EUU alm. del - svar på spm. 414, om betydningen for det offentlige forbrug i Danmark, hvis danske virksomheder ikke havde adgang til EU’s indre marked, fra finansministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 21. december 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini-
steriets besvarelse af spørgsmål 414 ad EUU alm. del af 24. september
2018 vedrørende det indre markeds økonomiske betydning for Dan-
mark.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 414
Offentligt


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 24.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren – med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens analyse fra januar 2017
”Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark” – redegøre for, hvad det
ville betyde for det offentlige forbrug i Danmark, hvis danske virksomheder ikke
havde adgang til EU’s indre marked, hvorved BNP ifølge analysen ville være 100 mia.
kr. mindre, i en situation hvor det lavere økonomiske råderum skulle finansieres ved
et lavere offentligt forbrug? Ministeren bedes samtidig opgøre, hvad det lavere offent-
lige forbrug ville svare til i antallet af:
a. SOSU-assistenter
b. Sygeplejersker
c. Politibetjente
d. Folkeskolelærere.
Svar
Danmark er i dag et af de rigeste lande i verden. Det hænger blandt andet sammen
med, at produktivitetsniveauet er højt. Det vil sige, at danske virksomheder og
medarbejdere er blandt dem, som er mest effektive til at skabe værdi med de res-
sourcer, som anvendes i produktionen.
En af grundene til det høje produktivitetsniveau i Danmark er EU’s indre marked.
Det giver danske virksomheder muligheder for at afsætte deres produkter på et
langt større marked, sikrer større konkurrence og fremmer investeringer, arbejds-
deling og vidensudveksling på tværs af EU-landene.
EU’s indre marked sikrer endvidere fri bevægelighed for arbejdskraften. Det giver
danske virksomheder bedre adgang til den arbejdskraft og de kompetencer de har
brug for. Arbejdskraftens fri bevægelighed spiller endvidere en vigtig rolle i for-
hold til at dæmpe konjunkturudsving i den danske ledighed.
Et fald i produktiviteten, svarende til vurderingen i den analyse, der henvises til i
spørgsmålet, vil have væsentlige, negative konsekvenser for levestandarden for
danske familier og for udviklingsmulighederne for danske virksomheder, jf. Svar på
Europaudvalgets spørgsmål 388 (Alm. del) af 20. september 2018.
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 414
Offentligt
Side 2 af 3
I den nævnte analyse falder BNP med 100 mia. kr. svarende til ca. 5 pct., hvis
Danmark ikke deltager i det indre marked. Heraf kommer omkring 1 pct.-point
fra et fald i arbejdsstyrken som følge af et mindre omfang af udenlandsk arbejds-
kraft. Dermed svarer analysens resultater til et fald i produktiviteten på ca. 4 pct.
som følge af udtræden af det indre marked.
Det er derfor i den stiliserede beregning nedenfor lagt til grund, at produktiviteten
falder med 4 pct., og at det slår fuldt igennem på lønningerne og selskabsindkom-
sten ved uændret lønkvote i den private sektor.1
Hvis det reale offentlige forbrug (herunder det offentliges køb af varer og tjene-
ster fra den private sektor) og det reale niveau for de offentlige investeringer til-
passes den lavere produktivitet i den private sektor, vil et ændret produktivitetsni-
veau som udgangspunkt være omtrent neutralt for de offentlige finanser, da de
offentlige udgifter og indtægter i så fald påvirkes nogenlunde parallelt. Det skyl-
des, at lønninger i den private og offentlige sektor følges ad, og hovedparten af de
offentlige indkomstoverførsler følger satsreguleringen.
Inden for planlægningshorisonten, som aktuelt går til 2025, vil et lavere produkti-
vitetsniveau imidlertid forværre den offentlige saldo, når realvækstraten i det of-
fentlige forbrug og de offentlige investeringer fastholdes. Det skønnes, at den
offentlige saldo under disse forudsætninger vil blive forværret med i størrelsesor-
denen 0,6 pct. af BNP svarende til ca. 13 mia. kr. (2019-niveau).2
Beregningstek-
nisk er det i denne modelberegning lagt til grund, at de strukturelle virkninger på
produktivitet og BNP, og derigennem de offentlige finanser, vil være slået igen-
nem i 2025.
Belastningen af de offentlige finanser vil svare til mere end en halvering af det
finanspolitiske råderum, som i den seneste mellemfristede fremskrivning fra au-
gust 2018 udgør ca. 23½ mia. kr. målt i forhold til udgiftsniveauet i 2019. Hvis
danske virksomheder ikke længere har adgang til EU’s indre marked vil det såle-
des – udover højere priser og lavere lønninger – altså også indebære et væsentligt
mindre råderum i finanspolitikken og således dårligere muligheder for at prioritere
vækst i udgifterne til offentlig service, lavere skatter og afgifter eller andre løbende
prioriteringer.
Med hensyn til de beregningstekniske forudsætninger bag det angivne skøn er det
som nævnt lagt til grund, at der sker et gradvist fald i BNP på 4 pct. som følge af
lavere produktivitet i forhold til grundforløbet, som er fuldt realiseret i 2025. Fal-
det i timeproduktiviteten er antaget at have fuldt gennemslag på timelønnen i både
den private og offentlige sektor. Det er i forlængelse heraf lagt til grund for bereg-
1 Dette er en forsimplende antagelse, da der vil være forskel på gennemslaget af at udtræde af det indre marked på produk-
tivitet mv. for de forskellige brancher.
2 Der er i denne beregning ikke taget højde for, at hvis Danmark ikke var en del af EU’s indre marked ville det have betyd-
ning for befolkningssammensætningen. Som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed bor der beskæftigede EU-borgere i
Danmark med deres familie og der er EU-borgere som pendler til Danmark. Vestlige indvandrere har i gennemsnit et
positivt nettobidrag til de offentlige finanser, jf. Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015 (Finansministeriet, februar
2018). Dette forhold vil sandsynligvis forværre de offentlige finanser yderligere.
Side 3 af 3
ningen, at overførselsindkomster som følger lønudviklingen nedjusteres parallelt
med lønudviklingen3
, mens overførsler som følger prisudviklingen er uændrede.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
3 Satsreguleringen af indkomstoverførsler følger udviklingen i Dansk Arbejdsgiverforenings timefortjeneste ekskl. genetillæg
som opgjort i StrukturStatistikken to år tidligere. Det er i denne beregning antaget, at der sker fuld tilpasning satsregulerin-
gen til det lavere lønniveau inden for perioden.