KOM (2017) 0331 - svar på spm. 2, om hvorledes forslaget om at styrke det løbende tilsyn med systemisk vigtige tredjelands CCP’er er løsningen på at modvirke systemiske risici i den finansielle sektor, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Kopi til: udenrigsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
FM besvarelse af spm. 2 ad KOM (2017) 0331.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2017)0331/spm/2/svar/1544709/1995427.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2018-4 EKN 21. december 2018 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini- steriets besvarelse af spørgsmål 2 ad KOM (2017) 0331 af 4. december 2018 vedrørende tilsynet med centrale modparter. Anders Samuelsen Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0331 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Svar spm2 KOM(2017)0331.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2017)0331/spm/2/svar/1544709/1995428.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Europaudvalg Christiansborg 5. december 2018 Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 (KOM (2017) 0331) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvorledes forslaget om at styrke det løbende tilsyn med systemisk vigtige tredjelands CCP’er - herunder muligheden for at Kommissionen kan nægte at anerkende en systemisk vigtig CPP fra et ækvivalent tredjeland - er løsningen på, hvordan man i EU modvirker systemiske risici i den finansielle sek- tor i EU? Svar Forslaget vedr. styrket tilsyn med CCP’er er ét bidrag til løsningen på, hvordan vi i EU modvirker systemiske risici i den finansielle sektor, men er ikke hele løsnin- gen. Vi har siden finanskrisen i EU taget en lang række initiativer, der skal bidrage til at modvirke systemiske risici i den finansielle sektor, bl.a. styrkede kapitalkrav, regler for afvikling og genopretning af kreditinstitutter samt oprettelse af bank- unionen. CCP’ernes størrelse og rolle i den finansielle sektor er steget betydeligt siden fi- nanskrisen og ventes at stige yderligere i de kommende år, bl.a. fordi det siden finanskrisen i mange tilfælde er blevet et krav i den internationale finansielle regu- lering, at bilaterale handler med derivater skal cleares via CCP’er. CCP-clearing er blevet et krav, fordi brugen af CCP’er kan bidrage til samlet set at reducere risici i det finansielle system, hvilket uddybes i bilag 1. Samtidig er visse CCP’er i sig selv også systemisk vigtige dele af det finansielle system, hvorfor det er afgørende at der føres tæt tilsyn med dem. Hvis en stor CCP måtte komme i problemer og fx risikere konkurs, vil det således kunne få stor betydning for det finansielle system i EU, særligt hvis den bruges af europæi- ske virksomheder. Det gælder, uanset om CCP’en er beliggende inden for eller uden for EU. Det er således vigtigt for Danmark og EU, at der føres et tæt tilsyn med alle CCP’er, der er systemisk vigtige for det europæiske finansielle system, også de CCP’er der ligger uden for EU. Det er derfor generelt positivt, at forslaget styrker det løbende tilsyn med den retslige og tilsynsmæssige udvikling i ikke-EU lande (tredjelande) og styrker tilsy- net særligt med systemisk vigtige tredjelands-CCP’er. Det skal også ses i lyset af Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0331 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 3 Brexit, hvorefter en række store CCP’er, der i høj grad benyttes af europæiske virksomheder, vil være beliggende uden for EU. Kommissionen vil, såfremt en systemisk vigtig tredjelands-CCP udgør en risiko for den finansielle stabilitet i EU, kunne afvise CCP’ens godkendelse til at udøve sine aktiviteter i EU, selvom CCP’en er beliggende i et tredjeland, hvis regler ge- nerelt er vurderet som værende på niveau med EU’s (et ækvivalent tredjeland). Det er med Rådets kompromis blevet præciseret, hvilke kriterier og begrundelser, der skal lægges til grund for en sådan beslutning, og afvisning af en tredjelands- CCP vil generelt skulle være en sidste udvej. Der henvises til samlenotatet forud for ECOFIN 4. december, oversendt til Fol- ketingets Europaudvalg 22. november, for en uddybende gennemgang af både Kommissionens forslag og Rådets kompromis. Samlet set er der tale om et godt kompromis, der generelt vurderes at understøtte og styrke tilsynet med CCP’er, særligt systemisk vigtige tredjelands-CCP’er. Det mindsker risikoen for finansiel ustabilitet og modvirker systemiske risici i det fi- nansielle system i hele EU. Kommissionen har derudover 28. november 2016 fremsat et forslag til en forord- ning vedr. genopretning og afvikling af CCP’er. Forslaget skal medvirke til, at der i EU-landene er gode rammer for håndteringen af CCP’er, der måtte komme i pro- blemer, og dermed at reducere de systemiske risici forbundet med CCP’er, herun- der adressere risikoen for, at de offentlige finanser skal bidrage til håndteringen af nødlidende CCP’er. Forslaget forhandles fortsat i Rådet og Europa-Parlamentet. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister Side 3 af 3 Bilag 1 – CCP’ers økonomiske funktion En CCP er et finansielt institut, der agerer mellemled mellem parterne i en værdi- papirhandel. CCP’en bliver modpart til både sælger og køber af værdipapirer, og disse er derfor ikke længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over for CCP’en. Denne proces omtales som clearing. CCP’en påtager sig dermed – i tids- rummet fra handlen er indgået og til den er endeligt afsluttet – risikoen for at en- ten køber eller sælger ikke overholder sine forpligtelser i forbindelse med handlen, fx pga. konkurs eller anden misligholdelse, en såkaldt modpartsrisiko. En fordel ved brugen af CCP’er er den såkaldte ”netting” af transaktioner, der illustreres i figur 1. Det betyder, at markedsdeltageres modsatrettede fordringer modregnes i CCP’en, og derved erstattes et komplekst system af bilaterale ekspo- neringer, med et simplere system med lavere eksponeringer mod CCP’en. En så- dan simplificering og reduktion af eksponeringerne reducerer markedsdeltagernes behov for likviditet og for sikkerhed. Det er særlig fordelagtig i perioder med markedsuro, fx pga. en større markedsdeltagers konkurs, da det typisk er her li- kviditet og sikkerhed kan være svær at fremskaffe. Derudover spiller CCP’er en væsentlig rolle ifm. at minimere konsekvenserne af et CCP-medlems konkurs. Det gøres bl.a. ved at stille såkaldte marginkrav til delta- gerne, der dermed ifm. handler skal stille sikkerhed overfor CCP’en typisk i form af kontanter. Sikkerhedsstillelsen skal dække risikoen under normale markedsfor- hold og sikre, at CCP’en kan opretholde en uforstyrret drift i det tilfælde, at en markedsdeltager misligholder sin forpligtelse over for CCP’en. Figur 1 CCP’ers netting-funktion Anm.: Et kompliceret system af bilaterale eksponeringer kan gøres betydeligt simplere ved at de køres gennem en CCP, der udfører ’netting’, dvs. modregner de forskellige eksponeringer, så kun nettoeksponeringerne står tilbage. Det kan reducere aktørernes likviditetsbehov. Fx skal aktør D uden CCP udbetale 5+14+8=27, mens D med en CCP kun skal udbetale 7. Kilde: Den Europæiske Centralbank (ECB)