L 19 - svar på spm. 28 om meddelelse fra EU-kommissionen, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
KUU L 19 spm 28, svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L19/spm/28/svar/1093907/1306888.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 1969830 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 2. december 2013 Folketingets Kulturudvalg har den 21. november, efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 28(Lov nr. L 19), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre nærmere for den i svaret på L 19 - spm. 25, omtalte meddelelse fra EU-kommissionen. Svar: Den nyligt offentliggjorte filmmeddelelse fastsætter kriterierne for statsstøtte til film og biografer. De udgør en fælles EU-ramme for støtte i medlemslandene. Det er de kriterier, som Kommissionen anvender til at vurdere medlemslandenes støtteordninger. I den nye filmmeddelelse har Kommissionen medtaget biografsektoren under pkt. 22. Her fremgår det, at hvad angår støtte til biografer, så burde støtterammen under de minimis-forordningen være tilstrækkelig for biografer i landdistrikter og for kunstbiografer. Herudover omtaler filmmeddelelsens pkt. 25 muligheden for at få vurderet behovet for yderligere støtte til biografdriften, hvis de minimis-forordningen ikke er tilstrækkelig. Dette kræver, at medlemslandene fastsætter kriterier for denne støtte, og får dem godkendt af Kommissionen. Det er tilfældet med lovforslagets støtteordning for kunstbiografer, hvor det er min vurdering, at der kan være behov for en støtteramme ud over de 500.000 kr. årligt. Hvad angår støtte til lokale biografer, vil alle biografer kunne fortsætte den biografdrift, der finder sted i dag, ved at modtage støtte til den direkte biografdrift under de minimis-grænsen på 500.000 kr. årligt. Kulturudvalget 2013-14 L 19 endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Side 2 Lovforslaget følger derfor anvisningerne i Kommissionens filmmeddelelse. For så vidt den samlede filmmeddelelse henvises til behandlingen af væsentlige dokumenter fra Kommissionen som led i den hjemlige EU-procedure. Marianne Jelved