L 114 - svar på spm. 5, om ministeren forventer, at indrapportering til skatteforvaltningen vil blive en administrativt tung opgave for investeringsselskaberne, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svarudkast til spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L114/spm/5/svar/1545878/1997610.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kilde- skatteloven, ligningsloven om forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medar- bejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for til- trækning af kapital til danske investeringsinstitutter). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 4. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 8. januar 2019 J.nr. 2017 - 5308 Skatteudvalget 2018-19 L 114 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Forventer ministeren, at indrapportering til Skatteforvaltningen vil blive en administrativt tung opgave for investeringsselskaberne? Svar Jeg har ikke nogen forventning om, at der vil blive tale om nogen stor administrativ byrde for investeringsselskaberne. Kravet om indsendelse af en meddelelse om, at investeringsselskabet er aktiebaseret, og kravet om en årlig indsendelse af oplysninger til vurdering af, om betingelserne for at være aktiebaseret fortsat er opfyldt, har til formål at sikre, at investeringsselskabet reelt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret. For danske investeringsinstitutter med mi- nimumsbeskatning findes der tilsvarende krav om indsendelse af årlige oplysninger. For danske investorer er det desuden også relevant, at de allerede på investeringstids- punktet ved, hvilken type investeringsselskab de har investeret i, og dermed hvordan be- skatningen fremadrettet vil være. Efter forslaget kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om den meddelelse, der skal ind- sendes, og de oplysninger, der skal indsendes årligt. Det konkrete indhold er endnu ikke fastlagt. Det er hensigten, at den nærmere udformning af reglerne vil komme til at ske i dialog med relevante interessenter, og at et udkast til bekendtgørelse i overensstemmelse med normal praksis vil blive sendt i offentlig høring.