Indberetning nr. 6 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 4
Offentligt


Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 21. december 2018
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 6/2018
Emner:
• Ny meningsmåling om valg til Lagtinget. Tendensen med, at koalitionen står til at miste sit
flertal fortsætter. Oppositionen står dog ikke til nogen stor fremgang.
• Politisk uro - Koalitionen har svært ved at skaffe flertal.
• Heðin Mortensen afløser Henrik Old som landsstyremand for bl.a. infrastruktur og arbejds-
markedsspørgsmål.
• Lagtinget har vedtaget finansloven for 2019 med et overskud på knap 400 mio. kr.
• Moody’s ser fiskerireformen som positiv for Færøernes kreditværdighed.
• Nationalbanken om færøsk økonomi: Højkonjunkturen fortsætter og arbejdsmarkedet er un-
der pres.
• Lagtinget har vedtaget at overtage sagsområdet kort- og landmålingsmyndighed til trods for,
at det forinden 2. behandlingen var kommet frem, at danske og færøske myndigheders fælles
forberedende arbejde ikke var afsluttet og derfor ikke fik mulighed for at indgå i Lagtingets
behandling af overtagelsessagen.
• Lagtinget har vedtaget beslutningsforslag om opsigelse af Hoyvíksaftalen.
• Magni Laksáfoss, der tidligere på året blev løsgænger efter at have været en del af Sambands-
flokkurin i Lagtinget, har endnu ikke tilkendegivet, hvilket parti han opstiller for til et kom-
mende lagtingsvalg.
• Posta – Færøernes postvirksomhed – privatiseres.
• Carles Puigdemonts besøg på Færøerne.
• Huspriserne er fortsat stigende.
• Færøske pensionsopsparere opnår mindre afkast end danske pensionsopsparere.
• Arbejdsløsheden falder fortsat, mens indbyggertallet og udbetalte lønninger fortsat er stigen-
de.
• Antallet af rejsende i Vágar lufthavn stiger forsat til trods for, at sommersæsonen for turismen
er forbi. Vágar lufthavn har samtidig opsagt aftalen med Naviar om driften af kontroltårnet.
• Atlantic Airways vil fra 2019 få Paris og USA som nye rejsemål.
• SAS opnår godkendelse til at anvende RNP-udstyr og kan nu konkurrere på samme vilkår
som Atlantic Airways.
• Ny direktør til Kringvarp Føroya.
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 4
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Ny meningsmåling om valg til Lagtinget
I tidsrummet fra den 14.–28. november 2018 foretog Gallup en meningsmåling for Sosialurin og
Kringvarp Føroya, hvor 515 personer deltog.
Meningsmålingen er den sidste i en række af meningsmålinger fra 2018, som alle har vist, at det
nuværende landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) står til at miste sit flertal, og
Fólkaflokkurin står til at blive det største parti.
Koalitionen, hvis tre partier alle står til en tilbagegang, får ifølge den seneste meningsmåling 16
lagtingsmedlemmer og oppositionen 17 lagtingsmedlemmer. Igen ser det ud til, at det bliver de små
partier, som får stor betydning for muligheden for at danne nyt landsstyre efter et kommende valg
til Lagtinget.
Fólkaflokkurin står til at blive det største parti med 23,7 pct., som er en fremgang på 4,8 procentpo-
int i forhold til sidste valg. Partiet står til at opnå 8 lagtingsmedlemmer, som er 2 mere end de 6
medlemmer de har i dag. Tjóðveldi og Sjálvstýri mister hvert ét medlem, mens Javnaðarflokkurin
og Framsókn ifølge målingen står til at bevare henholdsvis 8 og 2 mandater.
Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes.
Parti Lagtingsvalget
Sept. 2015
Lóður
Aug. 2018
Spyr.fo
Sept. 2018
Spyr.fo
Okt. 2018
Gallup
Nov. 2018
Fólkaflokkurin 18,9 (6) 25,0 (8) 24,6 (8) 27,5 (9) 23,7 (8)
Sambandsflokkurin 18,7 (6) 21,7 (7) 20,4 (7) 17,3 (6) 19,0 (6)
Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 19,2 (6) 20,5 (7) 18,7 (6) 22,9 (8)
Sjálvstýri 4,0 (2) 3,1 (1) 3,5 (1) 4,3 (1) 3,6 (1)
Tjóðveldi 20,7 (7) 22,6 (8) 18,9 (6) 20,8 (7) 19,3 (6)
Miðflokkurin 5,5 (2) 4,5 (2) 5,8 (2) 5,5 (2) 4,7 (2)
Framsókn 6,9 (2) 3,9(1) 6,2 (2) 5,9 (2) 6,7 (2)
I alt 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33)
Politisk uro - Koalitionen har svært ved at skaffe flertal
Den politiske situation på Færøerne er generelt anspændt, og koalitionen har svært ved at opnå fler-
tal for sine lovforslag. Den spændte situation blev især synlig, da de to lagtingsmedlemmer for par-
tiet Framsókn den 24. oktober 2018 fremsatte et lovforslag om at udsætte ikrafttrædelsen af fiske-
kvoterne, der skal erstatte ordningen med fiskedage, fra 1. januar 2019 til 1. januar 2020.
I forbindelse med et interview med lagtingsmedlem Ruth Vang (Framsókn) kom det frem, at lov-
forslaget om fiskekvoterne måske nok kunne betragtes som en provokation, og at den redegørelse,
som Landsstyreområdet for fiskerianliggender skulle fremlægge, og hvori fordele og ulemper med
henholdsvis fiskedage og kvoter skulle belyses, stadig ikke var klar. Netop denne efterfølgende re-
degørelse var en forudsætning for, at Framsókn i december 2017 stemte for den nye fiskerireform.
Ruth Vang oplyste, at man ved, at arbejdet med redegørelsen er i gang, og har været i gang i lang
tid, men at det er svært at få oplyst, hvad vej det går. Derfor følte Framsókn sig presset til selv at
fremlægge et lovforslag om at udskyde igangsættelsen af fiskekvoter med et år. Ruth Vang oplyste
endvidere, at man ville være villig til at trække lovforslaget tilbage, så snart landsstyremanden for
fiskerianliggender Høgni Hoydal (Tjóðveldi) fremkom med sit forslag på baggrund af redegørelsen.
Hverken Lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) eller Høgni Hoydal var på forhånd
orienteret om, at lovforslaget om udskydelse af fiskekvoterne ville blive fremlagt. Høgni Hoydal
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
ønskede ikke at fremkomme med yderligere bemærkninger og nævnte i den forbindelse, at han ikke
går ud offentligt med interne uenigheder. Lagmanden oplyste over for Kringvarp Føroya, at han
forventede, at man kunne finde en løsning. Han oplyste, at han ikke kan acceptere, at et enkelt lag-
tingsmedlem eller et helt parti fra koalitionen fremlægger et lovforslag. Det må være et samlet
landsstyre, som gør det.
Formanden for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen, mente, at lovforslaget fra Framsókn skulle betrag-
tes som mistillid til landsstyremand Høgni Hoydal og skulle ses som et tegn på, at der er store
uenigheder i koalitionen om fiskeripolitikken.
Først den 4. november 2018 udsendte Lagmandskontoret en pressemeddelelse om, at Framsókn
ville trække sit lovforslag tilbage. Pressemeddelelsen var underskrevet af de tre partiformænd Aksel
V. Johannesen, Høgni Hoydal og Poul Michelsen. Samtidig fremgik det af pressemeddelelsen, at
landsstyremanden for fiskerianliggender Høgni Hoydal i nær fremtid ville fremlægge et forslag om,
hvordan man fremadrettet skal forvalte bundfiskeri omkring Færøerne i 2019 – herunder spørgsmå-
lene om administrationsplaner, fiskedage og kvoter.
Hanna Jensen og Ruth Vang fra Framsókn trak herefter deres lovforslag tilbage.
Høgni Hoydal oplyste den 12. november 2018, at ordningen med fiskedage fortsætter det kommen-
de år, og at man således udskyder overgangen til fiskekvoter med et år. Ifølge den nye fiskerire-
form, som blev vedtaget i december 2017, skulle ordningen med fiskekvoter ellers træde i kraft til
nytår. En arbejdsgruppe under Landsstyreområdet for fiskerianliggender har i lang tid arbejdet med
at udarbejde forvaltningsplaner for fiskeskibe ved Færøerne. Men arbejdet har trukket ud, og man
har for lidt tid tilbage af året til at foretage de nødvendige ændringer, hvilket er bagrunden for, at
man fortsætter med fiskedagene endnu et år.
Høgni Hoydal tog samtidig ansvaret for, at man ikke er kommet i mål med fiskekvoterne og frem-
hævede, at det ikke er godt nok.
Den 19. december 2018 vedtog et enigt Lagting med stemmerne 31-0-0 at forlænge ordningen med
fiskedage for det kommende år, således at kvoteordningen først skal træde i kraft med virkning fra
den 1. januar 2020. Det betyder samtidig, at kvoteordningen, som oprindelig var tiltænkt at skulle
afløse ordningen med fiskedage den 1. januar 2018, indtil videre er forsinket i to år.
Ligeledes er et lovforslag om at forlænge fangstafgiften på fisk indtil 1. januar 2020 blevet vedtaget
med stemmerne 23-0-10. Lovforslaget sikrer, at landskassen får sine indtægter i 2019. I forbindelse
med vedtagelsen af den nye fiskerireform var der ellers lagt op til, at man skulle vedtage et lov-
forslag, som betød ændring af reglerne om fangstafgift på fisk. Lovforslaget, som er en væsentlig
økonomisk del af fiskerireformen, lå i sidste lagtingsperiode i Lagtingets Erhvervsudvalg fra den
16. november 2017 og indtil forslaget bortfald i forbindelse med Lagtingsårets afslutning den 28.
juli 2018. Erhvervsudvalg havde store udfordringer med at finde et flertal for, hvordan fangstafgif-
ten skulle sammensættes.
Også landsstyrekvinden for sundhedsområdet Sirið Stenberg (Tjóðveldi) har de seneste dage været i
modvind. Det sker efter, at det er kommet frem, at Sirið Stenberg ikke har taget imod et tilbud fra
Novo Nordisk Fonden om, at etablere et Steno diabetes center på Færøerne, hvilket har vagt stor
undren hos både speciallæger, forsker og diabetesforeningen på Færøerne, som alle mener, at til-
buddet fra Novo Nordisk Fonden vil være en stor gevinst for både diabetesbehandling og diabetes-
forskning på Færøerne. Samme personer undrer sig også over, at de ikke er hørt, inden svaret fra
landsstyreområdet blev sendt til Novo Nordisk Fonden. Det har været fremme, at Novo Nordisk
Fonden i alt ville afsætte mellem 50 og 100 mio. kroner til forskningsprojektet. Andre kritikere me-
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
ner, at man ikke har ønsket at tage imod tilbuddet fra Novo Nordisk Fonden, fordi der er tale om
penge fra en dansk fond.
Sirið Stenberg har efterfølgende oplyst, at man på grund af travlhed ikke har haft tid til at tage ende-
lig stilling til Novo Nordisk Fondens tilbud. Sirið Stenberg oplyser, at man vil viderebehandle sa-
gen efter nytår. En kopi af brevet til Novo Nordisk Fonden har været bragt i flere medier, og mange
er enige om, at det bør opfattes som et afslag, når det af brevet fremgår, at ”man ikke på nuværende
tidspunkt vil arbejde videre med forslaget om at indgå i et samarbejde med Novo Nordisk Fonden
indenfor diabetesbehandling”. Brevet er underskrevet af departementschefen.
Heðin Mortensen ny landsstyremand for bl.a. infrastruktur og arbejdsmarkedsspørgsmål
Som det fremgik af Indberetning 5/2018 valgte landsstyremand
Henrik Old (Javnaðarflokkurin) at trække sig som landsstyre-
medlem for bl.a. infrastruktur og arbejdsmarkedsspørgsmål. Det
var spørgsmålet om prioritering af kommende tunnelprojekter,
der var årsagen til, at Henrik Old valgte at trække sig. Henrik
Old ønsker, at en tunnel til Fámjin på Suðuroy (hvor han er
valgt) prioriteres forud for en tunnel til Dalur på Sandoy.
Lagmanden valgte efterfølgende at udpege lagtingsmedlem
Heðin Mortensen (Javnaðarflokkurin) og tidligere borgmester
for Tórshavns Kommune, til ny landsstyremand.
Heðin Mortensen har efterfølgende meldt ud, at han vil følge koalitionens plan om, at tunnelen til
Dalur prioriteres før tunnelen til Fámjin. Hvor hurtigt tunnelprojekterne bliver gennemført kommer
i sidste ende an på bevillingen hertil på finansloven for 2019.
I forbindelse med, at Heðin Mortensen tiltrådte som landsstyremand og derfor måtte trække sig som
lagtingsmedlem, blev Helena Dam á Neystabø (Javnaðarflokkurin) valgt til Lagtingets formand-
skab, hvor Páll á Reynatúgvu (Tjóðveldi) er formand, og Edmund Joensen (Sambandsflokkurin) og
Jógvan á Lakjuni (Fólkaflokkurin) ligeledes er medlemmer.
Lagtinget har vedtaget finansloven for 2019
Som beskrevet i Indberetning nr. 5/2018, var der ikke et flertal bag finanslovsforslaget, som lands-
styret fremsatte for Lagtinget den 28. september 2018. Landsstyrekoalitionen er i mindretal, men
valgte i processen at udarbejde et finanslovsforslag, som var koalitionens eget, og så indgå forhand-
linger i Lagtinget i forbindelse med behandlingen i Finansudvalget. Således var der ikke flertal bag
forslaget til finanslov, da det var til første behandling den 3. oktober 2018. I denne forbindelse ud-
talte Lagmand Aksel V. Johannesen til færøsk TV: ”Vi har valgt at gøre det på denne måde nu, da
vi mener, at det vil være det mest fornuftige. Vi har været i dialog med flere enkeltpersoner – des-
værre er der flere enkeltpersoner i Lagtinget nu – og vi har også været i dialog med enkelte partier,
og jeg er sikker på, at vi kommer til at have mindst 17 stemmer bag forslaget, når vi kommer ud i
december måned”.
Denne dialog fortsatte, mens forslaget har ligget til udvalgsbehandling, og tirsdag den 18. december
2018 kunne man konstatere, at løsgængerne Sonja Jógvansdóttir og Magni Laksáfoss stemte sam-
men med koalitionspartierne til 2. behandlingen af finansloven.
Processen op mod afstemningen ved 2. behandling var dog ikke helt uproblematisk. I forhandlin-
gerne havde koalitionen indgået forskellige aftaler med henholdsvis Magni Laksáfoss og Sonja
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Jógvansdóttir. En af aftalerne var, at koalitionen skulle sørge for, at et lovforslag fremsat af Magni
Laksáfoss om salg af stærk øl skulle vedtages inden afstemningen om finansloven. Forslaget gik ud
på, at bryggerierne, som i dag har lov til at sælge øl på op til 5,8 pct. vol. fra egne udsalgssteder
direkte til kunderne, fremadrettet skulle have lov til at sælge alle typer af egne produkter direkte fra
deres udsalgssteder og derved uden om landets monopolbutikker. Forslaget blev vedtaget ved 2.
behandling, men ved 3. behandlingen manglede der én stemme, og derved blev forslaget ikke ved-
taget.
Dette betød, at koalitionen ikke havde været i stand til at holde en del af den aftale, som var indgået
med Magni Laksáfoss omkring finansloven. Magni Laksáfoss udtalte senere til medierne, at der var
tale om et klart aftalebrud. Derved var det fare for, at dette ville gå ud over aftalen vedrørende fi-
nansloven. Endvidere har der længe været uro i egne rækker i Javnaðarflokkurin, efter at lagtings-
medlem Kristin Michelsen har meddelt, at han ikke længere føler sig bundet af koalitionen og vil
stemme fra sag til sag. Efter nye forhandlinger med koalitionspartierne meddelte Magni Laksáfoss,
at han igen bakkede op om finanslovsforslaget for 2019.
Blandt aftalerne, som koalitionen havde indgået med henholdsvis Magni Laksáfoss og Sonja Jóg-
vansdóttir, var en aftale med Magni Laksáfoss om ekstraordinær driftsstøtte på 750.000 kr. og an-
lægsstøtte på 3 mio. kr. til et bestemt spejdercenter, som Magni Laksáfoss selv er tæt knyttet til. En
af aftalerne med Sonja Jógvansdóttir var, at der skulle afsættes 2 mio. kr. ekstra på finansloven til
støtte til de økonomisk dårligst stillede familier, og at koalitionen skulle bakke op om et lovforslag
fra Sonja Jógvansdóttir om at udvide støtten. Begge aftaler er blevet gennemført.
Selve afstemningen om finansloven kan være kompliceret, og var det også denne gang. Lagtingets
forretningsorden giver nemlig mulighed for, at et lagtingsmedlem kan fremsætte ønske om, at man i
stedet for at stemme om finansloven med samlede ændringsforslag stemmer for ændringsforslagene
til hver enkelt paragraf, som der er stillet ændringsforslag til. Det er ret almindeligt, at dette ønske
bliver fremsat, og således var det også denne gang. Derfor skulle der 113 afstemninger til, inden
finanslovsforslaget med ændringer blev vedtaget ved 2. behandlingen. Det viste sig ved afstemnin-
gen, at der i de fleste tilfælde var ret bred enighed på tværs af partiskel, og da der til slut skulle
stemmes om finansloven med de vedtagne ændringer, var der 28 stemmer for, fem blanke stemmer
og ingen imod.
3. behandlingen fandt sted den 19. december 2018, og finansloven for 2019 blev vedtaget med
stemmerne 33-0-0, efter at 22 ændringsforslag fra oppositionen var faldet.
Landsstyrets forslag til finanslov, som blev fremsat den 28. september, budgetterede med en DAU-
saldo, som viste et overskud på knap 403 mio. kr. i 2019. Efter ændringerne under 2. behandling
viser DAU-saldoen et overskud på 394 mio. kr.
Moody’s ser fiskerireformen som positiv for Færøernes kreditværdighed
Moody’s har i en rapport fra oktober i år gennemgået landsstyrets fiskerireform og konstaterer, at
den er positiv i forhold til Færøernes kreditværdighed.
Ifølge Moody’s vil et kvotesystem være en mere fleksibel metode til at tilpasse fiskeriet til størrel-
sen af fiskebestandene og vil reducere faren for overfiskeri. Dertil mener Moody’s, at ordningen
kommer til at forbedre landskassens indtægter på grund af en mere ansvarlig forvaltning af fiskebe-
standene, ligesom man forventer en større efterspørgsel og derfor højere priser på fiskevarer.
At landsstyret sammen med marinbiologerne skal udarbejde forvaltningsplaner for de enkelte fiske-
bestande bekræfter ifølge Moody’s, at man ønsker en bæredygtig forvaltning af bestandene.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Ifølge Moody’s giver fiskerireformen landsstyret de rigtige værktøjer til at sikre et bæredygtigt fi-
skerierhverv, som er af væsentlig betydning for Færøerne, samtidig med, at reformen sikrer et bre-
dere indtægtsgrundlag. Rapporten fra Moody er vedhæftet som bilag.
Nationalbanken om færøsk økonomi: Højkonjunkturen fortsætter, og arbejdsmarkedet er
under pres
Danmarks Nationalbank offentliggjorde den 16. september den årlige redegørelse om færøsk øko-
nomi. Som i tidligere redegørelser konstaterer Nationalbanken, at den færøske økonomi fortsat er
midt i en højkonjunktur, men at finanspolitikken sætter arbejdsmarkedet under pres.
Nationalbanken mener, at finanspolitikken bør dæmpe efterspørgslen, for at mindske risikoen for
overophedning af økonomien, og at rammerne for kommunernes økonomi desuden bør strammes
for at sikre forudsætningerne for, at finanspolitikken kan virke stabiliserende på økonomien frem-
over.
I redegørelsen benytter Nationalbanken også lejligheden til at nævne, at perioden med de gode kon-
junkturer er et godt tidspunkt til at forberede de offentlige finanser til at håndtere de øgede udgifter,
der er forbundet med aldringen i samfundet i de kommende årtier.
Set i lyset af, at økonomien på Færøerne er i en højkonjunktur, så er overskuddet på det offentliges
DAU saldo efter Nationalbankens opfattelse ikke steget tilstrækkeligt. Dette skyldes ifølge redegø-
relsen, at samtidig med, at landskassens og kommunernes skatteindtægter er steget betydeligt, så er
udgifterne til blandt andet flere offentligt ansatte steget samtidig. Det er især i kommunerne, at
driftsudgifterne stiger i takt med skatteindtægterne.
Stigningen i antallet af offentligt ansatte har desuden været sammenfaldende med, at den private
beskæftigelse er steget. Det har øget presset på arbejdsmarkedet. Nationalbanken konstaterer også,
at samtidig med dette, er de offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur, hvor gælden finan-
sieres gennem offentlige selskaber, steget mere end 20 pct. om året.
Nationalbanken anbefaler på baggrund af dette, at landsstyret bør sikre en strammere finanspolitik
for at mindske presset på arbejdsmarkedet. I samme anledning ser Nationalbanken det som positivt,
at landsstyret har foreslået at udskyde en række bygge- og anlægsprojekter i forbindelse med frem-
sættelsen af forslaget til finanslov for 2019. Men Nationalbanken mener også, at landsstyret derud-
over bør overveje, om nogle af de store planlagte investeringsprojekter i de offentligt ejede selska-
ber kan udskydes. Desuden påpeger Nationalbanken, at nye initiativer, der øger driftsudgifterne i
landskassen eller hos kommunerne, bør finansieres af en varig skatteforhøjelse eller besparelser
andre steder.
Nationalbanken konstaterer, at det ikke er et nyt fænomen, at den offentlige sektors forbrug og in-
vesteringer er med til at øge presset på arbejdsmarkedet under en færøsk højkonjunktur og henviser
til, at beregninger fra Færøernes Økonomiske Råd har vist, at finanspolitikken historisk har forstær-
ket udsvingene i færøsk økonomi.
En anbefaling fra Nationalbanken er, at man reformerer de finanspolitiske rammer, så landets og
kommunernes budgetter fastlægges ved bindende aftaler således, at dette kan medvirke til, at den
økonomiske udvikling bliver mere stabil fremover. I modsætning til i Danmark, laves der ikke årli-
ge budgetaftaler mellem landsstyret og kommunerne, hvor rammerne for væksten i de kommunale
udgifter fastlægges. Der findes kun begrænsninger for kommunernes mulighed for at optage gæld.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
Ændringer af skattesystemet er også en af Nationalbankens anbefalinger for at sikre den finanspoli-
tiske holdbarhed. Nationalbanken mener, at landsstyret først og fremmest bør sikre landskassen en
større del af ressourcerenten fra fiskeriet, men også, at det færøske skattesystem kan justeres på en
række andre områder, for at sikre et tilstrækkeligt skatteprovenu, hvis fremtidige nedskæringer i den
offentlige service skal undgås. I denne forbindelse nævner Nationalbanken mulighed for grund-
eller ejendomsskatter, muligheden for at afskaffe tilskuddet til renteudgifter på boliglån og mulig-
heden for at afskaffe skattefradraget hos de færinger, der arbejder i udlandet.
Nationalbankens redegørelse om færøsk økonomi kan læses ved at følge dette link.
Lagtinget har vedtaget at overtage kortlægningsområdet
Den 10. december 2018 vedtog Lagtinget med stemmerne 23-0-5 at overtage kortlægningsområdet,
(landkort, søkort og søopmåling).
Under 2. behandlingen i Lagtinget, som fandt sted den 6. december 2018, fremsatte Kaj Leo Holm
Johannesen, tidligere lagmand fra Sambandsflokkurin, et forslag om, at sende sagen tilbage til Ud-
landsudvalget.
Baggrunden for forslaget var, at lagmanden, efter at udvalget havde afgivet sin betænkning og forud
for 2. behandlingen, havde orienteret Lagtinget om, at danske og færøske myndigheder havde delte
holdninger til, hvorvidt de to nedsatte arbejdsgruppers fælles forberedende arbejde, herunder to re-
degørelser om hhv. landkort- og søkortområdet, skulle færdiggøres og indgå i Lagtingets behand-
ling af overtagelsessagen.
Lagmanden havde fremsendt de færøske og danske myndigheders korrespondance herom. En række
spørgsmål af principiel karakter indgår som en væsentlig del af arbejdsgruppernes arbejde. Det dre-
jer sig bl.a. om den nærmere afgrænsning mellem de opgaver på kortlægningsområdet, der har civil
karakter, og som de færøske myndigheder overtager og de opgaver, der hører under udenrigs-, for-
svars- og sikkerhedspolitikken, og som fortsat vil skulle varetages af de danske myndigheder efter
overtagelsen.
Forslaget om at sende sagen tilbage til udvalget blev nedstemt med stemmerne 7-0-26, og det blev
under 2. behandling med stemmerne 28-0-5 vedtaget, at forslaget om overtagelse af kortlægnings-
området skulle overgå til 3. behandling.
Under 2. behandling fremførte formanden for Udlandsudvalget, Anita á Fríðriksmørk (Tjóðveldi) at
der i Udlandsudvalget var enighed om, at området skulle overtages.
Anita á Fríðriksmørk henviste til korrespondancen mellem de færøske og danske myndigheder, som
lagmanden havde fremsendt og den deri fremsatte anmodning fra danske myndigheder om at afven-
te arbejdsgruppernes endelige redegørelser, således at disse kunne indgå i Lagtingets beslutning om
overtagelsen. På baggrund heraf havde der været afholdt møde mellem Udlandsudvalget, Retsud-
valget, Lagmandskontoret og Heilsu- og Innlendismálaráðið. Fra Udlandsudvalget og Retsudvalget
deltog alene formændene for udvalgene.
Anita á Fríðriksmørk oplyste endvidere, at Lagmandskontoret havde oplyst, at kortlægningsområdet
kunne overtages uden yderligere forhandlinger mellem danske og færøske myndigheder, da områ-
det ikke fremgår af liste I til overtagelsesloven. Udlandsudvalget delte Lagmandskontorets opfattel-
se og indstillede på den baggrund forslaget til vedtagelse.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
Kári P. Højgaard (Sjálvstýri) bemærkede, at det er uheldigt, at Udlandsudvalget ikke havde indkaldt
hele udvalget til møde i forlængelse af lagmandens orientering.
Bárður á Steig Nielsen, formand for Sambandsflokkurin, fandt det uhensigtsmæssigt at overtage
området, inden de gråzoner, der er fremkommet i korrespondancen fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet, er blevet bedre belyst. Bárður á Steig Nielsen påpegede i den forbindelse, at der
nu synes at være tvivl om, hvad der henhører under henholdsvis forsvars- og kortområdet.
Jákup Mikkelsen (Fólkaflokkurin) fremhævede, at det, at den danske administration nu har rejst
nogle tvivlspørgsmål, ikke bør forhindre, at Færøerne overtager området nu. Det vil efterfølgende
være op til de færøske embedsmænd at få klarlagt alle spørgsmål og sikre de nødvendige aftaler.
Kaj Leo Holm Johannesen tilkendegav, at der ikke er klarhed over, hvad Færøerne overtager, idet
overtagelsen synes at bevæge sig ind på det militære- og forsvarsmæssige område. Han anbefalede,
at sagen blev sendt tilbage til udvalget til drøftelse af de rejste tvivlsspørgsmål. Han tilkendegav
endvidere, at han ikke helt kunne forstå, hvorfor overtagelsen skulle ske nu, inden de to arbejds-
grupper var færdige med deres arbejde.
Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin) fandt det bemærkelsesværdigt, at der var kommet en henven-
delse fra Danmark vedr. nogle tvivlspørgsmål, henset til at spørgsmålet om overtagelse af sagsom-
rådet to gange tidligere har været til behandling, og at de danske myndigheder i den forbindelse
ikke har påpeget tvivlsspørgsmål.
Under 2. behandling blev det flere gange bemærket, at korrespondancen fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet var underskrevet af en afdelingschef. Bárður á Steig Nielsen påpegede i den sam-
menhæng, at det ikke ”blot” var en afdelingschef fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, men
at Statsministeriet også havde påpeget betydningen af, at få sagen bedre belyst.
Lagtinget har vedtaget beslutningsforslag om opsigelse af Hoyvíksaftalen
En af grundideerne i den nye fiskerireform, som blev vedtaget af Lagtinget i december 2017, er at
alt udenlandsk ejerskab i fiskeindustrien skal afvikles i løbet af 6 år.
Det blev dog samtidig vedtaget, at islændinge først skulle være ud af det færøske fiskerierhverv
efter 7 år, dvs. til 2025. Dette ekstra år skyldtes, at man fra færøsk side ønskede et år til at forhandle
med islændingene om konsekvenserne for Hoyvíksaftalen (frihandelsaftale fra 2005 mellem Færø-
erne og Island, omfatter blandt andet: Handel med varer, handel med tjenesteydelser, personers be-
vægelighed og ret til ophold, samt bevægelighed for kapital og investeringer).
Landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, udtalte i forbindelse med
lovens vedtagelse, at fiskeindustrien ikke bør være en del af Hoyvíksaftalen, men en del af de al-
mindelige forhandlinger om fiskeri. Vil islændinge ikke acceptere det, så bliver Hoyvíksaftalen op-
sagt, fremhævede Poul Michelsen.
Sidst i november måned 2018 stod det klart, at det ikke var muligt at nå til enighed om en ændring
af Hoyvíksaftalen. Fra færøsk side ønsker man fortsat, at Hoyvíksaftalen opretholdes, men med den
ændring, at fiskeridelen tages ud af aftalen og indgår i en ny rammeaftale om fiskerisamarbejde
mellem Færøerne og Island.
Poul Michelsen rådførte sig herefter med Udlandsudvalget i Lagtinget. Enten må Hoyvíksaftalen
opsiges, eller også vil det være nødvendigt med en lovændring af den nye fiskerireform. Da en lov-
ændring af den nye fiskerireform vil være yderst svær at gennemføre, blev resultatet, at et beslut-
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
ningsforslag om samtykke til at opsige Hoyvíksaftalen blev fremlagt i Lagtinget. Flertallet i Ud-
landsudvalget støttede op om at give samtykke til, at landsstyremanden kan opsige aftalen, og nat-
ten til den 20. december 2018 blev forslaget ved 3. behandlingen vedtaget med 18 stemmer for og 4
imod. Opsigelsestiden for aftalen er 1 år. Herefter har islændingene 5 år til at være ude af den færø-
ske fiskeindustri.
Færøernes samlede eksport var i 2016 på 8 mia. kroner, hvoraf 2,5 pct. var eksport til Island. Så-
fremt Hoyvíksaftalen opsiges, og der ikke bliver indgået en ny aftale, vil der blive lagt GATT-told
på de varer, som eksporteres mellem de to lande. Det vil betyde en forringet konkurrencesituation
for de færøske virksomheder, som handler med islandske varer. Værdien af islændinges ejerskab i
færøske virksomheder er på ca. 500 mio. kroner, men værdien af færingers ejerskab i islandske
virksomheder er på ca. 10 mio. kr.
Magni Laksáfoss har endnu ikke tilkendegivet, hvilket parti han opstiller for til et kommende
Lagtingsvalg
Løsgænger Magni Laksáfoss, som har bekræftet, at han genopstiller
til et kommende lagtingsvalg, har endnu ikke oplyst, hvilket parti
han ønsker at opstille for.
Magni Laksáfoss, der tidligere på året blev løsgænger efter at have
været en del af Sambandsflokkurin i Lagtinget, oplyste sidst i okto-
ber måned, at valget nu står mellem to partier, og sagde i den for-
bindelse at afgørelsen ville blive taget i løbet af november måned.
Der har været forlydende om, at de to partier skulle findes blandt
Javnaðarflokkurin, Sjálvstýri og Framsókn. Magni Laksáfoss har
fortsat ikke oplyst, hvilket parti han stiller op for til et kommende
lagtingsvalg.
Posta – Færøernes postvirksomhed - privatiseres
Landsstyremand Poul Michelsens (Framsókn) forslag om at privatisere Posta var den 17. december
2018 til 2. behandling i Lagtinget, som besluttede at sende lovforslaget til 3. behandling med et stort
flertal på 28-1-2.
Forinden havde der været stor tvivl om, hvorvidt lovforslaget ville blive vedtaget. Udvalgets be-
tænkning var delt i fire mindretal, som afgav hver deres synspunkt. Poul Michelsen har hele forlø-
bet igennem oplyst, at det var et enigt landsstyre, som bakkede op om lovforslaget, også selv om det
i løbet af 1. behandlingen kom frem, at det måske ikke var alle i Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi,
som ønskede at stemme for lovforslaget. Lagtingsmedlem Pauli Trónd Petersen (Tjóðveldi) tilken-
degav i forbindelse med 2. behandlingen, at han ikke var enig i lovforslaget, men at der var indgået
en aftale mellem formændene i koalitionspartierne, som forudsatte loyalitet og opbakning til forsla-
get, selv om man ikke er enig i det. Dette er en del af det, at være med i en koalition, udtalte Pauli
Trónd Petersen.
Lovforslaget blev endeligt vedtaget den 19. december 2018 med stemmerne 24-2-2.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
Carles Puigdemonts besøg på Færøerne
Den tidligere catalanske præsident, Carles Puigdemont, aflagde i
oktober måned Færøerne et tredages besøg.
Det var MF Magni Arge fra Tjóðveldi, der havde inviteret Carles
Puigdemont til Færøerne for at deltage i en af Tjóðveldi arrangeret
konference i Nordens Hus i Tórshavn om selvbestemmelsesret. Det
var således tale om et privat, partipolitisk besøg. Dog var Puigde-
mont på besøg i Lagtinget, hvor Páll á Reynatúgvu, formand for
Lagtinget og medlem af Tjóðveldi, tog imod og ved Tórshavn
Kommune, hvor borgmester Annika Olsen fra Fólkaflokkurin tog
imod.
Færøsk Radio (KVF) havde et indslag, hvor formændene for de politiske partier blev spurgt om,
hvordan de stillede sig i forhold til besøget. De fleste stillede sig positive over for besøget og sagde,
at Puigdemont selvfølgelig var velkommen til at besøge Færøerne.
Lagmand Aksel V. Johannesen pointerede over for radioen, at man skal huske på, at Puigdemont
ikke er en regeringsleder, og at hverken lagmanden eller landsstyret havde inviteret ham til Færøer-
ne. ”Derfor er det ikke et officielt, men et privat besøg. Alle har selvfølgelig ret til og er velkomne
på et privat besøg på Færøerne, og det er han også”, udtalte Aksel V. Johannesen. Adspurgt, om
han havde tænkt sig at hilse på Puigdemont, svarede lagmanden: ”Det er ikke almindeligt, at jeg
som lagmand holder formelle møder med personer, som besøger Færøerne i private ærinder. Sker
det, at jeg støder ind i ham, mens han er på Færøerne, så vil jeg selvfølgelig hilse på ham, som jeg
hilser på alle andre privatpersoner, når jeg møder dem”.
Landsstyremedlem for uderigs- og erhvervsanliggender Poul Michelsen var af nogenlunde samme
opfattelse og ville selvfølgelig hilse på Puigdemont, hvis han stødte ind i ham. Poul Michelsen ud-
talte, at programmet for konferencen virkede spændende, og når man arrangerer sådan en konferen-
ce, som repræsenterer forskellige minoriteter, så er Puigdemont et godt bud på en deltager. ”Han
har vel sagtens et budskab at frembringe, som er interessant, så jeg synes selv, at det er i den fine-
ste orden”, sagde Poul Michelsen.
Formændene for de andre politiske partier var også alle enige om, at Puigdemont var velkommen til
at besøge Færøerne. Jógvan Skorðheim fra Sjálvstýri advarede dog om, at man ikke skulle bruge
besøget politisk på den måde, at dem, der havde hilst på Puigdemont, kunne siges at være mere
selvstyreorienterede end andre. ”Han er blot symbolet på noget, der sker i Catalonien, og ikke på
noget, der kan ske på Færøerne”, udtalte Jógvan Skorðheim. Bárður Nielsen, formand for Sam-
bandsflokkurin, udtalte: ”Det, som jeg ikke kan lide med dette er, at løsrivelsesbevægelsen på Chri-
stiansborg inviterer en forhenværende leder til Færøerne og bruger eller misbruger ham offentligt
til fordel for løsrivelsesbevægelsen på Færøerne. Men, at han kommer til Færøerne som turist, det
skal han være velkommen til”. Jørgen Niclasen, formand for Fólkaflokkurin, sagde, at alle er vel-
kommen til Færøerne, men at det ikke sømmer sig, at rengøringsassistenten på Nørrebro skal betale
for sådan et besøg og henviste i den forbindelse til, at det er medlem af Folketinget, Magni Arge,
der har inviteret Puigdemont til Færøerne. Jenis av Rana, formand for Miðflokkurin, udtalte, at det
er fint, at Færøerne kan vise Puigdemont den hæder at tage imod ham.
Til trods for, at partiformændene stillede sig positive over for besøget, var der ingen, som direkte
udtalte, at de ville møde op til konferencen. Bárður Nielsen, formand for Sambandsflokkurin, sag-
de, at han havde andre planer og ikke ville møde op. Det samme udtalte Jógvan Skorðheim, for-
mand for Sjálvstýri. Jørgen Niclasen, formand for Fólkaflokkurin, sagde, at han ikke var inviteret,
og de andre vidste ikke, om de havde tid til at deltage.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
Puigdemont nævnte forholdet mellem Færøerne og Danmark som et forbillede, da færøsk radio talte
med ham i forbindelse med hans ankomst til Tórshavn. Han udtalte, at Færøerne og Catalonien
blandt andet har stoltheden over modersmålet, kulturen og kampen for den nationale identitet til
fælles. Men han pointerede også, at situationen i Catalonien og på Færøerne ikke er ens, og at Cata-
lonien kan lære noget af Færøerne og Danmark. ”Vi kan lære noget af Færøerne og Danmark.
Trods det, at der er visse problemer, så bygger relationen mellem Færøerne og Danmark på kom-
munikation og respekt”, udtalte Puigdemont.
Selve konferencen blev afholdt i Nordens Hus fredag den 12. oktober med oplæg fra blandt andet
Høgni Hoydal om den historiske udvikling på Færøerne med fokus på øget selvstyre. Carles Puig-
demont sluttede med et oplæg om folkeafstemningen i Catalonien, tilgangen til den og den aktuelle
situation i Catalonien. Til trods for, at der var tale om en partipolitisk konference, var mange men-
nesker, der ikke havde et tilhørsforhold til Tjóðveldi, mødt op til konferencen.
Huspriserne er fortsat stigende
Det fremgår af Landsbankens seneste redegørelse, at huspriserne i Tórshavn i gennemsnit er steget
med 8 pct. i 2018. Dette er en større procentvis stigning end stigningen i lønindkomsten, som tilsva-
rende er stort set uændret. Dette har blandt andet været en medvirkende årsag til, at flere ikke opnår
tilsagn på det huslån, som de ønsker at optage.
Et hus i Tórshavn koster i gennemsnit 1,5 mio. kr. mere end et hus uden for Tórshavn. 25 pct. af de
huse, som blev solgt i Tórshavn i 2018, er solgt for mere end 3 mio. kr. Men det er ikke kun huspri-
serne i Tórshavn, som stiger. Det fremgår ligeledes af Landsbankens redegørelse, at man i flere af
de andre store bygder ser stigning i huspriserne på op mod 25 pct. i løbet af det sidste år. Malan
Johansen, direktør for Landsbanken, mener, at huspriserne i de større bygder stiger, fordi udbuddet
af huse til salg i Tórshavn er for lille.
Færøske pensionsopsparere, opnår mindre afkast end danske pensionsopsparere
Det færøske forsikringstilsyn har foretaget en komparativ analyse, som sammenligner afkastet fra
investeringer hos færøske og danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Undersøgelsen er
et led i at fremme gennemsigtigheden på forsikringsmarkedet.
Undersøgelsen viser, at i perioden fra 2011 til 2016 var det samlede årlige investeringsafkast hos de
færøske selskaber i gennemsnit 4,2 pct., som er mærkbart lavere end afkastet hos de danske selska-
ber, som var 7 pct. i samme periode.
Følgende tabel viser udregningen af afkastnøgletal samlet for de færøske og danske livforsikrings-
selskaber og pensionskasser fra 2011 til 2016:
Det lavere afkast kan have stor betydning på sigt. Hvis man fx tager en pensionsopsparer som tjener
30.000 kr. om måneden, og som betaler 15 pct. i pension, hvilket svarer til 2.700 kr. pr. måned, ef-
ter der er betalt 40 pct. i pensionsskat, så vil et gennemsnitligt årligt afkast på 4,2 pct. betyde en
forventet samlet opsparing på 3,4 mio. kr. efter 40 år, hvorimod et gennemsnitligt afkast på 7 pct.
vil betyde en forventet samlet opsparing på 7,1 mio. kr., som er mere end dobbelt så meget.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12
En af hovedårsagerne til det lavere investeringsafkast hos de færøske selskaber, er den forskellige
allokering af investeringer. De færøske selskaber har haft en mere forsigtig risikoprofil med hoved-
vægt på lavtforrentede stats- og realkreditobligationer. Danske pensionsselskaber har derimod fore-
taget flere investeringer i aktier og obligationer med højere rente, som de seneste år har givet et hø-
jere afkast.
Resultatet af undersøgelsen, som foreligger i en dansk udgave, kan læses ved at følge dette link.
Den personlige pensionsopsparing for færinger udgjorde pr. 31. december 2017 9,5 mia. kroner,
hvoraf 7,4 mia. kroner var placeret i færøske selskaber, mens 2,1 mia. kroner var placeret i uden-
landske selskaber. Sammenlignes den samlede pensionsopsparing med det samlede bruttonational-
produkt, som i 2017 udgjorde 18,9 milliarder kroner, svarer dette til en opsparingsandel på 50 pct.
Til sammenligning ligger Danmark øverst af alle OECD lande med en samlet pensionsopsparing på
209 pct. af bruttonationalproduktet.
Arbejdsløsheden falder fortsat, mens indbyggertallet og lønninger fortsat er stigende.
Arbejdsløsheden i september 2018 faldt yderligere til 1,5 pct. svarende til 414 fuldtidsarbejdsløse,
som er 298 mindre end samme måned året før. Det er syvende måned i træk, at arbejdsløsheden
falder. Man skal helt tilbage til juli 2008 for at finde et lavere antal arbejdsløse. Dengang udgjorde
antallet af fuldtidsarbejdsløse 357.
Samtidig med, at antallet af fuldtidsarbejdsløse falder, stiger størrelsen på de udbetalte lønninger.
Således blev der i november måned udbetalt i alt 822 mio. kr. i A-skattepligtig løn1
, hvoraf 515
mio. kr. blev udbetalt til mandlige lønmodtagere og 307 mio. kr. til kvindelige lønmodtagere. Sidst
opgjorte antal lønmodtagere stammer fra september 2018, og antallet af lønmodtagere udgjorde da
26.940, svarende til en stigning på 1.000 i forhold til året før. De 26.940 lønmodtagere er fordelt
med 13.969 mandlige lønmodtagere og 12.971 kvindelige lønmodtagere.
Også antallet af indbyggere fortsætter med at stige og udgjorde således 51.237 personer i november
måned 2018, hvilket er en stigning på 1,8 pct., svarende til 915 personer, i perioden fra 1. november
2017 til 1. november 2018. Nettotilflytningen udgjorde i samme periode 645 personer. Den største
vækst ses i Tórshavnområdet2
, hvor stigningen udgjorde 2,5 pct. I Tórshavnsområdet bor knap
20.000 personer, som udgør 38 pct. af den færøske befolkning. Kun Sandoy og Suðuroy oplevede et
fald i samme periode på -0,5 pct.
Antallet af rejsende i Vágar lufthavn stiger fortsat. Vágar lufthavn har samtidig opsagt afta-
len med Naviar om driften af kontroltårnet
Som det fremgik af Indberetning nr. 1/2018 og Indberetning 5/2018 har Vágar lufthavn i løbet af
2017 og 2018 gang på gang sat rekord i antal rejsende – en tendens, som ser ud til at fortsætte på
trods af, at sommersæsonen for turismen er forbi. I oktober måned 2018 benyttede 32.021 rejsende
Vágar lufthavn, som er en stigning på knap 10 pct. i forhold til samme måned året før. Antallet af
rejsende udgjorde den 1. november 332.597, som er en stigning på 10,7 pct. i forhold til samme
periode i 2017. Fortsætter denne tendens året ud, vil det være første gang i Vágar lufthavns historie,
at antal rejsende runder 400.000.
Vágar lufthavn har med virkning fra den 1. januar 2020 opsagt aftalen med Naviar om driften af
kontroltårnet, som lufthavnen selv ønsker at overtage.
1
Lønnen er udbetalt af institutioner/virksomheder hjemhørende på Færøerne.
2
Tórshavnsområdet udgør Tórshavn, Argir, Hoyvík og Hvítanes.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13
Atlantic Airways vil fra 2019 få Paris og USA som nye rejsemål
Atlantic Airways arbejder fortsat fremadrettet mod at knytte Færøerne tættere på omverdenen og i
2019 bliver det således muligt at flyve direkte til Paris. I perioden fra 1. juli til 30. september vil
man således 3 gange ugentligt kunne flyve direkte til og fra Paris fra Færøerne, og fra 4. oktober og
indtil jul bliver der to ugentlig afgange. Turen til Paris kommer kun til at tage ca. en halv time mere
end turen til København.
Men ikke kun Paris bliver ny destination i 2019, hvor Atlantic Airways ligeledes har meldt ud, at de
fra september måned forhåbentlig vil flyve direkte til New York. En strækning på ca. 5.000 km. De
billigste billetter kommer forventeligt til at koste omkring 5.000 kr. tur/retur. Det er de nye fly (Air-
bus 320 Neo), som Atlantic Airways tager i brug kommende år, som gør det muligt at flyve direkte
til USA, idet de forbruger mindre mængde af brændstof. Atlantic Airways har nu søgt de amerikan-
ske myndigheder om tilladelse til at flyve mellem Færøerne og New York.
Atlantic Airways flyver på nuværende tidspunkt til 10 forskellige destinationer og har årligt ca.
3.000 flyvninger til og fra Færøerne.
SAS opnår godkendelse til at anvende RNP-udstyr og kan nu konkurrere på samme vilkår
som Atlantic Airways
SAS har den 18. december 2018 fået godkendelse til at bruge RNP-udstyr ombord på sine fly til
Færøerne. SAS oplyser, at de nu skal i gang med at træne og få udstyret på plads, og i begyndelse af
februar 2019 regner SAS med at tage udstyret endeligt i brug. SAS forventer, at brugen af RPN-
udstyr, som Atlantic Airways ligeledes anvender, vil betyde færre aflysninger på ruten til Færøerne,
idet det enkelte fly kan komme tættere på landingsbanen, før det besluttes, om man lander. SAS har
været plaget af en del aflysninger på deres flyvninger til og fra Færøerne, og det kan se i antallet af
rejsende. Især de færøske passagerer vælger SAS fra, når de rejser til og fra Færøerne, hvilket har
bevirket, at SAS denne vinter kun flyver til Færøerne 4 ud af 7 dage.
Ny direktør til Kringvarp Føroya
Ivan Hentze Niclasen, 58 år, er ansat som direktør for Kringvarp
Føroya, hvor han har arbejdet siden 1992.
Ivan Hentze Niclasen er kandidat i historie og har en Master i globali-
sering og integration.
Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, sam-
tidig med at jeg takker for et godt samarbejde, i året der er gået.
Lene Moyell Johansen


Tórshavn julen 2018
Glædelig jul og godt nytår
ønsker
Rigsombudsmanden på Færøerne
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 4
Offentligt


Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 4
Offentligt