L 114 - svar på spm. 3 om, hvilke detaljer investeringsselskaberne skal oplyse skatteforvaltningen om for at blive anset som værende aktiebaserede, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svarudkast til spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L114/spm/3/svar/1545881/1997616.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kilde- skatteloven, ligningsloven om forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medar- bejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for til- trækning af kapital til danske investeringsinstitutter). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 4. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 8. januar 2019 J.nr. 2017 - 5308 Skatteudvalget 2018-19 L 114 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Kan ministeren oplyse, hvilke detaljer investeringsselskaberne skal oplyse Skatteforvalt- ningen omkring for at blive anset som værende aktiebaseret? Svar Efter de foreslåede regler skal et investeringsselskab indsende en meddelelse til Skattefor- valtningen om, at investeringsselskabet er at anse for aktiebaseret. Meddelelsen skal ind- sendes inden den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, hvor det ønskes, at be- skatningen af investor skal ske på grundlag af, at der er tale om en investering i et aktieba- seret investeringsselskab. Skatteforvaltningen skal ved modtagelse af en sådan meddelelse foretage en bedømmelse af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab, og om man er enig i, at investeringssel- skabet opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslo- vens § 19 B, stk. 2, vedrørende placeringen af aktivmasse, og dermed om man er enig i, at investeringsselskabet kan anses for aktiebaseret. Som det fremgår af den foreslåede be- stemmelse, er det et krav for, at investeringsselskabet er aktiebaseret, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapi- rer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, idet der dog ses bort fra aktier m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede in- vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning. Skatteforvaltningen skal have et grundlag at foretage denne bedømmelse ud fra. Det er derfor foreslået, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indholdet af den medde- lelse, som investeringsselskabet skal indsende. Det konkrete indhold er endnu ikke fast- lagt. I lovbemærkningerne til den pågældende bestemmelse er angivet en række eksempler på, hvilke oplysninger og bilag der kunne være relevante. Det drejer sig bl.a. om oplysnin- ger til identifikation af investeringsselskabet og investeringsselskabets vedtægter. Den nærmere udformning af reglerne vil ske i en dialog med relevante interessenter, og et ud- kast til bekendtgørelse vil i overensstemmelse med normal praksis blive sendt i offentlig høring. Efter anerkendelsen som aktiebaseret vil investeringsselskabet årligt skulle indsende op- lysninger til Skatteforvaltningen til vurdering af, om betingelserne vedrørende placeringen af aktivmassen fortsat er opfyldt. Disse oplysninger skal indsendes senest den 1. juli året efter det år, som de vedrører. Efter forslaget kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om de oplysninger, der skal ind- sendes. Det konkrete indhold heraf er endnu ikke fastlagt. I lovbemærkningerne til den pågældende bestemmelse er angivet en række eksempler på, hvilke oplysninger der kunne være relevante. Det drejer sig bl.a. om investeringsselskabets regnskab og en opgørelse over fordelingen af aktivmassen. Også her er det hensigten, at den nærmere udformning af reglerne skal ske i en dialog med relevante interessenter, og at et udkast til bekendtgø- relse i overensstemmelse med normal praksis vil blive sendt i offentlig høring.