fuldmagten kan
indsendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.
Stk. 2. Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen
af et dokument, der anmeldes til registrering på grundlag af
fuldmagten, giver skibsregistret fuldmagtshaver en frist på 7
dage til indsendelse af fuldmagten.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udform-
ningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til
skibsregistret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplys-
ning om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgi-
ver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være op-
rettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt om en læng-
ste gyldighedsperiode for fuldmagter. Søfartsstyrelsen kan
endvidere fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på
begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret
i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende medde-
lelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere
over den pågældende rettighed.«
3. Efter § 46 d indsættes før kapitel 3:
»Konvertering af ejerpantebreve
§ 46 e. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om konverte-
ring af ejerpantebreve, herunder regler om, at rettigheder i
registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod
aftaler og mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevslo-
ven, skal registreres inden en frist på 5 år for at bevare den-
ne beskyttelse.«
4. I § 471, stk. 3, 1. pkt., ændres »3 år« til: »1 år«.
§ 2
I lov om mortifikation af værdipapirer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 839 af 2. juli 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tinglyst«: »eller regi-
streret«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-3. Ministeren kan herunder fast-
sætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunk-
ter.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Dele af loven kan endvidere sættes i kraft for Grøn-
land på forskellige tidspunkter.
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018011897
CQ000699
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Digital skibsregistrering
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Opbevaringsperiode for dagbøger, som føres
på skibe
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af søloven og
ændring af mortifikationsloven og har til formål dels at ska-
be et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital
skibsregistrering dels at nedsætte den periode, som dagbø-
ger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i.
Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a.
fokus på Det Blå Danmark som et kraftcenter for digitalise-
ring. Som led heri og som udløber af den politiske aftale om
"Initiativer for Danmarks digitale vækst" indgået den 26. fe-
bruar 2018, skal der skabes et nyt digitalt skibsregister, som
skal give nye muligheder for selvbetjening for rederierne og
dermed bidrage til byrdelettelser for erhvervslivet.
Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række
ændringer af søloven m.v., som skulle danne de lovgiv-
ningsmæssige rammer for indførelse af digital skibsregistre-
ring. Disse bestemmelser er dog kun sat i kraft i begrænset
omfang, og de er ikke længere fuldt ud tidssvarende. Det
vurderes således, at der er behov for enkelte justeringer af
reglerne for at muliggøre indførelse af digital skibsregistre-
ring på en tidssvarende måde.
I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville
blive digitalt. På nuværende tidspunkt er det hensigten, at
digitaliseringen skal ske på en gang. Ved en sådan overgang
til et digitalt skibsregister vurderes det hensigtsmæssigt bl.a.
at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til at kun-
ne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på pa-
pir til digitale pantebreve. Ligeledes indeholder lovforslaget
et forslag til ændring af mortifikationsloven, således at det
kan undgås at komme i en situation, hvor der kan kræves
udstedt pantebreve på papir, efter at digital skibsregistrering
er indført.
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsættelse
af den periode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst
skal opbevares i. Det foreslås, at perioden nedsættes fra 3 år
til 1 år efter datoen for sidste indførsel, da der ikke vurderes
at være behov for en længere mindsteopbevaringsperiode.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse, for så vidt angår digital skibsregistrering, under
hensyn til, at ikrafttrædelse forudsætter, at der er udviklet et
nyt digitalt skibsregistreringssystem. Ikrafttrædelse forven-
tes i 2020. Ændringen i forhold til dagbøger, som føres på
skibe, foreslås derimod at træde i kraft den 1. juli 2019.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2
2.1. Digital skibsregistrering
2.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og en
række andre love vedtog Folketinget det lovgivningsmæssi-
ge grundlag for digital skibsregistrering. Det er imidlertid
alene enkelte af lovens bestemmelser vedrørende digital
skibsregistrering, som er sat i kraft. Det drejer sig om hjem-
melsbestemmelser om digitale dokumenter (sølovens § 46
c), digital signatur (sølovens § 46 d), fuldmagter (sølovens §
39 d, stk. 3) og fastsættelse af anmeldelsestidspunkt (sølo-
vens § 36, stk. 2).
Den gældende sølov giver derfor kun i begrænset omfang
mulighed for at fastsætte regler om digital anmeldelse af do-
kumenter. Skibsregistret foretager således i dag primært re-
gistreringer på baggrund af indsendte dokumenter i papir-
form. Det er kun i forbindelse med visse registreringsanmel-
delser for rederier og skibe, at der også kan ske digital an-
meldelse med brug af digital signatur via virk.dk, jf. be-
kendtgørelse nr. 247 af 22. marts 2007 om ændring af be-
kendtgørelse om skibsregistrering. Alle panterettigheder an-
meldes således på papir, ligesom reglerne i gældsbrevsloven
om sikringsakter finder anvendelse.
Retsvirkningstidspunktet for anmeldelser regnes normalt fra
den dag, hvor et dokument er anmeldt, jf. sølovens § 36. Det
gælder også for de få anmeldelser, der kan ske digitalt. Sølo-
ven indeholder dog i § 36, stk. 2, hjemmel til, at Søfartssty-
relsen kan fastsætte regler om fastsættelse af anmeldelses-
tidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen er udnyttet i forbindelse
med registrering af registerskift mellem det almindelige
skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf. be-
kendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af be-
kendtgørelse om skibsregistrering.
Endelig indeholder søloven i § 39 d hjemmel til, at Søfarts-
styrelsen kan fastsætte regler om udformningen og indholdet
af fuldmagter, der indsendes til skibsregistret. Bestemmel-
sen er anvendt til at fastsætte regler om fuldmagter i forbin-
delse med ovennævnte digitale registreringsanmeldelser.
Lov nr. 526 af 7. juni 2006 indeholder herudover en række
ændringer af søloven, som ikke er sat i kraft, og som vil gø-
re det muligt for Søfartsstyrelsen at fastsætte regler om digi-
tal anmeldelse af rettigheder, og regler om, at dette helt eller
delvis skal være obligatorisk. Lov nr. 526 af 7. juni 2006 in-
deholder i forlængelse heraf også regler om, at registrering i
skibsregistret skal tjene som sikringsakt ved rettigheder over
digitale negotiable pantebreve, herunder ejerpantebreve, i
stedet for rådighedsberøvelse og som sikringsakt i stedet for
underretning til debitor (såkaldt denunciation) i forhold til
ikke-negotiable pantebreve. Loven indeholder også regler
om kreditors legitimation til at modtage betaling og regler
om anmeldelsestidspunkt m.v.
Herudover indeholder loven ikke-ikrafttrådte regler om
autoriserede anmeldere og fuldmagter. Loven giver således
hjemmel til, at private og virksomheder kan opnå autorisa-
tion til at anmelde dokumenter, der ikke er forsynet med den
berettigedes signatur, og i denne forbindelse at udføre ud-
valgte opgaver, herunder dele af prøvelsen. For at smidiggø-
re fuldmagtsprocessen indeholder loven også regler om an-
meldelse af dokumenter til registrering på grundlag af en
fuldmagt fra den, der er berettiget til at råde over en ret over
et skib. Fuldmagtshaver vil på baggrund af en sådan fuld-
magt kunne indsende dokumenter, der er forsynet med fuld-
magtshavers egen digitale signatur.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr.
526 af 7. juni 2006 (lovforslag nr. L 196), jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 6364 og 6365, at der vil ske
en trinvis digital skibsregistrering, og at det først på et sene-
re tidspunkt vil blive obligatorisk at anmelde negotiable
pantebreve digitalt. Efter en indførelse af obligatorisk digital
anmeldelse af negotiable pantebreve, vil det ikke være mu-
ligt at registrere negotiable pantebreve på papir. Eksisteren-
de pantebreve bevarer deres gyldighed, men der var i lovbe-
mærkningerne lagt op til at de skulle konverteres til digitale
negotiable pantebreve ved debitorskifte, forhøjelser af pan-
tesummen eller inddragelse af nyt skib under pantet.
Det er endvidere forudsat i bemærkningerne til lovforslaget,
at der uanset indførelse af obligatorisk digital skibsregistre-
ring fortsat vil være en mulighed for, at enkelte papirdoku-
menter kan indlægges af skibsregistret. Det var dog samtidig
forudsat, at det ikke ville være muligt at registrere negotia-
ble pantebreve på papir.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som det fremgår ovenfor vedtog Folketinget i 2006 det lov-
mæssige grundlag for digital skibsregistrering. Bestemmel-
serne er endnu ikke sat i kraft. Baggrunden herfor er navn-
lig, at det viste sig, at omkostningerne i forbindelse med di-
gitaliseringen var væsentligt undervurderet. Hertil kommer,
at der dengang ikke var efterspørgsel efter ordningen blandt
registrets brugere, og der var et ønske om at se, hvordan ind-
køringsfasen forløb på andre tilsvarende områder.
Det vurderes på nuværende tidspunkt i lyset af de erfaringer,
som er gjort siden 2006, at indførelse af digital skibsregi-
strering kan medføre væsentlige administrative lettelser for
erhvervet, og der er med den politiske aftale om "Initiativer
for Danmarks digitale vækst" indgået den 26. februar 2018
afsat midler til udvikling af digital skibsregistrering.
Erhvervsministeriet har derfor igangsat udviklingen af et nyt
IT-system, således at der kan etableres et digitalt skibsregi-
ster. Den digitale skibsregistrering vil først kunne påbegyn-
3
des, når det nødvendige IT-system er færdigudviklet. IT-sy-
stemet forventes at kunne være etableret i løbet af 2020.
Som følge af udviklingen siden 2006 påtænkes digitaliserin-
gen gennemført i et andet tempo og lidt anderledes, end det
var forudset ved udarbejdelsen af 2006-lovændringerne.
Med henblik på at give mulighed for en hurtigere opnåelse
af de forventede byrdelettelser, påtænkes digitaliseringen nu
gennemført på én gang for alle nye anmeldelser, hvor 2006-
lovens bemærkninger forudså en trinvis digitalisering ved en
successiv anvendelse af lovens bemyndigelsesbestemmelser.
Endvidere påtænkes, at alle anmeldelser om ændringer til
eksisterende pantebreve, skal indebære, at de pågældende
pantebreve konverteres til digitale pantebreve. Efter be-
mærkningerne til loven i 2006, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1
var det alene anmeldelser om debitorskifte, hvor pantet for-
falder, ved forhøjelser af pantesummen eller ved inddragelse
af nyt skib under pantet, som det var påtænkt at skulle udlø-
se en sådan obligatorisk digitalisering.
Det har i den forbindelse været overvejet, hvilken betydning
indførelse af obligatorisk digital skibsregistrering kan have
for panthavers mulighed for at håndhæve pant i udlandet.
Der kan f.eks. blive anmodet om forevisning af fysiske do-
kumenter. Det vurderes, at det er muligt at finde praktiske
løsninger på dette, f.eks. en bekræftet udskrift fra skibsregis-
tret, hvor registreringer om ejer- og panteforhold m.v. frem-
går.
Det er vurderet, at justeringer af digitaliseringens indfasning
ikke forudsætter ændringer af lovbestemmelserne som ved-
taget i 2006. Udover lovtekniske justeringer foreslås på den
baggrund alene enkelte ændringer af søloven og en ændring
af mortifikationsloven primært med henblik på at sikre en
hurtigere endelig udfasning af ejerpantebreve på papir og
undgåelse af erstatningspantebreve på papir.
For at fremme udfasningen af papirejerpantebreve foreslås
således indsat en hjemmel til at fastsætte regler om konver-
tering af ejerpantebreve, herunder regler om at rettigheder i
registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse over
for tredjemand efter reglerne i gældsbrevsloven, skal regi-
streres i skibsregistret inden en frist på 5 år for at bevare be-
skyttelsen over for tredjemand. Efter 2006-modellen var det
forudsat at sådanne ejerpantebreve og rettigheder over så-
danne kunne bevare deres beskyttelse uden tidsbegrænsning.
Der er i tinglysningsloven lignende bestemmelser om udfas-
ning af ejerpantebreve på papir.
Endvidere foreslås reglerne om udstedelse af erstatningspan-
tebreve efter mortifikation (dvs. når et omsætningspapir er
blevet tilintetgjort eller bortkommet og erklæret dødt og
magtesløst ved dom) ændret, således at pantebrevene alene
kan udstedes i digital form.
Endelig foreslås reglerne om fuldmagter nyaffattet af lov-
tekniske grunde, idet bestemmelsen alene er sat delvist i
kraft. Nyaffattelsen vil svare til det, som blev vedtaget ved
lov nr. 526 af 7. juni 2006 og skal sikre muligheden for en
hensigtsmæssig fuldmagtsordning ved indførelse af digital
skibsregistrering.
Ændringerne forventes sat i kraft sammen med de relevante
allerede vedtagne regler i lov nr. 526 af 7. juni 2006, når det
nødvendige IT-system er blevet etableret.
Det bemærkes, at en digitalisering af skibsregistret forud-
sætter, at reglerne også sættes i kraft for Grønland. Dette
skyldes, at skibe hjemmehørende i Grønland registreres i det
almindelige skibsregister og fartøjsfortegnelsen.
Det skal yderligere bemærkes, at skibsregistret allerede er
offentligt tilgængeligt, hvorfor en digitalisering ikke vil
medføre, at der sker offentliggørelse af flere oplysninger
end i dag.
2.2. Opbevaringsperiode for dagbøger, som føres på ski-
be
2.2.1. Gældende ret
Søloven indeholder i § 471, stk. 1, en bestemmelse om, at
erhvervsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang og
i hvilke farvande der i danske skibe skal føres skibsbøger,
herunder skibsdagbøger, maskindagbøger og radiodagbøger,
samt regler om bøgernes indretning og autorisation, om bø-
gernes førelse og om kontrollen hermed. Hjemlen er udnyt-
tet ved bekendtgørelse nr. 978 af 20. juli 2007 om skibs- og
radiodagbøger.
Efter sølovens § 471, stk. 3, skal enhver dagbog, når den er
udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste
indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets
rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den opbevares,
indtil sagen endeligt er afgjort. Det følger endvidere af sølo-
vens § 471, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 3 ligeledes finder
tilsvarende anvendelse på kladder til skibsbøger samt på op-
tegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets
navigering eller andre forhold, som skal indføres i skibsbø-
gerne, medmindre erhvervsministeren bestemmer andet.
Hjemlen til at bestemme andet er ikke udnyttet.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke er behov for, at
dagbøger opbevares i mindst 3 år, hvorfor kravet er en unø-
dig byrde for erhvervet.
4
Dagbøger mister typisk relevans, så snart rejsen er fuldført
uden maritime hændelser. En opbevaring af dagbøger efter
en sådan rejse er afsluttet, tilsigter derfor primært at opfylde
et formelt administrativt krav. Hertil kommer, at der kan
være vanskeligheder forbundet med at opbevare og sikre, at
de omhandlede optegnelser kan genfindes i en længere peri-
ode. Dette skyldes forhold som løbende udskiftning af
skibsbesætninger, skift af operatører, udflagning m.v. Ende-
lig fremgår det af de internationale anbefalinger fra FNs in-
ternationale søfartsorganisation (The International Maritime
Organization), at optegnelser skal opbevares i den periode,
som administrationen kræver, dog i mindst 1 år. Der kan
henvises til Assembly Resolution 916 (22) af 22. januar
2002.
Det foreslås på den baggrund, at perioden for opbevaring af
dagbøger nedsættes fra mindst 3 til mindst 1 år efter datoen
for sidste indførsel.
Den foreslåede ændring vil også finde anvendelse i forhold
til kladder m.v., som fortsat foreslås underlagt samme mind-
ste tidsrum for opbevaring som for opbevaring af dagbøger,
medmindre erhvervsministeren bestemmer andet. Det vil så-
ledes være muligt for erhvervsministeren at bestemme en
kortere periode end mindst 1 år for opbevaring af kladder til
skibsbøger samt optegnelser, som gøres på mekanisk måde
vedrørende skibets navigering eller andre forhold, som skal
indføres i skibsbøgerne.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder enkelte ændringer af søloven og en
ændring af mortifikationsloven, som vedrører digital skibs-
registrering. Ændringerne vurderes ikke i sig selv at medfø-
re økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige. Den foreslåede nedsættelse af det
mindste tidsrum, dagbøger skal opbevares i, vurderes heller
ikke at have økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget skal i forhold til reglerne om digital skibsregi-
strering ses i sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006,
som indeholder det primære lovgrundlag for en digitalise-
ring af skibsregistret. I forhold til de økonomiske konse-
kvenser af en digitalisering af skibsregistret bemærkes, at
det var vurderingen i 2006, at det ville medføre udgifter til
udvikling i størrelsesordenen 4 mio. kr. Det forventes på nu-
værende tidspunkt, at udviklingen af et IT-system til digital
skibsregistrering vil medføre udgifter i størrelsesordenen 8
mio. kr. Hertil kommer udgifter til den efterfølgende drift af
IT-systemet. Udgifter til udvikling og drift forventes afholdt
inden for de eksisterende rammer, herunder en allerede be-
vilget ekstra bevilling.
Indførelse af digital skibsregistrering forventes ikke at med-
føre økonomiske konsekvenser for de øvrige myndigheder,
som har berøringsflader med skibsregistret. Der er tale om
enkelte offentlige institutioner, der indberetter til skibsregis-
tret. F.eks. indberetter domstolene i forbindelse med tvangs-
auktion, mortifikation, konkurs, og tilsvarende afgørelser i
dag primært via krypteret mail. Den digitale indberetning
forventes efter en indførelse af obligatorisk digital skibsregi-
strering at skulle foregå direkte til det digitale skibsregister.
Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt med anskaffel-
se af særligt IT-udstyr eller software for at kunne gøre dette.
De foreslåede ændringer i lovforslaget har bl.a. til formål at
give mulighed for hurtigere at opnå et digitaliseret skibsregi-
ster, og giver ligesom de ændringer, der blev vedtaget i 2006
primært mulighed for at fastsætte regler ved bekendtgørelse.
Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke i sig selv vil have
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Ved fast-
sættelse af regler om brug af digitale fuldmagter forventes
en begrænset administrativ lettelse for skibsregistret, herun-
der i forbindelse med oprettelse af et fuldmagtsregister. Den
digitale løsning i forhold til fuldmagter vil indgå i den sam-
lede it-løsning for etablering af et digitalt skibsregister, jf.
nedenfor. Eventuelle begrænsede administrative konsekven-
ser for skibsregistret, fordi skibsregistret forventes at skulle
forestå digitalisering af papirdokumenter i lidt større omfang
end forudsat ved lov nr. 526 af 7. juni 2018, vil ligeledes
først kunne blive aktuelle ved fastsættelse af regler på be-
kendtgørelsesniveau.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er overholdt.
Indførelse af digital skibsregistrering vil bidrage til en for-
enklet offentlig administration og forventes på sigt at med-
føre administrative lettelser i form af effektiviseringer i ar-
bejdsgangene i Søfartsstyrelsen. Den overvejende del af det
manuelle indtastningsarbejde vil forsvinde og blive erstattet
af brugernes digitale indberetninger. Endvidere forventes, at
maskinel prøvelse kan erstatte dele af den kontrol, som sags-
behandlerne i dag udfører som led i skibsregistreringen. Der
forventes dog at være en øget administration i en periode i
forbindelse med indførelsen af den obligatoriske digitale
skibsregistrering.
Hverken lovforslaget eller lov nr. 526 af 7. juni 2006 inde-
holder regler om, hvilken teknologi der skal anvendes til
etablering af et digitalt skibsregister. På nuværende tids-
punkt forventes delvist anvendt blockchain eller anden Dis-
tributed Ledger-teknologi, hvis sådan teknologi kan bidrage
med øget sikkerhed og viser sig mere egnet til at opnå de
ønskede digitale løsninger. Det afgørende er, at systemløs-
ningen opfylder de behov, som skibsregistret og brugerne
har med hensyn til transparens, datadeling, datavisning, påli-
delig og effektiv registrering af anmeldelser, samt at dette
sker med tilstrækkelig sikkerhed i alle transaktionsled.
5
Søfartsstyrelsen vil forelægge digitaliseringen af skibsregi-
steret for Statens IT-råd for en samlet risikovurdering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget indeholder enkelte ændringer af søloven og en
ændring af mortifikationsloven, som vedrører digital skibs-
registrering. Ændringerne vurderes ikke i sig selv at medfø-
re konsekvenser af betydning for erhvervslivet. Den foreslå-
ede nedsættelse af det mindste tidsrum, dagbøger skal opbe-
vares i, vurderes at føre til begrænsede administrative lettel-
ser for det maritime erhverv.
Lovforslaget skal i forhold til reglerne om digital skibsregi-
strering ses i sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006,
som indeholder det primære lovgrundlag for en digitalise-
ring af skibsregistret. Det er også vurderingen, at en indfø-
relse af digital skibsregistrering alene vil have mindre øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet primært i form af
omstillingsomkostninger i forbindelse med ibrugtagning af
en ny digital løsning.
Lovforslaget vurderes heller ikke i sig selv at medføre admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Indførelse af digital skibsregistrering forventes dog at med-
føre administrative lettelser. I forbindelse med lov nr. 526 af
7. juni 2006 blev det vurderet, at indførelse af papirløs
skibsregistrering – når systemet til sin tid ville være fuldt
implementeret – ville medføre administrative lettelser for er-
hvervet i størrelsesorden 1,1 mio. kr. årligt. Der er i 2018
foretaget en måling af de administrative konsekvenser, som
viser, at den vurdering, som blev foretaget i forbindelse med
lov nr. 526 af 7. juni 2006, ikke længere kan anvendes.
En digitalisering af skibsregistret vurderes på nuværende
tidspunkt at føre til løbende administrative lettelser for er-
hvervslivet på ca. 12,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau.
Der forventes at blive tale om lettelser for rederierne i form
af brug af færre interne administrative ressourcer og mindre
behov for eksterne ressourcer, f.eks. advokatbistand. Ligele-
des forventes en digitalisering at medføre administrative let-
telser for kreditinstitutionerne.
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke virksomhe-
dernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale
teknologier og forretningsmodeller, hvorfor principperne for
agil erhvervsrettet regulering ikke vurderes relevante.
I forhold til indførelse af digital skibsregistrering bemærkes,
at det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt for anmelde-
re at anskaffe særligt it-udstyr eller software, idet et digitalt
skibsregister forventes at kunne tilgås via de almindelige in-
ternetbrowsere. Det vil dog som hovedregel være et krav, at
anmelder har NemID, hvis anmelder er berettiget hertil. For
anmeldere uden NemID forventes der at blive mulighed for
en alternativ mulighed for validering af identitet.
I forbindelse med udvikling af et nyt system vil der blive
lagt vægt på brugervenlighed, således at brugeren kan sikres
en nem og smidig sagsbehandling. Det forventes, at der i
forbindelse med ibrugtagning af det nye system vil være til-
bud om indføring i det digitale skibsregisters funktionalite-
ter for skibsregistrets faste anmeldere. Der vil samtidig være
fokus på, at et nyt digitalt skibsregister giver virksomheder-
ne mulighed for i videre omfang at tilgå data om registrere-
de skibe end det er tilfældet i dag.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurde-
rer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser
for borgerne. Set i sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni
2006 vil et nyt digitalt skibsregister dog i begrænset omfang
medføre administrative lettelser for borgerne. Dette skyldes,
at de meget store fritidsfartøjer med en bruttotonnage på
mere end 20, fortsat registreres i skibsregistret.
Fra den 1. marts 2018 har fritidsskibe med en bruttotonnage
mindre end 20 ikke længere kunnet registreres i skibsregis-
tret. Fritidsskibe uden registrerede hæftelser blev i den for-
bindelse slettet fra skibsregistret, hvorimod skibe med regi-
strerede hæftelser forblev registreret. Der vil derfor i en pe-
riode fremover være registreret fritidsskibe med en brutto-
tonnage under 20 i skibsregistret, og ejere af disse skibe vil
som hovedregel skulle anmelde ændringer til det registrere-
de digitalt, når reglerne sættes i kraft.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. oktober
2018 til den 31. oktober 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
6
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Assuranceforeningen
SKULD, CO-SEA, Danmarks Fiskeriforening Producent
Organisation, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pe-
lagiske Producentorganisation, Danmarks Skibskredit A/S,
Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Branchefor-
ening, Dansk Sejlunion, Dansk Yacht Union, Danske Advo-
kater, Danske Bank, Danske Maritime, Danske Rederier,
Danske Tursejlere, Datatilsynet, DFDS, 3F – Sømændene,
Finans Danmark, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes For-
bund, FOA - Fag og Arbejde, Focus Advokater, Foreningen
for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens
Fremme, Forsikring & Pension, Færgerederierne, Færgese-
kretariatet, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre,
Grønlandsbanken, Gorrissen Federspiel, Hjulmand Kaptain,
Hafnia Advokater, Kommunernes Landsforening, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, Landsor-
ganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Nord-
ea, Norden, N. B. Ferdinandsen & Sønner, OC Consult Aps,
Offentligt Ansattes Organisationer, Plesner Advokatpartner-
selskab, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet
for de maritime uddannelser, Ringkøbing Landbobank, Roy-
al Greenland, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartø-
jer, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening,
Skibsbevaringsfonden, Stats- og Kommunalt Ansattes For-
handlingsfællesskab, Småøernes Færgeselskaber, Søassu-
rancen Danmark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Le-
dere, Sølovsudvalget ved formanden, Tempo Bådsalg, Tin-
glysningsretten, Torm og Træskibs Sammenslutningen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Nedsættelse af det mindste tidsrum,
dagbøger, som føres på skibe, skal op-
bevares i, vurderes at føre til begrænse-
de administrative lettelser for det mari-
time erhverv.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
[Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EUregule-
ring] / [Går videre end minimumskrav i
EU-regulering] (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Registrering af skibe sker ved indførelse i et fælles skibsre-
gister for hele landet, jf. sølovens § 39, stk. 3, 1. pkt. Dette
register benævnes skibsregistret. Søloven indeholder i § 39,
stk. 3, 2. pkt., en bemyndigelse til, at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om registrets indretning og førel-
se, herunder også indføring af dokumenter modtaget via te-
lefax eller ved elektronisk overførsel i dagbogen. Bemyndi-
gelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar
1999 om skibsregistrering med senere ændringer.
Det foreslås, at »herunder også indføring af dokumenter
modtaget via telefax eller ved elektronisk overførsel i dag-
bogen« udgår af § 39, stk. 3, 2. pkt. Forslaget har til formål
at fjerne pligten til at fastsætte regler dels om overførsel i
dagbogen, dels om dokumenter via telefax.
I forhold til telefax anvendes denne ikke i praksis i dag, selv
om der er fastsat regler herom, jf. ovennævnte bekendtgørel-
se med senere ændringer.
7
I forhold til overførsel i dagbogen, er det vurderet, at det
med indførelse af digital skibsregistrering ikke længere vil
være hensigtsmæssigt at bruge betegnelsen dagbog. Dette
skyldes, at såvel fysiske og digitale dokumenter blot vil bli-
ve registreret på skibets elektroniske blad i skibsregistret,
når de modtages, såfremt de opfylder betingelserne for regi-
strering. Såfremt dokumenterne ikke opfylder betingelserne
vil de enten blive afvist, eller det vil blive anført i systemet,
at dokumentet er anmeldt til, men ikke registreret i, skibsre-
gistret. En løsning uden dagbog svarer til det, der gælder i
forhold til digital tinglysning.
Det bemærkes i den forbindelse, at selv om der indføres di-
gital skibsregistrering, forventes det fortsat, at der i et vist
omfang vil blive modtaget dokumenter på papir. Søfartssty-
relsen har i sølovens § 36, stk. 2, hjemmel til at fastsætte
regler dels om anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt, dels om
anmeldelsestidspunkt, der afviger herfra, for dokumenter,
der modtages i papirform.
Det forventes, at der for papirdokumenter, som modtages i
skibsregistret med almindelig post, og som registret efterføl-
gende gør digitale, vil blive fastsat regler om anvendelse af
et klokkeslæt for anmeldelsen. Klokkeslættet forventes at
blive det samme for alle dokumenter, der anmeldes i papir-
form med almindelig post på samme dag. Der forventes her-
udover fastsat regler om, at post, som modtages på anden
måde, f.eks. med bud, vil få retsvirkning fra det tidspunkt,
hvor dokumentet er modtaget i skibsregistret. Det vurderes
med klokkeslætsregistrering teknisk muligt at arbejde uden
en egentlig dagbog, idet det blot angives, hvornår dokumen-
tet er anmeldt, hvorved prioritetsstillingen kan sikres. I prak-
sis forventes systemet at blive udformet således, at der
straks sættes en lås på det pågældende skib i systemet, inden
det vurderes om dokumentet kan registreres, eller om det
skal afvises.
Når et papirdokument modtages til registrering, vil skibsre-
gistret konvertere det til et digitalt dokument. Inden konver-
tering vil det blive vurderet i skibsregistret, om dokumentet
kan indføres i systemet, eller om det skal afvises. Hvis do-
kumentet har et indhold, der strider mod registrets udvisen-
de, eller såfremt en anmeldelse omfatter flere dokumenter
med indbyrdes modstridende angivelser kan der gives an-
mærkning herom. Anmærkning registreres digitalt som en
påtegning på det digitale dokument og gengives tillige digi-
talt på skibsbladet. Et negotiabelt pantebrev på papir påføres
oplysning om konvertering til et digitalt dokument, og at
ihændehavelsen af det papirbaserede pantebrev efter konver-
tering til et digitalt pantebrev ikke længere har nogen rets-
virkning samt oplysning om anmærkningen.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om registrets
indretning og førelse vurderes at kunne omfatte elektronisk
overførsel til registreret, uanset at det ikke står anført ud-
trykkeligt i bestemmelsen. § 39, stk. 3, i søloven vil således
fortsat give mulighed for at tilpasse skibsregistrets forret-
ningsgange til den teknologiske udvikling.
Hjemlen forventes f.eks. også at blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, at skibsregistret i tilfælde, hvor f.eks. en ud-
lænding ikke har digital signatur, vil kunne anmelde doku-
menter i papirform, hvorefter skibsregistret vil forestå digi-
taliseringen. Det bemærkes i den forbindelse, at bemærknin-
gerne til lov nr. 526 af 7. juni 2006 (lovforslag nr. L 196), jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6364 og 6365, sy-
nes at forudsætte en meget begrænset brug af dette, særligt
for så vidt angår negotiable pantebreve, jf. nærmere afsnit
2.1.1 i dette lovforslags almindelige bemærkninger. Det vur-
deres, at der kan være behov for en noget bredere anvendel-
se af muligheden fremover.
Hjemlen er endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at
skibsregistret er offentligt tilgængeligt, jf. § 22 i bekendtgø-
relse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsregistrering. Da
skibsregistret allerede er offentligt, vil en digitalisering ikke
medføre, at der sker offentliggørelse af flere oplysninger
end i dag.
Det bemærkes i den forbindelse, at skibsregistret ved udfø-
relsen af sine opgaver indsamler, behandler og videregiver
oplysninger om virksomheder, herunder virksomheder dre-
vet af enkeltpersoner og privatpersoner, såsom navn, adres-
se, nationalitet, kontaktoplysninger og cvr-nr. henholdsvis
cpr-nr. Skibsregistret behandler ikke følsomme personoplys-
ninger, og cpr-nr. anvendes i overensstemmelse med databe-
skyttelseslovens § 11 og offentliggøres ikke.
Til nr. 2
Søloven indeholder ikke generelle regler om fuldmagter.
Det er imidlertid forudsat, at der kan anvendes fuldmagter
ved anmeldelse af dokumenter til skibsregistret.
Sølovens § 39 d, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til Sø-
fartsstyrelsen til at fastsætte regler om udformningen og ind-
holdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibsregistret,
herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om per-
son- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og fuld-
magtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet såle-
des, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldig-
hedsperiode for fuldmagter. Det fremgår herudover af § 39
d, stk. 3, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om skibsre-
gistrets adgang til på begæring at forlænge fristen i stk. 2 og
om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk.
1 skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er beret-
tiget til at disponere over den pågældende rettighed.
Henvisningen til stk. 1 og 2, som ikke er en del af gældende
ret, skyldes, at det alene er § 39 d, stk. 3, som affattet ved §
8
1, nr. 18, i lov nr. 526 af 7. juni 2006, der er sat i kraft.
Hjemlen i § 39 d er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 247 af
22. marts 2007 om ændring af bekendtgørelse om skibsregi-
strering. Bekendtgørelsen vedrører visse nærmere angivne
registreringsanmeldelser for rederier og skibe, som kan ske
digitalt og anvendelse af fuldmagter i den forbindelse. Der
er tale om enkelte registreringsanmeldelser vedrørende rede-
rier, optagelse af skibe, slettelser og bareboat.
Da fuldmagter normalt gives for flere anmeldelsestyper end
dem, som bekendtgørelsen vedrører, har bekendtgørelsen
kun ringe betydning i praksis. Det betyder bl.a., at såfremt
f.eks. et salgsdokument (skøde) er underskrevet ifølge fuld-
magt, vil den originale fuldmagt skulle forevises, inden do-
kumentet registreres. De fuldmagter, der i dag forevises i
skibsregistret, er i øvrigt som hovedregel konkrete fuldmag-
ter, der giver fuldmagtshaver ret til at købe eller sælge et be-
stemt skib eller oprette et nærmere bestemt pantebrev. En
papirfuldmagt skal være dateret og underskrevet af fuld-
magtsgiver. Den skal endvidere bekræftes af to vitterlig-
hedsvidner, en advokat eller af notarius publicus, jf. § 11,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsre-
gistrering, som også anvendes i forhold til fuldmagter.
Ved en digitalisering af skibsregistret vurderes det, at ind-
holdet af § 39 d, stk. 1 og 2, i søloven som affattet ved lov
nr. 526 af 7. juni 2006, bør sættes i kraft. For at undgå uklar-
hed i forbindelse med den delvise ikrafttrædelse foreslås §
39 d i søloven nyaffattet med en ordlyd, der med enkelte
lovtekniske ændringer svarer til den bestemmelse, som blev
vedtaget ved ovennævnte lov.
På den baggrund foreslås det at nyaffatte § 39 d, stk. 1, 1.
pkt., således at det fremgår, at den, der er berettiget til at rå-
de over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan
give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde do-
kumenter vedrørende den pågældende til registrering, herun-
der afgive erklæringer vedrørende skibet.
Personer, som ikke selv råder over eller ønsker at anvende
en digital signatur, vil efter en digitalisering af skibsregistret
kunne give andre fuldmagt til at foretage digitale anmeldel-
ser til skibsregistret på deres vegne. For at lette muligheder-
ne herfor foreslås der indført ovennævnte bestemmelse,
hvorefter det vil være muligt at udstede og anmelde doku-
menter til registrering på grundlag af en fuldmagt (digital el-
ler på papir) fra den, der er berettiget til at råde over et skib
eller over en ret over et skib. Fuldmagtshaver vil på bag-
grund af en sådan fuldmagt kunne foretage digital anmeldel-
se af dokumenter, der er forsynet med fuldmagtshavers egen
digitale signatur.
Den foreslåede regel indebærer, at den, der ønsker at dispo-
nere over en rettighed, som tilhører vedkommende, over et
skib, herunder ejere eller andre med en begrænset ret i rela-
tion til et skib, vil kunne give en anden fuldmagt til at råde
over rettigheden i registreringsmæssig henseende. Fuld-
magtshaver vil typisk være en professionel rådgiver, f.eks.
en advokat, skibsmægler eller et pengeinstitut, men kan væ-
re en hvilken som helst person eller virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse skal muliggøre, at en rettig-
hedshaver kan lade sine professionelle rådgivere eller andre
varetage hans interesser i skibsregistreringsmæssig henseen-
de, hvor dette af den ene eller anden grund måtte være øn-
skeligt.
Efter forslaget til § 39 d, stk. 1, 2. pkt., skal fuldmagten ind-
sendes til skibsregistret elektronisk eller på papir.
Det forhold, at fuldmagten skal indsendes til skibsregistret
indebærer endvidere, at fuldmagtsgiver kun kan tilbagekalde
fuldmagten ved henvendelse til skibsregistret og således ik-
ke alene ved meddelelse til fuldmagtshaver, jf. aftalelovens
§ 13. Derved forhindres situationer, hvor fuldmagten tilba-
gekaldes, uden at skibsregistret underrettes herom. Fuld-
magtsgiver vil til enhver tid kunne tilbagekalde fuldmagten
skriftligt over for skibsregistret, der snarest muligt foretager
registrering heraf.
Fuldmagten (og herved også en eventuel tilbagekaldelse af
denne) kan indsendes såvel digitalt ved anvendelse af fuld-
magtsgivers digitale signatur som ved brug af et papirdoku-
ment.
Det bemærkes, at der forventes etableret et fuldmagtsregi-
ster indeholdende oplysninger, om alle de fuldmagter, der er
modtaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at et sådant fuldmagtsregi-
ster ikke vil være et register over ejerrettigheder. Fuldmagts-
registret vil heller ikke være en del af skibsmappen, da
skibsmappen vedrører det enkelte skib. De registrerede op-
lysninger om fuldmagter vil ikke være omfattet af sølovens
bestemmelser om objektivt ansvar. I stedet anvendes de al-
mindelige erstatningsretlige principper.
Efter det foreslåede § 39 d, stk. 1, 3. pkt., kan fuldmagten
indsendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.
Forslaget skal ses i lyset af, at en køber vil kunne give fuld-
magt til udstedelse og anmeldelse af andre dokumenter ved-
rørende et bestemt skib, som han endnu ikke ejer, og fuld-
magten vil kunne indsendes og registreres forud for købers
overtagelse af skibet. Det betyder, at køber kan give fuld-
magt til udstedelse af eksempelvis digitale pantebreve, der
måtte være behov for som led i berigtigelsen af købesum-
men vedrørende skibet. Når der senere anmeldes et doku-
ment til registrering i henhold til fuldmagten, f.eks. i forbin-
delse med anmeldelse af et skøde, der giver fuldmagtsgiver
9
adkomst til skibet, vil skibsregistret automatisk kunne efter-
prøve, om fuldmagten på det pågældende tidspunkt giver
fuldmagtshaver ret til at disponere som angivet i det an-
meldte dokument.
Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et do-
kument, der anmeldes til registrering på grundlag af fuld-
magten, følger det af den foreslåede bestemmelse i § 39 d,
stk. 2, at skibsregistret giver fuldmagtshaver en frist på 7
dage til indsendelse af fuldmagten. Det giver mulighed for
at opnå fordele, der knytter sig til skibsregistrering i realtid,
herunder ikke mindst, at dokumentet tillægges prioritet fra
modtagelsen, som var det undertegnet af den, som er beretti-
get i henhold til registret. Dette er navnlig af betydning i de
tilfælde, hvor fuldmagten er papirbaseret, og hvor indsen-
delse, behandling og registrering af fuldmagten derfor vil
forlænge den samlede tid, der medgår til registreringsekspe-
ditionen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til
stk. 3, 2. pkt., som giver mulighed for Søfartsstyrelsen til at
fastsætte regler om forlængelse af fristen.
Det foreslåede § 39 d, stk. 3, svarer til gældende ret, dog så-
ledes at den skal ses i sammenhæng med stk. 1 og 2, som
indsættes med forslaget. Bestemmelsen giver Søfartsstyrel-
sen hjemmel til at foreskrive, at en fuldmagt til at disponere
i skibsregistreringsmæssig henseende skal opfylde nærmere
angivne krav til udformning og indhold. Det fremgår således
af § 39 d, stk. 3, 1. pkt, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte reg-
ler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal
indsendes til skibsregistret, herunder at fuldmagten skal in-
deholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for
fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter
skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt
om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Hjemlen
er udnyttet i et begrænset omfang ved bekendtgørelse nr.
247 af 22. marts 2007. Det bemærkes, at denne bekendtgø-
relse forventes ophævet og erstattet af en ny bekendtgørelse,
når § 39 d måtte blive sat i kraft.
Bestemmelsen indebærer, at parterne ikke er frit stillet med
hensyn til udformning af fuldmagten, men skal overholde de
nævnte regler.
For at sikre automatisk behandling og undgå forsinkende af-
visninger fra registrering vil en fuldmagt skulle være enkel
at udfylde og afgrænse. Der vil derfor også kunne fastsættes
regler om, at det ikke er muligt at tilføje mere individuelle
afgrænsninger af fuldmagten, som eksempelvis maksime-
ring af købesummen eller pantets størrelse. For at sikre en
hurtig ekspedition i de tilfælde, hvor der anvendes papir-
fuldmagter, vil disse skulle kunne aflæses maskinelt, og der
kan derfor også fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås endvidere i § 39 d, stk. 3, 2. pkt., at Søfartssty-
relsen kan fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på
begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret
i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende medde-
lelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere
over den pågældende rettighed. Den frist, der henvises til i
stk. 2, er fristen på 7 dage til indsendelse af fuldmagten, hvis
denne ikke er registreret inden modtagelse af et dokument,
der anmeldes til registrering på grundlag af fuldmagten.
Handler med skibe involverer ofte mange parter og uforud-
sigelige parametre. Det er derfor afgørende, at skibsregistret
har mulighed for at dispensere, når forholdene tilsiger det.
Til nr. 3
Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der skabt hjemmel til at
fastsætte regler om, at negotiable pantebreve, der giver pant
i et skib, skal udstedes i digital form for at kunne registreres
i registret, ligesom der blev skabt hjemmel til at fastsætte
regler om, at andre dokumenter, der anmeldes til registrering
eller som sendes til og fra skibsregistret, skal være digitale,
jf. sølovens §§ 46 a og b, som endnu ikke er sat i kraft.
Som anført i de almindelige bemærkninger var det efter
2006 loven tanken at indføre digitaliseringen gradvist og i
den forbindelse alene at lade anmeldelser om debitorskifte
på pantebreve, hvor pantet forfalder, anmeldelser om forhø-
jelser af pantesummen eller anmeldelser om inddragelse af
nyt skib under pantet udløse krav om, at eksisterende pante-
breve i papirform skulle konverteres til digitale pantebreve.
Som anført i de almindelige bemærkninger til dette lovfor-
slag er det nu hensigten, at digitaliseringen skal indføres på
en gang, og at alle anmeldelser om ændringer til pantebreve
skal medføre konvertering. Det vil der kunne fastsættes reg-
ler om i medfør af §§ 46 a og 46 b i søloven. Det er derimod
vurderet, at hjemmelsbestemmelserne i §§ 46 a og 46 b ikke
fuldt ud giver mulighed for at stille krav om, at der skal ske
digitalisering og registrering af rettigheder i pantebreve, når
det ikke som følge af andre forhold er nødvendigt at indsen-
de dem til skibsregistret.
Det foreslås derfor med forslaget til § 46 e i søloven at sup-
plere hjemlerne i §§ 46 a og 46 b, således at Søfartsstyrelsen
også kan fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve,
herunder regler om, at rettigheder i registrerede ejerpante-
breve, som har opnået beskyttelse mod aftaler og mod rets-
forfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, skal registreres
inden en frist på 5 år for at bevare denne beskyttelse.
Der forventes som nævnt ovenfor fastsat regler med hjem-
mel i §§ 46 a og b i søloven om, at alle anmeldelser af æn-
dringer til et registreret pantebrev i papirform vil indebære,
at pantebrevet vil skulle konverteres til et digitalt pantebrev.
Dette forventes at medføre, at antallet af ejerpantebreve i pa-
pirform, som er i omløb, hurtigt vil blive begrænset i årene
efter digitaliseringen. Da ejerpantebreve imidlertid ikke har
en løbetid, og derfor kan bestå uden nogen tidsbegrænsning,
10
så længe skibet eksisterer, er det fundet hensigtsmæssigt at
få mulighed for at indføre regler om, at ejerpantebreve skal
konverteres til digitale pantebreve – også i tilfælde, hvor der
ikke er ændringer, som skal indsendes til skibsregistret -, for
at skibsregistret på sigt skal kunne give et retvisende billede
også af rettighedsforholdene vedrørende ejerpantebrevene.
Det er hensigten, at ordningen vil blive udformet således, at
den beskyttelse, som indehaveren af rettigheder over ejer-
pantebrevet har opnået over for tredjemænd, bortfalder, så-
fremt konverteringen til et digitalt pantebrev ikke gennem-
føres inden den fastsatte frist. En lignende ordning blev ind-
ført, da tinglysningen blev digitaliseret.
Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel til, at en sådan
ordning kan indføres ved bekendtgørelse. Det er hensigten,
at bestemmelser om obligatorisk konvertering af tilbagevæ-
rende ejerpantebreve i papirform først vil blive fastsat nogle
år efter lovens ikrafttrædelse, idet den naturlige udfasning
over tid vil indebære, at det på det tidspunkt kun er et be-
grænset antal rettighedsindehavere, som vil blive berørt af
ordningen. Det vil til den tid blive overvejet, om skibsregis-
tret skal underrette de berørte, i de tilfælde hvor deres iden-
titet fremgår af de registrerede pantebreve. En sådan under-
retning vil have til formål at undgå, at de pågældende ufor-
varende mister deres rettigheder.
Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med konverte-
ringen vil endvidere blive fastlagt inden for rammerne af
den foreslåede bestemmelse og de øvrige hjemmelsbestem-
melser i søloven, herunder § 39, stk. 3, i søloven. Det vil
herunder blive foreskrevet, at det originale pantebrev skal
indsendes til skibsregistret, og at ihændehaveren af et pante-
brev på begæring af pantsætteren eller af andre rettighedsha-
vere har pligt til at medvirke til gennemførelsen af en kon-
vertering. Der vil også blive stillet krav om, at anmelderen
skal angive, hvorvidt der består andre rettigheder i pantebre-
vet eller inden for rammen af et ejerpantebrev, samt i givet
fald angive rettighedshavernes identitet og rettighedernes
indbyrdes placering i prioritetsordenen. Er pantebrevet bort-
kommet, skal anmelderen, før konvertering kan finde sted,
anlægge mortifikationssag efter reglerne i lov om mortifika-
tion af værdipapirer. Der vil eksempelvis også kunne fast-
sættes regler om, at et papirbaseret pantebrev efter konverte-
ring til et digitalt pantebrev ikke længere har nogen retsvirk-
ning.
Til nr. 4
Efter sølovens § 471, stk. 3, skal enhver dagbog, når den er
udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste
indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets
rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den opbevares,
indtil sagen endeligt er afgjort. Det følger endvidere af sølo-
vens § 471, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 3 ligeledes finder
tilsvarende anvendelse på kladder til skibsbøger samt på op-
tegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets
navigering eller andre forhold, som skal indføres i skibsbø-
gerne, medmindre erhvervsministeren bestemmer andet.
Hjemlen til at bestemme andet er ikke udnyttet.
Det foreslås, at kravet i sølovens § 471, stk. 3, om opbeva-
ring af dagbøger i mindst 3 år nedsættes til mindst 1 år efter
datoen for sidste indførsel.
På grund af henvisningen i sølovens § 471, stk. 5, vil æn-
dringen få tilsvarende betydning for kladder til skibsbøger
samt på optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrø-
rende skibets navigering eller andre forhold, som skal indfø-
res i skibsbøgerne. Erhvervsministeren vil dog fortsat kunne
bestemme en kortere periode end den, som fremgår af loven,
og som med forslaget foreslås nedsat til mindst 1 år efter da-
toen for sidste indførsel.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der alene er tale om ændring
af, hvor længe en dagbog mindst skal opbevares. Der æn-
dres således ikke ved reglen om, at hvis der for retten er
rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen
omfatter, så skal dagbogen opbevares, indtil sagen er ende-
ligt afgjort. Tilsvarende gælder for kladder til skibsbøger
samt for optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrø-
rende skibets navigering eller andre forhold, som skal indfø-
res i skibsbøgerne, medmindre erhvervsministeren bestem-
mer andet.
Der kan henvises nærmere til afsnit 2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af mortifikationslovens § 9, stk. 2, 1.-3. pkt., at
når mortifikation er givet nogen som berettiget ifølge doku-
mentet, og den ret, dokumentet hjemlede, består, kan han
mod at betale bekostningen af skylderen forlange udstedt et
nyt dokument, der svarer til det mortificerede. Tilsvarende
pligt påhviler ved pantebreve ejeren af pantet og ved aktier
aktieselskabet. Et tinglyst pantebrev kan alene forlanges ud-
stedt som et digitalt pantebrev.
Det foreslås, at § 9, stk. 2, 3. pkt., ændres, således at der ef-
ter »tinglyst«: indsættes »eller registreret«.
Forslaget indebærer, at pantebreve, som er registreret i
skibsregistret, og som mortificeres, alene vil kunne forlan-
ges udstedt som et digitalt pantebrev. Det vurderes hensigts-
mæssigt efter en digitalisering af skibsregistret, at panthaver
ikke kan kræve et papirdokument udleveret, når der er sket
11
mortifikation. Dette svarer til, hvad der gælder for tinglyste
pantebreve, f.eks. med pant i fast ejendom.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019,
jf. dog stk. 2 og 3. Herved følger lovforslaget i udgangs-
punktet de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Efter stk. 2, 1. pkt. foreslås, at erhvervsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-3, som indehol-
der bestemmelser, der vedrører indførelse af digital skibsre-
gistrering. Det skyldes, at bestemmelserne først vil kunne
sættes i kraft, når det bliver teknisk muligt at indføre digital
skibsregistrering. Det tekniske system forventes at kunne
være etableret i løbet af 2020.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan fast-
sætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunk-
ter. Uanset at det som nævnt i de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2 forventes, at digital skibsregistrering indføres en
gang for alle for nye anmeldelser, kan det ikke udelukkes, at
der kan blive behov for at sætte bestemmelserne i kraft på
forskellige tidspunkter. Det kan blive aktuelt, hvis der måtte
vise sig at være forhold, der gør, at der alligevel alene kan
ske en delvis digitalisering.
Endelig foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 2, som indeholder en ændring af mortifikati-
onsloven. Det findes mest hensigtsmæssigt, at det er er-
hvervsministeren, som også fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen i forhold til mortifikationsloven, således at loven
kan sættes i kraft på samme tidspunkt som de øvrige ændrin-
ger, der vedrører indførelse af digital skibsregistrering. Be-
stemmelsen vil først kunne sættes i kraft, når det bliver tek-
nisk muligt at indføre digital skibsregistrering.
Til § 4
Efter det foreslåede 1. pkt. gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller del-
vis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. Dette beror på, at Færøerne har
hjemtaget skibsregistrering og regler om skibsdagbøger.
Regler herom er derfor et færøsk særanliggende.
Skibsregistrering og skibsdagbøger er derimod rigsanliggen-
der i forhold til Grønland. I forhold til skibsregistrering be-
mærkes, at skibe hjemmehørende i Grønland registreres i
det almindelige skibsregister og fartøjsfortegnelsen. Det vil
derfor være afgørende for også at opnå administrative lettel-
ser for erhvervslivet i Grønland ved digitaliseringen, at lov
nr. 526 af 7. juni 2006 sættes i kraft for Grønland. Men også
denne lov bør sættes i kraft for Grønland for at opnå de ful-
de lettelser.
Efter det foreslåede 2. pkt. kan dele af loven sættes i kraft
for Grønland på forskellige tidspunkter. Det skyldes særligt,
at der bør være mulighed for at sætte ændringen af reglerne
om skibsdagbøger i kraft uafhængigt af ændringerne i de
regler, som vedrører skibsregistrering. Sidstnævnte forud-
sætter som nævnt i bemærkningerne til § 3, at det fornødne
IT-system er til stede, inden reglerne kan sættes i kraft. Til-
svarende bør det være muligt at sætte den foreslåede æn-
dring af mortifikationsloven i kraft på et andet tidspunkt end
de øvrige regler. Det skyldes, at den foreslåede ændring af
mortifikationsloven først kan sættes i kraft, når der er fastsat
regler om, at negotiable pantebreve, der giver pant i skibe
hjemmehørende i Grønland skal udstedes i digital form for
at kunne registreres i skibsregisteret.
12
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 39. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registreringen sker ved indførelse i et for hele lan-
det fælles skibsregister. Erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter nærmere regler om registrets indretning og førelse,
herunder også om indføring af dokumenter modtaget via te-
lefax eller ved elektronisk overførsel i dagbogen.
Stk. 4. ---
1. I § 39, stk. 3, 2. pkt., udgår: », herunder også om indføring
af dokumenter modtaget via telefax eller ved elektronisk
overførsel i dagbogen«.
§ 39 d. (ikke ikrafttrådt)
Stk. 2. (ikke ikrafttrådt)
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udformnin-
gen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibs-
registeret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning
om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og
fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet så-
ledes, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyl-
dighedsperiode for fuldmagter. Søfartsstyrelsen kan endvi-
dere fastsætte regler om skibsregisterets adgang til på begæ-
ring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregisteret i
forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende medde-
lelse til den, der ifølge registeret er berettiget til at disponere
over den pågældende rettighed.
2. § 39 d affattes således:
»§ 39 d. Den, der er berettiget til at råde over eller erklære
sig om en ret over et bestemt skib, kan give en anden person
fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende
den pågældende ret til registrering, herunder afgive erklæ-
ringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes til
skibsregistret elektronisk eller på papir. Fuldmagten kan ind-
sendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.
Stk. 2. Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af
et dokument, der anmeldes til registrering på grundlag af
fuldmagten, giver skibsregistret fuldmagtshaver en frist på 7
dage til indsendelse af fuldmagten.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udformnin-
gen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibs-
registret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning
om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og
fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet så-
ledes, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyl-
dighedsperiode for fuldmagter. Søfartsstyrelsen kan endvi-
dere fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på begæ-
ring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i for-
bindelse med registrering efter stk. 1 skal sende meddelelse
til den, der ifølge registeret er berettiget til at disponere over
den pågældende rettighed.«
3. Efter § 46 d indsættes før kapitel 3:
»Konvertering af ejerpantebreve
§ 46 e. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om konverte-
ring af ejerpantebreve, herunder regler om, at rettigheder i
registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod
aftaler og mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevslo-
ven, skal registreres inden en frist på 5 år for at bevare den-
ne beskyttelse.«
13
§ 471. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Enhver dagbog skal, når den er udskrevet, opbeva-
res i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel. Hvis der
for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum,
dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endeligt
er afgjort.
Stk. 4-5. ---
4. I § 471, stk. 3, 1. pkt., ændres »3 år« til: »1 år«.
§ 2
I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 839 af 2. juli 2015, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2. Når mortifikation er givet nogen som berettiget
ifølge dokumentet, og den ret, dokumentet hjemlede, består,
kan han mod at betale bekostningen af skyldneren forlange
udstedt et nyt dokument, der svarer til det mortificerede. Til-
svarende pligt påhviler ved pantebreve ejeren af pantet og
ved aktier aktieselskabet. Et tinglyst pantebrev kan alene
forlanges udstedt som et digitalt pantebrev. Ved pantebreve i
fast ejendom foranlediger retten bemærkning om nyt pante-
brevs udstedelse tilført tingbogen i tilslutning til den i hen-
hold til § 6, stk. 4, skete notering. Ved pantebreve i skibe
kan domhaveren forlange tilsvarende notering i skibsregis-
tret.
Stk. 3. ---
1. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tinglyst«: »eller regi-
streret«.
14